menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Det største forskningsprojekt, der nogensinde har sammenlignet økologiske fødevarer med traditionelt dyrkede, konkluderer, at de økologiske er sundere.
Forskningen er koordineret af universitetet i Newcastle og har straks vakt stor opsigt i Storbritannien. De fleste tidligere undersøgelser har nemlig afvist, at økologisk landbrug gør fødevarerne sundere.
Men ifølge professor Carlo Leifert fra Newcastle University kan intet rokke ved den generelle konklusion, selv om der er store variationer mellem forskellige fødevarer.
Frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når det ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.
Den allerstørste forskel fandt forskerne dog i mælk. Den økologiske af slagsen indeholder helt op til 80 procent flere antioxidanter, først og fremmest E-vitamin. Samtidig er sammensætningen af fedtet sundere med flere af de gavnlige fedtstoffer og færre af de skadelige.
33 forskningsinstitutioner har deltaget i den 128 millioner kroner dyre undersøgelse, som EU har betalt broderparten af. Afgrøderne er blevet dyrket - og kvæget malket - forskellige steder i Europa, økologisk og traditionelt landbrug side om side.
Carlo Leifert konkluderer, at fordelene ved økologien er så store, at det svarer til at spise en ekstra portion frugt og grønt hver dag.
»Vores største ernæringsproblem er fedme, som fører til hjertesygdomme og dårligt helbred. Hvis vi kan få de sunde stoffer mere koncentreret, er det et vigtigt skridt fremad,« mener han ifølge avisen The Telegraph.
Den slags udtalelser får de økologiske landmænd til at lugte blod. De kræver, at fødevarestyrelsen i Storbritannien straks ændrer sin indstilling til økologiske varer.
Hidtil har styrelsen ment, at der er tale om »et livsstilsvalg«, om man køber økologi eller ej. Nu vil økologernes organisation, The Soil Association, have styrelsen til at anbefale kunderne at købe de sundere økologiske madvarer.
Foreløbig lover styrelsen blot, at den nye undersøgelse vil indgå som led i evalueringen af området, men endnu er resultaterne heller ikke publiceret i et anerkendt, videnskabeligt tidsskrift.
Det anføres at økologiske produkter bl.a. er sundere fordi de indeholder flere antioxidanter. Eftersom det er veldokummenteret at mange naturlige og helt almindeligt forekommende antioxidanter fra planter er kræftfremkaldende kunne konklusionen lige så godt være at nu er det dokumenteret at økologiske produkter er kræftfremkaldende.
Ligeledes er det velkendt at mange mineraler og fedtstoffer er særdeles skadelige, så hvordan er det med koncentrationen af de skadelige stoffer og fremfor alt - hvor ligger koncentrationen af de ekstremt sundhedsskadelige mycotoksiner som sammen med de giftige mineraler regnes for at være en af de største trusler mod vor sundhed - og hvor man tidligere har vist at økologiske produkter indeholder store mængder.
Hvorfor skal økologi ofte anprises på et usagligt grundlag?
For 128 millioner kr er det rimeligt at forlange seriøs og kvalificeret forskning.
Bemærk iøvrigt:
I er sq nogle sølle stakler!
Prøv, i al enkelhed, at anvende simpel logik, på problemstillingen.
@Henrik og Finn
Økologi vs. konventionel - allerede her er der noget fuldstændigt galt. 'Økologi' burde hedde konventionelt, og 'konventionelt' burde hedde kemisk fremdyrkede fødevarer. Det vi i dag betegner som økologi er sådan naturen altid har dyrket tingene. Hvis det var 'farligt' at lade naturen være i balance (ikke bruge gødning og pesticider) var vi nok uddød som race for nogle tusinde år siden. Hvorfor det ikke er producenterne af de kemiske fødevarer, som skal ind og bevise, at A) de ikke er skadelige for natur og mennesker og B) har samme indhold af næringsstoffer mm. som dem vi i dag kalder øko. - er det måske fordi sådan en test ikke kan lade sig gøre - eller måske mere sandsynligt, at man ikke bryder sig om resultatet af en sådan undersøgelse? Uanset hvilke krumspring der bliver gjort, ligger bevisbyrden hos kemi-fødevare-fortalerne/producenterne, og ikke hos dem, der dyrker det naturligt.
"Frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne. Også mineraler er blandt andet squash, spinat og kål bedre til at optage, når det ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.
Den allerstørste forskel fandt forskerne dog i mælk. Den økologiske af slagsen indeholder helt op til 80 procent flere antioxidanter, først og fremmest E-vitamin. Samtidig er sammensætningen af fedtet sundere med flere af de gavnlige fedtstoffer og færre af de skadelige."
Nu er "økologi" jo mange forskellige ting afhængig af produktet! Jeg ved ikke præcis hvordan det er med mælk, men den forskel man kan smage eller på anden måde finde ud af, skyldes vel udelukkende den anderledes "efterbehandling", som den økologiske mælk udsættes for, måske snarere undgår! Hvis man ikke pasteuriserer og homogeniserer almindelig mælk fra ikke økologiske landbrug, er der vist ikke mange der kan mærke nogen forskel i smagen?
Ja?
- Og hvad mener du så selv er mest naturligt? "Konventionel" eller økologisk?
Ordspil fra en mand, hvis intellekt tydeligt overskygger den sunde fornuft - din stakkel ;)
Det er altså tankevækkende at man kan tro at økologisk jordbrug er mere "naturligt" end konventionelt jordbrug. Det er godt nok en ide man gerne vil hjernevaske frustrerede forbrugere i velfærdsstaen med, men det bliver den ikke sand eller indlysende af.
Den mest unaturlige og skadelige behandling i forbindelse med jordbrug er den mekaniske jordbehandling såsom pløjning og harvning af jorden - noget tilsvarende foregår jo stort set ikke i naturen. Almindelige afgrøder, der dyrkes i økologisk jordbrug, såsom hvede og raps er helt unaturlige artshybrider (krydsninger mellem arter der også er krommosomfordoblede), der ikke findes i naturen. Da økologisk jordbrug er baseret på mekanisk jordbehandling og dermed ukrudtsbehandling kan man på ingen måde kalde økologisk jordbrug for "naturlig".
Dertil kommer at de ukrudtsarter der findes i økologisk dyrkede marker er de samme plantearter som findes i den omkringsliggende vilde natur - så floraen er absolut ikke naturlig. Nogle af de pågældende ukrudtsarter er muterede og har udviklet høj grad af resistens overfor den mekaniske ukrudtsbekæmpelse (tag f.eks. kvikgræs der ligefrem favoriseres af almindelige former for mekanisk ukrudtsbekæmpelse).
I såkaldte miljøvenlige kommuner og i visse økologiske jordbrug anvendes såkaldte ukrudtsbrændere til ukrudtsbekæmpelse. Disse er fuldstændigt uselektive og skader ikke bare ukrudtet men også dyr og alt muligt andet - f.eks. frøer og tudser som er fredede og truede dyrarter - er det godt eller naturligt at disse dyr dør under store pinsler når det er på den statsautoriseret økologis præmisser? Hvad forestiller man sig iøvrigt der sker med disse dyrearter og mange andre dyrearter når jorden pløjes?
Desuden foregår konkurrence mellem plantearter og planters naturlige beskyttelse mod svampe og insekter bl.a. ved at planterne producerer store mængder kemiske stoffer - herunder mange stoffer som er dokumenteret at være kræftfremkaldende og hormonsorstyrrende - modsat pesticiderne er de ikke særligt udvalgte stoffer, der er godkendte som midler med lav sundhedsskadelig effekt.
I det konventionelle jordbrug bruges en række pesticider som simpelthen er naturstoffer som bl.a. stammer fra planter og bakterier. Kan man så sige at anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler er uøkologisk eller at anvendelse af mekanisk jordbehandling, som den foregår i det økologiske jordbrug, er mere naturligt end det der foregår i det konventionelle landbrug.
Man skal simpelthen se verden på en meget mærkelig "indlysende" måde hvis man vil hævde at de her beskrevne metoder i det økologiske jordbrug er mere naturlige end dem der foregår i konventionel jordbrug.
Der er desværre faldet et "ikke" ud.
Der skulle stå "Dertil kommer at de ukrudtsarter der findes i økologisk dyrkede marker IKKE er de samme plantearter som findes i den omkringsliggende vilde natur "
Du mener altså den landbrugsform mennesket har benyttet gennem 10.000 år, er mindre naturligt end "konventionelt" landbrug, hvor man anvender kunstgødning og naturfremmede kemiske stoffer????
Dét, er jo lissom pointen ved landbrug!
Lidt underligt at skulle læse hvad John Johansen mener at jeg mener - specielt når jeg faktisk ret klart skriver hvad jeg mener.
Det skulle fremgå ret klart at jeg mener og kommer med mange eksempler på at en række af de helt centrale metoder man anvender i økologisk jordbrug ikke er naturlige. Deraf følger jo så at man næppe kan betegne økologisk jordbrug som naturligt. Jeg er ikke i stand til på en saglig måde at vurdere om økologisk jordbrug er mere naturligt end konventionelt eller omvendt - vil gerne se eksempler på hvordan man kan det på en saglig og overbevisende måde ...
Noget tyder på at det pløjefri landbrug hvor man sprøjter mod ukrudt i stedet for at pløje jorden er det der belaster miljøet mindst.
Hvis det nu var rigtigt at økologisk jordbrug er en dyrkningsform man har benyttet gennem 10 000 år (jvf John Johansen), bliver dyrkningsmetoden så "naturlig" af det?
Det er tankevækkende at man kan mene at bare fordi noget er gammelt så bliver det også "naturligt", men det er ofte baggrunden for hele tankesættet hos nogle økologiforkæmpere ("se hvor godt de havde det i Morten Korch-filmene og se hvordan der ser ud ude på landet i dag" - ofte er det kun Morten Korch - idyllen man rent faktisk kender noget til. Jeg oplever ofte økologiforkæmpere som fremmedgjorte - de bor midt i storbyen og har ingen kontakt til jordbrug overhovedet, men gør sig mange forestillinger om hvilke sindsoprivende ting, der foregår i konventionelt jordbrug alligevel.
Helt konkret kan man da ikke kalde en jordbehandling som f.eks. pløjning, der stort set ikke foregår i naturen, for naturlig; man kan da ikke kalde en ukrudtsflora der ikke svarer til den vilde flora på de omkringliggende marker for naturlig (John Johansen: det er ikke mængden af ukrudt jeg skriver om) og man kan da ikke kalde en afgrøde der består af syntetiske plantearter som f.eks. raps og hvede for en afgrøde der består af naturlige planter. GMO-planter indeholder nogle ganske få fremmede gener - raps og hvede indeholder titusinder af gener i en stor blanding som ikke optræder sammen i vilde plantearter - og man aner næsten intet om hvordan de forskellige gener påvirker hinanden - at det overhovedet kan lade sig gøre at have sådanne planter med 3 gange så mange krommosomer (3 x så meget DNA i hver eneste celle) som deres slægtninge er overraskende.
John Johansen taler om "kunstgødning" og "naturfremmede stoffer" - med den måde at vælge ordene på kunne man kalde hvede og rapsafgrøder for "naturfremmede" afgrødearter.
I rigtigt gammelt landbrug, som John Joihansen mener er det samme som økologisk jordbrug, brugte man ganske rigtigt ikke ret meget kunstgødning. Man kendte slet ikke til de enkelte gødningsstoffer så i mange tilfælde udpinte man jorden for næringsstoffer og efter få år var den udyrkelig hvorefter man opdyrkede et nyt jordareal. Måske er den dyrkningsform ikke i konflikt med de regelsæt der gælder for økologisk jordbrug i dag, men det er jo ikke det vi ønsker eller forstår ved hensigtmæssig dyrkning af jorden i dag. Selvom nogle betegner det "kunstgødning" er der ikke den store forskel på de gødningsstoffer der tilføres afgrøden når jorden tilføres "kunstgødning" i forhold til når den gødes med f.eks. gylle. Hovednæringsstofferne som planten optager er i begge tilfælde, nitrat, ammonium, fosfat-, svovl- og kaliumsalte. Det er dog velkendt, at det er gyllen, der giver de store problemer med udvaskning af næringstoffer til vandløb og vandområder.
Nogle økologiforkæmpere hævder ligefrem at konventionelt jordbrug fører til at jorden ligger udyrkelig hen - på trods af at det modsatte er tilfældet. De konventionelt dyrkede marker er meget mere frugtbare end de marker der dyrkes økologisk -og de bliver mere og mere frugtbare.
Som følge af det meget lavere udbytte/frugtbarhed på en økologisk mark skal der (alt andet lige) meget større landbrugsarealer til hvis markerne dyrkes økologisk. Ved at dyrke markerne konventionelt skal man altså bruge et meget mindre areal og kan derfor have 20-30% mere af potentiel landbrugsjord som vild natur når markerne dyrkes konventionelt.
I dag foregår udvidelsen af landbrugarealerne især ved at fælde/ødelægge regnskovsarealer, hvilket man altså bidrager indirekte til når man køber økologisk. Det er selvfølgelig ikke så rart at tænke på , så økologi-fortalerne siger at man bare skal spise noget mindre eller spise flere bønner i stedet for kød - men problemet er dog det samme - dyrkes disse ting konventionelt kan man bevare meget større arealer med vild natur. Min oplevelse er iøvrigt at de økologiske produkter ofte kommer oveni alle de andre ting på f.eks. et frokostbord - så har moralen det underligt nok lidt bedre.
Når man nu tager den historiske vinkel ind i denne diskussion er det også vigtigt at nævne at anvendelse af noget der svarer til de økologiske jordbrugsprincipper som økologer følger i dag har ført til massevis af store hungerkatastrofer, f.eks. hungersnøden i Irland, hvor kartoflerne blev angrebet af kartoffelskimmel (og man havde ingen bekæmpelsesmidler) og hungersnødskatastroferne der optrådte i Ægypten når vandregræshopperne åd hvert et strå på markerne. Dertil kommer at enorme landområder ligger ufrugtbare hen i f.eks. Mellemøsten efter at landbrugsarealerne har været dyrket efter det vi i dag betegner økologisk. Der er tale om nogle af menneskehedens første agerlandbrugsarealer som på grund af ophobning af salt (fra det ferske flodvand, der blev anvendt til vanding) blev udyrkelige allerede langt tilbage i historisk tid. Historisk set er økologisk dyrkning af jorden forbundet med sådanne katastrofer, syge afgrøder angrebet af insekter og svampe og fyldt med ukrudt, lav gennemsnitslevealder (man fik ikke kræft af de kræftfremkaldende naturstoffer i afgrøden for man blev ikke gamle nok), ødelæggelse af skov og vild natur samt fysisk nedslidning af menneskene.
Det kan således ikke være i det historiske perspektiv man bliver overbevist om økologiens ufejlbarlighed.
Det er jo konventionel øregas, du fyrer af... du er forblændet af din egen formulerings- og argumentationsevne, og luller dig ind i en selvfornægtelsestrance, jeg ikke har set magen til før, så du til sidst blander dyrevelfærd og følelser over for tudser ind i billedet. Hold fokus - det her er kemi tilsat i naturen, kontra ingen kemi.
Jordbrug/landbrug er nu en gang det, det er, nemlig jord-brug. Vi bruger jorden, men der er vel ingen grund til at 'dope' og udnytte den med gødning og sprøjte ukrudtet væk, når man med lidt mere knofedt kan fjerne det mekanisk? Sidstnævnte afspejler vel en mere 'naturlig' måde (fx spist af et dyr), end at sjaske afgrøderne ind i kemi? Den postuleret problematik med afbrænding af ukrudt, kontra sprøjtning, bunder altså i et argument om, at det er 'synd' for tudserne? Det argument havde jeg ikke lige forventet.
Det er dog første gang jeg hører/læser at antioxidanter skulle være kræftfremkaldende, tværtom.
Trods den melding der her kommer fra forskerne gror træerne ikke ind i himlen, idet økologi dyrkning er meget skadeligt for naturen, se dette: http://ing.dk/artikel/82504?highlight=%F8k...
Re økologiske fisk går man nærmere til yderligheder, hvor alle økologiske fisk er opdrættede, idet det er eneste måde at kontrolle fiskens indtag fra fødsel til bord. Næ, må vi så hellere få "naturlige" fisk; de både smager bedre og er sundere.
Det er nu tankevækkende betragtninger du kommer med (Lars Boesen) omkring mine tanker og sindstilstand. "Hold fokus - det her er kemi tilsat i naturen, kontra ingen kemi" ?
Diskussionen handlede om hvorvidt man kunne betegne økologisk jordbrug som naturligt og dermed måske miljøvenligt/sundt og så må der jo normalt fremdrages eksempler på det man argumenterer for eller imod.
Sådan er det selvfølgelig ikke hvis man har en bog/stentavle hvori/hvorpå sandheden om verden er nedskrevet en gang for alle og denne sandhed er det statskontrollerede økologiske jordbrugs regelsæt (det kan altså ikke få mig i nogen som helst form for trancetilstand). Efter mine og mange andre menneskers mening har man besluttet sig for en alvorlig intellektuel og videnskabelig indskrænkning, hvis man debatterer og forholder sig til verden på den måde.
Som nævnt bygger planternes forsvarssystemer i høj grad på kemiske stoffer - i mange tilfælde endda meget sundhedsskadelige stoffer.
I nogle tilfælde er det stoffer, der er identiske med planters og mikroorganismers egne naturlige forsvarsstoffer, som man bruger som pesticider i det konventionelle landbrug. Jeg kunne godt tænke mig at få en forklaring på hvorfor de kemiske stoffer som f.eks. planterne producerer skulle være problematiske hvis man bruger dem på kontrolleret vis som pesticider i det konventionelle jordbrug (hvor de ikke må være i slutproduktet/fødevaren), men er gode når de er produceret af planten og optræder i de fødevarer vi spiser.
En række af de pesticider, hvor naturstoffer er den aktivie komponent er det ikke længere tilladt at bruge i konventionelt jordbrug - tankevækkende nok fordi de simpelthen er for farlige og sundhedsskadelige.
Den artikel som debatten her har udgangspunkt i handler iøvrigt om at forskerne finder flere antioxidanter, mineraler osv. i de økologiske produkter - dvs. et forøget indhold af (naturlige) kemiske stoffer.
Det er der intet nyt i, for det er velkendt at planter der ikke behandles med pesticider selv begynder at producere en lang række naturlige pesticider for at forsvare sig og mange plantearter oparbejder endda meget høje koncentrationer af kemiske forsvarsstoffer, som frigøres og omdannes til meget farlige stoffer når plantens spises eller bliver skadet. En stor del af alle plantearterne i naturen og på marken producerer f.eks. cyanogene glucosider, som frigør cyanid når planten angribes eller spises. Det er altså helt naturlige stoffer som frigør et berygtede og meget giftigt stof (cyanid; også kendt som blåsyre og i cyankalium som blev brugt til aflivning af mennesker i KZ-lejrerne - så man har desværre i dette tilfælde meget bred erfaring med giftvirkningen på mennesker.
Det er veldokumenteret at indtagelse af planter med høje koncentrationer af disse stoffer fører til forgiftning og skader bl.a. på nervesystemet samt en masse andre alvorlige skader. Man regner med at ca. 100 millioner mennesker er kronisk forgiftede blot som følge af de cyanogene glucosider der findes i cassava-planten (hvor man ellers gør sig store anstrengelser for at fjerne hovedparten af stofferne). De cyanogene glucosider fører endvidere til dannelse af store mængder af et veldokumenteret kræftfremkaldende stof under fremstilling af øl og andre alkoholiske drikke.
Desuden er det også velkendt at i mange af de tilfælde hvor f.eks. svampeangreb ikke bliver bekæmpet med syntetiske pesticider eller plantens naturlige pesticider bliver afgrøden kontamineret med mycotoksiner som kan være både hormonforstyrrende (infertilitet) og kræftfremkaldende - i hvert fald er det veldokumenteret at disse stoffer ofte er ekstremt sundhedsskadelige i meget lave koncentrationer - disse kemiske stoffer kan forekomme i ubehagelige koncentrationer i økologiske produkter - og nogle af dem overføres bl.a. fra foderstoffer til mælken. Tilsvarende stoffer dannes under lagringen af f.eks. korn, hvis afgrøden f.eks. har været fyldt med ukrudt og den derfor ikke er blevet tilpas tør på marken eller hvis friske dele fra ukrudtet kommer med under lagringen af afgrøden. Omkring juletid udsender sundhedsmyndighederne af og til advarsler mod importerede paranødder mv. der indehoilder nogle af disse stoffer - mærkeligt nok bliver vi ikke advaret mod indtagelse af f.eks. økologiske produkter hvori disse stoffer også forekommer.
Det er tankevækkende at enkelte netop i debatten om betydningen af påvisning af forøget forekomst af naturlige kemiske stoffer i økologisk dyrkede planter ikke forholder sig til hvilken rolle og sunhedsmæssig effekt alle disse naturlige kemiske stoffer har, men betragter det økologiske jordbrug som byggende på "ingen kemi". Modsat pesticiderne er de naturlige pesticider (kemiske stoffer) ofte til stede i de fødevarer vi spiser.
Nogle ganske enkelte af de antioxidanter der forekommer i planter er også essentielle næringsstoffer og dem skulle man jo tro var ubetinget sunde, men sådan er det desværre ikke en gang. F.eks. har store videnskabelige undersøgelser påvist at beta-caroten, som jo en naturlig antioxidant der forekommer i næsten alle planter i meget varierende koncentrationer, og er en kilde til A-vitamin, forøger risikoen for at få kræft hos rygere betydeligt (rygere har ellers en lav koncentration af antioxidanter, så der er ikke tale om "overdosering").
Verden er altså ikke så simpel som man gerne vil have den til at være indenfor det dogmatiske økologiske tankesæt (gudskelov) og selvom det ville være en tryg intellektuel dvaletilstand at betragte økologisk jordbrug som en garanti for at jorden dyrkes på den mest naturlige eller miljøvenlige måde eller at produkterne der frembringes er specielt sunde (og uden kemi) er det langtfra tilfældet.
Man skal huske på at de regelsæt man følger indenfor det statskontrollerede økologiske jordbrug ikke er evigtgyldige sandheder som vi har fået fra guderne nedskrevet på stentavler - de er udfærdiget af mennesker - og er i praksis en del af en enorm bureaukratisk papirjungle, hvor det er svært at finde vej og fornuft - men så har man jo vogterne af den økologiske lære, som kommer og overvåger og kontrollerer - ikke om sundheden eller miljøet bliver bedre, men om forskrifterne bliver overholdt - og overholder du de "hellige" forskrifter (og udviser passende økologisk fromhed) belønnes du med særlige tilskud i form af klingende mønt for hver kvardratmeter jord du dyrker efter forskrifterne. Øverst oppe sidder det store økologiske råd og mange andre hvis økologiske ord bliver tillagt særligt sandhedsmæssig betydning uanset hvad emnet er. Det er selvfølgelig også en forretning for dem.
Ikke specielt appetitligt efter min smag.
Måske skal jeg lige nævne at jeg tidligere har drevet økologisk landbrug.
Ha! Dén må du sq længere ud på landet med! LOL
Du mangler TOTALT indsigt i økologi, og dyrker kun din egen lille lommefilosofi.
Landbrug i enhver form er vel per definition ikke naturligt hvis man med naturligt mener det som sker uden menneskenes aktive medvirken. (Paa et hoejere niveau er det menenskene laver selvfoelgelig ogsaa naturligt forsaavidt som at menneskene er en del af naturen). Baade oekologisk eller konventionelt landbrug er derfor unaturligt. Diskussionen skulle hellere dreje sig om hvilke dyrkningsmetoder der er mest hensigtsmaessig i det store perspektiv. Oekologisk landbrug haevder at goere mindre skade paa naturen, herunder menneskene, end konventionelt landbrug fordi det ikke anvender pesticider og kunstgoedning for at fremme produktionen og oege konkurrenceevnen, men istedet benytter mekaniske metoder og intensiv stofcirkulation for at faa et "renere" produkt.
Det mest bekymrende ved oekologisk landbrug, som jeg ser det, er at produktiviteten er lavere end for konventionelt landbrug. For at foede samme antal mennesker skal man dyrke stoerre arealer hvilket kun kan gaa ud over de uberoerte arealer som er forudsaetningen for biodiversiteten. Jeg er ellers stor tilhaenger af at slippe for alle mulige obskure kemikalier i maden, enten fra produktionen eller den effetrfoelgende behandling, men jeg kan ikke se at oekologist produktioen er uden problemer.
Det er ioevrigt et spoergsmaal om man overhovedet vil kunne broedfoede hele jordens befolkning ved hjelp af oekologisk dyrkning og kan man ikke det maa man jo hellere finde ud af hvorledes man bruger kemikalier i landbruget paa den mest forsvarlige vis - i stedet for at afvise metoden som underloedig. Er der en mellemloesning hvor bondens maksimering af indtjening ikke er eneste parameter for valg af metode men ogsaa hensyntagen til naturen generelt og som samtidig sikrer store udbytter og minimering af stoerrelsen af landbrugsarealerne? (jeg toer vaedde pa at svaret er GMO).
(NB: Jordens befolkningstal og kunstgoedningdproduktion falder fint sammen, uden kunstgoedning ville vi ikke vaere naer saa mange og maaske ikke have noget CO2 problem at kere os om. VI har angiveligt passeret den befolkningsstoerrelse paa Jorden hvor vi kan broedfoede os selv uden brug af kunstgoerning (artikel for mange aar siden i Scientific American)
Mvh Soren
http://politiken.dk/indland/article244217.ece
Det er rigtigt at indtagelse af nogle antioxidanter reducerer risikoen for at få kræft, men der er mange af de naturlige antioxidanter der er påvist at være kræftfremkaldende.
Det gælder bl.a. kaffesyre, som findes i alle højere planter og er en af de mest almindelige antioxidanter i planter. Kaffesyre er det af alle stoffer som vi indtager i føden eller i form af fourening, hvor vi ligger relativt tættest på den koncentration som kan fremkalde kræft i dyreforsøg (se f.eks. http://bruceames.org/PDFs/Ames3.pdf ), så det er altså ikke indlysende at vi bliver sundere af at spise økologiske produkter hvor f.eks. indholdet af antioxidanten kaffesyre er forøget.
Andre almindelige naturlige antioxidanter i planter der er påvist at være kræftfremkaldende er f.eks. sesamol, 4-methoxypohenol, beta-caroten (hos rygere), 4 methylcatechol, og cathecol.
Syntetiske antioxidantaer såsom BHT er også påvist at være kræftfremkaldende.
Lister over menneskers almindelige belastning med naturlige og kemiske kræftfremkaldende stoffer (inkl antioxidanter) kan ses på http://bruceames.org/PDFs/Ames3.pdf
(fra slide 13 og fremefter). Materialet er udarbejdet af Bruce Ames som er forskeren der opfandt de første og mest anvendte testsystemer som man bruger til at undersøge om et stof er mutagent eller kræftfremkaldende.
Hans undersøgelser har klart vist at det ikke er de pesticider der anvendes i det konventionelle landbrug der udgør en risiko for vores sundhed, men derimod at problemet er de naturligt forekommende pesticider.
En indgang til emnet kan også findes i
Carcinogenesis vol.19 no.1 pp.207–212, 1997
Carcinogenicity of antioxidants BHA, caffeic acid, sesamol,4-methoxyphenol and catechol at low doses, either alone or in combination, and modulation of their effects in a rat
medium-term multi-organ carcinogenesis model
Svar til John Johansen.
Jeg befinder mig altså rimeligt langt ude på landet her hvor jeg sidder og skriver; økologiske og konventionelle landbrugsmarker til alle sider ...
Trist at min indsigt i det økologiske jordbrug ikke lever op til et passende niveau efter dine normer - jeg har ellers beskæftiget mig en del med området og troede jeg havde et rimeligt indblik i området (og også i andre landbrugsformer) - og det siger altså ikke så lidt når jeg tænker på alle papirbunkerne og reglerne om dyrkningsmetoder og kontrol - det er bedre at forbedre sine evner som bogholder end sine evner som landmand i det system - helt tilbage i 1983 skrev jeg min første artikel i tidsskriftet Økologisk Jordbrug om hvordan man ved at dyrke f.eks. løg og gulerødder relativt tæt sammen kan undgå at løgene angribes af løgfluer og gulerødderne får "orm". Det er noget af det jeg anser for et velfunderet og godt økologisk princip (som er baseret på kemiske stoffer som udsendes i luften fra de pågældende plantearter).
I hvert fald i køkkenhaven.
Men på sin vis har du ret - jeg er ikke en person der har den statskontrollerede økologi som en trosretning (økologi som videnskab er noget andet)og ukritisk ser de økologiske regelsæt for det statskontrollerede økologiske jordbrug som objektive og evigtgyldige sandheder. Det er den "lille lommefilosofi" jeg dyrker og hvis indsigt i økologi handler om at være medlem af en menighed der kun ser økologien som noget sandt og ufejlbarligt har du også ret i at jeg totalt mangler indsigt.
Hej John, interessan, det vidste jeg ikke. Maaske sidder jeg fast i nogle foraeldede opfattelser. Men der maa mere oplysninger til, artiklen forklarer jo ikke hvordan det kan lade sig goere.
Mvh Soren
http://www.ifpri.org/reports/99fall/99fall...
International Food Policy Research Institute
Søg F.eks. på: Per Pinstrup-Andersen, organic m.m.
Næ! Kun logisk! Øko-logisk! ;-)
Tak John - jeg vil se vil se paa det
Mvh Soren
Dejligt at se Per Pinstrup-Andersen omtalt i denne debat, idet han netop fordumsfrit og målrettet arbejder for at forbedre fødevareforsyningen og mindske miljøbelastningen i forbindelse med fødevareproduktionen. Jeg deler hans velgennemtænkte og overbevisende holdninger til både økologisk produktion og anvendelse af genteklogi samt pesticider:
"Forsker: genteknologien kan hjælpe mennesker i nød
Forskerne bør gøre en større indsats for at forklare og oplyse borgerne om de fordele, der ligger i bioteknologien. Det mener sultforsker ved the International Food Policy Research Institute, Per Pinstrup-Andersen. Han understreger, at diskussionen alt for længe har været domineret af multinationale NGO’ere, der fokuserer ensidigt på ukendte risikofaktorer ved plantebioteknologien. Det blokerer for en fornuftig udnyttelse af genteknologien, som potentielt kan hjælpe mennesker i nød, mener Per Pinstrup-Andersen" (http://abe.dynamicweb.dk/Default.asp?ID=572).
Kemikalierproducenten Monsanto har iøvrigt et link til nogle af hans publikationer og har en videopræsentation af et af hans foredrag på deres hjemmeside:
http://www.monsanto.com/biotech-gmo/asp/ex...
Jeg ser frem til at man en dag kan se noget tilsvarende på en hjemmeside om økologisk jordbrug.
Måske er vi ikke så uenige når det kommer til stykket – eller er inddragelse af Per Pindstrup-Andersens artikler, analyser og holdninger kun interessante når de handler om at drage nytte af det bedste fra de økologiske dyrkningsmetoder – skal vi hellere glemme ham når han udtrykker nuancerede og velovervejede holdninger omkring målrettet anvendelse af både genteklogisk forbedrede planter og anvendelse af pesticider til at mindske sult og forbedre miljøet i verden?
Under alle omstændigheder er det dejligt at støde på hans navn her i debatten, og jeg kan kun opfordre alle med mod på at se på verden med fordomsfri øjne til at søge på hans navn og læse hans artikler.
Om Finn Okkels
En anden indsats for at sprede lys hvor myterne slører, kommer fra Finn Okkels, som er økologisk landmand og cellebiologisk forsker. ...
Finns data kan findes let på nettet........han er længere ude på landet en du på sy´fyn.
Og så plejer du at præstere nogle argumenter der udgangs punkt i det der bliver skrevet......er plejer død?
Man kan vel godt konstatere at al fanatisme er af det onde, hvad enten det drejer sig om fanatiske økologitilhængere eller fanatiske anti-økologi tilhængere.
Vi lever dagligt blandt en masse kemikalier, som er mere eller mindre kræftfremkaldende, men indtagelse af rigelige mægder frugt og grønt er det, der anbefales i dag "på bjerget", netop fordi kræftforekomsten er mindre hos befolkningsgrupper, som indtager store mængder grønt. Det vil sige at de anbefalinger bygger på slutresultatet: Kræft eller ej, -og ikke på teoretiske, kemiske overvejelser. Så kan man så teoretisere over, hvad der er de aktive stoffer i den forbindelse og her er antioxidanter en af kandidaterne, men årsagssammenhængen er voldsomt kompliceret og slet ikke klarlagt. Det er muligt at en antioxidant er kræftfremkaldende, hvis den
findes alene, men hæmmer kræft, hvis den findes sammen med visse andre stoffer, nobody knows.
Hvad angår mykotoksiner dannes de nu også i konventionelle produkter, hvis vejret omkring høsten er tilstrækkeligt fugtigt. En effektiv tørring af kornet efter høst er nok mere afgørende end om dyrkningen er økologisk eller ej. Jeg ved godt at undersøgelser har vist flere mykotoksiner i økologiske produkter end i konventionelle, men det er måske snarere en "bivirkning" ved sprøjtning med fungicider. Man sprøjter mig bekendt ikke kornet for at undgå skimmelsvamp og mykotoksiner, men for at undgå specielle svampe som skader kornets vækst.
Nu viser det sig at økologisk jordbrug i effektivitet og miljøpåvirkning nærmer sig det konventionelle
http://ing.dk/artikel/82504?highlight=%F8k...
og at der er en række ulemper ved økologisk jordbrug. Ikke mindst det øgede energiforbrug er aktuelt i dag.
Man burde nok tilstræbe et landbrug, som kombinerer det bedste fra økologien og det konventionelle landbrug, men det kræver selvfølgelig at tilhængerne af de forskellige retninger ikke står alt for stejlt overfor hinanden, som Per Pindstrup-Andersen fremhæver (ikke Finn?).
Endelig er forskning altafgørende. Både forskning i at udvikle sprøjtemidler, som er så lidt skadelige for miljøet som muligt og forskning i, hvilke dyrkningsmetoder der fremmer landbrugsprodiukternes sundhed, økologiske eller ej.
Jeg kan tilsutte mig de fleste af dine betragtninger. Det er helt rigtigt at indenfor kornavl sprøjter man for det meste ikke for at undgå mykotoksinerne, men det er jo blot fordi grænseværdierne er sat så højt at der ikke er grund til at bekæmpe svampene der producerer mykotoksinerne. Når det så viser sig at man ikke kan overholde grænserne foreslår man at sætte grænseværdierne op - eller som de statsautoriserede økologer ønskede på et tidspunkt: man ville have stoppet debatten om de farlige mykotoksiner i det økologiske korn og man henvendte sig simpelthen til rektor fra det universitet ,hvor en professor havde gjort opmærksom på problemerne med mykostoksinerne i det økologiske korn, med henblik på at få rektor til at gribe ind og stoppe den pågældende professors deltagelse i debatten. Sidenhen har det iøvrigt ikke været let at finde opgørelser der sammenligner forekomsten af svampetoksiner i konventionelle og økologiske produkter. Det var meget nemt før - gad nok vide hvem den udvikling gavner?
Anvendelse af pesticider mod ukrudt (herbicider) har noget med disse problemstillinger at gøre. Er der meget ukrudt i markerne tørrer kornet ikke godt når det skal høstes og det fremmer væksten af de svampe der producerer de mest kendte af de farlige mykotoksiner. Er der meget ukrudt i markerne kommer der ofte også grønt/fugtigt materiale med i det høstede korn. Man ved jo at man hurtigt skal nedtørre kornet for at hindre dannelse af svampetoksiner, men når der er grønt materiale i kornet kan man nok nedtørre kornet så den gennemsnitlige fugtighed skulle hindre generel vækst af skimmelsvampe og generel dannelse af svampetoksiner. Imidlertid vil det grønne materiale i kornet ikke blive tørt nok til at vækst af skimmel hindres og så vil der lokalt dannes svampetoksiner. Det er jo ligefrem et varemærke for de statsautoriserede økologer at deres marker indeholder meget ukrudt - det forhold kan forklare hvorfor der er flere svampetoksiner i det økologiske korn - hvortil kommer at økologerne også selv mener at der er flere af de planteproducerede pesticider i deres produkter - dvs. pesticider hvis påvirkninger af sundheden ikke er undersøgt eller er problematisk.
I andre sammenhænge bruger man målrettet pesticider til at hindre vækst af skimmelsvampe mv.: f.eks. kartofler, jordbær, æbler, pærer, salat og mange andre afgrøder.
I disse sammenhænge er dannelse af skadelige svampetoksiner i forbindelse med svampeangreb velkendt, og når man bekæmper skimmel mv. med pesticider får man således og færre problemer med mykotoksinerne.
Desuden danner mange af de svampe der hæmmer kornets vækst formodentlig masser af meget skadelige svampetoksiner, f.eks. gælder det nok Septoria-svampe og specielt de svampe der angriber selve kornakset. I de sammenhænge er det klart at sprøjtning med fungicider hæmmer dannelse af svampetoksiner i kornet.
På mange kornprodukter kan man læse at de er fremstillet fra korn der ikke er behandlet med stråforkortere. Det skal naturligvis opfattes som en anprisning af produktet. Da de kemikalier man bruger til stråforkortning af korn ikke er sundhedsskadelige (se f.eks. http://www.folketinget.dk/Samling/20021/ud... ) kan det ikke være kemikalierne der kan have eventuelle sundhedsskadelige virkninger. Er der reelle sundhedsmæssige problemer forbundet med brug af stråforkortere er mit gæt at det simpelthen skyldes at kornet der behandles med stråforkortere ikke bliver så højt som ubehandlet korn. Det er velkendt at lavvoksende kornsorter er meget mere udsat for svampeangreb end højtvoksende kornsorter og dermed er der større risiko for dannelse af svampetoksiner i lavtvoksende korn/kornsorter (svampeangreb spedes meget lettere med vandspøjt og afgrøden er generelt meget mere fugtig når den er lavtvoksende). Mit gæt er derfor at en eventuel sundhedsskadelig virkning af stråforkortelseskemikalier skyldes at kornet indeholder flere svampetoksiner (kendte og/eller ukendte). Nogle svampetosinner har vøstrogen-virkning og dermed kan de have en P-pille-effekt. Der findes imidlertid masser af kornsorter der er lavtvoksende uden at de udsættes for stråforkortningsmidler og dermed er det jo ikke det forhold at kornet er (eller ikke er) behandlet med stråfortere der er afgørende, men derimod er det afgørende blot hvor høj/tæt/fugtig kornafgrøden har været. Det afgørende er dermed om kornet indeholder svampetoksiner eller ej.
Mit gæt er dermed at der er tale om vildledning af forbrugerne når et produkt anprises på baggrund af at kornet der er anvendt til det er dyrket uden stråforkortere.
Hvorfor ikke deklarere og anprise varer ud fra deres lave indhold af svampetoksiner og indhold af andre ekstremt sundhedsskadelige stoffer som f.eks. dioxin og visse planteproducerede pesticider eller stoffer afledt deraf (som f.eks. det kræftfremkaldende urethan i alkoholiske drikke) - som jo modsat stråforkorterne er påvist at påvirke sundheden?
Er det ikke vores interesse som forbruger at få så sunde fødevarer som muligt?
Situationen med de økologiske produkter og frygten for pesticider, det manglende fokus og manglende information om de relle sundhedsskadelige stoffer i vore fødevarer minder om problemstillingen i forbindelse med rygning. I mange år vidste man udmærket at tobaksrygning havde store sundhedsmæssige konsekvenser, men i lang tid undlod man at informere rygerne om skadevirkningerne. Tobak er jo ligesom svampetoksinerne et helt naturligt produkt og folk har røget i mange hundrede år, så hvordan kunne man tro at tobaksrygning skulle være skadelig? Den argumentation/forestilling svarer helt til den man ofte hører skulle være begrundelse for at økologiske produkter skulle være specielt sunde (eller i det mindste ikke mere sundhedsskadelige end konventionelle produkter): man har længe levet af noget der svarer til økologiske produkter og de er helt naturlige - helt ligesom tobak.
Nikotin er iøvrigt et af de planteproducerede pesticider det er blevet forbudt at anvende som "udsprøjtet" pesticid - simpelthen fordi dette naturprodukt er meget mere sundhedsskadeligt og farligt at anvende end de pesticider man anvender nutildags.
Også anvendelse af naturstoffet blåsyre (cyanid/cyankalium) som "udsprøjtet" pesticid er for længst blevet forbudt fordi stoffet er ekstremt giftigt, ødelægger nervesystemet og forårsager kræft, men ca. 40% af alle plantearter bruger blåsyre til at forsvare sig imod svampoe og insekter mv. - når de ikke sprøjtes med alm. almindelige pesticider - og dette forbudte naturlige pesticid findes også i planterne på det tidspunkt hvor vi spiser planterne - og det er også årsagen til at det kræftfremkaldende urethan dannes under fremstillingen af æl, vin og andre alkoholiske drikke.
Hviorfor ikke anprise varerne på baggrund af lavt indhold af sådanne stoffer?
John Johansen skriver "Du mangler TOTALT indsigt i økologi, og dyrker kun din egen lille lommefilosofi" - Jeg vil da gerne som læge så have en forklaring, der er evidensbaseret, på at "økologi" er bedre for andre end økologiske bønder. Indtil videre har vi kun set stort opsatte pressemeddelelser men ingen projekter der klarer sig igennem en faglig vurdering.
Jeg er hverken kemiker eller planteforsker men hvis medicinalbranchen sendte medicin på gaden som "økologerne" sender budskaber så ville vi vist have mindst et par skandaler om året.
Det ville klæde økologerne at kunne holdet et ordentligt debatniveau. Som det ser ud for mig som udenfor stående så mødes en grundig argumentation med sætninger som: "Det er jo konventionel øregas, du fyrer af... du er forblændet af din egen formulerings- og argumentationsevne, og luller dig ind i en selvfornægtelsestrance" - det svarer nogenlunde til det respons man får fra Anders Fog hvis man er uenig med ham.
Så kære økologer - jeg vil gerne kunne anbefale mine patienter at spise lødigt men indtil videre mangler jeg evidens (og jeg er forpligtet til at arbejde evidensbaseret) og hvis den lavtlønnede enlige mor spørger mig så må jeg sige at hun kan købe det billigste for effekten er ikke dokumenteret og hvis det beskrevne projekt bliver accepteret som regulær og regelret forskning så er effekterne "så store, at det svarer til at spise en ekstra portion frugt og grønt hver dag" - hvilket betyder at hun skal spise et godt æble mere til frokost (og huske at cykle til og fra arbejde).
Gennem de sidste 40 år har debatten om de økologiske produkter bevæget sig op og ned i samme takt som salg og interessen omkring dem.
Den subjektive tilgang til emnet må til enhver tid stemmes af med de signifikante resultater.
Min erfaring efter mange års dyrkning af både biodynamiske og økologiske grøntsager siger mig, at året dvs. regn, sol, vind, temperatur og ikke mindst marken, her tænkes også på forfrugt og gødningsmængde og type - omsat kompost - hvor afgrøden dyrkes, har utrolig stor indflydelse både på den organoleptiske subjektive opfattelse af grøntsagen, men også læsbarheden af de videnskabelige resultater. En alternativ metode kunne bl.a. være stigbilledmetoden, der mere viser læsbare kvalitative forskelle end specifikke indholdsstoffer.
Det videnskabelige dilemma oplever jeg, er de bedre måleredskaber, der tages i anvendelse, ofte er med til at sløre helheden og kun sætter fokus på detaljen.
Derfor er det også vigtigt, når man taler om ernæring,at den til enhver tid er alsidig sammensat, og bare fordi en ting er "naturlig", at den så kan indtages i en vilkårlig mængde.
Allerede i 60erne blev det beskrevet, at det til enhver til er bedst at indtage de fødevarer der dyrkes i en radius af 100 km fra din bopæl - vi kunne starte her.
En meget vigtig pointe kunne være J.v Liebigs egen kommentar til opfindelsen af kunstgødningen - den burde aldrig være taget i anvendelse.
Når jeg tænker tilbage på artikler og ting jeg har læst om økologi, har der været mange, for mig, slående ting:
- Økologiske appelsiner indeholder flere C-vitaminer en konventionelle (til trods for at sidstnævnte er større).
- Lærken kan ikke observeres i samme udbredelse over konventionelt dyrkede marker, som den kan over økologisk dyrkede marker.
- Aberne i zoo har fået frugt, både økologisk og konventionelt. Først spiste de det økologiske, og derefter udhulede de det konventionelle (pga. overfladebehandlingen).
- Så vidt jeg ved forsøger mange økologiske landmænd sig med kun at harve markerne, og undgå de dybe pløjninger.
- Konventionel mælk indeholder pesticidrester og rester fra sprøjtemidler, det gør økologisk ikke.
- Aarstiderne.com måtte selv fremdyrke/forædle såsæd til dyrkning af økologisk grøntsager, da der stort set kun var såsæd til konventionel dyrkning tilgængelig (som er fremdyrket til modstanddygtighed mod sprøjtegifte).
- Formålet med genmanipulerede afgrøder er, at gøre dem mere modstandsdygtige overfor sprøjtemidler, hvorfor er det ikke at tilføre dem højere vitamin-indhold.
Jeg er umiddelbar tilhænger af økologi, men det kan selvfølgelig tænkes at jeg selektivt har valgt at læse det der anpriser min holdning, men jeg ser ikke min liste herover dementeret af det Finn Okkels har skrevet endnu.
Og så lige nogle tillægsspørgsmål til læge Henrik Thiesen:
- Hvis alt hvad læger foretager sig er evidensbaseret, hvorfor tror Pfizer så det kan betale sig at sende alle landets praktiserende læger til New York i en weekend, med alt betalt, for at høre om deres lægemidler? Jeg tror at det eneste beviselige i dette er reklamens magt.
- Hvis jeg går til lægen med en skavank, hvorfor giver han mig så lægemidler til reparation, i stedet for anvisninger om vitaminer, som kan gøre min krop modstandsdygtig selv?
- Hvorfor undersøger min læge mig ikke for om jeg har vitaminer og byggesten nok i kroppen, til at yde det optimale, frem for kun at tilbyde mig reparations-stoffer, når min krop bliver syg?
Og måske helt uden for emne:
- Hvis mælk fra naturens siden er beregnet til kalve (hvem har set en ko drikke mælk), hvorfor mener vi så at den er sund for mennesker? (Jeg ved der er calcium i, men det kan jeg få på anden måde).
Sundhedsstyrelsen anbefaler stadig mælk, til trods for mange observationer/indberetninger af maveproblemer m.v. hos mennesker ved indtagelse af mælk, problemer som går væk når mælk erstattes med f.eks. soya-drik (det gør det bl.a. for mig).
Hvorfor er sundhedsstyrelsen udmelding om vitaminer kun baseret på et skavank-forebyggende niveau (ADT), frem for et helbredsmæssigt optimalt niveau?
Hvordan kan vi nogen sinde være sikre på at vi ved nok til at tage den rigtige beslutning? Og med sundhedsstyrelse-eksemplerne kan jeg jo ikke blindt stole på deres anbefaling som optimalt for mig!
Ok John så har jeg et/flere spørgsmål som jeg længe har funderet over med min simple logik:
Når vi høster fjerner vi jo en del mineraler og næringsstoffer fra marken, i form af afgrøder og fesk. halm.
En del af halmen kommer ud på marken igen, men hvad med den del som feks bliver brændt af som biobrændsel?
Og af afgrøder bliver en del brugt til dyrefoder hvor det meste vel i sidste ende havner ude på marken igen, men hvad med den del som vi spiser eller bruger til biobrændsel, den kommer jo heller ikke ud på marken igen.
Jeg går ikke udfra man i økologi må bruge kunstgødning, så hvordan undgår man at der i sidste ende ikke vil kunne gro nogle afgrøder der?
Dette er ikke korrekt. Økologisk jordbrug er baseret på mekanisk jordbehandling og mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
Pløjning og harvning er den mest unaturlige og mest miljøødelæggende af alle de metoder der bruges i landbruget: forårsager forurening med næringsstoffer (og den dermed forbundne ødelæggelse af vandmiljøet), fører til ødelæggelse af muldlaget, ødelægger jordstrukturen, er forbundet med et enormt energiforbrug og CO2-forurening, er forbundet med drab på fredede og udrydelsestyruede dyr som frøer og tudser.
Det er desuden almindeligt kendt at der er udbredt resistens mod mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Mange ukrudtsarter fremmes ligefrem af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket er forbundet med yderligere og meget problematiske ukrudtsharvninger og et urimeligt stort energiforbrug.
Indenfor konventionelt jordbrug har man den mest miljøvenlige jordbehandling som betegnes pløjefri jordbrug - man sår simpelthen direkte i stubmarkerne og bekæmper ukrudtet med herbicider der iøvrigt ikke er sundheds- eller miljøskadelige. Nogle af dem er naturstoffer - nøjagtigt de samme stoffer forekommer i naturen.. Der er ikke de ovennævnte problemer med den for for jordbrug.
Disse forhold er korrekte, men desværre ikke politisk korrekte ...
Jeg er ikke bekendt med at der findes en eneste grøntsagssort som er fremdyrket til modstandsdygtighed mod sprøjtegifte.
Kan du komme med bare et enkelt eksempel?
Det tvivler jeg meget på du kan, hvilket så bringer mig frem til næste spørgsmål.
Hvorfor fremsætter du den slags påstande, hvis der ikke er hold i dem?
Jeg går ud fra at det du vil er at gavne miljøet og forbedre vores sundhed, men tror du virkelig den måde fører til det mål.
Jeg tror det ikke ...
Citrusfrugter er overfladebehandles, men i det tilfælde er det jo ikke meningen at man skal spise skrællen. Det er helt uansvarligt og formodentligt ulovligt, hvis man har fodret aberne med overfladebehandlede citrusfrugter med skræl på.
Hvilke eksempler har du på at konventionelt avlet frugt, som man gav til aberne, er overfladebehandlet?
Og har du nogle eksempler på det sundhedsskadelige aspekt: hvilke sundhedsskadelige effekter er så forbundet med den pågældende overfladebehandling?
Hvor foregik forsøget egentlig og hvem er kilden til historien (hvem fodrede dyrene)
Jeg antager der blot er tale om en vandrehistorie, som jeg allerede har hørt i mange forskellige varianter.
Jeg har lidt svært ved at se den slags historier i det lange løb gavner statsautoriserde økologiske jordbrug.
Ville det mon ikke være bedre om man lavede seriøse videnskabelige forsøg og så refererede dem?
Det er veldokummenteret at økologisk mælk i forhold til konventionel mælk ofte indeholder mange flere af de stoffer som man betegner naturlige pesticider og mykotoksiner. Dem bruger de økologiske planter til at forsvare sig med. Disse stoffer er størrelsesordner mere sundhedsskadelige end de udsprøjtede pesticider - og de udsprøjtede pesticider forekommer i meget lavere koncentration og er ikke sundhedsskadelige i de mængder hvori de optræder.
Nogle af naturlige pesticider har også været brugt i det konventionelle jordbrug, men er blevet forbudt fordi de simpelthen er for farlige / sunhedsskadelige !
De almindelige pesticider som anvendes i Danmark er ikke sundhedsskadelige i de koncentrationer hvori de optræder i foder og fødevarer, men det er de naturlige pesticider og mykotoksiner i høj grad.
Tankevækkende nok bruges nogle af de mindst farlige naturlige pesticider også som sprøjtemidler i det konventionelle jordbrug, hvor de ikke må være til stede på det tidspunkt planterne anvendes til foder og fødevarer. Naturlige pesticider (som planterne selv producerer) er ofte til stede i høj koncentration på det tidspunkt hvor planterne anvendes til foder og fødevarer.
Kan du forklare mig hvorfor du synes at det er problematisk at planter der sprøjtes med sådanne pesticider er farlige/usunde/betænkelige, mens du ikke har problemer med at de samme (eller tilsvarende stoffer) optræder i fødevarerne og måske kommer over i mælken når planterne producerer dem selv når der er tale om økologiske produkter?
Nogle af disse naturlige pesticider (f.eks. fra sojabønner og selleri) har østrogene effekter og påvirker fosterne. Man mener f.eks. at udsættes drenge-fostre for østrogene stoffer udvikles de sædcelleproducerende væv ikke normalt og senere hen i livet får de som mænd nedsat sædkvalitet. Den slags stoffer betegnes normalt som fosterskadende stoffer
Foder lavet af frø-resterne efter bomuldsproduktion indeholder store mængder af et naturligt stof som har så kraftig effekt på sædkvaliteten at det har været forsøgt anvendt som P-piller til mænd.
Nogle af de mest omtalte genmodificerede planter er, "Golden rice", er netop tilført evnen til at producere beta-caroten, som har A-vitamin - virkning (og iøvrigt er en kraftig antioxidant). Man har lavet dem for at hindre at tusindvis af mennesker i u-landene skal blive blinde på grund af A-vitamin-mangel, idet der ikke er tilstrækkeligt med A-vitamin i de ris man spiser i visse områder. De store bioteknologi-firmaer har støttet denne forskning og stillet deres teknologi gratis til rådighed i forbindelse med projektet.
Nogle af de mest udbredte GM-planter er lavet insektresistente og skal derfor sprøjtes mindre.
Det gen man har sat ind i disse planter koder for det protein, der kaldes BT-toksin. Dette protein nedbrydes/fordøjes til helt alm. sunde aminosyrer (hvoraf nogle jo er lige så essentielle som vitaminerne og mineralerne) når vi spiser planterne.
De GM-majs-planter man har lavet på denne måde er bl.a. resistente overfor et insekt, der laver huller i majsstænglerne mv. I økologiske og konventionelle majssorter bruger Fusarium-svampen bl.a. disse huller til at inficere majsplanten og inde i majsplanten breder svampen sig så og producerer de berygtede Fusarium-toksiner, der er både kræftfremkaldende og østrogene i meget lave koncentrationer. Da disse huller ikke findes i GM-majs angribes GM-majs mindre af Fusarium og indeholder meget mindre af disse ubehagelige stoffer.
I det statsautoriserede økologiske jordbrug er det iøvrigt tilladt at udsprede bakterier der indholder BT-toksin - proteiner (se http://www.netpublikationer.dk/FVM/8774/ht... ).
Hvordan kan du have et problem med GM-planterne når det er tilladt at bruge BT-toksin-bakterier i det statsautoriserde økologiske jordbrug?
GM-planterne er iøvrigt gennemtestede og påvist ikke at udgøre nogen miljø- og sundhedsmæssig risiko - der er slet ikke lavet tilsvarende undersøgelser med BT-toksin-bakterier og de økologiske produkter hvorpå de anvendes.
Det virker altså som om du ikke har sat dig ind i de ting du skriver om ...
For mig er det gådefuldt at man kan have en meget bombastisk og fordømmende mening om nogle ting uden at have viden.
Søren m.fl.,
Vedrørende mykotoksiner er det rigtigt, men i større mængder i økologiske produkter, hvilket er vist ved en KVL-undersøgelse.
Man sprøjter mod en den svampe, der både forårsager udbyttereduktioner og producerer toksiner.
Generelt må sådanne undersøgelser tages med megen forbehold, som de fleste økologisk undersøgelser, hvor forskerne tilsyneladende har den opfattelse, at økologiske produkter er sundere - og kun leder efter positivt virkende stoffer - men "glemmer" at lede efter giftstoffer såsom stressstoffer og mykotoksiner.
Disse "stressstoffer" er langt giftigere end de ofte ret harmløse pesticidrester, der forekommer i en del af produkter fra konventionelle bedrifter - færre i økologiske produkter.
At der er mere E-vitamin hos husdyr, der går ude om sommeren er ikke sært, det finder man også hos udegående køer i konventionel brug.
Hvis forskellen er at spise 1 e-vitaminpille en gan om måneden, er der ingen grund til disse alarmoverskrifter.
Hvordan ligger det forresten med sammensætningen af aminosyrerne?
100% økologi er ikke bæredygtigt, da der fjernes flere næringsstoffer ved salg af produkter, end der tilføres. Konventionel landbrug er gødsler derimod efter erstatningsprincippet - man gødsker efter planternes behov så jorden ikke udpines.
Henrik
[quote]
Så kære økologer - jeg vil gerne kunne anbefale mine patienter at spise lødigt men indtil videre mangler jeg evidens (og jeg er forpligtet til at arbejde evidensbaseret) og hvis den lavtlønnede enlige mor spørger mig så må jeg sige at hun kan købe det billigste for effekten er ikke dokumenteret og hvis det beskrevne projekt bliver accepteret som regulær og regelret forskning så er effekterne "så store, at det svarer til at spise en ekstra portion frugt og grønt hver dag" - hvilket betyder at hun skal spise et godt æble mere til frokost (og huske at cykle til og fra arbejde).
(/quote]
I modsætning til "eksperten" John har jeg undervist i planteavl - herunder planternes ernæring og planteværn - og kan derfor kun give dig 100% ret. Økologi består dels af godt landmanddsskab og dels af religion. Til det sidste hører, at man opfatter mineralske stoffer som plantegifte. En underlig teori, da planterne kun kan optage næringsstofferne i form af uorganiske ioner. Det gælder også den organsike gødning, der først skal omdannes før planterne kan optage den.
John, du mener ikke Finn Okkels kender til økologsik landbrug - det er din fejltagelse. Hvad med at oplyse lidt om dine egne forudsætninger? Du driver jo ikke landbrug overhovedet - stammer dine erfaringer ikke fra haven, hvor du har anvendt lidt stenuld (som er uopløseligt for planter)?
Mvh
Per A. Hansen
Inden debatsiden her ebber ud, må økoen have et par bevingede ord med:
I almindelig brug, er der i de seneste årtier afsløret en lang række skandaler. Skulle økobrug også blive
skandaliseret, vil enden være nær, og historisk blive husket som et modefænomen, nogle årtier før og efter 2000. Økoen må da forbindes med
dyremishandling
giftighed
kræftfremkaldende
allergi-fup
smags-fup
forskningsresultater-fup
sygdomsdæmpende-fup
psykisk velbefindende-fup
balance med naturen-fup
økolandmænds sædkvalitet-fup
o.s.v.
Folk der lever økologisk må have et problem med døden, siden de gør alt for at undgå livets goder. Det ligner en bodsgang, der nærmer sig maschiokistisk selvplageri.
Det virker som om de har formodning om at de havner et bestemt ubehageligt sted efter efter livet. Gad vist hvilke synder der er årsagen?
De tror at man kan skaffe sig et længere liv , ved at spille Mozart for gulerødderne og derefter købe dem til er urealistisk overpris.
Når man ser det kæmpemæssige "økologiske" vare udbud i forretningerne, må man sande at verden vil bedrages ....og den bliver det.
Hej Bjarke.
Bedrag, nej; Jeg har selv en slem madallergi (og indendørs-allergi). Jeg er endnu ikke stødt på noget øko-mad jeg ikke kunne tåle, men listen for anden mad er forfærdelig lang.
Migræner/hævede slimhinder o.a. indfinder sig, hvis jeg skejer ud og spiser ikke-øko. Spegepølse er særlig slemt, og giver et sikkert sygeleje; Jeg har overraskende nu fundet ud af at øko-spegepølse kan tåles, er er nu standardkost.
Og så en pudsighed; vores kat kan ikke fordrage våd mad i brikker - vi har prøvet alle slags brikker, men nu er de kommet i en øko-udgave og er blevet kattens yndlingsmad.
At kalde økoen et fupnummer, er nok ikke seriøst.
Prisen. Mange økovarer nærmer sig i pris tilsvarende ikke-økovarer, andre er dyrere (nogle betydelig dyrere). Andre igen er i tilbud billigere.
Forskning. De tidligere resultater tydede ikke på nogen forskel overhovedet, men billedet er tydeligt ved at ændre sig.
I et skoleforsøg tilbød man børn ens ikke-mærkede øko/ikke-økomad. 95% foretrak økoen.
Jeg kender også en med slem madallergi, han kan hverken tåle øko grønsager eller ikke øko grønsager, med mindre de altså er blevet tilberedt først.
Og hvad kan vi bruge det til? ikke en skid, fordi det beviser ingen ting!
At 95% skolebørn vælger økologiske madvare, betyder det jo bare at hjernevasken har virket. De vælger sku nok ikke økologiske madvare fordi de har sat sig dybt ind i videnskaben omkring det, og hvis de havde det havde de heller ikke valgt økologiske grønsager.
Kim Sahl:
Det er helt fantastiske virkninger du opnår ved at skifte til økologiske fødevarer.
Egentlig synes jeg du fuldstændig bekræfter Bjarke Mønnikes betragtninger om bodsgang mv.
Det du beskriver er jo at gå bodsgang og at være frelst - alt bliver rosenrødt for den frelste, men dømmekraften forsvinder. Måske skal man undersøge hvordan indtagelse/køb af økologiske produkter påvirker dømmekraften og de intellektuelle evner?
I mange tilfælde er økologiske og konventionelle produkter fuldstændigt ens. Det er jo fuldstændigt legalt at sælge økologisk producerede fødevarer som konventionelle - det bliver nok meget mere udbredt hvis det virkelig er rigtigt at de økologiske produkter sælges billigere end de konventionelle(?)
Under alle omstændigheder kan det jo ikke være de økologiske produkter der har den markante virkning du beskriver for så ville det da være mærkeligt at man overhovedet døde for 100 år siden hvor al landbrugsproduktion var økologisk. Og især er det mærkeligt at man var meget mere syge og levede meget kortere tid, da man førhen spiste de øko-produkter du tillægger de fantastiske virkninger.
Jeg har tænkt over det og er kommet frem til at det må være tryksværten på de Ø-mærkede produkter, der har de virkninger du beskriver.
Bedrag eller magi?
Allergi findes i to udgaver; en mere eller mindre specifik allergi (mod f.eks. mælk, således tåles mælk hverken i øko eller ikke-økoudgaven), og så en uspecifik allergi (det kan f.eks. være stærk overfølsomhed over for kemiske stoffer tilført mad, som jo i øko-mad er søgt reduceret til næsten ingenting).
Jeg nævner ikke at øko-mad har en generel fantastisk virkning, kun at virkningen hos mig selv er meget markant, samt at katten pure nægter at spise ikke-øko brikmad. Katten vil ikke vælge wiskas, men derimod økobrikker.
Hehe hvad er det for noget vrøvl. Allergi findes ikke i to udgaver, enten har du allergi imod et eller flere stoffer eller også har du ikke. Dit immunforsvar kan ikke se om det mælk du drikker er økologisk eller ej. Ja faktisk burde du reagere voldsommere på den økologiske mælk ifg. artiklen, da den burde være rigere på de naturlige stoffer dit immunforsvar reagere på!
Vores katte kan heller ikke lide wiskas, derimod elsker de et andet fodder af meget bedre kvalitet vi får igennem en importør til opdrættere, men dette er heller ikke økologisk, bare af bedre kvalitet.
Der findes folk der har allergi.
Dedr findes personer med Cølicargi
Der findes personer der er hypokondere
Begge mine forældre var vegetarianere. Min mor af overbevisning. Hun blev 59. Min far var det af nødvendighed. Var overfølsom for pennicillin og ...Øl. han blev 91.
Jeg selv er overfølsom for hønsefjer...og for politikere til venstre for sosserne. Det føste giver mig snue det andet gør mig frustreret.
Når ma skriver her på sitet ,skal man være opmærksom på, at redaktionen er venstre orienteret socialdemokratisk( det skal man for at vær et sobert fagforeningsblad)
Foruden dette, er min familie for 90% vedkommende lærere.
Min moder er født Okkels, så,jeg er givet i familie med Finn Okkels. Min morfar var præst i Brørup, Ansgar Okkels hed han. Da jeg synes at Finn er utroligt fornuftig er jeg stolt af at have en så fornuftig familie.
Min far var foruden arkitekt, organist.Lige som du er det Kim.
Men som Finn og Rolf skriver så er der kum Ø mærket til forskel, så jeg ville finde ud af hvilke af grønsagerne der giver problemer for dig og hvilke der ikke gør det. Hvis du undersøger om granitundelaget har betyning for dig, kunne du udersøge om gulerødder, der er vokset over Rønne Granit, er forskellige fra dem so er voset over Vang granit:-)
Ikke forstået Hans Henrik.
Jeg er ikke vegetarianer...eller på nogen måde kost afholdende...tre eller flere michelinstjerner tak..
hvorfor tror du jeg ferierer i Frankrig?
Hvis du , der ellers skriver meget forståeligt, mener som jeg, at Øko er noget pjat, så er vi enige!
Havde jeg ment det modsatte, havde jeg skrevet: "...står det altså dermed 1-0 til 'øko-produktet'!".
Det de allerfleste mennesker bliver og er allergiske overfor er altså helt naturlige og fuldstændigt "økologiske" ting såsom pollen, støvmider og skimmelsvampe. Den vilde og ”helt økologiske” bjørneklos eksemfremkaldende effekt er også velkendt – for ikke at nævne noget så banalt som brændenældernes kløe-virkning, som forårsages af det histamin som jo også er det centrale stof i alle allergiske reaktioner.
Ganske få mennesker er allergiske overfor indholdsstoffer i konventionelle og økologiske madvarer. Enkelte er intolerante (intolerans er ikke allergi) overfor konserveringsmidler såsom benzoesyre og salisylsyre. Det er stoffer som indgår i planternes forsvarreaktioner mod sygdomme og som man derfor må formode fra naturens side findes i højere koncentrationer i økologiske produkter (mærkeligt at øko-forskerne i Ingeniørens artikel ikke omtaler at der er mere af den slags stoffer i de økologiske grøntsager mv.) . Desuden tilsættes sådanne og beslægtede stoffer ofte som konserveringsmidler (og aromastoffer) til madvarer mv. for at undgå f.eks. dannelse af mug (som er allergi- og kræftfremkaldende o.m.a.).
Indenfor stort set alle varegrupper kan man få helt konventionelle varer med eller uden konserveringsmidler, så skal man bruge det du skriver til noget skal du jo sammenligne økologiske og konventionelle fødevarer, hvor ingen af varerne er tilsat f.eks. konserveringsmidler eller aromastoffer.
I stedet for de kemisk veldefinerede konserveringsmidler er det også tilladt at bruge røgning som konservering (og aromastof) indenfor de økologiske produkter. Som bekendt er der en masse mennesker der reagerer på og bliver syge af røg og den sod der virker konserverende i røgede fødevarer - og desuden er det velkendt at både aromastofferne og de konserverende stoffer i røgede produkter kan være særdeles sundhedsskadelige (ligesom tobaksrygning også er). Ja, man mener jo ligefrem at et lavere forbrug af røgede madvarer er en af årsagerne til at der nutildags optræder færre mavekræfttilfælde end tidligere, men tilhængere af økologiske produkter med et stort forbrug af røgede produkter vil sikkert fortsat have høj risiko for at få mavekræft – økologiske madvarer/spegepølser er altså på ingen måde er fri for "kemikalier" eller specielt sunde – der kan være mange flere kemikalier i de økologiske produkter.
Derudover er der et stigende antal mennesker der er reagerer på duftstoffer (herunder røg fra tobak, brændeovne og røgede produkter), parfume og aromastoffer. Her er der mig bekendt ikke den store forskel på om stofferne er naturlige eller "kemiske". F.eks. kan mange mennesker heriblandt jeg selv ikke tåle duften af hyacinter*. Ved at sammenligne stofferne kemiske opbygning er der for mig at se muligvis en tendens til at de duftstoffer der har nogen kemisk lighed med konseveringsmidlerne også er dem folk reagerer kraftigst på. Sådanne parfumestoffer bruges i enorme mængder i vaskepulver og sæbe og er nok dem vi udsættes mest for og derfor reagerer mest på, men der er intet der tyder på at naturlige duftstoffer giver færre problemer end syntetiske.Tværtimod*. Det er tilsyneladende især den store mængde visse duftstoffer anvendes i der ser ud til at give problemer.
Desuden er det velkendt at allergisygdomme har et meget stort psyko-somatisk element (man bliver allergisk fordi man tror man bliver det) - faktisk kan man snyde forsøgsdyr til at reagere allergisk ved blot at udsætte dem for en duft som forsøgsdyrene tidligere blev udsat for samtidigt med at de blev udsat for et allergifremkaldende stof. Har de tidligere kun været udsat for duften , men ikke det allergifremkaldende stof reagerer forsøgsdyrene ikke på duften. Duftindtryk går ofte udenom bevidstheden og dermed kan reaktioner på dufte i virkeligheden stamme fra helt andre allergifremkaldende stoffer som man har været udsat for (og uden at ”vide ”det har man koblet en duft og evnen til at frembringe en allergireaktion sammen).
I forbindelse med sensibilisering overfor de parfumestoffer der bruges i vaskepulver kan man forestille sig at der er allergifremkaldende stoffer i vaskepulveret – eller stoffer som forøger slimhindernes reaktion på allergifremkaldende stoffer som f.eks. pollen – i den forbindelse gætter jeg på at det er blegemidlerne der er skurkene, f.eks. hypoklorit. Blegemidlerne sensibiliserer slimhinderne og man reagerer så lettere allergisk overfor pollen og udsættes man så samtidigt for en typisk vaskepulverduft vil man næste gang man udsættes for duften af psyko-somatiske årsager reagere allergisk på duften – uanset om duften så kommer fra en blomst, en parfume eller skurepulver.
Alt ialt er mit gæt at de reaktioner du og katten forbinder med økologi/konventionelle produkter intet har med økologiske og/eller konventionelle produkter at gøre, men alene drejer sig om psykosomatiske reaktioner hvor bestemte indtryk, f.eks. duftindtryk, har optrådt samtidigt med at du har været eksponeret overfor bestemte ægte allergener såsom ”helt økologiske” birke- eller græspollen.
Iøvrigt påvirker stoffer med salisylsyre- og bezoesyrestruktur også prostaglandingsyntesen (ligesom Aspirin o.lign.) og det påvirker igen balancen i immunforsvarssystemet o.m.a. Spiser man særligt sundt, f.eks. godt med planteolier i form af solsikkeolie o.lign., som har et meget højt indhold af n-6-fedtsyrer påvirkes immunforsvarssystemet endnu mere i retning af allergi og andre uheldige immunreaktioner, men alt det kan man tilsyneladende modvirke ved at spise godt med fiskeolie (n-3-fedtsyrer), som bringer balance i prostaglandinsyntesen mv. og derved langsomt (efter flere år) normaliserer immunreaktionerne.
Så spis godt med fede fisk eller fiskeolie og så vil du og din kat efter et års tid begynde at reagere mindre på både økologiske eller konventionelle fødevarer. Men: spis aldrig din økologiske spegepølse samtidigt med at du bliver udsat for stoffer som du reagerer allergisk på for så vil du med tiden reagere allergisk på duften af den økologiske spegepølse ...
Intet tyder på at vore dårligdomme skyldes det konventionelle danske landbrug, men meget tyder på at mange nærmest ville ønske at det var tilfældet.
Det grundlæggende problem er at det er nemmere at have syndebukke end at have viden ...
På Astma-Allergi Forbundets hjemmeside kan man iøvrigt læse denne lille artikel om allergi og helt naturlige blomster og allergi:
Juleblomster
De traditionelle juleblomster er ikke altid velkomne inden døre.
Flere af blomsterne dufter så kraftigt, at de generer følsomme luftveje. Det gælder fx azalea, hyacint og lilje.
Har du sart og overfølsom hud, skal du undgå at røre fx krysantemum, tulipan og julestjerne, der alle har stoffer i plantesaften, der kan give hudreaktioner.
I øvrigt hører krysantemum til kurvblomstfamilien, der kan give mennesker med bynkepollenallergi luftvejssymptomer.
Bjarke Mønnike:
Tak for de pæne ord.
I min gren af Okkels-familien er der også mange lærere. Min Farfar, Aage Okkels, lærer og skoleleder, var bror til din morfar Ansgar. Den gren af Okkels-familen har stolte frihedskæmper-traditioner (også når der ikke var besættelse), og sjovt nok var der tidligere også enkelte parti-kommunister i de store flokke af lærerbørn.
Jeg selv er opfinder, er uddannet hortonom, har tegnet haver fra dengang jeg gik i folkeskolen, arbejder lidt som havearkitekt, har startet biotek-virksomheder og har arbejdet med udvikling af GM-planter, har bl.a. udviklet et nyt effektivt genspeljsningssytem som ikke er baseret på antibiotika-resistensgener o.m.a, har arbejdet med fremstilling og udvikling af fertilitetsbehandlingssystemer, har arbejdet med planteforædling, enzymer og bioteknologi, har været økologisk landmand, i dag konventionel deltids-landmand, arbejder for tiden bl.a. på at forædle og udvikle dyrkningssystemer til en vild dansk planteart, som jeg håber vil bringe lidt fornylese i supermarkedernes grøntsagsafdelinger (gerne internationalt) om nogle år.
Det nærmeste jeg kommer på lærermiljøet er når jeg er censor ved København Universitet og af og til holder en forelæsning om patenter eller fødevareforskning eller har haft speciale- og PhD-studerende med i mine projekter i det private erhvervsliv, mv ...
De studerende jeg stifter bekendskab med indenfor det bioteknologiske område er generelt meget dygtige. Der er håb for Danmark.
Mine store interesse er planter, alt det de indeholder af sundt, farligt, medicin og helsebringende stoffer, frugt og bær, smag og aromastoffer, deres duft og farver, biokemien og genetikken, trækronerne, duften af tømmer, mønstrene i barken, dyrkningen, landbruget. Samspillet med dyr og mennesker. Planter er noget af det bedste der findes: hvor alle andre og alt næsten kun udskiller CO2 og bruger energi, så opsuger planter CO2 og akkumulerer energi. Fantastisk !
Finn, dine (og Wirtads) skriblerier minder mig om den gamle kæmpe og hædersmand Flemming Junker.
Jeg nåede at høre ham fortælle om humus i mongoliet, om opdyrkning af havbund (Overgård), vha nedmuldet halm og nedfældet ammoniak, om æren, det fejreste træ i skoven og meget mer. Han var mellem 80 og 90, og det var en fin oplevelse.
Vi har brug for folk med hjerte og hjerne.
Håber vi hører mere fra jer.
Allergi er et ord medicinerne gerne ser udskiftet til fordel for overfølsomhed, heri er jeg enig.
I følge de to allergi-eksperter (nu var den der igen!) jeg var konsulteret i Odense, findes overfølsomhed i to udgaver, en specifik (f.eks. over for gluten) og en uspecifik (f.eks. mere bredt over for kemiske mad-tilsætningsætningsstoffer). Det er selfølgelig i den sidste kategori at øko-varer er og kan være en vigtig hjælp til de nødstedte. Tilsætningsstoffer har i mange år været et bredt emne i befolkningen, og producenter har lyttet hertil, og mange steder begrænset stofferne. I øko-produktionen er målet (eller i alt fald bør være) nul tilsætningsstoffer.
Og så lige igen; for nogen tid siden tog jeg fejl ved en reception, og spiste af det ikke-økologiske spegepølse-fad (i øvrigt meget velsmagende), og det kostede mig 4 sengedage. Så jeg undgår bl.a. derfor ikke-øko mad, ligesom dyr i naturen undgår giftige byttedyr, som de tidligere har haft dårlige erfaringer med.
Økoen er ikke et veldefineret begreb, og nemmer ikke en debat om emnet, men de mange gode egenskaber knyttet ind under emnet, bør give det en chance, og ikke ønske det afsluttet, før det evt. er afsløret som et stort fupnummer.
Tak for roserne
Til Finn Okkels (og alle interesserede):
Det er opløftende at se forskellen på "det tænkende menneske" og "det hæmmende menneske".
Da jeg skrev lidt om egenskaberne hos streptomyces, dukker der straks en lang række mulige virkemekanismer op hos dig. - "Det hæmmende menneske" ville i stedet have tvivlet på mulighederne, fordi de ikke er kendt før.
Jeg håber at få tid i aften eller i morgen til at kommentere dit indlæg i tråden
http://ing.dk/artikel/93670-regeringens-eg...
Du har fat i nogle væsentlige ting, og du har ret:
Her er der enorme muligheder for at udvikle bedre dyrkningsmetoder i samspil med jordbakterier, hvis virke - i samspillet - vi ved meget lidt om.
Nu, da bio- og genteknologien har givet os et ganske indgående kendskab til mikroorganismernes fysik og kemi, kan vi fortsætte det arbejde, jordbrugere har gjort igennem hele historien:
Prøve at samarbejde så meget som muligt med naturen.
Mvh Peder Wirstad
PS: At være kritisk skal ikke misforstås som at være "hæmmende" - tvært imod. At være kritisk er en del af det at være "tænkende".
.. for nogle overordentlig velovervejede og ditto formulerede indlæg som jeg har læst med stor fornøjelse.. Det er sgu fedt at se folk med så omfattende viden slå sig løs og komme med så indsigtsfulde forklaringer om et emne - der for mig som udenforstående - ellers er totalt uigennemskueligt..
Tak fordi I tog tiden til det..
-MVH Mark
Hmm..for en lang gang øregas.
Grundindholdet i argumentationen minder om den sorte latinskole og Holberg:
"En sten kan ikke flyve, mor Karen kan ikke flyve, ergo er mor Karen en sten"
Mere har jeg ikke at sige...
Det er veldokummenteret at økologisk mælk i forhold til konventionel mælk ofte indeholder mange flere af de stoffer som man betegner naturlige pesticider og mykotoksiner. Dem bruger de økologiske planter til at forsvare sig med. Disse stoffer er størrelsesordner mere sundhedsskadelige end de udsprøjtede pesticider - og de udsprøjtede pesticider forekommer i meget lavere koncentration og er ikke sundhedsskadelige i de mængder hvori de optræder.
...
[/quote]
Hej Finn
Combination effects of chemicals:
http://ec.europa.eu/environment/chemicals/...
http://ec.europa.eu/environment/chemicals/...
Citat: "...
Overall conclusions
The scientific state of the art of mixture toxicology has been advanced significantly, not least as a result of EU-funded research. It shows that mixture risk assessment in the EU is not only necessary, but also feasible. It is necessary in order to avoid underestimations of risks that might occur under the current paradigm of considering substances on a chemical-by-chemical basis. It is feasible, as demonstrated by the practice in the USA and other countries. Because the protection of human health and the environment are goals of equal importance in EU regulations, Europe is uniquely placed to set the agenda world-wide for a truly integrated mixture risk assessment, provided there is the political will.
..."
Apr. 20, 2010, Chemical Cocktail Affects Humans and the Environment:
http://www.sciencedaily.com/releases/2010/...
Citat: "...
researchers from the University of Gothenburg and the University of London carried out a review of the state of the art of mixture toxicology and ecotoxicology. The study showed that all the relevant research is unambiguous: the combined "cocktail effect" of environmental chemicals is greater and more toxic than the effect of the chemicals individually.
..."
May 12, 2010, What’s in Your Chemical Cocktail?:
http://www.care2.com/greenliving/whats-in-...
Citat: "...
In today’s environment you will run smack dab into these bad boys every time you ingest contaminated water, food, and/or air. They also leach out of plastic bottles, plastic containers, or plastic wrap and accumulate in your fatty tissue. By watching how they affect other vertebrate animals in nature, scientists have drawn the conclusion that these chemicals are also disrupting our endocrine system.
..."
21 October 1989, Science: Pesticides team up to damage birds:
http://www.newscientist.com/article/mg1241...
jun 2009, Nye forsøg bekræfter: Pesticidcocktail udrydder liv i søer:
http://ing.dk/artikel/99335
mar 2009, Giftig pesticidcocktail bliver til stærk nervegift i danske vandløb:
http://ing.dk/artikel/97006
March 2, 2009, Study: Combining pesticides makes them more deadly for fish:
http://seattletimes.nwsource.com/html/loca...
I praksis er der enorme problemer med sundhedsskadelige stoffer i de økologiske fødevarer. Det gælder ikke kun frasorterede eller ildelugtende varer med synligt mug og skimmel, men også økologiske fødevarer der sælges i butikkerne.
Jeg faldt lige over et ubehageligt eksempel på at økologiske fødevarer indeholder sundhedsskadelige mykotoksiner. Mærkeligt nok var historien ikke top-historie her på ing.dk, hvor man ellers har bragt artikler som ovenstående, der på et useriøst grundlag anpriser de økologiske fødevarer.
Hvorfor egentlig den prioritering?
Fødevarestyrelsen har således netop udsendt en advarsel vedrørende økologiske havregryn, som indeholder alt for høje mængder af sundhedsskadeligt mykotoksin. Der er ikke tale om økologiske havregryn fra et forskningsprojekt, men om økologiske havregryn som er solgt i butikkerne og som massevis af børn formodentlig har spist.
Der er desværre heller ikke tale om at man blot har kunnet detektere mykotoksin, men det handler om at disse økologiske havregryn, har et alt for højt indhold af mykotoksin og overskrider grænseværdien - i dette tilfælde drejer det sig om et særdeles ubehageligt stof som ødelægger immunforsvarssystemet.
Det er jo tankevækkende at mange forældre køber netop økologiske havregryn fordi de ønsker at børnene ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer, men børnene kunne formodentlig ikke udsættes for noget der er ret meget farligere end disse økologiske havregryn med mykotoksiner.
Fødevarestyrelsen advarer om at spise de økologiske havregryn hvis man har købt dem ...
Sådan er virkeligheden
Ritzau og Politiken.dk skriver 5. januar 2011, bl.a. :
(http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadar... )
"Fødevarestyrelsen advarer mod økologiske havregryn med produktionsdatoen 30. november 2010 og sidste holdbarhedsdato 29. januar 2011.
Det drejer sig om mærkerne Dalby Mølle, økologiske havregryn, Best økologiske havregryn, finvalsede, First Price, økologiske havregryn, finvalserede, Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede - samt Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede.
Havregrynene er solgt i SuperBest-, Aldi- og Netto-butikker i hele landet.
Opkast er symptom på forgiftning
Der er i en prøve af grynene påvist et for højt indhold af svampetoksinet deoxynivalenol, oplyser Fødevarestyrelsen. De akutte symptomer ved forgiftning er opkast. Langtidseffekten kan være nedsat immunforsvar.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt."
Se også :
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevare...
Ja det er uheldigt og uacceptabelt.
Det samme er historien om dioxin i tysk kød.
Der er dog den store forskel at dioxin i fødevarer ofte stammer fra bevidst brug af affald i dyrefoder. Mens mykotoksin sandsynligvis er et resultat af for dårlig tørring. Ikke acceptabelt, men næppe sket med forsæt.
Det svampetoksin, der er påvist i de økologiske havregryn, dannes når afgrøden vokser ude på marken og bliver angrebet af en svampesygdom. Man kan altså ikke løse problemet med tørring og bedre opbevaring af afgrøden, men kun ved at dyrke afgrøden på en anden måde.
Efter mine begreber bør statsfinanseret universitetsforskning handle om at finde frem til den driftsform, som fører til at specielt de fødevarer som børn indtager, har det laveste indhold af sundhedsskadelige stoffer.
Alt tyder på at det ikke er det statsautoriserede økologiske jordbrugs produkter, der har det laveste indhold af disse sundhedsskadelige svampetoksiner.
Det er f.eks. påvist at de GM-majssorter man ikke må dyrke og spise/markedsføre i Danmark, men dyrker og spiser i hovedparten af resten af verden, har et meget lavere indhold af netop det sundhedsskadelige svampetoksin som er problemet i disse økologiske havregryn – og også et meget lavere indhold af flere andre endnu farligere og endnu mere sundhedsskadelige svampetoksiner – herunder et meget lavere indhold af svampetoksiner, som er kræftfremkaldende og som fører til nedsat fertilitet ( se http://croplife.intraspin.com/Biotech/fiel... ).
Der er således masser af gode muligheder hvis det er fødevarer med lavere indhold af de sundhedsskadelige svampetoksiner vi er interesserede i.
Vi skal passe på naturen – og vore børn og os selv. Men det gør vi absolut ikke ved at dyrke vore afgrøder på en måde så de bliver syge og får et meget højt indhold af et sundhedsskadeligt svampetoksin ...
Med fare for at antænde den nu udslukte religionskrig her på siden, vil jeg lige komme med yderligere information, som jeg lige har fundet frem til:
økologiske mejeri-produkter indeholder væsentligt lavere mængder jod, end såkaldt konventionelle produkter.
Uddybning: Jod-indholdet er kun ca. 40-70% af det man finder i konventionelle produkter. Jod indholdet afhænger af hvilken kost dyrene fodres med og om denne kost også indeholder tilstrækkeligt med andre vitaminer og mineraler til at omsætte joden i dyrene. Her kunne økologerne godt oppe sig lidt, for vi henter en del jod fra vores mejeri-produkter her til lands, kulturelt set. 1 kop (konventionel) yogurt giver ca. 50% af ADT for jod til oplysning. Med øko er det altså kun ca. 25-30%. Vi kunne generelt set godt trænge til mere jod i vores kost. Det er et sporstof der kan være svært at få, også selvom brød og meget af det salt vi spiser er beriget (brød per lov fra år 2000). Spiser man kelp (og andre tang-arter), er det ikke noget problem, men det er der vist ikke mange i Danmark der gør i det daglige. Det skulle da lige være sushi 1-2 gange om ugen. Det ville være en sund vane at indføre, men nok lidt dyr og urelistisk for mange? Man kunne sikkert med fordel tilsætte kelp til øko-dyrenes kost. Bare en idé til opfølgning.
disclaimer: Jeg holder selv meget af øko-produkter, selvom jeg bestemt ikke er fanatiker. Mange økologiske produkter smager simpelthen bedre og så køber jeg det, hvis jeg har pengene. citroner, mejeri-produkter, de fleste grøntsager, osv. Jeg forstår også, at økologi ikke kun handler om kostens sundhed, men også om at beskytte og bevare vores natur og grundvand. Dog synes jeg også at ane en smule religion i økologien (for slet ikke at tale om biodynamikken). Det er sikkert sjovt for nogen at dyrke den slags, men jeg holder nu meget af rationalismen og af at måle og veje tingene, så man ved nogenlunde hvad man har med at gøre. Når tingene har modnet lidt, håber og tror jeg at vi (og det konventionelle landbrug) bliver bedre til at lære og tage de overbevisende aspekter af økologien til sig. Projekter som integreret produktion (IP), synes jeg ikke rigtig man hører så meget til mere?
kilde: http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esr... (DTU fødevareinstituttet 2010)
Øh, Hr. Okkels, hvordan er det nu det forholder sig med landmænd, der sprøjter med pesticider, og deres sædkvalitet? Hvordan har bananplantagearbejderne det i det konventionelle plantagearbejde i f.eks. Sydamerika? Men det er måske ok at vi ikke kan formere os - det er måske også naturligt?
Lad os nu holde os til danske forhold, for her er der ikke målebare forskelle. Hvad der er i det importerede eller i de materialer vi omgiver os med(plast, parfume mm) må vi forholde os til.
Det danske vandmiljø har det betydeligt bedre end der tidligere er troet. De midler der findes i vandboringer, er ikke midler der har været brugt i landbruget.
Men du arbejder måske i nogle bananplantager?
- emnet har i tidens løb været behandlet i adskillige debattråde, og der findes langt kyndigere debattører på dette område end jeg! Indtil en/flere af disse melder sig under fanerne, kan du med fordel læse i det omfattende materiale her:
http://www.landbrug-ph.dk/pesticid.htm
Svampetoksiner er en betegnelse til at slå økologen oven i hovedet med.
For år tilbage med rette, men Fødevarestyrelsen oplyser for et par år siden (sidste opgørelse jeg kender til) at man ikke kan måle nogen forskel i økologi og konventionelt svampetoksin indhold, så økologen skal ikke mere have bank.
Vandboringers indhold af sprøjterester stammer ikke stort fra landbruget - selvfølgelig ikke - boringerne er ikke beliggende i det åbne landbrugsland.
Men jodmængden varierer voldsomt i varerne, så et klart billede af konvention vs økologi ender uklart.
At producere madvarer er (eller burde være) en balancegang, hvor man tilstræber en symbiose ml. producent og natur, en balance hvor begge overlever på sigt. Men det er fristende at score en stor gevinst, og holde en gevaldig abefest (og ikke bekymre sig om festens tabere), og berige jorden med en overbefolkning: Jo flere, jo bedre.
Nogle læsere hos information har fået den idé at henvise til en 7 år gammel artikel. Kommentar her er ligeså mystiske.
.....er den der skal redde jordens befolkning.
Vi kan se at alle de steder hvor der ikke er adgang til sprøjtemidler og gødning kommer der en overbefolkning der dør af sult.....og lider af af krige om føde. I disse lande dyrkes alt økologisk
Derved opstår fordelene ved denne form for landbrug. Det er den mest effektive form for befolkningsbegrænsning der kendes.
På trods af de store dyrkbare arealer per person i de områder, kan man ikke holde den evige sult borte.
Sammen med denne og de evige krige holder befolkningsantallet i skak............hvis ikke disse områder blev tilført store mængder af....usunde og usundt dyrkede fødevarer, her fra de uøkologiske landbrug i de mekaniserede landbrugslande , ville de sultne økologiske nationer tilintetgøre sig selv.
Sarkasme kan forekomme!
Bjarke,
Økologi er den globale balance hvor to symbiose punkter (natur og bruger) er i ligevægt, et ideal der ikke kan realiseres. Det opdagede moder natur for 3,8 mia. år siden, og indførte derfor dynamikkens økologi - der betyder svingning omkring ligevægten. Dyr og planter har kun et lille potentiale for forstyrrelse af den dynamiske økologibalance, men vi har qua et stort potentiale mulighed for en stor forstyrrelse - dette store potentiale er realiseret negativt i overbefolkningen og andet.
Overbefolkningens overlevelse på sigt er ikke mulig, til gengæld kan vi holde en fed fest hvor der er budt op til en dødsdans med lokkende skønne toner der bringer os i ekstage: Det er forrygende at stikke den trælse hellige økologi en på snotten.
Naturen og brugerne kan ikke være i ligevægt/balance Kim
Du kan kun bruge en forekomst en gang. Olien slipper op. Fosfaterne opbruges. Landbrugsjorden bebygges.
Bjarke,
Natur og bruger har globalt været i dynamisk ligevægt/balance i 3,8 mia. år - brugere har igen og igen og igen og igen benyttet sig af en naturens symbiose, en økologi i balance (læs: dynamisk balance).
Energi, kul olie m.v. er et energipotentiale der nu realiseres i en ruf, og også anden negativ menneske ageren som overbefolkning er tæv til økologien.
Kemisk ubalance/landbrugsjord der bebygges/moderne byer der skyder op m.v. tja, alle - uanset observans - burde have en grundholdning der ser overbefolkning og nævnte negative ageren som den globale økologis svorne fjende.
Ok, denne globale snak kan forekomme lovlig abstrakt, men det er jo globaliteten vi kan takke for vores eksistens. Globalitet giver rum og tid til at mennesket kan dukke op på livets scene, og en balanceret befolkning der er afhængig af økologi, og hvor en overbefolkning er afhængig af uøkologi, for økologi afviser overbefolkningen: Barske naturens kendsgerninger.
Sludder og vrøvl - vulkanudbrud og meteorer har gjort deres bedste for at slå liv ihjel her på planeten - det er rent og skær tilfælde at det ikke er lykkedes og det vil nok ske på et eller andet tidspunkt hvis mennesker ikke hitter ud af at forhindre det.
Mht. menneskelig aktivitet og dennes skadevolden, så er jeg ikke så urolig igen - vi er begyndt at lære.
M
Michael,
Vulkanudbrud/meteorer/skovbrande/oversvømmelser m.v. er på godt og ondt en del af naturens dynamiske ageren. I kølvandet på mange naturkatastrofer står liv på sigt globalt om end endnu kraftigere frodigt og mangfoldigt.
Er nok ikke enig i at det er et tilfælde at livet har overlevet nu i 3,8 mia. år - jorden har trods alt for mange beskyttende forsvarsværker for livet, et af dem er naturens dynamiske økologi, samt selve jordens størrelse atmosfæren og jordmagnetfeltet.
Menneskets skadevolden er globalt ikke på retur, øverst på listen står overbefolkningen.
Man kan gøre mange gode ting lokalt, men på sigt bliver man altid tromlet ned af globaliteten. Men uanset hvad, er det slut om 5 mia. år når solen opsluger os. Men er vi utålmodige, kan vi speede tempoet gevaldigt op - men dog næppe opfylde Jehovas Vidners spådom om en snarlig jordens undergang.
http://well.blogs.nytimes.com/2013/04/17/i...
.19. februar 2014, Forsker: Gravide bør spise økologisk.
Børns hjerneudvikling kan blive skadet af kemiske stoffer, og en dansk forsker anbefaler derfor, at gravide spiser økologisk:
http://ekstrabladet.dk/kup/article2221121.ece
Citat: "...
- Vi har opdaget en meget kraftig dokumentation for, at de kemiske stoffer laver ulykker med næste generations hjernefunktioner, siger han til DR Nyheder.
..."
@Glenn
Selvsamme "forsker" har ikke bidraget med noget og det er ikke de pesticider vi bruger i DK der fokuseres på.
http://ing.dk/artikel/hverdagskemikalier-g...
.14. jul 2014, Nyt studie: Markant forskel på økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt.
Økologisk frugt og grønt har flere antioxidanter, lavere indhold af tungmetaller og færre pesticidrester end ikke-økologiske produkter. Det viser et nyt studie, hvor al videnskabelig litteratur på området er blevet gennemgået.
http://ing.dk/artikel/nyt-studie-markant-f...
Tak, har læst artikkel og linket til studiet samt kommenteret. Markant er relativt og pesticidrester? Helt ærligt, hvori er det nye? Ok det er et nyt litteraturstudie.
Check denne video.
https://www.youtube.com/watch?t=23&v=5lwHt...