Forskere slår alarm: To søer under indlandsisen drænet på få uger

26. januar 2015 kl. 07:4828
Forskere slår alarm: To søer under indlandsisen drænet på få uger
Illustration: Stephen Price, Los Alamos National Lab, courtesy of The Ohio State University..
Dræningen af to søer under den grønlandske indlandsis får amerikanske forskere til at tro, at der er sket et markant skift, som får isen til at smelte hurtigere.
Artiklen er ældre end 30 dage

To store søer, som befandt sig under indlandsisen, er forsvundet på et par uger eller mindre. Søerne, som har befundet sig under indlandsisen i flere årtier, er på kort tid blevet drænet, skriver forskerne på Ohio State University.

Den ene af søerne, som indeholdt milliarder liter vand, er tømt og har formet et kilometer stort krater på blot et par uger, mens den anden er blevet fyldt og tømt to gange de seneste to år.

»Det faktum, at vores søer ser ud til at have holdt sig stabile i flere årtier og derefter er blevet drænet på et par uger – eller mindre – efter nogle få meget varme somre, kan signalere, at der sker en fundamental ændring i iskappen,« siger Ian Howat, som er lektor på Ohio State Universitys afdeling for 'Earth Sciences'.

Han har sammen med sine kolleger beskrevet fundet af de drænede søer i de videnskabelige tidsskrifter The Cryosphere og Nature.

Billedet er taget i april 2014 og viser det krater, som en af de underjordiske søer efterlod, da den var drænet. (Foto: Stephen Price, Los Alamos National Lab / The Ohio State University.) Illustration: Stephen Price, Los Alamos National Lab, courtesy of The Ohio State University..

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ian Howat mener, at fundene under indlandsisen er beviser for, at smeltevandet er begyndt at oversvømme iskappens naturlige dræningssystemer, hvilket giver pludselige brud, som dræner søerne på kort tid.

»Hvis tilstrækkeligt vand flyder ned gennem den grønlandske iskappe, så vi kan se, at den samme sø under gletsjeren bliver fyldt igen og igen. Derfor må der være så meget latent varme, som bliver frigivet under isen, at vi må forvente, at der sker et stort skifte i iskappens opførsel,« siger professor Michael Bevis fra Ohio State University.

Holdet fra Ohio State opdagede krateret fra den ene sø omkring 50 kilometer inde i landet fra den sydvestgrønlandske kyst tidligt i 2014. Der er indikationer på, at søen gennem de seneste 40 år blev fyldt op, men nyere billeder peger på, at søen blev tømt gennem en smeltevandstunnel i 2011.

Krateret efter søen fylder to kilometer i diameter, er omkring 70 meter dybt og menes at have indeholdt mere end 25 milliarder liter vand. Denne store mængde vand forventes at være forsvundet længere ned under isen til bunden af iskappen, hvor den arbejder sig længere ind i landet og får isen til at smelte hurtigere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forskerne forklarer, at de ikke ved så meget om, hvad der foregår under indlandsisen, men at der kan være masser af den slags søer.

»Før vi får et kort over topografien, hvor søen var, har vi ingen overhovedet ingen idé om, hvor mange søer der kan være derude,« siger Ian Howat.

Selvom forskerne længe har kendt til søer under isen, så er det første gang de har bevidnet dræningen af dem.

»Det siger meget, at disse to søer blev opdaget lige efter hinanden. Vi kan faktisk se smeltevand løbe ned i disse huller. Vi kan se disse søer tørre ud og blive fyldt op igen i realtime. Når det smelter sådan, vil selv de dybe dele af isen ændre sig,« siger Michael Bevis.

Han vurderer, at isen på Grønland har nået et kritisk punkt, hvor smeltevandet får resten af isen til at smelte hurtigere.

28 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
26
21. december 2015 kl. 11:52

man laver jo kanongranater der kan holde til 16.000 g i affyringen og stadig bruge GPS til at lande indenfor 10 meter.

Materialemæssigt er der meget stor forskel på at holde til 16.000g i en brøkdel af et sekund og på at blive mast stille og roligt.

Og der er helt sikkert ikke noget GPS signal på bunden af indlandsisen.

Men jo, man har smidt forskellige ting i hullerne og mig bekendt har man ikke rigtig fundet nogen af dem endnu.

25
21. december 2015 kl. 11:43

Der er vist lavet forsøg med at spore vandet med farve, så man kan se hvor det dukker op igen.

Har nogen forsøgt at sende instrumenter ned i en moulin og måle tryk osv. gennem vandløbet ud til havet ? Det er barske forhold, jovist, men man laver jo kanongranater der kan holde til 16.000 g i affyringen og stadig bruge GPS til at lande indenfor 10 meter.

23
29. januar 2015 kl. 01:47

Møjsommeligt arbejder man sig hen mod en dybere forståelse af det uforståelige. En proces uden afslutning.

Lyder meget fornuftigt, men hvorfor hører man så igen og igen, at nu har vi lige set/målt det og det, og det tror vi nok måske kan være farligt, men vi ved det faktisk ikke. Det ser bare ud som om det måske kunne blive farligt med tiden hvis ikke der gøres et eller andet, fortrinsvis af staten. Måske du har set en kålorm på rosenkålen og straks spår verdens undergang. Kan du se tendensen Søren? Disse kloge hoveder når aldrig så langt, at de får kvantiseret deres evindelige angst for det ukendte de lige har set/opdaget. De er ellers de nærmeste til virkelig at finde hoved og hale i deres opdagelser, men så stopper det pludselig. Disse forskere må være megaforbrugere af lykkepiller.

22
29. januar 2015 kl. 01:17

Når man læser bag overskrifterne er der alt for mange kan, måske, hvis, såfremt og ifald

Svend, per definition beskæftiger forskerne sig med det vi ikke ved - i modsætning til f.eks. ingeniører som dig der arbejder på grundlag af det vi ved (eller tror vi ved). Det burde derfor ikke undre dig at der i forskning må tages forbehold. Sådan må det være.Sådan er det. Møjsommeligt arbejder man sig hen mod en dybere forståelse af det uforståelige. En proces uden afslutning.

Men ikke dig. Du er ingeniør. Er der noget der ikke kan beskrives eksakt er det vrøvl. Forskning har ingen plads i dit univers. Du er klog, de andre er dumme, alt er som der var og alt bliver som det var. Det har du selv set ud af køkkenvinduet. Nirvana i køkkenhaven:

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen, gennem langt ud sig vidende Land har leg skikket dem frem. De kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner, de kom Stæder forbi — der var Lys, der var Latter og Toner. Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror, 30hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og Græsset evindelig gror.

https://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=330&p_sidenr=60

Men det er for tidligt Svend. Ikke alle er nået frem til din køkkenhave endnu.

21
29. januar 2015 kl. 01:17

Når man læser bag overskrifterne er der alt for mange kan, måske, hvis, såfremt og ifald

Svend, per definition beskæftiger forskerne sig med det vi ikke ved - i modsætning til f.eks. ingeniører som dig der arbejder på grundlag af det vi ved (eller tror vi ved). Det burde derfor ikke undre dig at der i forskning må tages forbehold. Sådan må det være.Sådan er det. Møjsommeligt arbejder man sig hen mod en dybere forståelse af det uforståelige. En proces uden afslutning.

Men ikke dig. Du er ingeniør. Er der noget der ikke kan beskrives eksakt er det vrøvl. Forskning har ingen plads i dit univers. Du er klog, de andre er dumme, alt er som der var og alt bliver som det var. Det har du selv set ud af køkkenvinduet. Nirvana i køkkenhaven:

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen, gennem langt ud sig vidende Land har leg skikket dem frem. De kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner, de kom Stæder forbi — der var Lys, der var Latter og Toner. Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede Bror, 30hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden er død og Græsset evindelig gror.

https://adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?nnoc=adl_pub&p_udg_id=330&p_sidenr=60

Men det er for tidligt Svend. Ikke alle er nået frem til din køkkenhave endnu.

20
28. januar 2015 kl. 18:48

Gode læsere
Det er godt vi har nogle vågne læsere her på ing.dk. Tænk sig hvis den her slags informationer spredte sig til resten af de danske nyhedsmedier ukritisk ...

Denne artikel lever til fulde op til sin opgave - desværre. De danske nyheds mediers primær opgave er at vedligeholde angsten for terror, Co2, sex, mad, cannabis, kræft, at gå ud om aftenen, etc etc, således at vi ikke pludselig forlader bunden af Maslovs behovspyramide, og begynder at realisere os selv. Der er jo en ret åbenlys årsag til at den danske presse ofte benævnes som den "troværdige" presse. Bare så vi ikke bliver i tvivl om hvordan vi skal forholde os til den... Nogle vil måske argumentere at dens primære opgave er at tjene penge og jeg kan da også kun forholde mig til det åbenlyse, så hvem der trækker mest i hvilke tråde, bliver lidt noget gætteri. Man må dog efterhånden være ret naive, hvis man fortsat tror at pressen er et demokratisk organ, hvis opgave er at informere og oplyse folket, således at vi kan bidrage progressivt til den demokratiske proces - det tog er vist kørt for længe siden...

Ha, det var ellers ret fedt at få søerne sammenlignet med danske søer, et perspektiv der pirkede til det ignorante (jeg havde overhovedet ikke set det - tak).

19
27. januar 2015 kl. 19:03

For det første er det tankevækkende, at de fleste klimaforskere næppe har oplevet opvarmning i deres aktive liv. Selvfølgelig har de oplevet klimaændringer, som os andre, men det kan ikke skyldes global opvarmning. Dernæst er det pudsigt, så lidt de leder efter lignende forhold før i tiden. Når de bevæger sig ud i virkeligheden burde de have en støttepædagog med, som oftest kunne fortælle dem at det nye alarmerende de har set hverken er nyt eller alarmerende. Hvis en kllimaforsker rejste med skib i Sydatlanten, ville han sikkert skrive et papir om alarmerende høje bølger. Jeg savner virkelig at der råbes "ulven kommer" lidt sjældnere og med mere vægt bag. Det gælder i øvrigt ikke kun klimaforskere. Når man læser bag overskrifterne er der alt for mange kan, måske, hvis, såfremt og ifald.

18
27. januar 2015 kl. 15:22

Det er da ligegodt imponerende: En debattør mener, at jeg skriver saglige indlæg, men at jeg desværre misser pointen. En anden debattør spørger mig til gengæld om jeg er en troll.

Til hr. Philip Oest Møller vil jeg gerne sige, at der er så meget han ikke ved, bl.a. at jeg har boet og arbejdet i Grønland, bl.a. med vandkraft, energiforsyning og råstoffer i rundt regnet 12 år, hvis vi tager det hele med. For resten har jeg også med helikopter været nede og stå på kanten af en af Vestgrønlands isdæmmede søer ifm. hydrologiske undersøgelser i det vandkraftbassin, som den pågældende sø ligger i. Et imponerende og skræmmende syn. Han er selvfølgelig også velkommen til at slå op og kigge i mine tidligere indlæg her på siden, hvis han stadigvæk er i tvivl om min generelle seriøsitet.

Til Jan Heisterberg. vil jeg sige, at jeg har svært ved at tro, at de amerikanske forskere har gjort en ny banebrydende opdagelse. De har højst udnyttet adgangen til at observere kendte fænomener med ny teknologi. Men man skal aldrig sige aldrig...

17
27. januar 2015 kl. 12:43

"Jo jo, kære Philip"

Kender vi hinanden?

Vi skriver om forskellige ting: vandmængder og til/afstrømning.

Så mit næste spørgsmål, er du en troll?

16
27. januar 2015 kl. 10:28

I dine saglige indlæg forveksler du, som jeg har skrevet, årsag og virkning. Ingen bestrider virkningen, nogen mener den ikke er så stor som andre, men det egentlige spørgsmål er årsagen: er det et nyt fænomen som følge af ???, eller er det et gammelt fænomen (på Grønland) som bare observeres bedre med ny teknologi ?

Det er DET som er spørgsmålet, og det er DET som overskriften IKKE fokuserer på !

15
27. januar 2015 kl. 09:35

Jo jo, kære Philip, jeg har skam mange gange som flypassagerer før landing i eller start fra Kangerlussuaq glædet mig over de flotte, meget blå søer ved randen af indlandsisen. Men jeg tror altså, at de færreste af passagerer sidder og skønner over, hvor meget vand der mon er i disse søer. Jeg vil dog ikke afvise, at de sidder og spekulerer over om søens overfladeareal er større end fx Arresø eller Furesøen.

Jeg må imidlertid fastholde: Det mest unikke ved isdæmmede søer er ikke deres overfladeareal og heller ikke i sig selv meget vand de indeholder, men hvor hurtigt dette vand med visse mellemrum tappes ud af søerne, med meget høje maksimumsvandføringer til følge. Fakta-boksen i artiklen i mit første link nævner, at maksimumvandføringen ved jøkelløb ved Vatnajökull med varierende tidsafstand, 1-10 år, har været fra 6.000 til 45.000 m3/sek. Fra Vestgrønland kendes mindst 11 større isdæmmede søer, som tappes fra en gang om året til en gang hver 11. år. Maksimumsvandføringen kendes ikke, men tappevoluminet varierer fra 0,1-2.5km3 (100 mio. m3 til 2500 mio. m3.).

Hvis vi går ud fra, at vandindholdet i danske søer udskiftes en gang årligt, så er middelvandføringen fra hhv. Skanderborg sø og Mossø 4.8 og 1.6 m3/sek. De to skøn er nok ikke helt ved siden af, eftersom de to søer ligger inde i Gudenåens opland, og middelvandføringen fra Danmarks længste å er 32.4 m3/sek. Men selv hvis vi antager, at maksimumafstrømningen er 2 eller 3 gange større, så er den stadigvæk kun 10 procent af den skønnede maksimumvandføring ca.1000 m3/sek ved jøkelløbet den 31. aug. 2007 i Kangerlussuaq (beskrevet i artiklen).

Man kan læse om et andet jøkelløb, der lavede ravage ved broen over Watson River i Kangerlussuaq i midten af juli 2012:https://ing.dk/artikel/vandstanden-i-gronlandsk-elv-faldet-med-flere-meter-130722

14
27. januar 2015 kl. 00:44

"Det er al ære værd, at en debattør har fundet frem til data om, hvor meget vand en stribe danske søer indeholder. Men det er ligesom ikke den rigtige sammenligning at lave."

Jo det er, du har tydeligvis ikke set de enorme vandmængder der eksistere på Grønland, de mængder der bliver beskrevet i artiklen er lige netop det jeg sammenligner med: en lille dansk sø.

"Isdæmmede søer fyldes derimod langsomt op i løbet af et par år eller mere, hvorpå de tømmes, helt eller delvist, i løbet af en meget kortere periode. Vi taler få timer eller højst et par dage!"

Netop, det er ikke noget usædvanligt fænomen. Det du beskriver med døde rødfisk, oplevede vi selv da vi boede i grønland for 10 år siden.

Så vi er for så vidt enige, vi mangler at høre om hvad der er så specielt ved denne lille dam de har observeret, for hele indlandsisen er gennemskåret af disse smeltevandstunneler. På en flyvetur hen over isen om sommeren ser man i dusinvis af smeltevandssøer, du burde tage turen det er ret nemt at se fra 10 km højde.

13
26. januar 2015 kl. 22:30

Først: Det er næsten ikke til at tro, at de citerede amerikanske forskere skulle være så uvidende, at de ikke kender til fænomenet isdæmmede søer og jøkelløb. Man må virkelig undre sig.

Dernæst: Det er al ære værd, at en debattør har fundet frem til data om, hvor meget vand en stribe danske søer indeholder. Men det er ligesom ikke den rigtige sammenligning at lave. Det handler ikke om, hvor meget vand der er i danske søer eller isdæmmede søer i Grønland. Danske søer udgør et midlertidigt opholdssted for den nedbør, som falder over søens opland, og som løber ud af søen ’pænt’ fordelt hen over årets 12 måneder. De danske søer er generelt små og med et begrænset vandvolumen, så opholdstiden er i mange tilfælde mindre end et år, dvs. alt vandet i disse søer bliver udskiftet en til flere gange årligt.

Isdæmmede søer fyldes derimod langsomt op i løbet af et par år eller mere, hvorpå de tømmes, helt eller delvist, i løbet af en meget kortere periode. Vi taler få timer eller højst et par dage! Det er denne meget komprimerede udtømning af store mængder ferskvand, som gennem elvene når ud til den nærmeste fjord, der kan give problemer for turister og broer der befinder sig nedstrøms, for slet ikke at tale om rødfisk, der dør af dykkersyge, fordi de ikke når at vænne sig til den momentane sænkning af saltindholdet i fjorden.

Det kan dog også give anledning til interessante, videnskabelige registreringer med mere. Læs mere her: https://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8568.pdfhttps://2dgf.dk/xpdf/dgfaars1983-65-71.pdfhttps://ing.dk/artikel/gletsjersoer-tomt-1800-milliarder-liter-ferskvand-102363

12
26. januar 2015 kl. 21:52

Det er nu slemt nok at de skal tilbagevises her

11
26. januar 2015 kl. 17:22

Det er godt vi har nogle vågne læsere her på ing.dk. Tænk sig hvis den her slags informationer spredte sig til resten af de danske nyhedsmedier ukritisk ...

10
26. januar 2015 kl. 16:39

Man kan jo sammenligne lidt med Bardarbunga, der har spyet mere end 1km3 ud. Svarende til 10e12 liter, eller omkring 85km2 med 12m tykkelse. Det virker lidt mere alarmerende end disse små pytter med vand.

8
26. januar 2015 kl. 16:10

Dramaet er til at føle på ..."milliarder af liter vand" siges at være på spil her.

Men, tusind liter er jo en kubikmeter. Så det drejer sig om millioner af kubikmetre.

Det kan lyde voldsomt, men et areal på 1 km x 1 km der er en meter dybt rummer faktisk en million kubikmetre. Antager man at et areal på en kvadratkilometer 2-3 m dybt er forsvundet som smeltevand, lyder det da som absolut nul og niks i forhold til det samlede areal/volumen af indlandsisen i Grønland. Indlandsisen fylder jo nok en million kvadratkilometer med en dybde på måske tusind meter i gennemsnit. Almindelig fornuft siger at det så ikke betyder noget hvis et mikroskopisk lille volumen/areal forsvinder - på den ene eller anden måde.

7
26. januar 2015 kl. 16:08

"Krateret efter søen fylder to kilometer i diameter, er omkring 70 meter dybt og menes at have indeholdt mere end 25 milliarder liter vand. Denne store mængde vand forventes at være forsvundet længere......"

Den omtalte sø havde et vand volumen på mindst 25 mrd. liter eller 25 mio m3.

Til sammenligning har følgende danske søer: Arresø 123 mio m3 vand Esrum sø 233 mio m3 vand Mossø 151 mio m3 vand Tissø 101 mio m3 vand Furesø 127 mio m3 vand Skanderborg sø 49 mio m3 vand (fra Wiki's top ti over danske søer)

Efter en flyvetur over indlandsisen vil de færreste nok bruge ordet stor om noget der er halvdelen af Skanderborg sø, og så i sammenligning med de søer man ser om sommeren på indlandsisen...

6
26. januar 2015 kl. 11:24

Måske forskerne skulle tage på studietur til Island og undersøge de jævnligt forekommende jøkellaup. Bare så de ikke tror at det er noget helt nyt og farligt de har set. Måske de også skulle arbejde som virkelige forskere og få udryddet nogle af de mange måske, kan og muligvis.

5
26. januar 2015 kl. 10:35

Artiklen beskriver udtømningen af smeltevandssøen som chokerende - hvorfor ? (Jeg tvivler ikke på at det kan have stået i den originale artikel - men måske er der et element af Lost in Translation ?).

Altså, hvis isen smelter OG samler sig i søer under isen så er det eet fænomen - og det er et centralt fænomen, hvis det er nyt. Hvad er årsagen ? Eller har det altid været sådant, men er først erkendt nu gennem bedre overvågning ?

Når søerne er etableret, årsag ufortalt, så er det vel ikke mærkeligt at de kan tømmes, hurtigt, gennem en smeltevandstunnel ? Tømningen er en konsekvens, ikke en årsag, og er selvfølgelig spændende som fænomen, men ikke nær så interessant som årsagen.

4
26. januar 2015 kl. 09:26

mener det var i 2009, i havde en lignende artikel... så helt nyt kan det da ikke være.

3
26. januar 2015 kl. 09:25

Bare køb en Husbåd :-)

2
26. januar 2015 kl. 09:22

Så må jeg hellere undlade at kigge på hus nede ved vandet?!

1
26. januar 2015 kl. 09:12

Sikke en nyhed !?!

"Ni måneder efter opdagelsen rammer nyheden ing.dk med et brag ! Vi er rystede over denne pludselige nyhed og ikke mindst de chokerende nye opdagelser fra så sent som 2011, af en smeltevandstunnel". (Ironi anvendt her).

Nå... dagen er jo ikke slut endnu, så måske får vi også rigtige nyheder på sitet...

(Det kan jo meget vel være at der er tegn på klimaforandringer i arktiske egne. Men lige denne historie er med så mange forbehold, fordi det jo er så forbandet svært at gennemskue, om der er tale om store klimabevægelser eller små variationer som er set før).