Forskere sætter ny rekord for verdens mørkeste materiale
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere sætter ny rekord for verdens mørkeste materiale

Det britisk firma Surrey Nanosystems har udviklet et materiale, der angiveligt sætter rekorden for at være verdens mørkeste materiale. Blot 0,035 procent af det indfaldende lys reflekteres - resten absorberes af materialet. Det skriver britiske The Independent.

For det menneskelige øje er det ultrasorte materiale underligt at kigge på, fordi man overhovedet ikke kan skelne nogen struktur i det. I stedet er det som at kigge ned i et uendeligt dybt hul.

Materialet er blevet døbt Vantablack. Det består af kulstofnanorør, der er små hule rør lavet af kulstofatomer. Nanorørene er omkring 10.000 gange tyndere end et menneskehår, og de forhindrer lys i at slippe væk igen, så materialet blot reflekterer 0,035 procent af lyset. Til sammenligning reflekterer almindelig sort maling 5-10 procent af det indkommende lys.

Her ses materialet Vantablack, der har sat rekord for lysabsorption. Illustration: Surrey Nanosystems

Læs også: Verdens mørkeste materiale: Kun en promille af lyset slipper ud

Anvendelsesmuligheden for materialet er blandt andet at kunne forbedre teleskoper og gøre det muligt at opdage svagere stjerner. Materialet har også anvendelse inden for militæret - noget, virksomheden bag dog ikke vil komme nærmere ind på.

Ifølge Surrey Nanosystems er Vantablack udviklet ved en proces, der - modsat normalt - bruger lave temperaturer til at dyrke nanokulstofrørerne. Det gør det også muligt at bruge materialet sammen med elektronik, der ikke tåler høje temperaturer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har egentlig altid syntes, at den "gamle" definition af 1 Candela var MEGET abstrakt :

*Den mængde lys et absolut sort legeme udsender ved Platins frysepunkt . . . . *

\Petter

  • 1
  • 0

a commin candle, så program der forklarede candela blev målt ud fra lys var lavet med blandt andet hvalolie, hvalolien gjorde lysene kraftigere.

  • 0
  • 0

da folk i teknikkens barndom talte om de ville lave kunstigt lys, mente folk de ikke var rigtig kloge, så varer det nok ikke længe før man kan lave mørke ved et tryk på en knap, og nu forsker man jo i den slags :)

  • 0
  • 0

Det er faktisk mere en 30 år siden mørkepæren så dagens lys.

Fra Wikipedia:
Georg Gearløs – søn af Gerhard (Fulton) Gearløs, barnebarn af Gregor (Ratchet) Gearløs, er i Disneys tegneserier den skøre opfinder i Andeby. Han er venlig og hårdtarbejdende, og han kan til tider virke en anelse distræt. Han besidder en genial hjerne og har således opfundet alt fra en maskine, der kan oversætte dyresprog til menneskesprog, over mørkepæren, der gør lyse rum mørkere, til flyvende biler og rumfartøjer.

  • 0
  • 0

Min datter kom med en god ide til hvad man kunne bruge det til.
Have et stykke Vantablack som man bare kunne lægge på gulvet/jorden og se hvad folk ville gøre.

  • 1
  • 0

På billedet ser det ud som om den del af foliet, der er dækket af materialet, er komplet fladt. Jeg går ud fra at det ikke er tilfældet, men er en synseffekt der skyldes at næsten alt lys absorberes.

Det kunne være interessant med en video hvor synsvinklen blev gradvis ændret fra fra siden (så man kunne se foliens buler) til oppe fra. Det ville bedre illustrere materialets egenskaber i forbindelsen med synssansen.

  • 2
  • 0

Jeg skulle lige til at skrive noget ligende. Fra den originale artikel,

"The material conducts heat seven and a half times more effectively than copper and has 10 times the tensile strength of steel."

Så hvis det kan absorbere stort set alt lys (der er ikke nævnt noget om bølgelængde område), må det jo blive varmt og eftersom det er godt til at lede varme....

  • 2
  • 0

Mørkets hastighed er en brøkdel højere end lysets. Derfor når det altid at flytte sig foran lyset fx ved solopgang. Så bestemmer du lysets maksimale hastighed har du mørkets nedre hastighed

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten