Forskere: Stenstøv på verdens marker kan indfange 2 mia. ton CO2

Illustration: Landbrug & Fødevarer

Spred stenstøv på jeres landbrugsjord. Sådan lyder opfordringen fra et forskerteam til landmænd i en ny artikel i tidsskriftet ‘Nature’, fordi metoden kan være med til at optage store mængder CO2 fra atmosfæren.

Fremgangsmåden med stenstøv på markerne kaldes ‘enhanced rock weathering’ (ERW) og bliver allerede brugt af landmænd, når de tilføjer knust kalksten til landbrugsjord for at gøre den mindre sur, skriver The Guardian.

Ved at sprede stenmaterialet basalt på markerne kan landmændene både bidrage til CO2-lagring og optimere deres afgrøder. Basalt indeholder nemlig både calciumoxid (CaO) og magnesiumoxid (MgO), hvis det er udvundet fra en mine og endnu ikke har været i kontakt med CO2 i længere tid. De kemiske forbindelser kan reagere med CO2 og danne calciumcarbonat (CaCO3) og magnesiumcarbonat (MgCO3), som ligger i fast form på markerne.

Basalten indeholder også stoffet silica og næringsstoffer som kalium og jern, som der ofte mangler i jorden på landarealer, der bliver beplantet for ofte.

Basaltstøv udvindes allerede som et biprodukt i mange miner, så lagrene findes, og ifølge forskerne kan restprodukter fra cement- og stålproduktioner også bruges til ERW. Det vil betyde, at man sparer energi på at nedknuse basltsten til fine partikler.

Det er uvist, hvor store basaltstøvlagre, der findes i verden, men ifølge David Beerling, professor ved University of Sheffield og hovedforfatter på undersøgelsen, bør verdens lande opbygge større lagre. Han tilføjer, at selvom der er støv at hente fra anden produktion, så vil det også være nødvendigt at omdanne eksisterende miner til basaltminer.

Ifølge forskerne er det verdens største CO2-udledere, nemlig Kina, Indien og USA, der har det største ERW-potentiale, fordi de har store arealer med landbrug og relativt varmt vejr, der fremskynder CO2-optaget.

Hvis alt landbrug i Kina, Brasilien, USA og Indien behandles med basalt, kan der opsuges mellem 0,5 og 2 mia. ton CO2 årligt, hvilket svarer til de samlede udledninger fra Japan og Tyskland.

Selvom landmænd skal overtales til at investere i basalt til deres marker, så kan det blandt andet lade sig gøre ved at præsentere de økonomiske fordele, som farmerne vil opleve, når næringsstofferne i basalten giver et større udbytte af afgrøder.

Carbonaterne vil med tiden ende på havets bund, ifølge Jim Hansen, professor ved Colombia University og og en af forskerne bag undersøgelsen:

»Meget af carbonatet vil med tiden ende i havet og synke til bunds som kalksten. Forvitring vil bidrage til at kulstoffet synker på en naturlig og permanent måde,« siger han til The Guardian.

Forskerne understreger dog, at dette er en god kortsigtet løsning på CO2-problemet, men at der stadig er brug for andre tiltag for at nedbringe verdens udledninger på længere sigt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke hvad der giver stenlunger?

Jo da, men vi må jo alle bringe ofre i den gode sags tjeneste.

  • 6
  • 4

Det samlede CO2-regnskab?

Det lyder lidt som et teknologisk fix med tvivlsom samlet CO2-effekt.

"hvis det er udvundet fra en mine og endnu ikke har været i kontakt med CO2 i længere tid" "....så vil det også være nødvendigt at omdanne eksisterende miner til basaltminer."

Hvordan ser det samlede CO2-regnskab mon ud...?

  • 10
  • 0

Jeg tvivler på diverse proffessorer ville anbefale metoden, hvis den stod til at give samtlige landmænd i verden stenlunger. Mon ikke stenstøvet fordeles på en måde der ikke får dig til at ligne Jens Vejmand?

  • 4
  • 2

...at der ikke er nogen der giver sig til at regne på hvor meget ekstra CO2 brydning, transport og udstrøning medfører.

Ja, min første tanke var, at man vel ikke graver støv ud af miner. Det vil sige, at sten skal nedknuses til fint pulver, hvilket kræver en del energi (som når man nedknuser betonaffald). Energien til nedknusningen skal også med i regnestykket - i det mindste så længe verden ikke globalt kun anvender vedvarende energi.

Nedknust beton optager i øvrigt også CO2 ved karbonatisering - den "omvendte" proces af cementfremstilling. Desværre går det ret langsomt, når man bruger den nedknuste beton i stedet for stabilgrus ved vejbygning.

  • 2
  • 2

Ja, min første tanke var, at man vel ikke graver støv ud af miner

det studsede jeg også over, da jeg mener at vide at 'basalt' har en ganske udbredt 'naturlig forekomst'!(?):

Havbunden under de sedimentære aflejringer består af basalt. Den er den hyppigst forekommende bjergart på overfladerne af Jorden, Merkur, Venus, Mars og Månen. Mange meteoritter består af basaltisk materiale

https://da.wikipedia.org/wiki/Basalt

Men det skal naturligvis findeles og flyttes.

  • 2
  • 2

Hvis man lader en vindmølle (vindrose med et stor moment) knuse/male lokalt basalte til mel der hvor den skal bruges og afprøve virkningen og gøre det samme med det grønlandske gletcher slam, der jo bare skal suges op og transporteres.

  • 1
  • 1

er tilgængelig for sandpumpere

Så vidt jeg kan se, er 'gletschermel' et hypet, nyt navn for silt, som er den fraktion der ligger mellem fint sand og ler. https://da.wikipedia.org/wiki/Silt Og det er da en begyndelse...

Man kan lave en 'rullepølse' af silt, som man kan trække i og skubbe sammen igen, pga. kohæsionskræfterne. Det kan man ikke med ler og det kan man ikke med sand. Det er der sikkert nogen af os, der kan huske fra geologi- eller geografitimerne...

Man kan suge sand med en sandsuger (deraf navnet), men man kan ikke suge ler. Det skal graves væk/op. Derfor er jeg umiddelbart lidt skeptisk, hvad angår mulighederne for at få fat på silten og transportere den væk. Måske man kan fange silten, mens den er suspenderet i havvandet, som det ses på fotoet i linket, som John Johansen bragte hele to gange. Men om det kan lade sig gøre i 'industriel skala', kræver 'en rigtig god ide'.

Her er et link til en nyere artikel hos GEUS om 'Feltaktiviteter i Grønland 2018': https://www.geocenter.dk/wp-content/upload...

Der 'arbejdes altså på sagen', hvad angår potentialet for at Grønland kan blive leverandør dvs. eksportør af gletschermel, men indtil nu kun i videnskabelig skala, så vidt jeg kan konstatere. Ikke noget med 'metoder for indsamling, opfangning og transport'.

Og her er et endnu nyere link med omtale af feltaktiviteterne i 2018:

https://greenlandperspective.ku.dk/news/in...

Jeg bemærker, at hvis man klikker på linket til artiklen i Nature, får man ingen hits med hverken glacier eller flour, dvs. at de involverede forskere ikke kigger på 'naturligt forekommende' silt, men forestiller sig at man skal male sig til det. Ja ja.

  • 3
  • 1

Hvor mange ton CO2 kan 1 ton basalt opsuge

5.947.995,6 ton! Har du bedre bud, Svend Ferdinandsen?

Jeg burde jo vide at jeg ikke skal spørge om sådan nogle enkle ting til de ellers alvidende klimatroende, man får bare fornærmelser og henvisninger til den videnskabelige metode.

Det lykkedes dog at finde nogle tal fra et tidligere studie i Island. Det nævnes at 1m3 basalt kan omdanne 70kg CO2!

Jeg forstår godt at forskerne bag stenstøvet ikke kom med nogle tal, for så ville forslaget næppe være udgivet.

  • 8
  • 2

1 m³ basalt vejer ca. 3 ton. Så kan vi regne på hvor mange vulkanudbrud indfangning af 2 mia. ton CO2 kræver. Vulkanudbrud er deværre også en kilde til blandt andet ret så meget CO2. Støvlagre? Hvorfor? Regnestykket skal kunne holder til en revisor, ellers er det svindel.

Så hvorfor bekoste mia tons CO2 på pulverisering og transport af basalt og sælge det til dumme bønder? Støvet skal jo bindes, ellers bliver det livsfarligt at opholde sig på landet. Er der ved binding af støvet tænkt på hvad der skal binde det sammen? For at smugle affaldsstoffer på markerne med i støvet? Er det gavnligt for plantevæksten? Det virker ikke genemtænkt.

  • 4
  • 1

Nu behøver vi ikke i Danmark at redde hele verden, vi skal blot redde regeringens klimalov, så de 20 millioner ton CO2 vi skal mindke CO2 udledningen med, kræver såmænd bare i runde tal lidt under en milliard ton stenstøv om året spredt ud på de danske marker og jorder. Det bliver noget med 20.000t/km2, det må landbruget nemt kunne klare, 20kg/m2 i mere jordnære tal, eller ca. 1cm stenstøv. Så kan vi samtidig glemme alt om stigende vand. Hvornår begynder vi?

  • 7
  • 3

Basaltens indhold af calciumoxid (og andre metal oxider) vil være bestemmende for hvor effektivt CO₂ optaget er i stenstøvet. Stenstøvet skal i øvrigt være vådt for effektivt at kunne optage CO₂.

Reaktionerne er:

CaO(s) + H₂O(l) => Ca(OH)₂(aq)

Ca(OH)₂(aq) + CO₂(g) <=> CaCO₃(s) + H₂O(l)

Det dannede calciumcarbonat er tungt opløseligt men i det omfang at calciumcarbonaten opløses vil carbonationerne også reagerer med CO₂:

CaCO₃(aq) + CO₂(g) <=> Ca(HCO₃)₂(aq)

Calciumhydrogencarbonat kan ikke isoleres som et fast stof men i vandlig opløsning som calciumioner og hydrogencarbonationer går det fint.

Netto fås:

CaO(s) + H₂O(l) + 2CO₂(g) <=> Ca(HCO₃)₂(aq)

Da al calciumcarbonaten principielt kan opløses og optage yderligere CO₂ bliver det maximale CO₂ optag for 1000 kg CaO:

1000 kg / 56 kg/kmol ‧ 2 ‧ 44 kg/kmol = 1571 kg CO₂

Hvor meget basalt det så svarer til afhænger af mineralfordelingen i basalten.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 4
  • 1

Ved at regne med et samlet landbrugsareal for hele jorden på 1,5 milliarder hektar og et samlet CO₂ optag på 2 milliarder tons, opnås ved at sprede hvad der svarer til 85 g CaO/m² eller 850 kg CaO pr. hektar landbrugsareal.

Samme effekt opnås ved at sprede en tilsvarende mængde CaO over verdens oceaner (evt. de mest kolde områder).

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 1
  • 1

Ved at regne med et samlet landbrugsareal for hele jorden på 1,5 milliarder hektar og et samlet CO₂ optag på 2 milliarder tons, opnås ved at sprede hvad der svarer til 85 g CaO/m² eller 850 kg CaO pr. hektar landbrugsareal.

Da det er en engangs forestilling gentager vi det år efter år.

Om en del år er stenstøv laget så tykt at ingenting kan gro.

Menneske dyret uddør da der ikke længere kan dyrkes fødevarer. Hvilket betyder at al vores Co2 udledning ophører. Totalt win-win !

Måske vi i stedet skulle kigge lidt på vores overforbrug, også se om vi kan sænke den globale fødselsrate til under 2.

  • 2
  • 4

Der er mineraler tilstede uden dette stenmel.

"Mange tropiske jorde er meget gamle, det vil sige, de har ikke været udsat for geologisk fornyelse i millioner af år. Derfor er de stærkt forvitrede på grund af millioner af års udvaskning. Når de primære mineraler er opløst, bliver kun de uopløselige rester tilbage – primært aluminiumsoxid og jernoxid. Typiske røde tropejorde består stort set udelukkende af disse oxider."

"Klipperne er simpelthen malet til utroligt fint mel. Vi har valgt at kalde det gletsjermel. Partikelstørrelsen er vigtig, fordi det betyder, at gletsjermelet har en utrolig stor overflade, som kan reagere med vand, rødder og mikroorganismer i jorden."

https://videnskab.dk/naturvidenskab/kan-gr...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten