Forskere skaber diamantregn i laboratoriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere skaber diamantregn i laboratoriet

Illustration: Greg Stewart / SLAC National Accelerator Laboratory

Forskere mener, at der inde i kernerne på Neptun og Uranus er forhold, der lader det lokale klima regne med diamanter. Selvom det lyder som et billede fra en musikvideo, så har et hold af amerikanske, tyske og britiske forskere nu genskabt netop de forhold, og det er ved hjælp af plast og laser lykkedes at danne diamanter.

Forskingen er beskrevet i en rapport i Nature Astronomy, der forklarer, at planeterne, der er fyldt med forskellige naturgasser, har så ekstreme forhold, at forbindelserne mellem hydrogen- og kulstofatomerne brydes, hvorefter kulstofatomerne finder sammen og danner de små ædelsten.

Forskerne har forsøgt at genskabe de omstændigheder, der er på de to iskæmper. Ved hjælp af laser og polystyren har de i laboratoriet fået genskabt samme proces, som man mener foregår inde i gasplaneterne.

Laseren opvarmede polystyrenens overflade, hvilket udløste to chokbølger, hvor den anden var voldsommere end den første, skriver The Guardian. Da den anden chokbølge indhentede den første, lykkedes det at nå en temperatur på 5.000 K og et tryk på 150 GPa, hvilket svarer til de forhold, der er 10.000 km inde i de store planeter - og her så forskerne, at kulstof og ilt gik fra hinanden, hvorefter kulstofatomerne bandt sig til hinanden.

»Du kan faktisk se atomstrukturen for diamanter,« siger Dirk Gericke, der er medforfatter af rapporten.

De laboratorieskabte ædelsten er kun få nanometer brede, men forskerne forventer, at diamanterne, der dannes på Neptun og Uranus, er meget større.

»Inde i planeten har man millioner af år og længerevarende forhold, hvor det her faktisk kan ske,« siger Dirk Gericke.

Det succesfulde forsøg bekræfter altså muligheden for, at der forekommer diamantregn på de to yderste planeter i solsystemet, men det kan samtidig kaste lys på, hvorvidt iskæmper er opbygget i forskellige lag, da det viser sig, at iskæmperne - trods deres navn - er overraskende varme.

»Diamanterne vil synke ned, da de er tungere end deres omgivelser, og mens de synker, vil der skabes friktion til omgivelserne, hvilket fortsætter, indtil de når planetens kerne - og det skaber alt sammen varme,« siger Dominik Kraus, der er hovedforfatteren på rapporten.

Selvom det primære fokus har været på at genskabe forholdene på Uranus og Neptun, så påpeger han, at metoden på sigt muligvis vil kunne bruges til mere effektivt at skabe kunstigt fremstillede diamanter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten