Forskere: Selv en mager bøf giver blodpropper

En ny undersøgelse viser, at mavebakterierne sender skadelige stoffer ud i kroppen, når vi spiser røde bøffer, også selv om der ikke er noget fedt på.

Det er ikke længere nok at styre uden om det fedtmarmorerede oksekød, når man gerne vil nyde en bøf og samtidig undgå at øge risikoen for blodpropper. Forskere har netop opdaget, at en bakterie i maven, der elsker det røde kød, øger risikoen for dannelse af blodpropper i eksempelvis hjertet. Forskernes arbejde er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Medicine.

Forskerne peger på, at det i fremtiden kan blive lige så relevant at kende detaljer om mikroberne i maven, som det er at læse deklarationerne på fødevarerne.

»Bakterierne producerer en masse molekyler fra mad, og disse molekyler kan have store konsekvenser for vores stofskifte,« siger medforfatter på artiklen Stanley Hazen hjerte-karmedicinsk afdeling på Cleveland Clinic i Ohio.

Indtagelse af rødt kød har vist sig at øge risikoen for at dø af slagtilfælde, selv når man prøver at undgå fedt i kødet. For at finde en forklaring gav forskerne stoffet l-cartinin, der netop findes i rødt kød og mælkeprodukter, til 77 forsøgspersoner. Blandt deltagerne var der 26 veganere eller vegetarer.

Blodprøver fra forsøgspersonerne afslørede efterfølgende, at indtagelse af l-cartinin øgede mængden af trimethylamin-N-oxid (TMAO), der er et stof, der forringer nedbrydningen og bortskaffelsen af kolesterol fra blodårerne.

Læs også: Aarhus-forsker finder nyt kolesterolsænkende stof

Selv med øget indtagelse af l-cartinin udviste veganerne og vegetarerne en mindre mængde af stoffet TMAO i blodet end kødspiserne, og prøver fra afføringen viste også, at der var afgørende forskelle i bakterifloraen på de to grupper af forsøgspersoner.

Ifølge Stanley Hazen vil regelmæssig indtagelse af kød formentlig opmuntre væksten af bakterier, der får l-cartinin til at danne TMAO.

Til kontrol af forsøgsresultaterne undersøgte forskerne 2.600 personer, der var udvalgt til hjertekontrol for deres niveau af l-cartinin. De personer, der havde et højt niveau af l-cartinin og TMAO, var i højere grad var udsatte for hjerte-karsygdomme, hvilket ifølge forskerne er med til at påvise, at bakterierne og ikke l-cartinin alene udgør en trussel for helbredet.

Også forsøgsmus blev udsat for overfodring med l-cartinin, hvilket fordoblede musenes udvikling af åreforkalkning, men kun når musene havde deres normale bakterieflora i maven. Behandlede man musene med maverensende antibiotika, udeblev åreforkalkningen, når de fik l-cartinin.

Læs også: Danske forskere genmodificerer minigrise for at bekæmpe åreforkalkning

Forskerne peger desuden på, at l-cartinin ikke kun findes i rødt kød, men også som kosttilskud, hvor det sælges som et middel, der skal give øget energi, vægttab og være præstationsfremmende. Stanley Hazen understreger dog, at ingen af disse egenskaber er blevet bevist og undrer sig på baggrund af sine fund over, at der overhovedet er nogen, der har brug for produktet.

Kommentarer (23)

Det er godt grønlændere ikke ved noget om det da de før i tiden kun spidte rådt rødt kød, hvad med rovdyr som hele deres liv kun spiser rødt kød , de skulle så være uddøde lang før

Der er vidst brug for mere studium

  • 0
  • 7

At f.eks. grønlændere reagerer anderledes på en bestemt type kost end en vestlig hvid er genetisk betinget og set i mange sammenhænge. Hils den nye undersøgelse velkommen som et bidrag til debatten om den globale fødevareforsyning og CO2 udledning

  • 4
  • 0

Det här är kvalificerat nonsens!

Många har istället just karnitinbrist. Karnitin är nödvändigt för att man ska kunna transportera in långa fettsyror i mitokondrierna. Mitokondrierna är cellernas kraftverk. Utan mitokondrier, ingen energi, och man får hjärtinsufficiens, alltså hjärtsvikt.

Grönläningarna har inte speciellt annorlunda metabolism än en svensk eller en dansk eller en norsk, för den delen. Vi blir alla lika sjuka av högraffinerade, överprocessade kolhydrater. Vi har en pågående pandemi i världen av metabola syndromet, fetma, diabetes ...

  • 4
  • 2

'Ikke specielt annorlunde' betyder ' lidt annorlunde' eller 'noget annorlunde' eller '??

Hvad har 'högraffinerade, överprocessade kolhydrater' med denne undersøgelse at gøre?

  • 4
  • 0

Hvorfor tror man at man kan bruge mus, der normalt er vegetarer, som en model for mennesker der er altædende?

Man skulle tro at man havde lært at mus og kaniner ikke er rovdyr og at de, naturligvis, reagerer dårligt på at blive fodret med stoffer de ikke normalt spiser, så som kød og kolesterol.

  • 1
  • 4

For lige at få styr på begreberne. Rødt kød(der er en kategori, og ikke har ikke noget med tilberedningen at gøre) kan man i grove træk sige komme fra firbenede dyr, og hvidt kød(der er en anden kategori) kan man i grove træk sige komme fra dyr med 2 og færre ben. Så selvom du gennemsteger din oksekødsbøf er det stadigt rødt kød. Jeg synes "røde bøffer" i overskriften er misvisende og tyder på at Torben R. Simonsen også har misforstået begrebet.

  • 3
  • 0

Många har istället just karnitinbrist. Karnitin är nödvändigt för att man ska kunna transportera in långa fettsyror i mitokondrierna. Mitokondrierna är cellernas kraftverk. Utan mitokondrier, ingen energi, och man får hjärtinsufficiens, alltså hjärtsvikt.


Nu skal man lige tænke på, at en levende organisme er et stort kompleks af alt muligt, herunder andre levende organismer. Derfor kan et stof godt være både livsnødvendigt og livsfarligt. Et stof kan godt både være ansvarlig for at transportere nødvendige fedtsyrer rundt i kroppen og samtidig øge chancerne for slagtilfælde.

Det er bekvemt at betragte et stof som enten sundt eller usundt eller se verden som sort eller hvid, men sådan er virkeligheden selvfølgelig ikke. Alting befinder sig et sted midt imellem. Man bør ikke slå opgivende ud med armene over, at vi opdager en masse farlige sandheder om os selv. Før levede vi bare i blinde, nu får vi kastet lys over sandheden. Og sandheden er, at vi dør lidt hver dag, nogen lidt mere end andre afhængig af hvordan de lever. Jeg er dog enig i, at det ikke altid er rart at opdage. Men alternativet er alligevel værre.

Tænk på hvordan man levede inden opdagelsen af bakterien. Noget gjorde stor skade, men man vidste ikke hvad, så man var vænnet til, at døden kunne slå til når som helst (infektioner). Så opdagede man den lille grimme fætter og kunne pludselig forbedre levestandarden drastisk. Der er fortsat revolutioner at hente, som vil øge livskvaliteten drastisk.

Så lad os glæde os over, at der kommer lidt lys på alt det grimme vi bare har vænnet os til, at det dør man af. Jeg kan f.eks. ikke vide om jeg får et slagtilfælde om 5 minutter. Måske kan den usikkerhed en dag afskaffes så godt som 99%.

  • 8
  • 0

"Mennesket er altædende "
Ja men fysiologisk og anatomisk er vi stadigt tilpasset planteføde, og vi er et af de dyr, der er bedst tilpasset fordøjelsen af stivelse. Rovdyr kan klare carnitinmetablitter og cholesterol, fordi de kan omsætte det. Mennesket er en planteædende, der af og til spiser kød.

  • 5
  • 1

I en såkaldt meta-analyse har forskere fra Mayo clinic fundet en signifikant positiv virkning af tilskud af carnitin til patienter, som har haft hjerteinfarkt. En af artiklens forfattere har nået at få en kommentar med til artiklen i Nature. Kommentaren går stort set ud på, at der er forskel på mand og mus (og på carnitin)...

http://www.sciencedaily.com/releases/2013/...

Wikipedia er endda blevet opdateret med de nyeste artikler: http://en.wikipedia.org/wiki/Carnitine

  • 1
  • 0

Køer har mange flere forskellige blodtyper end mennesker, alligevel spiser de græs allesammen. Menneskets tandsæt, fordøjelsessystem og biokemi er tilpasset planteføde uanset hvilken blodtype vi har. Rigtige rovdyr kan omsætte kolesterol, det kan vi ikke, og nogle mennesker kan slet ikke.

  • 1
  • 1

Køer har mange flere forskellige blodtyper end mennesker, alligevel spiser de græs allesammen. Menneskets tandsæt, fordøjelsessystem og biokemi er tilpasset planteføde uanset hvilken blodtype vi har. Rigtige rovdyr kan omsætte kolesterol, det kan vi ikke, og nogle mennesker kan slet ikke.

  • 1
  • 1

hva`så med vores "reptilhjerne". - er den også vegetar ?
Kan vi ikke omsætte kolesterol ?
Mig bekendt kan kroppen omsætte alle kolloide størrelser.
Struktureret vand nedbryder store monekylære strukturer til kolloide størrelser. Vores krop er simpelthen helt fantastisk. Den kan producere stamceller af kræftceller ved indtagelse af "kolloid sølv". Kød er nødvendig at spise. Også af moralske grunde.
Kronvildtet i landets skove skal reduceres med 20 procent, pro anno. Det er skabt til at blive spist af dig. Alt efter dit temperament og blodtype. Alt er godt.

  • 2
  • 2

Blodtypediæten er noget vrøvl! Den kan ikke påvises videnskabeligt.
Nu er blodtype B meget almindelig I Asien, men mange asiater er laktoseintolerante. Jeg har B og spiser ost og drikker mælk med stor fornøjelse. Jeg ved så ikke, hvad blodtype mine katte har, men de får højest surmælksprodukter, da de helt sikkert ikke tåler mælk- omed en ostegnalling er fin.

Men det siger mere om, at folk med problemer vil spise underlige diæter end, at de virker. (Heri selvfølgelig ikke medregnet cøliaki, der en alvorlig sygdom eller diabetes).
Rødt kød, tja men så må vi vel æde kalv eller gris. Eller hummer! (MMM...)

Mvh
Tine- der hader fisk- og fjerkræ, lam og muslinger er fisk...

  • 0
  • 0