Forskere skaber stokastisk beregner i samme enhed
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere skaber stokastisk beregner i samme enhed

Forskere ved det amerikanske University of Minnesota har taget et stort skridt i retning af at gøre stokastiske computerberegninger praktisk mulige.

Stokastiske computerberegninger bruger tilfældige bits til at regne ved hjælp af simplere kredsløb. Disse kredsløb bruger mindre strøm og har større fejltolerance.

Stokastiske beregninger går helt tilbage til starten af 1950’erne, hvor en af datalogiens ophavspersoner, John von Neumann, beskrev teknikken. Men det har indtil i dag været svært at finde på kredsløb, der gør ideen praktisk gennemførlig.

Stokastiske beregninger omskaber operationer, som for eksempel multiplikation, til et spørgsmål om sandsynligheder.

»Indtil videre har de fleste forslag til stokastiske beregninger, som bygger på nye ‘spintronic-enheder’, kun brugt dem som generator til tilfældige bits, men har stadig brugt konventionelle logiske porte til beregningsdelen,« udtaler professor Jian Ping Wang fra universitetet, der sammen med en ph.d-studerende har stået for den nye forskning, til IEEE Spectrum.

Tidligere bud på kredse til stokastiske beregninger benyttede én enhed til at generere tilfældige tal. Disse bits blev så sendt ind i en række stokastiske logiske kredsløb.

Tilfældige tal bag gangestykker

Den enhed, som de to forskere har bygget, er en såkaldt MRAM-celle, som er en enhed i nano-størrelse, kendt som en ‘magnetic tunnel junction.’ Når cellen påvirkes, er der en vis chance for, at den ikke vil falde i en bestemt ønsket tilstand, hvilket gør det kompliceret at bruge den som almindelig computer-RAM. Men det er denne stokastiske opførsel, der gør den anvendelig til at producere tilfældige bits.

I sådanne systemer repræsenteres værdier som sandsynligheder. Tallet 4 kunne repræsenteres af en tilfældig streng af 100 bits, hvor 40 havde værdien 1. Multiplikation af to tal kan så udføres med en enkelt AND-port.

De to forskere har haft succes med at integrere begge funktioner, at skabe tilfældige tal, samt udføre de stokastiske beregninger i en enkelt magnetic tunnel junction.

Og det er ikke bare det rene forsknings-pjat. Chip-fabrikanten Globalfoundries, der blandt andet producerer kredsløb for chip-firmaet AMD, er indgået i et partneskab med forskerne. Firmaet er i stand til at producere MRAM-celler på kommerciel basis, og det er de to forskeres håb, at det er muligt at finde en praktisk måde at fremstille de stokastiske kredsløb på.

Dét forstod jeg rent ud sagt ikke en pind af.

"Tallet 4 kunne repræsenteres af en tilfældig streng af 100 bits, hvor 40 havde værdien 1. Multiplikation af to tal kan så udføres med en enkelt AND-port."

Er jeg den eneste som synes det er helt sort?

  • 5
  • 0

Er jeg den eneste som synes det er helt sort?

- nej, du er bestemt ikke alene! :)

Dette lyder (også) lidt spøjst:

Firmaet er i stand til at producere MRAM-celler på kommerciel basis, og det er de to forskeres håb, at det er muligt at finde en praktisk måde at fremstille de stokastiske kredsløb på

  • man må vel antage, at det også er firmaets håb, siden de har indgået partnerskabet(?).

Men skribenten kan måske kaste yderligere lys over materien??

  • 1
  • 0

Det er ufattelig , at Ingeniøren ikke gør mere for at kvalitetssikre sine artikler, specielt hvis man benytter uerfarne skribenter.

  • 4
  • 2

Det er ufattelig , at Ingeniøren ikke gør mere for at kvalitetssikre sine artikler, specielt hvis man benytter uerfarne skribenter

Så vidt jeg er orienteret har jounalisterne på ingeniøren (bortset fra Ramskov) ikke ingeniørmæssig baggrund. I min tid som blogger kom jeg nogle gange på redaktionen og påpegede dengang situationen som et problem overfor de fastansatte. Jeg fik dengang (en smule overbærende) at vide at den journalistiske kvalitet var det vigtigste (hvad journalistisk kvalitet så end er for en størrelse når det tekniske indhold er borderline........)
Anyway - på det personlige plan savner jeg det tekniske indhold som det der var i '80, hvor jeg flåede min fars "ingeniøren" ud af postkassen hver torsdag. Måske er det bare mig?

  • 6
  • 1

Artiklen handler om et forskningsresultat indenfor chips, ikke om stokastiske beregninger. Ideen kendes bl.a. fra Monte Carlo-simulering, som de fleste af Ingeniørens læsere vel er bekendt med.

Tania Andersen,
Journalist, Ingeniøren.

  • 0
  • 1

Er der simpelthen tale om at chippen kan generere random numbers, som jo ellers bliver genereret ved softwarekommandoer i Monte Carlo simulering?
Eller hvad?

  • 1
  • 0

Tanja, kendskab til monte carlo simulering, hjælper intet til at forstå det nonsens du har skrevet med 100 bit hvoraf de 40 osv. Der skal to tal til en multiplikation. Hvad rolle andgaten har står hen i det uvisse. Hvis du selv forstår det, burde du skrive hvordan.

  • 2
  • 1