Forskere: Selv de fjerneste og dybeste havbunde flyder med affald

Undersøgelser af havbunden i Atlanterhavet Det Arktiske Ocean og Middelhavet afslører store mængder affald alle steder, skriver Politiken.

»Undersøgelsen viser, at menneskeskabt affald er til stede i alle havmiljøer, fra strandene til de mest afsides og dybeste dele af oceanerne. Store dele af dybhavet er uudforskede af mennesket. Det var vore første besøg de steder. Så vi var chokerede over at opdage, at vores affald er nået dertil før os,« siger havbiolog Kerry Howell fra Plymouth Universitet til Politiken.

Forskerne undersøgte 588 forskellige steder på havbunden og fandt affald alle steder. Selv på højderyggen, der går ned gennem Atlanterhavet 2000 km fra land fandt forskerne affald. Det samme gjaldt havdybder på op til 4,5 km.

Forskerne har blandt andet optalt hvilke typer skrald, der var at finde på havbunden og billeddokumenteret deres fund. Deres resultater, kort og billeddokumentation, findes i holdets forskningsartikel, der er blevet udgivet af Plos One.

Den største del af affaldet var plastic, som udgjorde hele 41 pct., mens 34 pct. var fiskegrej. Derudover fandt forskerne blandt andet glas, tøj og metalskrot på havbunden.

Kilde Politiken
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dertil kan man indføre identitet og pant på alt udstyr til industrifiskeri. Panten går som præmie til dem der indleverer det. Kan evt. suppleres med bøder til indehaveren af udstyret (via ID).

Der er 2 problemer i dét : 1) det er nødt til at være verdensomspændende for det er fiskeriet i forvejen, 2) panten skal være lav nok til at Fisker Hansen ikke noler Fisker Pjotrs garn og indleverer det pga. brødnid.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten