Blandingen af stamceller fra et dyr i den tidlige fosterudvikling med stamcellerne fra et helt andet dyr er rykket et væsentligt skridt videre.
Konsekvenserne i forbindelse med organtransplantation er vidtrækkende – ligeså vel som muligheden for at forlænge den menneskelige levetid gennem fornyelse af livsvigtige organer.
Gennembruddet står forskere fra Salk Institute of Biological Studies i La Jolla, USA, for. De har formået at skabe en menneskegris ved at injicere stamceller fra et menneske i et grise-embryon, som er det tidligste forstadie af et foster.
Menneskegrisen fik lov til at vokse i 28 dage, før menneskegrisen blev fjernet fra den gravide so. Herefter kunne forskerne konstatere, at det for første gang var lykkedes at blande menneskelige stamceller med de fra et andet dyr og lade dem gro.
»Vi har påvist, at med præcis målrettet teknologi kan man lade en organisme fra en art producere et specifikt organ bestående af celler fra en helt anden art. Det giver os et vigtigt redskab, når vi skal studere arternes evolution, biologi og sygdomme. På langt sigt kan det lede til muligheden for at dyrke menneskelige organer til transplantationer,« siger professor i genetik Juan Carlos Izpisua Belmonte i en pressemeddelelse.
Forsøget og studiet af menneskegrisen er netop offentliggjort i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Cell.
Læs også: CRISPR-redigerede celler injiceret i menneske for første gang
»Det er helt sikkert spændende og åbner op for en masse perspektiver,« siger Lars Bolund, som er professor og genforsker ved Institut for biomedicin ved Aarhus Universitet og BGI-Shenzhen (HuaDa JiYin) med speciale i blandt andet den genetiske baggrund for folkesygdomme, perspektiverne ved Crispr-teknologien og opbygningen af verdens største genforskningsvirksomhed.
De amerikanske forskere anerkender selv, at der stadig er lang for, at vi kan dyrke organer i eksempelvis grise. Udfordringerne er blandt andet de forskellige perioder, som det tager at skabe et menneske og en gris på henholdsvis cirka 9 måneder og cirka 112 dage. Den uensartede periode betyder, at organerne tidsmæssigt får vidt forskellige vækstbetingelser.
Den anden større udfordring er, at hvis man for eksempel ønsker at dyrke en menneskenyre i en gris, så skal væksten af grisens egen nye undertrykkes. Men det kan dna-saksen i form af Crispr-teknologien givetvis være med til at påvirke.
Dertil kommer naturligvis alle de etiske dilemmaer, som menneskegrise og erstatningsorganer dyrket i griser afstedkommer.
Læs også: Flertal for forskning i fosterstamceller
»Det væsentligste er, om vi ender med nogle grise, som befinder sig på et eller andet stadie i mellem grise og mennesker,« siger etiker og professor ved Aalborg Universitet Thomas Ploug til Videnskab.dk.
Mulighed for at dyrke egne organer
Ud over nye organer peger genforsker Lars Bolund på, at den amerikanske menneskegris blotlægger et større potentiale:
»Vi ved jo også, at mange dyr selv kan dyrke organer eller helbrede sig selv - altså regenerere ligesom salamandere. Rent teoretisk med denne teknik kan man også lave sådan noget med mennesker og overføre de egenskaber. Der er mange muligheder inden for regenerativ medicin med det her, hvilket vi også undersøger her på AU og i Kina. Behovet for regenerative metoder stiger, fordi vi jo lever længere og længere. Det er en stor byrde for sundhedsvæsenet, når os gamle render rundt med slidte knæ og hofter, der hele tiden skal skiftes ud. De kan måske på et tidspunkt helbrede sig selv,« siger han.
Se en video om forsøget med menneskegrisen fra Salk Institute her:
