Forskere: Sådan kan vi trådløst oplade 40 smartphones på fem meters afstand
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Sådan kan vi trådløst oplade 40 smartphones på fem meters afstand

Det var lidt af en verdenssensation, da Ikea i april lancerede en møbelserie med integreret trådløs opladning af smartphones, men nu giver en gruppe koreanske forskere møbelgiganten baghjul. De har udviklet, og med succes testet, teknologien wireless power transfer (WPT), der gør det muligt at lade flere mobile enheder op til en halv meter fra senderen omnidirektionelt - altså uafhængigt af retning - præcis, som vi kender det fra wifi.

Bag teknologien står forskere fra Korea Advanced Institute of Science and Technology (Kaist), der også er kendt for at levere trådløs opladning af elektriske køretøjer via elektromagnetisk induktion i vejnettet. Forskerne udviklede sidste år teknologien DCRS (Dipole Coil Resonant System) og demonstrerede dengang, hvordan systemet kunne lade op til 40 smartphones på op til fem meters afstand - samtidig. Men nu er det lykkes dem at udvikle teknologien, så enheder kan modtage strøm fra senderen overalt i et tredimensionelt rum.

Læs også: Elektriske bybusser oplades trådløst gennem vejnettet

DCRS-teknologien er en videreudvikling og kommercialisering af MIT’s CMRS (Coupled Magnetic Resonance System) fra 2007, som anvender elektromagnetiske felter til at overføre strøm.

Spolestrukturen i DCRS-systemet består af to magnetiske dipolspoler: En primær, som inducerer magnetfeltet, og en sekundær, som modtager den elektriske energi. Senderen er en kvadratmeter stor og ganske tynd. Den er i stand til at lade 30 mobiltelefoner med en effekt på 1 watt eller fem bærbare computere med en effekt på 2,4 watt på op til 0,5 meters afstand samtidig. Den maksimale energieffektivitet for de bærbare computere er på 34 procent.

Forskerne på Kaist garanterer, at der ingen strålingsfare er forbundet med WPT-teknologien.

»Vores sender er fuldstændig sikker for mennesker,« siger ledende professor Chun T. Rim i en pressemeddelelse og oplyser, at strålingen er under ICNIRP’s vejledning for den generelle offentligheds eksponering for elektromagnetiske felter.

Læs også: Oplad mobilen på dine Ikea-møbler

Tidligere har forskerne på Kaist også haft haft held til trådløs overførsel af 10 watt strøm til et atomkraftværk fra en kilde syv meter derfra. Dette projekt havde til formål at finde en pålidelig strømkilde til kontrol af udstyr på et atomkraftværk i tilfælde af katastrofer som den, der indtraf på Fukushima-værket i 2011.

**Forskerne fra Kaist præsenterede WTP-teknologien i denne uge, og i videoen herunder kan du blandt andet se, at teknologien virker på trods af metalliske forhindringer: **

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som jeg forstår tallene, så fanger de 5 bærbare 2,4 watt hver, dvs 12 Watt ialt. Og med en effektivitet på 34% giver det en effekt for senderen på 35 Watt.
Hvis man lader en enkelt mobil så får den 1 Watt hvilket giver en effektivitet på 3%. Og sammenlignet med en normal oplader som giver 1 A x 5 V = 5 Watt, så tager det 5 gange længere at lade en mobil op trådløst end med kabel.

  • 6
  • 0

..Hvis man lader en enkelt mobil så får den 1 Watt hvilket giver en effektivitet på 3%. Og sammenlignet med en normal oplader som giver 1 A x 5 V = 5 Watt, så tager det 5 gange længere at lade en mobil op trådløst end med kabel.

Hvilket sådan cirka svare til den trådløse oplader jeg har til min samsung. Det er sådan en fætter, hvor telefonen skal ligge direkte ovenpå "senderen".

  • 1
  • 0

Det virker imponerende, at det er muligt at energien stort set kun afsættes i telefonerne.

Jeg har i mange år troet på, at noget tilsvarende er muligt på atomart niveau - altså, at man "skrædersyr" radiostråling, til at ramme helt bestemte molekyler, f.eks. træ.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten