Spred stenstøv på jeres landbrugsjord. Sådan lyder opfordringen fra et forskerteam til landmænd i en ny artikel i tidsskriftet ‘Nature’, fordi metoden kan være med til at optage store mængder CO2 fra atmosfæren.
Fremgangsmåden med stenstøv på markerne kaldes ‘enhanced rock weathering’ (ERW) og bliver allerede brugt af landmænd, når de tilføjer knust kalksten til landbrugsjord for at gøre den mindre sur, skriver The Guardian.
Ved at sprede stenmaterialet basalt på markerne kan landmændene både bidrage til CO2-lagring og optimere deres afgrøder. Basalt indeholder nemlig både calciumoxid (CaO) og magnesiumoxid (MgO), hvis det er udvundet fra en mine og endnu ikke har været i kontakt med CO2 i længere tid. De kemiske forbindelser kan reagere med CO2 og danne calciumcarbonat (CaCO3) og magnesiumcarbonat (MgCO3), som ligger i fast form på markerne.
Basalten indeholder også stoffet silica og næringsstoffer som kalium og jern, som der ofte mangler i jorden på landarealer, der bliver beplantet for ofte.
Basaltstøv udvindes allerede som et biprodukt i mange miner, så lagrene findes, og ifølge forskerne kan restprodukter fra cement- og stålproduktioner også bruges til ERW. Det vil betyde, at man sparer energi på at nedknuse basltsten til fine partikler.
Det er uvist, hvor store basaltstøvlagre, der findes i verden, men ifølge David Beerling, professor ved University of Sheffield og hovedforfatter på undersøgelsen, bør verdens lande opbygge større lagre. Han tilføjer, at selvom der er støv at hente fra anden produktion, så vil det også være nødvendigt at omdanne eksisterende miner til basaltminer.
Ifølge forskerne er det verdens største CO2-udledere, nemlig Kina, Indien og USA, der har det største ERW-potentiale, fordi de har store arealer med landbrug og relativt varmt vejr, der fremskynder CO2-optaget.
Hvis alt landbrug i Kina, Brasilien, USA og Indien behandles med basalt, kan der opsuges mellem 0,5 og 2 mia. ton CO2 årligt, hvilket svarer til de samlede udledninger fra Japan og Tyskland.
Selvom landmænd skal overtales til at investere i basalt til deres marker, så kan det blandt andet lade sig gøre ved at præsentere de økonomiske fordele, som farmerne vil opleve, når næringsstofferne i basalten giver et større udbytte af afgrøder.
Carbonaterne vil med tiden ende på havets bund, ifølge Jim Hansen, professor ved Colombia University og og en af forskerne bag undersøgelsen:
»Meget af carbonatet vil med tiden ende i havet og synke til bunds som kalksten. Forvitring vil bidrage til at kulstoffet synker på en naturlig og permanent måde,« siger han til The Guardian.
Forskerne understreger dog, at dette er en god kortsigtet løsning på CO2-problemet, men at der stadig er brug for andre tiltag for at nedbringe verdens udledninger på længere sigt.
