Det er vanskeligt at overvurdere betydningen af ålegræs for de danske fjorde og kystvande, der i sommermånederne ofte gisper efter vejret. Ålegræsset kan både beskytte kysterne, beskytte mudderbunden mod at blive hvirvlet op af bølgerne, og det binder næringsstofferne, så de ikke er tilgængelige for de alger, som giver grumset vand og iltsvind.
Derfor har ålegræs været en indikator for, hvordan vandmiljøet har det, lige siden Danmark indførte vandmiljøplaner i 1980’erne. Bliver vandet fyldt med alger, får ålegræsset for lidt lys og trives kun på lavt vand.
I de seneste fem år har der været en tendens til flere alger og dermed lavere sigtbarhed i de danske farvande.
Læs også: Stik imod forudsigelserne: Vandmiljøet har fået det værre de seneste fem år
Men samtidig er ålegræsset gået frem, bemærker Miljøstyrelsens vicedirektør, Mads Leth-Petersen, da Ingeniøren spørger ham om det paradoksale i, at vandmiljøet går tilbage trods landbrugspakkens forudsætning om en nedgang i kvælstoffet, som burde give færre alger.
»Der er forskellige signaler, som trækker i hver deres retning. Det er for ensidigt kun at se på algerne,« argumenterer han.
»Mængden af ålegræs og tang er væsentligt forbedret,« siger vicedirektøren. Han hæfter sig desuden ved, at udvaskningen af kvælstof og fosfor faldt i 2016, hvis man ser isoleret i forhold til 2015.
Men ålegræsset reagerer meget langsommere på, om der er flere eller færre næringsstoffer i vandet, end alger, som vokser i løbet af få uger. For ålegræs er der tale om en udvikling, som tager mere end ti år.
Miljøstyrelsens vicedirektør understreger, at styrelsens faglige vurdering hovedsageligt »står på skuldrene af Aarhus Universitets rapporter og udredninger.« Universitetet er styrelsens officielle rådgiver.
Forkert at det er gået tilbage
Alligevel fastholder Mads Leth-Petersen, at ålegræssets fremgang viser, at det er forkert at sige, at vandmiljøet generelt er blevet dårligere.
»Ålegræsset er også ekstremt påvirkeligt og forsvinder med det samme fra områder med iltsvind. Det er ikke den situation, vi har,« fremhæver Mads Leth-Petersen.
Forskerne finder det derimod forkert at benytte fremgangen i ålegræs som et argument for, at det ikke er gået tilbage for det danske vandmiljø i de seneste fem år. De påpeger, at fremgangen nu snarere skyldes de fald i udvaskningen af kvælstof, som fandt sted frem til for 15 år siden.
»Det helt afgørende parameter for ålegræsset er, hvor klart vandet er, og det er altså blevet mere uklart de seneste omkring fem år,« siger professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.
»Så er det rigtigt, at ålegræsset reagerer i løbet af få dage på dårlige iltforhold. Det smider bladene, men rodsystemet forbliver intakt, og bladene kommer igen, hvis ellers der er lys nok,« tilføjer han.
Udplantet ålegræs dør
Lektor og forskningsleder Mogens Flindt, Syddansk Universitet, arbejder selv med at retablere ålegræs i fjordene. Det projekt har han fået penge til som en udløber af regeringens Landbrugspakke. Ålegræsset dør imidlertid midt i og i bunden af fjordene, fordi der er for mange alger, herunder epifytter, små alger, som sætter sig på bladene og skygger for lyset. Kun ude i fjordmundingerne kan det få fat.
»Ålegræsset er dækket med epifytter, og vi har endeløse mængder af dokumentation på, at miljøtilstanden er dårlig,« siger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Mogens Flindt har længe klaget over, at Miljøstyrelsen betragter ålegræssets dybdegrænse, altså på hvor dybt vand det kan vokse, som et væsentligt udtryk for miljøtilstand.
»De forholder sig ikke til arealudbredelsen. Men det væsentlige er, hvor stort et areal ålegræsset dækker. Mængden af ålegræs er afgørende for. hvor meget kvælstof og fosfor planten kan optage og dermed forhindre, at næringsstofferne bliver tilgængelige for skidtalgerne. Det skal vi have med, før vi kan forholde os til miljøtilstanden,« siger han.
