Forskere: Støt atomkraft i kampen for klimaet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Støt atomkraft i kampen for klimaet

Fire forskere fra USA og Australien, der alle har haft en nøglerolle i at advare verden mod farerne ved klimaændringer, har sendt et brev til ledende politikere og miljøorganisationer, hvori de opfordrer til at støtte udviklingen af sikker atomkraft for at minimere forurening fra fossile brændsler. De mener ikke, at vind- og solenergi vil være nok til at afværge global opvarmning.

'Behovet for at skære drastisk i udledningen af drivhusgasser bliver stadigt tydeligere. Vedvarende energikilder som sol- og vindenergi vil med sikkerhed spille en stor rolle i fremtiden, men det går langt fra så hurtigt med at levere billig og pålidelig strøm fra disse kilder, som den globale økonomi kræver,' skriver forskerne blandt andet.

Derfor appellerer forskerne til miljøorganisationer om at se bort fra deres modstand mod atomkraft og anerkende, at verden ikke har råd til at vende kinden mod atomkraft, som også bidrager til reduktionen af drivhusgasser.

Læs også: Atomkraft i vækst trods Fukushima-ulykke

Forskerne anerkender, at de nuværende atomkraftværker ikke altid er sikre nok, men siger, at moderne atomteknologi kan reducere spredningsrisici og løse problemet med atomaffald ved at brænde det nuværende affald og anvende brændstof mere effektivt. De mener også, at nye atomkraftværker kan blive endnu billigere i drift end de eksisterende.

Analyser viser ifølge forskerne, at risici forbundet med udvidelsen af atomkraft er langt lavere end risici forbundet med fossile brændsler. Samtidig fastslår de, at intet system er uden ulemper, men at der ikke bør tages beslutninger baseret på forudindtagede holdninger, men fakta, når det gælder moderne atomkraft.

Læs også: Nyt atomkraftværk til briterne for første gang i 20 år

Brevet er underskrevet af tidligere Nasa-videnskabsmand James Hansen, som i 1988 advarede den amerikanske kongres mod truslerne fra global opvarmning og dermed gjorde diskussionen almen. Derudover har også seniorforsker Ken Calderia fra Carnegie Institution for Science, atmosfærisk forsker Kerry Emanuel fra Massachusetts institut for teknologi og klimaforsker Tom Wigley Universitet i Adelaide skrevet under.

Det første atomkraftværk kom til verden i den russiske by Obinsk uden for Moskva i 1954, og to år senere åbnede det første kommercielle atomkraftværk i England. Det første havde en beskeden kraft på 5 MW, det andet 50 MW.

I dag er der omkring 430 kommercielle atomkraftværker i verden, som er bygget med en effekt på 500-1.500 MW. Tilsammen leverede de i 2012 energi til 13 procent af verdens elforbrug.

Læs også: EU vil tillade støtte til atomkraft som var det vedvarende energi

Folketinget har for længst besluttet, at der ikke skal opføres atomkraftværker i Danmark, men danskernes holdning har været svær at vurdere de senere år. Mens modstanden i 70’erne og 80’erne var stor, viste en Gallup-undersøgelse i 2009, at 54 procent af danskerne mener, at atomkraft kan blive en vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne. I kontrast hertil står en måling fra samme analyseinstitut fra 2011, hvor 65 procent af befolkningen er imod atomkraft.

Der produceres elektricitet fra atomkraftværker i 31 andre lande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Folketinget har for længst besluttet, at der ikke skal opføres atomkraftværker i Danmark"

Det er strengt taget ikke hvad Folketinget vedtog.

Folketingsbeslutningen er at atomkraft ikke indgår i den danske energipolitik.

Hvis en privat aktør for egen regning og risiko vil opføre et atomkrafværk i Danmark og sælger strømmen og varmen på markedsvilkår, står folketingsbeslutningen ikke i vejen derfor.

Ikke at det gør nogen forskel...

  • 24
  • 8

Alle de områder hvor vind, sol, vand og bæredygtig bio i kombination ikke kan give en tilstrækkelig CO2 reduktion og stabil elforsyning, der bør atomkraft åbenlyst være meget højt på løsningslisten.

Givet, det tager længere tid at opnå den første CO2 reduktion, har økonomiske usikkerheder indbygget osv., men alternativet er klart værre...

  • 6
  • 5

Det bedste der kunne ske i EU, for at fremme udbygningen af atomkraft, er at der kommer et fælles kontrolorgan, der er totalt uafhængigt af atomindustrien, til at udstikke alle retningslinjer for sikkerhedskomponenter, kontrollerer opførelsen og efterfølgende kontrollerer driften... Det bliver for dyrt hvis hvert eneste land selv skal lave deres egen dybe tallerken i forbindelse med kontrolorganet og have ansat deres egne uafhængige specialister og deres eget uafhængige uddannelsessystem.

Et fælles EU-kriseberedskab vil også holde prisen nede, så hvert land ikke skal stå med udstyr, mad og mandskab til at tage sig af alle de evakueret i tilfælde af en katestrofe. I dag kan det danske beredskab klare ca. 25.000 evakueret i få måneder, ikke meget hvis alle skal evakueres i 20 km radius i 20-30 år... Sandsynligheden for at to værker i EU bliver ødelagt på samme tid, er nok minimal...

Derefter kunne man lave fælles regler for affaldshåntering og gerne fælles opbevaringsfaciliteter...

Elkunderne må derefter se frem til en kraftig forøgelse af elpriserne, men det bør modsvares af lavere udgifter til forureningsrelateret poster...

  • 13
  • 1

danskernes holdning har været svær at vurdere de senere år. Mens modstanden i 70’erne og 80’erne var stor, viste en Gallup-undersøgelse i 2009, at 54 procent af danskerne mener, at atomkraft kan blive en vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne. I kontrast hertil står en måling fra samme analyseinstitut fra 2011, hvor 65 procent af befolkningen er imod atomkraft.

Jeg ser ikke usikkerheden. Jeg mener også at atomkraft kan være en (i sammenhængen spørgsmålet blev stillet GLOBAL) vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne og jeg er imod atomkraft (i sammenhængen spørgsmålet blev stillet forstået som I DANMARK).

Med lidt statistisk vold på de to Gallup´er kunne man formode at 46 % ikke ser atomkraft som løsning på klimaproblemerne på noget som helst plan, 19% har en holdning som mig, at det er en del af den globale løsningen, blot ikke den vej vi i Danmark behøver at gå, når nu vi har alternativer og 35 % der ikke er direkte modstandere af atomkraft i Danmark (hvor mange der så er tilhængere er en anden sag).

Næh, det er det samme med vindmøller, vi vil godt have strømmen bare vi ikke kan se møllen.

Med atomkraft er det ikke bare synet, men selve tilstedeværelsen, hvilket er en noget større hurdle at overvinde. Ikke engang et temmeligt uskadeligt slutdepot for en forsøgsreaktor ønsker borgerne at have indenfor kommunegrænsen.

  • 7
  • 3

" viste en Gallup-undersøgelse i 2009, at 54 procent af danskerne mener, at atomkraft kan blive en vigtig brik i løsningen af klimaproblemerne. I kontrast hertil står en måling fra samme analyseinstitut fra 2011, hvor 65 procent af befolkningen er imod atomkraft."

Meningsmålinger kommer vel an på, hvad der er spurgt om. Personligt er jeg mod atomkraft i DK, men jeg synes, at det er helt fint hvis de ønsker at installere det i andre lande.

  • 6
  • 8

Kære Lars

Det er helt okay at blive ophidset af debatten om kernekraft.
Til gengæld er det ikke okay at komme med kommentarer, der er upassende eller off-topic. Nazi-analogier hører ingen steder hjemme.
Du er nu meldt til administrator.

  • 25
  • 1

Der står jo bl.a. at de erkender at der er en række problemer, og at de opfordrer til at man forsker i sikker atomkraft. Hvis man kunne overvinde problemerne omkring sikkerhed og ikke mindst slutdeponering, så er jeg sikker på at mange ville være venligere stemte. Så det synes jeg da bare man skal forske videre i.

Indtil man så er kommet frem til noget, så synes jeg så ikke man bare skal bygge løs. Det virker lidt som om, at det er det man gjorde i 60'erne og 70'erne. Bygger en masse kraftværker, og så er affaldsproblemerne nok løst teknisk om 30-40 år, når de skal nedlægges. Men det er de så ikke - godnat og sov godt!

  • 12
  • 3

Vi skal tænke på hvilke negative eksternnaliteter vi giver dem (vore børn) i arv i deres fremtid.
Det kræver at det vi investerer i vores nutid på en for dem fornuftig måde. Det kan godt være at vi ikke får det store "udbytte" ud af det lige her og nu - men det gør vi nok alligevel, ved at vi undgår en masse ubehageligheder grundet konflikter udløst af en stigende ulighed og befolkningsvandringer - grundet klimaproblematikken og dens effekter - samt en velfølelse af at handle moralsk forsvarligt.

Vi skal under alle omstændigheder investere/bygge et nyt energi infrastruktur system - så hvis valget er mellem atomkraft (kernekraft) og vedvarende energi der udnytter den energi der kommer til os i overflod fra solen - så er vedvarende energi klart både den bedste moralske "forretning" men også den bedst økonomiske - når vi også tager hensyn til vores børns fremtidige livsmuligheder.

atomkraft (kernekraft) - er i dag kun mulig med en meget stor offentlig investering - læs det er skatteyderne(de almindelige borgere) der betaler det meste og påtager sig risikoen - og hvis man regner på dette - bliver vedvarende energikilder mindst lige så billige - dog uden at efterlade en masse radioaktive problemer som fremtidens børn skal "rydde op i" (med meget store omkostninger)

Så valget er om vi skal løse et problem her og nu og efterlade regningen/problemerne til vores børn i fremtiden - eller vi skal løse problemerne her og nu, på en måde hvor vore børn ikke skal slås med de tåbeligheder (negative eksternatliteter) som vi i huj og hast har frembragt i industrialiseringens hellige navn.

For at blive klogere på denne problematik er der følgende gode artikler på videnskab.dk at læse og få forstand af:

Mod tro hjælper kun viden!

Har kernekraft en global rolle?
http://videnskab.dk/blog/har-kernekraft-en...

Økonomisk teori er politik i forklædning
http://modkraft.dk/artikel/konomisk-teori-...

Sammen hold disse to artikler og få et klarere fremtidsblik og en bedre mulig handlekompetance.

Mvh

Gorm Friborg

  • 7
  • 6

Mere gang i udvikling af LFTR, så kommer vi både af med det gamle radioaktive affald, og der kommer bæredygtig energi ud af det.
Praktisk talt samtlige farer ved konventionel atomkraft er også væk ved den model reaktor.

  • 9
  • 2

At atomenergi bliver mødt med megen højtråbende modstand her i Danmark, skyldes
dels ukendskab til teknologien, dels en modstand mod forandringer i dagligdagen.
Det samme skete i Holland, da vindmøllerne holdt deres indtog for mange år siden.
Her samlede borgerskabet sig til kampen mod de nymodens vindmøller, bevæbnet med høtyve, leer, skovle, plejle og spader. Man frygtede at vindmøllerne ville betyde arbejdsløshed og ville sprede sygdomme, derfor blev de revet ned.
Når danskere debatterer atomenergi er man mest bekymret over, hvorledes man skal
dekommissionere det efter de 70-80 års brug, eller man skal have affaldslageret klar inden.

Danmark er egentlig for lille til atomenergi, men små modulære enheder kan hurtigt gøre det
aktuelt.
Det går jo nok som det plejer - så længe vi har fossil energi nok til at forsyne og med brændstof
til flyrejser, til bilkørsel og varme, så stiger CO2-udslippet - støttet af en del meget aktive bloggere, der helst ser man fortsætter som det plejer, uanset hvad klimaeksperterne siger.

  • 13
  • 15

Inden vi (igen) begynder at diskutere økonomi og miljøpåvirkninger ved forskellige produktionsanlæg bliver vi nød til at se på hvad der teknisk kan realiseres. Og dette under en forudsætning om, hvor stor en tilgængelighed vi ønsker at elektricitet skal have i vores stikkontakter. Ønsker vi 99,996% tilgængelighed som nu er opgaven vanskeligere end hvis vi accepterer, at vi kun har adgang til elektricitet fra det kollektive net i f.eks. 80% af tiden.

Hvis vores produktion udelukkende skal baseres på vedvarende energi og CO2 neutral biomasse (findes det overhovedet?), så skal der være en given mængde overkapacitet i produktionsapparatet afhængigt af tilgængelige lagerfaciliteter og transmissionskapacitet. Jeg kender ikke tallet, men det er en væsentlig overkapacitet som vil betyde at vedvarende produktionsanlæg i en stor del af tiden vil køre neddroslet i forhold til den tilgængelige energikilde.

Hvis man derimod opstiller en række grundlastværker (f.eks. nuklear) som kan levere grundlasten og lidt til, vil behovet for øvrig vedvarende produktionskapacitet og ikke mindst lagerkapacitet falde og det vil sandsynligvis betyde at udnyttelsesgraden af de vedrarende produktionsanlæg kan øges.

Vi kan også bare acceptere at vi kun har adgang til kollektiv elforsyning når solen skinner eller det blæser og så køre med vores individuelle honda-generatorer i de øvrige timer.

Hvis man laver økonomiske kalkuler på hvad der er mest økonomi i lige nu, hvor vedvarende produktionsanlæg har fuld mulighed for at afsætte deres elproduktion, med en argumentation om at vi skal have total udfasning af fosilbaseret produktion, går man galt i byen. Økonomien i de vedvarende produktionsanlæg vil hurtigt forringes når deres udnyttelsesgrad begrænses af manglende aftag.

Derfor er artiklen helt relevant. Vi skal begynde at forske i sikker atomkraft nu, for vi for brug for det lige om lidt.

  • 16
  • 1

Hvis man laver økonomiske kalkuler på hvad der er mest økonomi i lige nu, hvor vedvarende produktionsanlæg har fuld mulighed for at afsætte deres elproduktion, med en argumentation om at vi skal have total udfasning af fosilbaseret produktion, går man galt i byen. Økonomien i de vedvarende produktionsanlæg vil hurtigt forringes når deres udnyttelsesgrad begrænses af manglende aftag.


Bare man så husker dette i alle de beregninger man udføre. Vandkraft, akraft og biomasse vil ligeledes have nogle større omkostninger hvis man regner med en udnyttelsesgrad der nærmer sig 50% og især akraft vil blive ramt da deres største udgift er kapitalbindingen i starten af projektet. Biomasse og vand kan bedre opbevares til der er brug for strømmen, eller ledes uden om værket...

I sidste ende er det en politisk beslutning om hvilke værker der skal have fortrinsret til at køre som de ønsker og hvilke der skal begrænses og fungerer som lastfølge, backup m.m.

Den våde drøm er selvfølgelig at man opdager en billig og næsten tabsfri måde at opbevare energi på, så kan man gøre produktionen uafhængig af de irriterende forbrugere og alle producenter kan indrette deres produktion så den er mest optimal...

  • 4
  • 1

En viden som IDAs energi og klimaplan har gjort stor og frugtbar nytte af og som viser at vi sagtens kan udvikle os til at undvære fosilt og nucleart enegifremstilling!

de kloge hoveder er:

Professor Henrik Lund, Aalborg Universitet
Professor Poul Erik Morthorst, Risø DTU,
Lektor Brian Vad Mathiesen, Aalborg Universitet
Professor emeritus Niels I. Meyer, DTU,

De Har forsket i emnet og kommet med et reelt vidensbidrag som kan bruges -:

Forskerne viser, at det er muligt at bygge hele den danske energiforsyning på indenlandske ressourcer som vind, biomasse, affald og sol.
Den danske udledning af drivhusgasser fra energiproduktionen vil blive
reduceret med ca. 44 % i perioden frem til 2020 i forhold til 1990 og i 2030 med ca. 70 %. Faldet fortsætter og vil sammen med reduktioner fra landbruget og industrielle processer bidrage til, at Danmark kan leve op til anbefalingerne fra FN’s klimapanel IPCC. Oven i købet vil det give store sundhedsmæssige gevinster, fordi forureningen med partikler m.v. reduceres dramatisk, når der ikke længere bruges fossile brændsler.

se det hele her her:

http://www.ceesa.plan.aau.dk/

  • 5
  • 13

Jeg har stadig ikke forstået, hvordan atomkraft sikrer os mod knaphed af jordens ressourcer? For hvad skal vi med strømmen, hvis vi ikke kan udnytte/anvende den, når ressourcerne er opbrugt?
Og hvordan ser CO2-regnskabet ud for Akraft i forhold til "ægte" grøn energi?

  • 1
  • 8

Forskerne viser, at det er muligt at bygge hele den danske energiforsyning på indenlandske ressourcer som vind, biomasse, affald og sol.

Det er temmelig ligegyldigt om Danmark isoleret set kan blive selvforsynende baseret på indenlandske ressourcer, hvis det er CO2 indholdet i atmosfæren der er bekymringen. Omstillingen må som minimum gælde for hele europa (lad os bare tage en verdensdel af gangen). At vi i dag har mulighed for at klare ubalancerne med vores udlandsforbindelser holder jo ikke i fremtiden.

Fjern nuklear og fossil elproduktion fra det centraleuropæiske elsystem og skab balance mellem forbrug og produktion på sekundbasis. Det er udfordringen.

  • 3
  • 7

Jeg ved godt jeg viser worst case, men jeg mener stadigt dette sætter debatten i perspektiv.

Prisen for 1 GW vindmøllenergi er cirka 10 mia. danske kroner.
Oprydning af gammelt engelsk A-kraftværk: 600 mia. danske Kroner
Oprydning pris er tilsvarende 60 GW produktion vindmølleproduktion.
--> energi nok til 19 mio. gennemsnitlige hustande i Iowa !!!

I fremtiden vil der kun blive sat yderligere krav til sikkerhed omkring A-affald og oprydning i fremtiden vil blive underlangt flere restriktioner.

Jeg mener at A-kraft er som at pisse i bukserne. Der kommer en øjeblikkelig løsning på problemet, men over tid bliver problemet kun større

Referencer:
http://ing.dk/artikel/oprydning-paa-sellaf...
http://ing.dk/artikel/siemens-scorer-ameri...

  • 6
  • 12

Hej.

Det er nu pudsigt. For 25 år siden var dele af miljøbevægelsen imod atomkraft p.g.a. det farlige radioaktive affald. Om nogle år er dele af miljøbevægelsen højst sandsynlig for atomkraft p.g.a. CO-2 og den globale opvarmning.

Før var jeg modstander af atomkraft. Nu er jeg det, som jeg vil kalde skeptisk tilhænger.

Brian Hansen. Vil du være sød at uddybe og forklare, hvad LFTR er?

Jeg håber personligt på, at FUSION på jorden bliver virkeligt en dag. Jeg kan ikke dokumentere det, men jeg har med års mellemrum læst, at ved fusion giver 1 liter vand samme mængde energi som 300 liter olie. Det er jo fantastisk. Så lad os blive ved med at forske i kold og varm fusion.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen

  • 5
  • 2

Nej til atomkraft har været den suverænt dummeste sætning i hele energi debatten, og med utrolig store miljøskadelige konsekvenser.
Alle nej sigerne har heller ikke kunne komme med et godt forslag til et alternativ. Pt. arbejder vi kun med lappeløsninger og afgifter.

  • 11
  • 14

@Paw,

Oprydning af gammelt engelsk A-kraftværk: 600 mia. danske Kroner


Må ikke snart blive fri for den gamle skrøne om det engelske atomkraftværk?
Der er tale om et militært, nukleart anlæg, som ikke har leveret en eneste kWh i strøm.
Det burde ikke være svært at holde de få reaktortyper fra hinanden - nogle laver strøm (=atomkraftværker), nogle laver våbenegnet plutonium (produktionsreaktorer som f.eks. Windscale/Sellafield) - og nogle fremstiller isotoper til diverse formål (forskningsreaktorer).

  • 14
  • 8

Jeg har stadig ikke forstået, hvordan atomkraft sikrer os mod knaphed af jordens ressourcer? For hvad skal vi med strømmen, hvis vi ikke kan udnytte/anvende den, når ressourcerne er opbrugt?


Det er let at forstå. Atomenergien er et alternativ til fossil energi som olie, kul og gas.
Atomenergi kan levere el-energi, varmeenergi m.v. og derved muliggøre udvindingen af de ressourcer, vi har brug for i fremtiden. Man kan for resten også bruge den til af producere damp til forgasning af kul samt udvinding af olien i tjæresand, hvis man vil udnytte disse og andre ressourcer.
Man kan bruge reaktorer til containerskibe og sikre at varerne bliver flyttet rundt.

  • 4
  • 3

Hvis vores produktion udelukkende skal baseres på vedvarende energi og CO2 neutral biomasse (findes det overhovedet?), så skal der være en given mængde overkapacitet i produktionsapparatet afhængigt af tilgængelige lagerfaciliteter og transmissionskapacitet. Jeg kender ikke tallet, men det er en væsentlig overkapacitet som vil betyde at vedvarende produktionsanlæg i en stor del af tiden vil køre neddroslet i forhold til den tilgængelige energikilde.

Hvis man derimod opstiller en række grundlastværker (f.eks. nuklear) som kan levere grundlasten og lidt til, vil behovet for øvrig vedvarende produktionskapacitet og ikke mindst lagerkapacitet falde og det vil sandsynligvis betyde at udnyttelsesgraden af de vedrarende produktionsanlæg kan øges.

Det centrale i det afsnit er vist nok “jeg kender ikke tallet”…

Hvis du mener at vi med et mix med vind, sol, vand og bio bliver nødt til at køre med overkapacitet, hvordan pokker kan du så komme frem til at hvis vi smider et par grundlastværker ind i ligningen, så nedsættes det behov? Når grundlastværkerne tager f.eks. de første 2 GWh, så bliver det tilbageværende forbrug endnu mere varierende og MERE mere vanskeligt at få til at passe sammen med VE produktion.

Er det muligt at få dig til at “finde tallet”, så vi kan få en idé om hvordan du får det regnskab til at gå op?

  • 4
  • 2

Udvinding af uran er ofte ret katastrofalt for miljøet, bare forleden var der en artikel om udvinding i Grønland vil have katastrofale følger.

Desuden sker der ofte læk i alm. drift af et A-kraftværk, fossile brændstoffer kan i teorien filtreres modsat A-kraftværker.

  • 2
  • 15

Sålænge prisen på atomkraft ikke omfatter prisen på slutdepotet så kender vi ikke prisen. Atomkraft efteralder alt det negative til vore efterkommere- solkraft gør det modsatte- det bliver billigere jo længere værket lever. CSP Concentarted Solar Power kan med simple spejle og damp levere al den elektricitet vi behøver i hele verden på et areal svarende til 10 % af Sahara. PÅ under 1% kan Europa lave al det elektricitet vi ikke får fra vind og vandkraft. HVis forskingsmidlerne der er hældt på fusionsdrømmene og atomkraftværker var blevet brugt på at etablere CSP så havde vi næsten gratis strøm allerede.
se på http://www.desertec.org/

Flertallets lemfældige og troskyldige omtale af Atomkraft tyder på at mediernes neddysning af historien om Fukushima virker. Tonsvis af højradioaktivt vand fosser ud i Stillehavet og ophobes i fødekæden, men helt uoverskuelige konsekvenser. enorme mængder brugt brændsel på toppen af reaktor 4 er ifare for at nedsmelte, eksplodere og sende mere højradioaktiv forurening ud i atmosfæren end samtlige atomprøvesprængninger. Lignende affaldsbassiner hober sig op alle vegne uden udsigt til en endelig løsning trods årtiers lovning på en løsning.

CSP kan som bidrodukt producere store mængder afsaltet havvand der kune bruges til at gøre økenen grøn og producere fødevarer, dæmpe flugten fra Afrika og binde CO2.

Strømmen kan fordeles i jævnstrømskabler med kun 3% tab/1000 km.
Atomkraft er giftig og overflødig. Jeg vil ikke have den noget sted på jorden

  • 5
  • 11

I løbet af 2020 - 2030 vil "nye" metoder og teknologi til energilagring blive modnet og effektiviseret. Det betyder at VE bliver reelt alternativ til fossile kraftværker og a-kraftværker.

Desuden vil "Total life cycle analysis" af bl.a. kraftværker være mere udbredt, hvilket vel give et langt mere retvisende billede af økonomien i de forskellige alternativer.

  • 3
  • 2

Uanset totaløkonomiske beregninger over 30-40 år er der et problem som regnestykket ikke tager højde for:

  • Megainvesteringer (= mange mange mia.kr. og mange mange års levetid) vil naturligvis anvende den bedste og nyeste viden og teknologi. Men når e.g. kraftværket står, vil investor absolut ikke have interesse i udvikling af alternativ og bedre og billigere energiproduktion. Investor/ejer vil gøre alt for at bremse støtte til forskning og udvikling, som kan påvirke hans investering negativt. Det er i sig selv OK, men problemet er, at dette vil stå på i mindst 30 år. Og det er decideret usundt for vort samfunds udvikling og vækst.

Megainvesteringer er mao. generelt problematiske.

  • 2
  • 0

Hvis du mener at vi med et mix med vind, sol, vand og bio bliver nødt til at køre med overkapacitet, hvordan pokker kan du så komme frem til at hvis vi smider et par grundlastværker ind i ligningen, så nedsættes det behov? Når grundlastværkerne tager f.eks. de første 2 GWh, så bliver det tilbageværende forbrug endnu mere varierende og MERE mere vanskeligt at få til at passe sammen med VE produktion.

Er det muligt at få dig til at “finde tallet”, så vi kan få en idé om hvordan du får det regnskab til at gå op?

Hvis elforbruget skal dækkes til enhver tid, må kapaciteten af det vedvarende produktionsapparat være så stort, at en længere periode med svag vind og lille solindstråling kan dækkes af denne plus biomasse og lager. Hvis minimumlasten + lidt ekstra, derimod kan dækkes med nukleare anlæg, da kan biomasse anlæg benyttes til at fylde en del af hullet op til det aktuelle forbrug, og kombinationen af lager, vind og sol skal kun dimensioneres til altid at kunne levere den sidste rest.

Hvis f.eks. vi antager, at den samlede minimum produktionen på vindkraftanlæg i Europa udgør 10% af den installerede generatorkapacitet (vind), da skal kapaciteten af vindkraftanlæg være 10 gange differencen mellem belastningen og den produktion der kan hentes fra el-lagre og biomasse i de mørke timer af året. Hvis der i disse timer kan produceres X GW el på nukleare anlæg, reduceres behovet for vind (alt andet lige) med et tilsvarende antal GW ganget med 10.

  • 2
  • 1

Hvis elforbruget skal dækkes til enhver tid, må kapaciteten af det vedvarende produktionsapparat være så stort, at en længere periode med svag vind og lille solindstråling kan dækkes af denne plus biomasse og lager.

Og hvem siger at det ikke kan det med et ganske lille minimum af overhead? Søren Lund har flere gange her vist at de nordiske vandkraftreservoirs er en ganske god buffer i forhold til vindkraft og udemærket kan regulere ti gange dansk vindkraftproduktion, selv hvis den gennemsnitlige produktion udgjorde 100% af det gennemsnitlige forbrug. Taget med at der også bruges andre VE teknologier end vind, herunder en andel lagringsbar, så vil de nordiske vandkraftreservoirs kunne sikre en ganske anseelig andel af det europæiske bufferbehov. Dertil kommer at vindkraft endda tillader et HØJERE reservoirniveau hvor det tæller, sidst på vinteren, hvilket i sig selv udvider buffervirkningen. Og dette før vi begynder at tale om pumpekraft.

Hvis minimumlasten + lidt ekstra, derimod kan dækkes med nukleare anlæg, da kan biomasse anlæg benyttes til at fylde en del af hullet op til det aktuelle forbrug, og kombinationen af lager, vind og sol skal kun dimensioneres til altid at kunne levere den sidste rest.

Som jeg kan bedømme det ud fra din beskrivelse, så nedsætter det kun den nominelle overkapacitet af VE andelen, ikke den relative i forhold til VE andelens størrelse, som må blive større. Og du formoder implicit også at atomkraftandelen bare kører derudaf uden udfald (hvadenten det er vandmænd, fejlbehæftede hardware, forhold i nettilslutningen eller en af de mange andre grunde til at atomkraftsanlæg bidrag er faldet til nul på kort tid). Du regner med andre ord ikke med den overhead som skal tildeles atomkraftforsyningen.

Men helt grundlæggende mangler du at beskrive det i tal som lovet i stedet for lyrik.

  • 3
  • 3

Tilbage står så Anders, om Norge og Sverige også er interesseret i at deltage i den leg.....på danske betingelser hvis et meget tørt år ikke leverer væske nok til deres eget forbrug!

Sverige valgte modellen hvor Akraften var grundlastfrembringeren og vandkraften var tilskuddet og reserven når Akraftværkerne var til eftersyn.

Vandkraften havde vist sig, ikke at være så stabil som ønsket....og som jeg kender svenskerne, så får du dem ikke til at pumpe vand fra den Botniske bugt op i deres vandresevoirer for at tækkes danskenes behov for at komme af med deres vindkraft..........den juleleg har de prøvet med Barsebäck. Barsebäck blev efter dansk ønske lagt så tæt på Sjælland som muligt for at kunne levere strøm til valseværkerne i Frederiksværk og strøm til København og fjernvarme til Malmø, Landskrona og Helsingborg

  • 5
  • 7

Meget kort om LFTR: http://www.youtube.com/watch?v=uK367T7h6ZY

Noget længere og mere seris: http://www.youtube.com/watch?v=AHs2Ugxo7-8


På forhånd tilgiv mig, jeg er ikke ingenør...
Lad os tage LFTR et skridt af gangen og sammenligne med "normale" reaktore
1) Normale reaktorer operere ved tryk. Dette medføre store krav til sikkerheden, fordi kølevandet bliver til damp hvis trykket ikke kan holdes -> store krav til konstruktionen på alle niveauer -> store omkostninger
LFTR opererer ved normalt tryk

2) Normale reaktorer udnytter kun ca 1% af brændstoffet -> affalds problem.
LFTR udnytter tæt på 100%

3) Normale reaktorer bruger uran, som er ganske sjældent.
LFTR bruger Thorium som er forholdsmæssigt meget mere tilgængeligt og stort set over hele verdenen - der er ikke een nation der får monopol.

4) Normale reaktorer er ikke passivt sikre. De skal aktivt køles laaaaang tid efter den er slukket.
LFTR er passivt sikker

5) Normale reaktorer skal være under konstant kontrol.
LFTR er passivt stabil. Bliver den for varm, sænkes reaktionen, bliver den for koldt hæves reaktionen.

6) Og så er der et eller andet med at normale reaktorer opererer ved temperaturer hvor dampen har en varme der ikke er optimal til turbinen,,,men jeg er ikke hel sikkert på denne.

Så er spørgsmålet: Hvis LFTR er så åbenlyst bedre, hvorfor har vi så ikke fundet på det før?!
Svaret er: Det har vi faktisk hvis man læser dagbøgerne fra forskerne i de tidligere 1940ere.
Grunden til at det ikke kom videre var at der var mere fokus på andre materialer fordi de kunne generere produkter egnet til atomvåben.
Alle almindelige reaktorer er affødt af disse designs...
De første atomkraft værker var afledt af reaktorer brugt til at producere våbenmateriale.

Der findes en PDF med hele historien om hvad der var der skete i 1940-1945 baseret på disse forskeres dagbøger og noter.
Det er ganske interesant læsning :)

Igen jeg er ikke ingenør, så ret mig venligst hvis jeg har fået forkert fat i noget.

  • 7
  • 1

I den gamle betydning. Det virker fornuftigt at overveje atomkraft virkelig alvorligt, hvis man mener at CO2 er det væsentligste problem.
Disse klimaforskere med James Hansen (New York under vand og dødstog) er bare ikke de mest troværdige sælgere af ideen. Jeg får umiddelbart tanken, at der ligger en helt anden agenda bagved, jeg har bare ikke fundet den endnu.
De har i den grad truet med dommedag på grund af CO2, og nu har de så pludselig set lyset? Ingen af dem er jo ligefrem dumme, så nogle simple overslagsberegninger kunne vel have vist dette for mange mange år siden.
Måske det alligevel på en mærkelig vis kan indvarsle en ændring til en mere positiv stemning omkring klima og energi. Klimadebatten har jo ikke ligefrem glimret ved begejstring og tro på fremtiden, nærmest tværtimod, og det har ikke fremmet den tro på fremtiden der er nødvendig, for at få brugbare løsninger.

  • 7
  • 7

Så er spørgsmålet: Hvis LFTR er så åbenlyst bedre, hvorfor har vi så ikke fundet på det før?!

Ikke at jeg aner så meget om emnet, men det er vist den rosenrøde version du har fat i der. Her er en lidt mere kritisk gennemgang:

http://daryanenergyblog.wordpress.com/ca/p...

Et par citater fra konklusionen:

So in summary we can say that, while there is some promise here of “something better” than a LWR, were a long way from acheiving this. Any MSR concepts are a long way from anything resembling a working commercial reactor. There are a whole bunch of technical challenges to overcome first. Notably a host of material science issues need to be resolved, top of my list being that issue with intergranular cracking. An efficiently designed and proven processing plant needs to be developed, tested and proven. Resolving those issues with graphite distortion in the core is another problem, as well as guaranteeing the Florine gas releases don’t become a serious issue, plus developing new fire fighting procedures for a high temperature graphite fire (although this last one is a problem for other reactor types too!) are all matters that need addressing. ...

Even before the successful conclusion of this R&D, we can definitively say that any MSR would likely be substantially more expensive to build than any existing nuclear reactor (CPP, exotic material use, fire protection systems, containment dome, etc.). The construction rate would also inevitably be slower, due to the dependence on large amounts of exotic materials much of which needs to be welded or cast into odd shapes, joined together and rigorously inspected. MSR’s have some safety benefits, but it also opens up a number of safety loopholes. While probably safer than a LWR (if properly build and maintained) it also opens up a whole host of new safety problems.

  • 2
  • 1

Re: Skeptisk tilhænger, LFTR og fusion m.m.
Så er spørgsmålet: Hvis LFTR er så åbenlyst bedre, hvorfor har vi så ikke fundet på det før?!
Ikke at jeg aner så meget om emnet, men det er vist den rosenrøde version du har fat i der. Her er en lidt mere kritisk gennemgang:

http://daryanenergyblog.wordpress.com/ca/p...

Et par citater fra konklusionen:

So in summary we can say that, while there is some promise here of “something better” than a LWR, were a long way from acheiving this. Any MSR concepts are a long way from anything resembling a working commercial reactor. There are a whole bunch of technical challenges to overcome first. Notably a host of material science issues need to be resolved, top of my list being that issue with intergranular cracking. An efficiently designed and proven processing plant needs to be developed, tested and proven. Resolving those issues with graphite distortion in the core is another problem, as well as guaranteeing the Florine gas releases don’t become a serious issue, plus developing new fire fighting procedures for a high temperature graphite fire (although this last one is a problem for other reactor types too!) are all matters that need addressing. ...

Even before the successful conclusion of this R&D, we can definitively say that any MSR would likely be substantially more expensive to build than any existing nuclear reactor (CPP, exotic material use, fire protection systems, containment dome, etc.). The construction rate would also inevitably be slower, due to the dependence on large amounts of exotic materials much of which needs to be welded or cast into odd shapes, joined together and rigorously inspected. MSR’s have some safety benefits, but it also opens up a number of safety loopholes. While probably safer than a LWR (if properly build and maintained) it also opens up a whole host of new safety problems.


Mja, nu er jeg så også på dybt vand, så jeg kan ikke se om han har ret :(
Men, jeg er da åben overfor andre forklaringer og syns vinkler

  • 2
  • 0

Kære Bjarke Mønnike,

Det er nyt for mig, at det skulle være et officielt dansk ønske, at Barsebaeck-værket skulle placeres så tæt ved København. Kan du oplyse nærmere, hvem der stod bag dette ønske?

Venlig hilsen fra Niels Meyer

  • 10
  • 2

Ja, det ville være fedt, hvis man kunne udvikle sikker A-kraft, som forskerne ønsker. Hvis prisen også kunne blive mere konkurrencedygtig var meget nået...

  • 1
  • 4

Nils I Meyer

Jeg kan sige at den som søger, kan finde.

Socialdemokraterne sidst i 1960erne (Jens Otto Krag) og Ove Guldberg i begyndelsen af 1970nerne.

Niels I Meyer du er 14 år ældre end jeg, men vi har levet i samme periode og har begge gode hukommelser, min er dog ikke selektiv. Jeg har altid opfattet dig som en vederhæftig person, der har argumenteret for dine sager.

Få kan være i tvivl om din modstand mod Akraft, men at du åbenbart skulle have glemt, at socialdemokraternes ønsker i 1960erne var Akraft og modsat i Anker Jørgensens perode var tvivlen stigende tror jeg ikke på, på trods af Ove Guldbergs fortsatte ønsker i begyndelsen af 1070-74 .

Trods dine 83 opfatter jeg dig ikke som senil, men urealistisk , set i lyset af den stigende CO2 forurening

  • 7
  • 7

Sund fornuft er nu også kommet til klimaforskerne. Det er lige hvad mange af de såkaldte "benægtere" hele tiden har ønsket.
CO2 eller ikke CO2 er ikke spørgsmålet, men den forurening der kommer fra brug af energiformer, der kræver afbrænding er uønsket, ikke mindst når vi har så forureningsfri en energiform som kernekraft (fission). Brug dog denne indtil det måske lykkes at få fusionsenergi til at virke. Denne giver også stråleforurening ligesom fissionsenergi, men i begge tilfælde kan denne holdes indkapslet, i modsætning til de nuværende energiformer, hvor man renser bedst muligt, og derefter smider resten ud i luften.
Blot med de seneste to dødsfald i Holland er risikoen for dødsulykker ved vindkraft mange gange højere end den er ved kernekraft i Vesteuropa. Selv de gamle elendigt byggede kernekraftværker i de socialistiske lande klare sig bedre hvis man ser på produceret energi og antal dødsfald.

  • 6
  • 6

Søren Lund har flere gange her vist at de nordiske vandkraftreservoirs er en ganske god buffer i forhold til vindkraft og udemærket kan regulere ti gange dansk vindkraftproduktion, selv hvis den gennemsnitlige produktion udgjorde 100% af det gennemsnitlige forbrug.

Jeg har ikke set nogen lave en beregning der viser at den nuværende pumpekraft kapacitet i Europa er tilstrækkelig til at dække de vindfattige perioder. Men jeg synes det er højst relevant at lave en sådan analyse. For at gøre det enkelt kan man jo starte med at forudsætte at der ikke er begrænsninger i transmissionskapaciteten fra det sydlige Italien til det nordlige Norge. Når så behovet for effektflow er klarlagt kan man se på behovet for udbygning af transmissionskapacitet og de udfordringer det giver.

Som jeg kan bedømme det ud fra din beskrivelse, så nedsætter det kun den nominelle overkapacitet af VE andelen, ikke den relative i forhold til VE andelens størrelse, som må blive større. Og du formoder implicit også at atomkraftandelen bare kører derudaf uden udfald (hvadenten det er vandmænd, fejlbehæftede hardware, forhold i nettilslutningen eller en af de mange andre grunde til at atomkraftsanlæg bidrag er faldet til nul på kort tid). Du regner med andre ord ikke med den overhead som skal tildeles atomkraftforsyningen.

Men helt grundlæggende mangler du at beskrive det i tal som lovet i stedet for lyrik.

Jeg beklager hvis mit oprindelige indlæg ikke var klart nok. Jeg har ikke lavet den nødvendige analyse - jeg har ikke tallet (som jeg vist også skriver) - jeg opfordrer blot til at man inden man begynder at regne det mest økonomiske produktionsmix ud, finder ud af hvilket mix der teknisk er nødvendigt for at behovet for elektricitet kan efterkommes. Samt at det mest økonomiske produktionsmix ikke er en statisk størrelse, men vil afhænge af hvor megen rest af traditionel fossilfyret produktion der er tilbage. Indrømmet - det sidste er et postulat som jeg ikke kan underbygge med andet end "lyrik".

  • 2
  • 1

I USA i 1960èrne kunne man bygge en fungerende reaktor der kørte 6000 timer. (Oak Ridge) Med de fremskridt der er sket de sidste 40 år så kan man nok idag få udviklet denne reaktortype til produktion af bæredygtig el der vil kunne ændre verden fundamentalt!

Problemet er ikke teknisk, men det simple faktum at hovedparten af verdens befolkning lider af atom forskrækkelse, kombineret med NIBY "Not In My Back Yard" komplekser.

Spørgsmålet er bare hvor påvirkelige de samme mennesker er overfor voldsomt vejer og våde tær! Der vist kul nok til mindst 500år endnu. Peter Jensen

  • 5
  • 3

I USA i 1960èrne kunne man bygge en fungerende reaktor der kørte 6000 timer. (Oak Ridge) Med de fremskridt der er sket de sidste 40 år så kan man nok idag få udviklet denne reaktortype til produktion af bæredygtig el der vil kunne ændre verden fundamentalt!

Hvis du læser rapporterne fra Oak Ridge, vil du se at konklusionen på de 6000 var alt andet end rosenrød. De teknologiske og materialetekniske udfordringer er bestemt ikke mindre end for andre reaktorer.

  • 3
  • 3

Ukendskab består mest af manglende viden om de negative konsekvenser. IAEA har givet WHO mundkurv på i spørgsmål om stålingsrelaterede sygdomme. Det er en fuldstændig uacceptable situation, som desværre har stået på meget længe. Læs www.enenews.com hvis I er interesserede i det som IAEA ikke vil fortælle.

Hvor mange af jer erf.eks. klar over at tusindvis af japanske børn allerede har skjodbruskirtelanomalier efter Fuskushima ? Eller atder har været en voldsom stigning i hjertetilfælde, der også kan være strålingsbetingede?

  • 2
  • 6

Kære Bjarke Mønnike,

Tak for din venlige hilsen.
Jeg har bestemt ikke glemt, at Socialdemokratiet og partiet Venstre var stærke tilhængere af at indføre kernekraft i Danmark. Jeg havde personligt mange debatter med politikere fra disse partier i de vilde halvfjerdsere.

Hvad angår at være "realistisk" eller "urealistisk" vurderer jeg det som et dårligt argument i en oplyst diskussion. Fx blev nedbrydningen af berlinmuren mellem øst og vest betegnet som urealistisk i mange år - lige ind til den pludselig var realistisk. Der er mange andre eksempler.

Men jeg forstår da godt, at nogle tidligere kernekraftmodstandere er ved at give op, fordi vi har forsømt i tide at gøre noget ved en storstilet grøn omstilling. Det er et spørgsmål om strategi, og i min vurdering vil pengene stadig være bedre brugt til en massiv investering i vedvarende energi og energibesparelser. Det ville ikke bryde med nogen naturlov, og derfor ikke "urealistisk" i faglig forstand.

Det glæder mig, at du mener, at jeg ikke er helt senil endnu. Men jeg har faktisk helt overset, at Krag og Guldberg skulle have udtalt, at de ønskede sig et svensk kernekraft anbragt lige over for København. Det er da en interessant historisk oplysning. Derfor vil jeg stadig bede dig om en nøjagtig henvisning til, hvor jeg kan finde disse udtalelser.

Venlig hilsen fra Niels Meyer

  • 7
  • 3

Ingen siger LFTR er klar i morgen, men vi bør gå i gang med forskningen i dag, da de konventionelle reaktorers design er, om ikke klar til pension, så i hvert fald nået enden på design fasen hvor den kan forbedres.
Fusion har stadigvæk ekstremt lange udsigter.

  • 5
  • 0

Hvis f.eks. vi antager, at den samlede minimum produktionen på vindkraftanlæg i Europa udgør 10% af den installerede generatorkapacitet (vind), da skal kapaciteten af vindkraftanlæg være 10 gange differencen mellem belastningen og den produktion der kan hentes fra el-lagre og biomasse i de mørke timer af året. Hvis der i disse timer kan produceres X GW el på nukleare anlæg, reduceres behovet for vind (alt andet lige) med et tilsvarende antal GW ganget med 10.

Problemet med grundlastlogikken helt generelt er at man så holder grundlastens andel ude af det man optimerer på. Sagen er jo at vindmøllerne vil kunne levere en god del af den energi der ellers afsat til grundlast til lave marginalomkostninger. Hvis man dropper grundlastlogikken, vil man kunne udnytte denne energi og dermed få et overordnet billigere system.

Nu pointerer du jo at prisen kommer til at afhænge af hvad der sker i værste tilfælde - ingen vind, ingen sol, lagrene er ved at være udtømt.

Udfordringen i at bruge atomkraftværker til at fylde disse huller er at det er dyrt på grund af de høje kapitalomkostninger. Hvis der er "huller" 100% af tiden kan det give god mening at bygge et atomkraftværk. Men hvis der kun er hul 10% af tiden, så giver det nok mere mening at kigge på at øge lagerkapaciteten (mere vand eller opbevaring af brint eller gasværker).

Der er faktisk nogle der sidder og regner på den her slags. Gorm Bruun Andresen som før har været citeret på ing.dk, har regnet på Europa, dog uden økonomiske betragtninger (medmindre de er kommet til siden sidst jeg kiggede), og der var et studium fra Delaware hvor de kiggede på økonomi. Det er nu vist endnu i sin vorden - der er rigtig mange usikre faktorer i spil.

  • 1
  • 0

@Morten, hvor ved du fra at der er tusindvis af børn med skjoldbruskkirtel anomalier? Har du en troværdig kilde. I øvrigt kan jeg ikke se hvorfor du blander et 30 år gammelt tsunamiramt ind i en diskusion om a-kraft i dk. Jeg er personligt meget mere bekymret for de enorme mængder af diverse giftig stoffer der udledes af industrierne i b.l.a. Kina, de gør med sikkerhed langt større skade end den radioaktivitet der ville blive udledt i forbindelse med a-kraft med nye reaktor designs. Og når hvis man ser 100 år frem i tiden så er jeg over bevist om at man graver alle depoterne op igen og udnytter alle fisible materialer.

  • 6
  • 0

Det bedste der kunne ske i EU, for at fremme udbygningen af atomkraft, er at der kommer et fælles kontrolorgan, der er totalt uafhængigt af atomindustrien, til at udstikke alle retningslinjer for sikkerhedskomponenter, kontrollerer opførelsen og efterfølgende kontrollerer driften... Det bliver for dyrt hvis hvert eneste land selv skal lave deres egen dybe tallerken i forbindelse med kontrolorganet og have ansat deres egne uafhængige specialister og deres eget uafhængige uddannelsessystem.

Apropos - "ren" fissionsbaseret dagsorden:

  1. okt. 2013, Ny japansk lov kan skjule atomkraft-ulykker i Fukushima.
    Kritikere frygter, at den japanske regering vil bruge ny lov til at skjule problemer på atomkraftværket i Fukushima.
    http://politiken.dk/udland/ECE2115567/ny-j...
    Citat: "...
    »Som tingene står, får staten mere eller mindre frie hænder til at beslutte, hvad der udgør en statshemmelighed, og de kan potentielt holde information hemmeligt for evigt«, fortalte professoren.
    ...
    »Vi tror ikke, at den japanske regering eller Tepco kan løse problemerne i Fukushima. De fortæller løgne og undervurderer problemerne«, siger Kaori Echigo.
    ..."
  • 0
  • 3

En viden som IDAs energi og klimaplan har gjort stor og frugtbar nytte af og som viser at vi sagtens kan udvikle os til at undvære fosilt og nucleart enegifremstilling!

Det er fissionbaseret kernekraft der er "slemt" affaldsmæssigt.

Fusionsbaseret kernekraft derimod, kan blive vores rene fremtid:

.1. maj 2013, Lockheed Martin vil have fusionsreaktor klar om fem år.
Et 100 MW fusionskraftværk kan transporteres med en stor lastvogn, hævder firmaets projektleder, som dog ikke har mange tekniske oplysninger at underbygge sin påstand med:
http://ing.dk/artikel/lockheed-martin-vil-...

Solve for X: Charles Chase on energy for everyone:
http://www.youtube.com/watch?v=JAsRFVbcyUY
Mon det er denne Thomas McGuire?:

Improved Confinement and Collective Behavior in Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices.
PI: Dr. Raymond Sedwick, Grad RAs: Carl Dietrich, Thomas McGuire:
http://ssl.mit.edu/research/Fusion.html

Improved Lifetimes and Synchronization Behavior in Multi-grid Inertial Electrostatic Confinement Fusion Devices, by, Thomas J. McGuire:
http://ssl.mit.edu/publications/theses/PhD...

  • 0
  • 0

Det er ikke korrekt at atomkraftværkernes kapacitet er 500-1.500 MW. Det normale er et par tusinde MW. Verdens største atomkraftværk Kashiwazaki-Kariwa i Japan har en kapacitet på 8.212 MW, Uljin i Sydkorea 6.157, Paluel i Frankrig 5.528. Det mindste kommercielle atomkraftværk jeg kender er Mochovce i Slovakiet med 872 MW. Dette atomkraftværk er imidlertid under udbygning, som vil fordoble dens kapacitet.

En af atomkraftens mange fordele er netop at man kan producere meget store mængder energi på et lille område uden beslaglæggelse af alt for meget jord og dermed forbundne omkostninger og gener.

Jeg tror at den, som skrev artiklen, forvekslede atomkraftværker med atomreaktorer. Der er normalt flere reaktorer på et atomkraftværk.

  • 6
  • 2

Fusionsbaseret kernekraft derimod, kan blive vores rene fremtid:

Det er en misforståelse, i hvert fald med den nuværende teknologi, indeslutningen bliver radioaktiv:

http://en.wikipedia.org/wiki/Fusion_power#...

The large flux of high-energy neutrons in a reactor will make the structural materials radioactive. The radioactive inventory at shut-down may be comparable to that of a fission reactor, but there are important differences.

  • 1
  • 2

1) Normale reaktorer operere ved tryk. Dette medføre store krav til sikkerheden, fordi kølevandet bliver til damp hvis trykket ikke kan holdes -> store krav til konstruktionen på alle niveauer -> store omkostninger
LFTR opererer ved normalt tryk


Vandet i letvandsreaktorer er udover kølemiddel også neutronmoderator. Hvis vandet bliver til damp dør den nukleare kædereaktion øjeblikkeligt. Det giver letvandsreaktorer langt mere passiv sikkerhed end f.eks grafitmodererede reaktorer.

Hvis der er et trykfald, er der noget helt galt og reaktoren scrammes. Herefter køles reaktoren med nok vand så det ikke skifter fase.

I tilfælde af en LOCA (tab af primær køling) er alle atomreaktorer på spanden på grund af decay heat.

2) Normale reaktorer udnytter kun ca 1% af brændstoffet -> affalds problem.
LFTR udnytter tæt på 100%

At der ikke produceres plutonium er den primære (eneste?) fordel ved en LFTR. Der produceres nøjagtigt ligeså mange fissionsprodukter der er usunde for mennesker i ligeså lang tid (cæsium og strontium m. 30 års halveringstid).

3) Normale reaktorer bruger uran, som er ganske sjældent.
LFTR bruger Thorium som er forholdsmæssigt meget mere tilgængeligt og stort set over hele verdenen - der er ikke een nation der får monopol.

Prisen på uranbrændslet er helt ned i støjen i forhold til de andre udgifter forbundet med atomkraft, takket primært af et overskud af militært HEU der downmixes og dumpes på det globale marked. Skulle prisen stige væsentligt vil det være rentabelt at udvinde det af havvand.

4) Normale reaktorer er ikke passivt sikre. De skal aktivt køles laaaaang tid efter den er slukket.
LFTR er passivt sikker

Det er en gang BS. I tilfælde af en LOCA (som Fukushima Daiichi) er det største problem det første døgn hvor henfaldsvarmen er domineret af kortlivede fissionsprodukter (halveringstid <12 timer). Den korte halveringstid betyder også at disse isotoper aldrig akkumuleres i brugt brændsel men når en steady state hvor henfald balancerer den ny produktion, der er ligefrem proportional med aktiviteten i reaktoren (energiproduktionen). En LFTR vil således kun producere marginalt mindre henfaldsvarme det første døgn end en letvandsreaktor. Hvis vi antager at gennemsnitlig henfaldsvarme det første døgn er 2% af 3GWt (typisk for en 1GWe reaktor) får vi 5.2TJ, - nok til at koge over 2000 ton vand af. - Og du kan ikke bruge vand som kølemiddel.

Så du ender med en masse kølemiddel der skifter fase. Så er spørgsmålet, vil du helst stå med en masse radioaktivt vanddamp, eller en masse radioaktive flourid-dampe ?

5) Normale reaktorer skal være under konstant kontrol.
LFTR er passivt stabil. Bliver den for varm, sænkes reaktionen, bliver den for koldt hæves reaktionen.

Alle letvandsreaktorer har negativ temperatur koefficient. Når vandet bliver varmere falder densiteten -> moderation af neutroner falder og kædereaktionen bremses.

Så er spørgsmålet: Hvis LFTR er så åbenlyst bedre, hvorfor har vi så ikke fundet på det før?!

Ud over at en LFTR ikke producerer plutonium, så er der intet der er bedre ved en LFTR. Udfordringerne omfatter:

  1. Korrosionsproblemer (galvaniske, temperaturkoefficient afhængige og generiske)

  2. Ekstra køleløkker. Det brændselsbærende salt (FLiBe) kan ikke drive en dampgenerator direkte da frysepunktet er for højt, så varmen skal veksles til en køleløkke med et salt, der har et arbejdsområdet der passer til dampproduktion, f.eks diverse kalium/natrium-nitrat+nitrit salte. Problemet er at ved brud i varmeveksler reagerer de to salte kemisk og uran udfældes, hvorved der hurtigt dannes en kritisk masse (uran har densitet 9 gange højere end FliBe, synker til bunds i en bunke, der når kritisk masse+geometri -> poof). Så man er nødt til at skyde en FLiBe løkke ind imellem den primære løkke og nitrat-salt løkken for at undgå dette. Så man ender med to FLiBe løkker, en nitrat løkke og en damp løkke. Sammenlign med én for BWR og to for PWR, begge med vand, der er meget nemt at håndtere.
    Det eneste fornuftige alternativ er at veksle primærløkken med en gas (helium er godt, da det ikke transmuteres), og så køre en combined-cycle brayton+rankine cycle heat engine.

  3. Løbende destillation af det brændselsbærende salt for at fjerne fissionsprodukter der fungerer som neutron poisons. Uden dette kan neutron økonomien i reaktoren ikke opretholdes og den holder op med at fungere som breeder. Derudover er der et sikkerhedsmæssigt problem i at køre med store mængder neutron poisons i brændselssaltet da man er nødt til at kompensere med kontrolkapacitet (kontrolstænger trækkes mere og mere ud), hvorved man får mindre reaktivitetskontrolmargin.

  4. Ved lang tids nedlukning hvor saltet størkner har man så problemer med dannelse af UF gas. Dette rekombinerer stort set øjeblikkeligt i flydende salt. Men i størknet salt afgasses det. Ved ORNL's MSR frygtede man en overgang at tæt på en kritisk masse af uran havde samlet sig i filtrene der skulle scrubbe UF.

Alt det ovenstående vil gøre en LFTR langt dyrere end en letvandsreaktor. Det eneste den har at byde ind med er den kraftigt reducerede mængde transuraner i affaldet og hvis en dag uran skulle koste mange gange mere end idag.

  • 4
  • 0

Walter Russell, benævnede tungt vand ti år tidl. end videnskaben, - i 1957 udgav han 'Atomic Suicide', der advarer mod menneskehedens største dumhed, og intellektualiserede hovmod.
DK og Phillip' er den seneste uges vidnesbyrd.

se evt.
TEC - unit 6 - atomic suicide ?

  • 1
  • 2

Vandet i letvandsreaktorer er udover kølemiddel også neutronmoderator. Hvis vandet bliver til damp dør den nukleare kædereaktion øjeblikkeligt. Det giver letvandsreaktorer langt mere passiv sikkerhed end f.eks grafitmodererede reaktorer.

Hvis der er et trykfald, er der noget helt galt og reaktoren scrammes. Herefter køles reaktoren med nok vand så det ikke skifter fase.

I tilfælde af en LOCA (tab af primær køling) er alle atomreaktorer på spanden på grund af decay heat.


Undtagen dem med en negligibel henfaldsvarme, som MSR (LFTR), fordi fissonsprodukterne her løbende sorteres fra.

2) Normale reaktorer udnytter kun ca 1% af brændstoffet -> affalds problem.
LFTR udnytter tæt på 100%

At der ikke produceres plutonium er den primære (eneste?) fordel ved en LFTR. Der produceres nøjagtigt ligeså mange fissionsprodukter der er usunde for mennesker i ligeså lang tid (cæsium og strontium m. 30 års halveringstid).

Det er den lille diskrete forskel, at fissionprodukterne er farlige i 300 år, plutoner og transuranere er farlige i mere end 250.000 år.

3) Normale reaktorer bruger uran, som er ganske sjældent.
LFTR bruger Thorium som er forholdsmæssigt meget mere tilgængeligt og stort set over hele verdenen - der er ikke een nation der får monopol.

Prisen på uranbrændslet er helt ned i støjen i forhold til de andre udgifter forbundet med atomkraft, takket primært af et overskud af militært HEU der downmixes og dumpes på det globale marked. Skulle prisen stige væsentligt vil det være rentabelt at udvinde det af havvand.

Det er ikke kun prisen det drejer sig om, men thorium producerer ikke plutonium og transuranere og kan udnyttes fuldt ud i en MSR, der kører termeriseret. (hurtige reaktorer kræver høj berigningsgrad).

4) Normale reaktorer er ikke passivt sikre. De skal aktivt køles laaaaang tid efter den er slukket.
LFTR er passivt sikker

Det er en gang BS. I tilfælde af en LOCA (som Fukushima Daiichi) er det største problem det første døgn hvor henfaldsvarmen er domineret af kortlivede fissionsprodukter (halveringstid <12 timer). Den korte halveringstid betyder også at disse isotoper aldrig akkumuleres i brugt brændsel men når en steady state hvor henfald balancerer den ny produktion, der er ligefrem proportional med aktiviteten i reaktoren (energiproduktionen). En LFTR vil således kun producere marginalt mindre henfaldsvarme det første døgn end en letvandsreaktor. Hvis vi antager at gennemsnitlig henfaldsvarme det første døgn er 2% af 3GWt (typisk for en 1GWe reaktor) får vi 5.2TJ, - nok til at koge over 2000 ton vand af. - Og du kan ikke bruge vand som kølemiddel.

Så du ender med en masse kølemiddel der skifter fase. Så er spørgsmålet, vil du helst stå med en masse radioaktivt vanddamp, eller en masse radioaktive flourid-dampe ?

Da fissionsprodukterne løbende frasorteres i en LFTR, så vil henfaldsvarmen være langt mindre. I tilfælde af LOCA sender man i LFTR smeltesaltet ned i en række mindre tanke, så varmen nemmere kan slippe bort og hvad der måtte være af UF gasser kan opfanges i en række mindre filtre uden at kunne nå kritisk masse.

5) Normale reaktorer skal være under konstant kontrol.
LFTR er passivt stabil. Bliver den for varm, sænkes reaktionen, bliver den for koldt hæves reaktionen.

Alle letvandsreaktorer har negativ temperatur koefficient. Når vandet bliver varmere falder densiteten -> moderation af neutroner falder og kædereaktionen bremses.

Så er spørgsmålet: Hvis LFTR er så åbenlyst bedre, hvorfor har vi så ikke fundet på det før?!

Ud over at en LFTR ikke producerer plutonium, så er der intet der er bedre ved en LFTR. Udfordringerne omfatter:

Korrosionsproblemer (galvaniske, temperaturkoefficient afhængige og generiske)
Ekstra køleløkker. Det brændselsbærende salt (FLiBe) kan ikke drive en dampgenerator direkte da frysepunktet er for højt, så varmen skal veksles til en køleløkke med et salt, der har et arbejdsområdet der passer til dampproduktion, f.eks diverse kalium/natrium-nitrat+nitrit salte. Problemet er at ved brud i varmeveksler reagerer de to salte kemisk og uran udfældes, hvorved der hurtigt dannes en kritisk masse (uran har densitet 9 gange højere end FliBe, synker til bunds i en bunke, der når kritisk masse+geometri -> poof). Så man er nødt til at skyde en FLiBe løkke ind imellem den primære løkke og nitrat-salt løkken for at undgå dette. Så man ender med to FLiBe løkker, en nitrat løkke og en damp løkke. Sammenlign med én for BWR og to for PWR, begge med vand, der er meget nemt at håndtere.
Det eneste fornuftige alternativ er at veksle primærløkken med en gas (helium er godt, da det ikke transmuteres), og så køre en combined-cycle brayton+rankine cycle heat engine.
Løbende destillation af det brændselsbærende salt for at fjerne fissionsprodukter der fungerer som neutron poisons. Uden dette kan neutron økonomien i reaktoren ikke opretholdes og den holder op med at fungere som breeder. Derudover er der et sikkerhedsmæssigt problem i at køre med store mængder neutron poisons i brændselssaltet da man er nødt til at kompensere med kontrolkapacitet (kontrolstænger trækkes mere og mere ud), hvorved man får mindre reaktivitetskontrolmargin.
Ved lang tids nedlukning hvor saltet størkner har man så problemer med dannelse af UF gas. Dette rekombinerer stort set øjeblikkeligt i flydende salt. Men i størknet salt afgasses det. Ved ORNL's MSR frygtede man en overgang at tæt på en kritisk masse af uran havde samlet sig i filtrene der skulle scrubbe UF.
Alt det ovenstående vil gøre en LFTR langt dyrere end en letvandsreaktor. Det eneste den har at byde ind med er den kraftigt reducerede mængde transuraner i affaldet og hvis en dag uran skulle koste mange gange mere end idag.

Korrosionsproblemerne er et spørgsmål om materialevalg.
Ekstra køleløkker er unødvendigt, hvis man kører med helium til afkøling i den primære kreds, som så udvider sig ved opvarmning og driver en turbine.
En LFTR, der køre termeriseret, kører med så lavt indhold af U, at det aldrig kan udfælde sig til en kritisk masse. Ved løbende at tilføre F hindre man denne udfældning.
En LFTR er langt billigere at bygge en tilsvarende letvandsreaktor, fordi der ikke skal bygges en stor reaktorindeslutning, en dyr stor tryktank og tilhørende stort fundament. Byggetiden er lavere, størrelsen er mindre og prisen er meget lavere.

  • 8
  • 2

Hvordan kan sandsynligheden for en kernekraft relateret ulykke i Europa være mere end 100? Det er ligesom hvis en politiker skulle få mere end 100% stemmer. Metoder, som kommer frem til sådanne resultater kan ikke tages seriøst. Dette er 7. klasse stof. Den efterfølgende statistiske artikel (har nogen læst den?) starter faktisk med en kritik af disse "more than 100%" og indeholder ikke matematiske fejl for så vidt jeg kan se. Men den tager som sit udgangspunkt ikke kun de store uheld på 3 Miles Island, Chernobyl og Fukushima, men også andre, mindre uheld med den forklaring at disse uheld "do not differ much" fra de store. Derfor er den irrelevant.

  • 4
  • 1

Vi kan ikke vente til LFTR reaktorer bliver modne til kommercielt brug, mens klimaet og jordkloden bliver mere og mere ødelagt af forbrænding af fossile brændstoffer. I kortere perspektiv er fissionsreaktorer det eneste realistiske. De er afprøvede og driftsikre. Der har været meget få uheld i de 60 år vi har haft dem og der er en meget kraftig tendens til at overdrive de større ulykkers konsekvenser.

  • 5
  • 0

Undtagen dem med en negligibel henfaldsvarme, som MSR (LFTR), fordi fissonsprodukterne her løbende sorteres fra.


Man scrubber løbende for fissionsprodukter på gasform, primært xenon og krypton.

Andre fissionsprodukter forbliver opløst i saltet og skal destilleres ud. Det første døgn efter et SCRAM, vil henfaldsvarmen være domineret af fissionsprodukter opløst i saltet med kort halverings tid (ie. få timer). Set over et år er henfaldsvarmen i en saltreaktor meget lavere end i en letvandsreaktor med brugt brændsel (jo højere burnup, jo mere varme), men det første døgn er de to reaktorer meget lig hinanden. Henfaldsvarmen er som en første approksimation proportionalt med den termiske effekt af reaktoren.

Præcist hvordan man vil fjerne fissionsprodukter opløst i saltet har jeg endnu ikke set et konkret bud på.

Det er den lille diskrete forskel, at fissionprodukterne er farlige i 300 år, plutoner og transuranere er farlige i mere end 250.000 år.

Nej. 300 år er 10 halveringstider for strontium-90 og cæsium-137. Det betyder at efter 300 år så er radioaktiviteten nede på en tusindedel. En tusindedel betyder at en exabequerel er blevet til en petabequerel. En petabequerel er stadig en stor mængde lort, der ikke bare kan ignoreres.

Derudover har alle de flydende salt reaktor designs jeg har set store mængder karbon som moderator i sig. Det betyder at man ender op med en anseelig klump C-14, der har en halveringstid på lidt over 5000 år.

Det er ikke kun prisen det drejer sig om, men thorium producerer ikke plutonium og transuranere og kan udnyttes fuldt ud i en MSR, der kører termeriseret. (hurtige reaktorer kræver høj berigningsgrad).


Helt enig. Det er en kæmpe fordel set fra civilt perspektivt.

Da fissionsprodukterne løbende frasorteres i en LFTR, så vil henfaldsvarmen være langt mindre. I tilfælde af LOCA sender man i LFTR smeltesaltet ned i en række mindre tanke, så varmen nemmere kan slippe bort og hvad der måtte være af UF gasser kan opfanges i en række mindre filtre uden at kunne nå kritisk masse.


Som nævnt ovenfor, medmindre man kan filtrere alt saltet på få timer vil der være en række umiddelbart producerede fissionsprodukter, der vil dominere henfaldsvarmen det første døgn efter nedlukning.

Denne varme skal fjernes elles vil reaktoren og alt omkring den først smelte, og derefter gå på gasform.

Korrosionsproblemerne er et spørgsmål om materialevalg.
Ekstra køleløkker er unødvendigt, hvis man kører med helium til afkøling i den primære kreds, som så udvider sig ved opvarmning og driver en turbine.

Ja, det er et spørgsmål om materialevalg. Spørgsmålet er om et sådant materiale findes. Jeg har set flere papers hvor man finder nogle få nikkellegeringer der kan modstå almen og tempeturskoefficient drevet korrosion ved 600 og 700 grader. De samme papers gør det klart at man mangler tal for højere temperaturer, ligesom galvanisk korrosion ser ud til at være uløseligt, så alt skal laves af samme materiale i primærløkken.

En LFTR, der køre termeriseret, kører med så lavt indhold af U, at det aldrig kan udfælde sig til en kritisk masse.

Ok, den forstår jeg ikke, en atomreaktor er per definition kritisk. Et hurtigt opslag fortæller mig at den MSR der var på tegnebrædtet i 70erne kørte med 1500kg U opløst i 48,7 m^3 salt.

Det er mange kritiske masser.

En LFTR er langt billigere at bygge en tilsvarende letvandsreaktor, fordi der ikke skal bygges en stor reaktorindeslutning, en dyr stor tryktank og tilhørende stort fundament. Byggetiden er lavere, størrelsen er mindre og prisen er meget lavere.


Hvis den var mere sikker, ville der være LFTR designs godkendt for længe siden. Hvis den var billigere, ville der være bygget LFTR kraftværker for længe siden.

  • 3
  • 0

@Michael,

http://www.nda.gov.uk/sites/sellafield/
Ikke "en eneste kWh" er faktisk ikke ret meget... Hvad brugte de så Calder Hall til?


Nu roder du også det lidt sammen.
Sellafield (tidligere Windscale) var en reaktor, der udelukkende omdannede
uran til plutonium. Den lavede ikke strøm. Det var den, der brød i brand i 1957 og som a-modstandere stadig betegner som en ulykke på et atomkraftværk!

Calder Hall ligger ganske vist i nærheden, men er UKs første atomkraftværker, 4 stk.
á formidable 50 MW. Det er ikke dem, der er tale om i den nævnte pris.

Prisen som Paw opgiver, stammer fra den Sellefield/Windscale, som tidligere har været debatteret her i foraet - det var Windscale som brød i brand i 1957, og det er stadig ikke et atomkraftværk..

  • 5
  • 3

Hvor mange af jer erf.eks. klar over at tusindvis af japanske børn allerede har skjodbruskirtelanomalier efter Fuskushima


Det vidste jeg ikke, og det er for tidligt at sige noget sikkert om.
Derimod kan man sige med sikkerhed, at disse lidelser kan helbredes fuldstændigt, hvis de behandles rettidigt. Det ved man f.eks. fra Tjernobyl, hvor der efter 20 år kun kunne relateres godt 50 dødsfald til selve hændelsen. Om leukæmi/ thyreoid cancer mv. læs:

http://www.oecd-nea.org/rp/reports/2003/ne...

Såfremt man bygger atomkraftværker på stabile geologiske pladser, kan man ikke rigtig bruge Fukushima-hændelsen til noget - bortset fra at man da har lært noget af de øvrige fejl, der blev begået i 1970-erne.

  • 4
  • 5

Det er en misforståelse, i hvert fald med den nuværende teknologi, indeslutningen bliver radioaktiv:

http://en.wikipedia.org/wiki/Fusion_power#...

Hej Ole

Det kommer an på hvilken fusionstype man anvender. Aneutronisk fusion sviner ikke indeslutningen til.

Selv D-T's affaldsprodukter forventes at være nær ufarlige efter 50 år. Fissionsbaseret affald derimod er først nær ufarlig efter 10.000 år+.

-

Aneutronisk fusion:
https://da.wikipedia.org/wiki/Aneutronisk_...

.10. okt 2013, ing.dk: Franskmænd viser vej til fusionsenergi med to lasere og uden farlig stråling. Reaktionshastigheden for fusion af proton og bor er øget mere end 10 gange ved at bruge to lasersystemer i stedet for et enkelt. Fusionsprocessen leverer ingen farlig neutronstråling.
http://ing.dk/artikel/franskmaend-viser-ve...

  • 0
  • 0

@Hej Glenn,

Det kommer an på hvilken fusionstype man anvender. Aneutronisk fusion sviner ikke indeslutningen til.
Selv D-T's affaldsprodukter forventes at være nær ufarlige efter 50 år. Fissionsbaseret affald derimod er først nær ufarlig efter 10.000 år+.


Problemet er blot, at det er ikke den fusionsform, man arbejder med.
Ved reprocessing er affaldet ufarligt efter 500 år - og jo længere halveringstid, des
mindre farligt er strålingen, som det for resten ikke er nogen større problem at beskytte
sig imod, hvilket ses af, at det er meget få eksempler på uheld med radioisotoper, medens der
er bunker af uheld og ulykker med fossile brændstoffer og med vindenergi.
Hvis risikoen for ulykker skal være et mål, bør man vælge den nukleare teknologi - ifølge
aller erfaringer og statistik.
Ved fusion kræver det materialer af megen høj renhed, så man undgår induceret
radioaktivitet - f.eks. må der intet cobolt være i stålet.
Problemet med fusionsenergi er, at ingen endnu ved om man kan styre processen kontinuerligt.
Skulle man engang i fremtiden løse disse problemer, så vil det ikke erstatte fission, men vil
kunne bidrage med en eller anden andel. Man regner jo med at værkerne vil blive ca. 10 GW store - ved næste århundredeskift?

  • 2
  • 3

Jeg er nok en af de få danskere som arbejder på at udvikle LFTR og andre MSR basserede energi kilder i Danmark. Jeg er netop hjemvendt fra Thorium Energy Confrence 2013 i CERN. Jeg har også skrevet et oplæg til en artikel i ing.dk, men jeg tvivler på at de tør bringe den når der er så mange følelser omkring emnet her.

Lad os prøve at være ærlige:
1.) Atom-kraft er klart bedre end kul.
2.) Der er meget lidt viden om A-kraft i alle befolkninger og dermed også meget frygt. Det kan jeg virkelig godt forstå.
3.) Jeg tror på at vi Danskere godt kunne få vind og sol til at levere nok energi til at vi kan overleve i DK. Men hvad med de andre 6 milliarder mennesker. De vil formentlig alle starte med kul. Det er jo fuldstændig lige meget om vi laver null CO2 og atom fri i DK.
4.) Jeg ville gerne have at mine børn skal vokse op i en verden som er meget bedre en den vi har i dag. Der er KUN en ting som kan sikre det = mere og billigere energi. (og gerne ufarlig og uden forurening).
5.) Jeg startede også som skeptiker af MSR for 2 - 3 år siden. Nu er jeg begyndt at udvikle på det for egen regning. (Det kan du også gøre, vi kan hjælpes ad). Grunden til jeg selv er gået i gang er primært for at lære mere og fordi jeg har indset at hvis vi poster RIGTIG mange R&D penge i sol og vind, så kan vi måske få prisen ned på niveau med markedsprisen i dag. (om mange år). Samtidig så er jeg blevet overbevist om at hvis vi poster et tilsvarende beløb i MSR, så vil vi kunne få det ned på samme pris lige så hurtigt. (inkl. pris på affald og oprydning)
6.) Dertil kommer at MSR har potentiale til på sigt (om 20 - 30 år) at kunne halvere prisen på energi hver 20 - 30 måneder. Altså en teknologi som jeg tror på kan gøre energi x1000 billigere end vi har i dag formentlig inden jeg dør.
7.) Jeg er helt enig i at det ikke er uden udfordringer, men det er jo det som gør det sjovt. (tror mig moors lov har også givet udfordringer igennem tiden).
8.) Når I fortsætter debatten, vil I så ikke være søde at skelne kraftigt imellem Nuclear 1.0 og 2.0. Jeg er stor modstander af Nuclear 1.0 (LWR, PWR, etc. ), men jeg tror meget på Nuclear 2.0 (MSR, LFTR, ADS, TMSR, etc.)
Lige en note: Generation IV a-kraft værker som bygges i dag er ikke Nuclear 2.0
9.) Vi som er for Nuclear 2.0 kan samarbejde med vores broder folk i Norge og Sverige, hvor der sker nogle spændende ting.
10.) Hvis du vil vide mere om MSR og LFTR, så meld dig til Thorium-and-MSR-Energy-CPH meetup gruppen.

Tak for en livlig debat :-)
//Thomas

  • 9
  • 1

Kun en anke.....og det er at de fleste der følger debatten her ved ikke hvad en LFTR og en MSR reaktor er.

MSR står for molten salt reaktor og denne samt LFTR kører trykløst ved højere temperaturer og dermed bedre virkningsgrader end PWR reaktorerne(Pressurized Water Reactor) hvor man er nødt til at at have reaktoren indesluttet i en tryktank og iøvrigt tage tilbørligt hensyn til vands egenskaber(kritiske temperatur)

LFTR er en Liqvid Flouride Thorium Reaktor hvor en flydende Flour Uran saltblanding i det primære kredsløb kører i et trykløst højtemperatur kredsløb der varmeveksler med et flydende saltkredsløb hvor saltet der, ikke kan blive radioaktivt. Dette sekundære bruges så til at lave damp til generatorturbinerne.
Fidusen herved er at reaktoren er trykløs og ikke kan eksplodere og turbine dampen ikke er radioaktiv.
Men den største fordele er der rent faktisk kun skal bruges 5000 tons Thorium til hele verdens energiforbrug, som forbruget er idag og at Thorium er et ret almindeligt forekommende materiale.

En meget instruktiv vidio

http://www.youtube.com/watch?v=uK367T7h6ZY

  • 4
  • 0

MSR står for molten salt reaktor og denne samt LFTR kører trykløst ved højere temperaturer og dermed bedre virkningsgrader end PWR reaktorerne(Pressurized Water Reactor) hvor man er nødt til at at have reaktoren indesluttet i en tryktank og iøvrigt tage tilbørligt hensyn til vands egenskaber(kritiske temperatur)


Alle køle- og moderationsmedier har ulemper. Vand kommer under tryk, natrium er reaktivt, bly korrosivt, salt kan udfælde det fissile materiale osv. Den eneste revolution der kan være tilbage er isotopsortering i industriskala, mn det er næsten utænkeligt.

Thorium kan ikke erstatte fissilt uran, det kan kun erstatte fertilt brændsel. Og det er kun attraktivt hvis 238+ isotoper er et kæmpe problem. Det er det ikke nødvendigvis hvis man kombinerer PWR med fast reactors/ADS. ASTRID der måske skal bygges har allerede simulerede kørsler hvor Americum og Curium spaltes, så radiotoxitet er primært et spørgsmål om at håndtere fisisonsprodukterne, som er universelt for alle reaktorer.

Englænderne har forsøgt med grafitmoderation og de har neutronaktiveret affald nok til de næste 100.000 år. PWR er kendt teknologi uden store dekommsioneringsomkostninger, og de nuværende reaktorer bygger på 50 års drift og ulykker.

  • 2
  • 0

Ved reprocessing er affaldet ufarligt efter 500 år - og jo længere halveringstid, des mindre farligt er strålingen

Hej Per

Til din oplysning, kunne du fx læse dette:

IAEA (International Atomic Energy Agency) information kan rette op på det:

IAEA: Long-term storage and disposal of spent fuel:
http://www.iaea.org/Publications/Magazines...
Citat: "...
As widely known, both spent fuel and vitrified high-level waste (HLW) are sources of high radioactivity and decay heat. Consequently, spent-fuel assemblies should be stored in cooling media before further management.
Decay heat falls rather rapidly with time, induced radioactivity decreases more slowly, and most spent-fuel fission products decay to acceptable levels in 300 to 1000 years.*
Major isotopes of plutonium, americium, neptunium, iodine, technetium, and uranium daughter products will remain radioactive for several million years. Yet from the standpoint of radiotoxicity, the greatest concern
extends over about 10 000 years.

..."

-

IAEA: Radioactive waste disposal: Radiological principles and standards:
http://www.iaea.org/Publications/Magazines...
Citat: "...
For a period of at least 10 000 years, the stability of the geological barrier must be demonstrated. Beyond this time period, the quantitative assessments may be supplemented by more qualitative assessments. The risk concept is introduced for potential exposure
situations.
..."

-

Per - Kig på graferne på side 2:

IAEA: Development of Advanced Reprocessing Technologies - NTR2008 Supplement:
http://www.iaea.org/About/Policy/GC/GC52/G...

For at skære det ud i "pap"; graferne viser den relative radioaktivitet som funktion af tiden, for brugt beriget uran fra en letvandsreaktor:
* "Total" Totale affald - øvre sorte graf
* "Pu" Plutonium (aktinid) - røde graf
* "FP" fra side 1 "stable or[faktisk: and] shortlived FPs (fission products)" (radioaktivt_affald - aktinider- uran) - lilla graf
* "Am" Americium (aktinid) - mørkeblå graf
* "Cm" Curium (aktinid) - grøn graf
* "U ore" (sandsynligvis uberigede) uran fra mine - lige sort graf i midten
* "Np" Neptunium (aktinid) - nedre sort graf
* "Reprocessed Uranium" - oparbejdet uran (ca. 95% U-238 og ca. 1/2-1% U-235) - orange

Her kommer så den vigtige oplysning til dig Per:

Radioaktivt affalds radioaktivitet er stort set summen af indgående radioaktive grundstoffer.

Altså - der gælder stort set følgende ligning for de radioaktive stoffer i affaldet:

"Total" = "Pu" plus "FP" plus "Am" plus "Cm" plus "Np" plus "Reprocessed Uranium"

Når du anvender det til at argumentere for at alt radioaktivt affald, stort set ikke er sundhedsskadelig efter 500 år, er din fortolkning ikke hele sandheden.

Du vurderer alene "FP" affaldets radioaktivitet.

Du overser og negligerer f.eks. "Pu", som efter ca. 100 år er hovedbidragyderen til radioaktiviteten.

-

Plutonium i uprocesseret affald, eller alene efter oparbejdning, har stort set lige høj radioaktivitet i stort set lige lang tid. Det skal derfor holdes væk fra biosfæren i mindst 10.000 år.

Transmutation og (hurtige) formeringsreaktorer er stadig på forsøgsstadiet og kan derfor pt. ikke fjerne dagens mængder af kernekrafts produceret plutonium.

  • 4
  • 0

Hej

Både Glenn og Per har ret.

Glen har ret i at hvis man blot tager atom affald ud af Nuclear 1.0 a-kraftværker og gemmer det væk, så er problemet som beskrevet i graferne.

Per har ret i at hvis man producere energi efter Nuclear 2.0 metoden, så vil affaldet teoretisk lave lige så lidt stråling som aske fra kulkraftværker efter 300 år. Men der er mindst 1000 gange mindre affald i kg/GWh.

Forklaringen kan gøres lang, men her vil jeg forsøge mig med en kortere og næsten rigtig version: De meget radioaktive stoffer som kommer ud af Nuclear 1.0 affald opstår fordi der er masser af U238 i en Nuclear 1.0 reaktor og de optager neutroner og bliver til andre isotoper som er meget radioaktive som f.eks. Am og Cm og Pu. Dette affald bliver faktisk så radioaktivt og dermed varme at det skal køles af i mange år (f.eks. 10 år) før man kan transportere det væk fra a-kraftværket.
Hvis man vil skille dem ad er det MEGET, MEGET dyrt og de fleste lande prøver at undgå dette.
Andre prøver en mellemvej, hvor de prøver at skille noget af det værste fra og noget af det mindst farlige til den anden side.

i Nuclear 2.0 går hele øvelsen ud på at fjerne så mange af de stoffer fra det flydende salt som overhoved muligt inden de optager flere neutroner og bliver farlige. Der er lavet laboratorie forsøg hvor man kan få over 90% af disse stoffer værk fra salten i tide. Og vi er nogle som tro på at vi kan få dette op på 99% efter nogle års forskning. Hvis det lykkes så kommer der kun nogle få kilo af de høj radioaktive stoffer ud af en 2.0 reaktor. (afhængig af størelsen). Altså formentlig i størrelsesordnen 1 million gange mindre stråler end ved ubehandlet Nuclear 1.0 affald ved sammen nytte energi.

Anden forskning viser at Molten Salt Reaktorer kan konstrueres så de kan spalte store mængder af det gamle atom affald fra Nuclear 1.0 og gamle a-bomber, så hovedparten af disse stoffer bliver til fission produkter (altså isotoper som har et meget kort half-life = kun farlige fra få uger op til få år). Dette vil give lidt mere affald end hvis der udelukkende benyttes U233, men stadig mindst faktor 100 mindre end det Nuclear 1.0 affald vi kender i dag. Samtidig biddrager det også positivt til energi produktionen i Nuclear 2.0

Hele fidusen ved Nuclear 2.0 er at man har blandingen på flydende form og kan bruge pyrochemistry til at skille tingene ad, så man opnår at flest mulige neutroner går til energi produktion og færrest muligt går til at lave de isotoper som giver meget stor radioaktivitet.

Hvis du vil lærer flere detaljer, så kom til Thorium-and-MSR-Energy-CPH meetup

Tak for en god debat,

//Thomas

  • 4
  • 0

6.) Dertil kommer at MSR har potentiale til på sigt (om 20 - 30 år) at kunne halvere prisen på energi hver 20 - 30 måneder. Altså en teknologi som jeg tror på kan gøre energi x1000 billigere end vi har i dag formentlig inden jeg dør.


Ud over at dette lugter af ret mange fugle på taget... Hvordan kan man så få nogen til at bygge et kraftværk hvor anlægget er 30 år om at blive tilbagebetalt og har en forventet levetid på 60 år... Men prisen for et nyt anlæg er halveret på 2-3 år... Fint nok at prisen falder kraftigt, men den falder ikke uden at der bliver forsket og derved uden at der opføres nogle værker... Disse værker vil så ikke blive opført da pengebagmændene forventer at prisen er halveret efter 2-3 år (og derved også værdien af det gamle anlæg)... Den regering som støtter en sådan opførelse med prisgaranti, kan være helt sikker på at efter 30 år (når prisgarantien udløber og man skal til at have tilbagebetalt sin investering i prisgarantien) så lukkes værket da nye værker jo kan opføres og leverer energi til en pris der er 2^10 gange mindre... Det er et fald i elprisen på over 99,9 % på 30 år... Jeg kan ikke forestille mig at der er nogen der officielt melder disse tal ud...

  • 0
  • 0

@Thomas,

8.) Når I fortsætter debatten, vil I så ikke være søde at skelne kraftigt imellem Nuclear 1.0 og 2.0. Jeg er stor modstander af Nuclear 1.0 (LWR, PWR, etc. ), men jeg tror meget på Nuclear 2.0 (MSR, LFTR, ADS, TMSR, etc.)


Det er skam fint nok, men nogle mener det er bedre med 1 fugl i hånden osv.
Den nuværende teknologi er gennemprøvet og fungerer godt - tæt ved 1000 reaktorer i drift når man medregner ubåde, hangarskive og isbrydere.
MSR ser jeg et stort potentiale i, men det varer mange år inden den er klar - vi mangler endnu den første prototype..

  • 4
  • 2

@Glenn,

Til din oplysning, kunne du fx læse dette:
IAEA (International Atomic Energy Agency) information kan rette op på det


Jeg skrev at reprocesseret affald er ufarligt efter 500 år, du skriver så en del om brugt brændsel, som jeg da udmærket kender og er enig i.
Reprocesseret affald indeholder stort set højaktive isotoper som Cs, Sm og Sr med en halveringstid på ca. 30 år.
Det du omtaler er derimod isotoper i det ubehandlede brugte brændsel, som man derfor planlægger at deponere i 500 m dybde som agter at gøre i Sverige.
Som udgangspunkt henholder jeg mit især til Bernard Cohens analyser, som dokumenterer at man faktisk godt kan placere findelt atomaffald på et tilfældigt valgt sted i USA, blot det sker i 500 m dybde. Det samme gør IAEA sikkert også.

  • 3
  • 2

Hvis du vil lærer flere detaljer, så kom til Thorium-and-MSR-Energy-CPH meetup

Hej Thomas

Det eneste der efter min mening vil virke, er hurtige formeringsreaktorer (Fissionsbaseret atomkraft 3.0?), da de også udnytter U-238 og dermed (potentielt?) al uranet og dermed er der uran til ca. 50 gange så lang tid i ét kg uberiget uran.

Endnu bedre vil fusionskraft nok være mht affald.

-

Lidt om thorium:

Th Solves Global Energy Shortage?:
http://www.treehugger.com/files/2006/10/th...
Citat: "...I have the gut feeling that thorium technology is inevitable..."

http://www.thoriumpower.com/

Men:

Norges thorium-atomkraftdrømme er bristet:
http://ing.dk/artikel/norges-thorium-atomk...
Citat: "...
Der er mange hindringer på vejen til et funktionsdygtigt thorium-atomkraftværk. Først og fremmest findes forekomsterne af thorium i meget forskellige kemiske forbindelser og i uens kornstørrelser, hvilket gør minedriften besværlig.
...
Desuden er den nødvendige teknologi slet ikke klar. Det vil tage mindst 30 år, før den bedste udnyttelsesteknik, ADS-reaktorer (acceleratordrevne) kan være klar.
..."

  • 0
  • 0

Sådan gøres det med Nuclear 1.0: Gen3-PWR+Gen4-SFR.

  • "Pu" Plutonium (aktinid) - røde graf

Kan bruges i både PWR og SFR som MOX-brændsel.

  • "FP"stable or shortlived FPs (fission products) lilla graf

Skal henfalde hvis muligt, de langlivede er et uløst problem.

  • "Am" Americium (aktinid) - mørkeblå graf

Kan spaltes i SFR eller formeres til Cm.

  • "Cm" Curium (aktinid) - grøn graf

Kan spaltes i SFR.

  • "Np" Neptunium (aktinid) - nedre sort graf

Kan spaltes i SFR eller formeres til Am/Cm.

  • "Reprocessed Uranium" - oparbejdet uran (ca. 95% U-238 og ca. 1/2-1% U-235) - orange

Kan bruges i både PWR og SFR.

Der er ikke brug for "nuclear 2.0".

  • 0
  • 0

De fire forskere er nok ikke særligt orienterede om udviklingen indenfor VE teknologier.

Status er at solcelle moduler handles til $0,50 ab fabrik per Watt og invertere til $0,22 per Watt.

Konsensus skøn er at disse priser halveres allerede i 2020.

Der er også konsensus om at invertere anno 2020 kan holde lige så længe som solcelle modulerne.

2020 er ikke længe at vente og der er ingen grund til at forestille sig, at man så står med en færdigudviklet solcelle teknologi uden fortsat potentiale.

Er man fingernem og finansierer sit solcelleanlæg med realkredit, så kan husejere opsætte solcelleanlæg, der producerer en kWh til 75 øre. Den pris kan man så vente vil falde til det halve om 7 år.

Vindmøllebranchen er heller ikke en stagneret branche uden mange fortsatte muligheder for at nedbringe energifremstillingspriserne.

Når der efter forskernes mening er for langsom adoption af VE teknologier, så skal man efter min mening se efter mere probate midler for at begrænse CO2. Man kunne fx gøre mere ved at lovgive om energibesparelser (det er rigtigt meget smartere at bruge mindre energi og fx LED teknologi kommer til at spare mere energi end KK totalt producerer) og med beskatning af CO2 udledning.

  • 3
  • 2

.......påstår Lars Andersen.

Jeg spekulerer på, om det er gået op for Lars hvorfor gen.1 Akraft gør folk bange. Efter min opfattelse er det den tryksatte reaktor, med radioaktiv damp der kan "eksplodere" som er angstdanneren.

Derfor skal man fjerne dette argument .

  • 4
  • 0

@Lars Andersen

Sikke en svada - du er vist mirakuløst overbevidst om at KK branchen pludselig vender skuden og bliver konkurrencedygtig og får styr på sine talløse uløste problemer.

Solceller er et sikkert kort og har indenfor de sidste 5 år leveret 80% prisfald.

Virkeligheden efterhånden som KK skandaler overalt på kloden afdækkes tenderer imod at overgå enhver konspirationsteori.

Jeg konstaterer tørt at ingen her i Europa kan påbegynde opførelse af et KK værk i dag til færdiggørelse i 2020 som kan producere elektricitet til en lavere pris end enhver parcelhusejer vil kunne udkonkurrere ved at opsætte sit eget solcelleanlæg.

KK er derfor en kæmpe omvej og fordyrelse på vejen imod et fossilfrit samfund.

  • 1
  • 2

Jeg spekulerer på, om det er gået op for Lars hvorfor gen.1 Akraft gør folk bange. Efter min opfattelse er det den tryksatte reaktor, med radioaktiv damp der kan "eksplodere" som er angstdanneren.


Jeg er bange for kritikalitetsulykker.
Jeg er bange for refuelling og defuelling under drift.
Jeg er bange for reaktorer der ikke kan inspiceres.
Jeg er bange for uran uden isotop-238(læs højberiget uran som kan bruges i en simpel guntype bombe).

Jeg har tilladt mig at læse de fleste offentlige certificeringer på moderne PWRs kontra ældre LWR. Det er på den baggrund jeg udtaler mig, hvad er din?

  • 2
  • 0

@Bjarke

På ren økonomi er der ikke nogen fremtid for KK.

De mange forestillinger om at der lige om hjørnet kommer konkurrencedygtig sikker KK er under et voldsomt pres pga. det stadige og voldsomme prisfald på VE teknologier og det er altså ikke kun sol og vind som er inde i stærk udvikling.

  • 2
  • 2

@Lars Andersen

Præstesnak ? De fire forskere skriver bestemt ikke præstesnak og advarer heller ikke imod det. De hviler deres argumentation på en misforstået præmis om at VE ikke kan skaleres hurtigt nok, hvad der er rent nonsens og især iforhold til endnu ikke udviklede KK teknologier som de anbefaler.

Rent praktisk kan KK knapt nok lade sig gøre i højtudviklede lande som Sverige, Rusland, Japan, USA, England, Sydkorea osv.

Mulighederne for sikker KK i mindre udviklede lande er endnu spinklere.

Vindmøller og solceller kan man modsat betro alle lande uden større bekymringer - og fremfor alt så findes solceller og vindmøller i den virkelige verden og der findes et marked for dem.

  • 2
  • 2

Trods de mange gode intentioner herom, mangler Variabel Energi fortalerne stadig at komme med et bud på, hvordan jeg holder varmen på en frostklar vindstille nat - (som kan være rigtigt lang i Thule)

Jeg er 100% enig i, at vi skal udnytte al den VE, vi (økonomisk rimeligt) kan, men af med skyklapperne og se i øjnene, at vi behøver et grundlast backup system. Jeg mener ikke, man som rygradsreaktion skal være imod KK, blot fordi man kan lide solceller.

mvh Flemming

  • 7
  • 0

Hvordan holder man varmen når det er koldt og ikke blæser? Det svar er leveret mange gange af diverse klimaplaner. Svaret er, at så laver man strøm og eventuelt fjernvarme af biobrændsler.

  • 2
  • 2

Fedt med denne debat.
Håber bare at I alle vil holde en ordentlig tone, så kan vi alle blive klogere (hvis vi vil)


Jeg er ret sikker i min sag, når jeg siger at det virker tvivlsomt at vind energi i stor skala kommer ned på markedspris inden for 5 år. Og hvis man ønsker sig x10 billigere energi priser, så tror jeg vi kan droppe vindkraft helt.

Er der nogle her som kan give nogle gode links til prognoser eller argumenter for; hvorfor man tror på at energi fra solceller kan falde x10 i pris i løbet af 10 - 20 år.

Jeg mener at der er gode argumenter for at Nuclear 2.0 kan få energi priserne til at falde hurtigere end nogen anden teknologi jeg kender til i dag. Og fortsætte med at falde i rigtig mange år-tier i træk. Hvis det holder stik, så er det jo alligevel kun et spørgsmål om tid før vind og sol og alt andet har tabt, så hvorfor så bruge sin tid på dem?

  • 2
  • 2

@Lars Andersen

> Jeg er bange for uran uden isotop-238
Du har sikkert set at jeg er stor tilhænger af nuclear 2.0,

Men jeg er lige som dig også oprigtigt bange for en reaktor som har potentiale til at producere billigt og næsten helt rent U-233 i meget store mængder om 40 - 50 år. Jeg ved ikke nok endnu til at kunne afgøre om det virkelig er så svært at håndtere eller fjerne U-232 som nogle forskere siger.
Dem som ikke siger noget, er det fordi de ved for meget, eller er det fordi de lige som mig ikke ved nok endnu.
Det er i hvert fald ikke noget jeg har lyst at efterlade til de næste generationer, hvis det viser sig at være lettere at lave bomber af U-233 fra MSR end HEU-235 eller PU-239 via kendte teknologier.

  • 1
  • 0

Nej, vindenergi i storskale når når ikke ned på markedspris i løbet af 5 år. Det sker nok først et sted mellem 2020 og 2025.

På gode vindplaceringer på land er de nok allerede konkurrencedygtige på markedsvilkår. Det er bare afregningssystemet der gør, at vi er dumme nok til at betale ekstra for det.

Et konkret eksempel: De 3 nye vindmølle ved Hvide Sande kostede 91 millioner. Reelt kan de levere strøm til en pris på under 25 øre/kWh. I realiteten får de støtte til produktionen i de første 5 år - ialt omkring 45-50 millioner kroners støtte.

Til gengæld subsidierer de Hvide Sande havn med 120 millioner kroner i kunstig høj leje af strand i løbet af deres levetid. Så reelt uddeler møllerne mere i "erhvervsstøtte" end de selv modtager i PSO-støtte. Så er vindmøller på den type placeringer jo reelt konkurrencedygtige på markedsvilkår. Og vi elforbrugere må vel spørge os selv, om PSO-støtten møllerne modtager, går til mølleejerne eller til Hvide Sande havn?

  • 1
  • 1

:-)

> Hvordan vil du forhindre en MSR i at ende sådan?
Nu har vi jo haft isotop seperering i 100 år og de er ikke blevet meget bedre. Det er stadig rigtig dyrt og svært at lave HEU.

> Hvor vil du sætte %-grænsen for U-235 i saltet?
Jeg vil ikke sætte nogen grænse.
Så lidt som muligt, dog nok til at den har keff > 1
Det er U-233 uden for salten som er et problem!! (hvis der ikke er en del U-232 i samtidig)

Med andre ord: Der er ikke noget problem med de første generationer man bygger.
Det er først hvis pyrochemistry teknologien bliver så godt at man kan få helt rent Protactinium 233 ud som et bi produkt samtidig med at reaktoren producere strøm og man tillader at den kører med keff et godt stykke over 1.

  • 0
  • 0

Sådan gøres det med Nuclear 1.0: Gen3-PWR+Gen4-SFR.

Hej Lars og Per og andre atomkraftsinteresserede

Hvorfor kan russerne nu bygge en 4G hurtig formeringsreaktor til rigtig drift, når andre ikke har denne mulighed?

Er det fordi de tager "let" på sikkerheden?

Hvis den er produktionsmoden, hvorfor bygger man så ikke flere af dem? Hvor meget koster 1 kWh ved fx 50% last? Kan man "brænde" andre transuraner/aktinider af end plutonium, i dette 4G-værk? Er det alle plutonium isotoper, som kan anvendes i 4G-værket? Jeg formoder, at man sender U-238 ind i værket, som så bl.a. bliver til fissilt plutonium?

PS: Jeg spørger som en novice, når vi taler disse 4G-værker.

.22. nov 2013, Rusland sætter fuldt tryk på atomkraften:
http://ing.dk/artikel/rusland-saetter-fuld...
Citat: "...
Her bygger russerne to fjerdegenerationsreaktorer kaldet BN-1200. Det er en hurtig formeringsreaktor ('fast breeder'), der anvender flydende natrium som kølemiddel og plutonium som brændsel.
..."

BN-1200 Reactor Power Unit Design Development:
http://www.iaea.org/NuclearPower/Downloada...

  • 2
  • 0

@Glenn,

Du overser og negligerer f.eks. "Pu", som efter ca. 100 år er hovedbidragyderen til radioaktiviteten.
-
Plutonium i uprocesseret affald, eller alene efter oparbejdning, har stort set lige høj radioaktivitet i stort set lige lang tid. Det skal derfor holdes væk fra biosfæren i mindst 10.000 år.


Nej - ingen overser plutonium, som ikke er affald, men en ressource!
Ca 1/3 af en reaktors produktion stammer fra fission af plutonium, men der efterlades en del i det brugte brændsel, som udvindes i reprocesserings-processen og genbruges i MOX-piller.
Det findes ikke sted i brugt brændsel, der ikke genoparbejdes som f.eks. det svenske affald.
Plutonium må betegnes som et mellemaktivt stof, der ret hurtigt forsvinder når der sammenlignes med de øvrige isotoper i brugt brændsel.
Men Pu er en ressource, og i Sverige/Finland deponeres det brugte brændsel på en måde, at man kan hente det op igen, hvis man i fremtiden finder optimale metoder til behandling af affaldet, så det enten kan genbruges eller transmuteres.
I mellemtiden ligger det godt og trygt i en dybde, der må siges at være totalt isoleret fra menneskelig aktivitet de næste par mio. år.

De naturlige reaktorer i Oklo for 2 mia. år siden havde ikke så gode forhold, her blev atomaffaldet deponeret på stedet - dvs. nær overfladen.
Hvor er det henne i dag? Svaret er det enkle, at affladet ligger det samme sted, hvor det blev efterladt for 2 mia. år siden!
Hvad er problemet egentlig?

  • 3
  • 3

Jeg stemmer for fusionskernekraft i Danmark :-) :

15 October 2014, Lockheed announces breakthrough on nuclear fusion energy:
http://www.theguardian.com/environment/201...
Citat: "...
Lockheed Martin Corp said on Wednesday it had made a technological breakthrough in developing a power source based on nuclear fusion, and the first reactors, small enough to fit on the back of a truck, could be ready for use in a decade.
...
Ultra-dense deuterium, an isotope of hydrogen, is found in the earth’s oceans, and tritium is made from natural lithium deposits. It said future reactors could use a different fuel and eliminate radioactive waste completely.
...
Lockheed said it had shown it could complete a design, build and test it in as little as a year, which should produce an operational reactor in 10 years, McGuire said.
..."

  • 1
  • 2

Europas elforsyning kunne klares med solcelleparker i Nordafrika, for der er vist sol nok hele året rundt. Og nej, de skal ikke ligge midt i Sahara, men et sted hvor der er mindre sand....

Det ville være den sande solsialisme....

  • 0
  • 0

Glenn - det skal jo lige sådan blive konkurrencedygtigt først. Nyinstalleret vindkraft i USA blev i 2013 solgt på PPA (Power Purchase Agreements) til 2,5 US cent per kWh i gennemsnit. Det er ca 45% billigere end for fem år siden og der er nok ingen som er i tvivl om at den udvikling fortsætter. Elektricitet fra solceller solgtes for første gang på 20 årige PPA kontrakter under 5 US cent per kWh. Det er ca. 80% billigere end for fem år siden og der er meldt klart ud fra analytikere og branchen at solcellerne og inverternes priser halveres allerede i dette årti. Så regn med minimum 50% lavere PPA kontrakter på solenergi indenfor få år.

Fusionsenergi skal igennem et langt brydsomt forløb før teknologien er markedsmoden og det er iøvrigt slet ikke givet at det rent faktisk kan lade sig gøre at ramme den ønskede pris.

Den mindre udvikler af fusionsenergi Helion har jeg haft lejlighed til at tale med gennem flere dage og de regner med at de om 10 år vil kunne ramme en produktionspris på 4 US cent, hvad der betyder at de skal have en betydeligt højere PPA eller have subsidier.

Helion anlægget bruger high power lasere, der af rent fysiske årsager skal renoveres med bestemte intervaller for at levere power nok til at der kan skabes vilkårene for fusion. Derudover er der en standard turbine, der også skal vedligeholdes samt avanceret styring. Altsammen noget som i drift skal være under konstant tilsyn og løbende skal vedligeholdes.

Forvent derfor ikke at fusionsenergi bliver nogen væsentlig del af elektricitetsforsyningen lige efter at produkterne begynder at ramme markedet.

  • 1
  • 1

Europas elforsyning kunne klares med solcelleparker i Nordafrika, for der er vist sol nok hele året rundt. Og nej, de skal ikke ligge midt i Sahara, men et sted hvor der er mindre sand....


Der er bare det kedelige ved det, at der ikke er ret meget andet end sand i Nordafrika.
Og solcelleparker i Nordafrika? Glem det. HVDC kablerne alene koster 10 mio kr/km/1,2 GW, hvortil kommer at den politiske situation mildest talt ikke er stabil i Nordafrika.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten