Forskere: Regeringens plan om biogas af gylle er rasende dyr

Det er særdeles dyrt for samfundet at udvinde biogas af svinegylle, viser nye beregninger fra Aarhus Universitet. Det kan blive en alvorlig trussel mod politikernes ambitiøse mål om, at 50 pct. af landbrugets gylle skal sendes ind i biogasanlæg i 2020.

Forskerne har regnet på prisen for at reducere CO2-udslippet med ét ton – den såkaldte CO2-skyggepris – på tre forskellige størrelser biogas-anlæg, der kører på henholdsvis kogylle, svinegylle og en kombination af gylle med majs og kløver.

Beregningerne viser, at et stort anlæg udelukkende på svinegylle giver en CO2-skyggepris på ca. 750 kroner pr. ton og et underskud for staten på 6,45 mio. kr. om året. Endnu værre bliver det, hvis der blandes 25 pct. majs i svinegyllen. Så bliver skyggeprisen 1.200-1.400 kr. pr. ton, fordi majs som råvare er dyr. Så stiger statens underskud til 20 mio. kr. om året.

I værste fald kan det samlet set koste staten op til 1,16 mia. kr. årligt.

Omhyggeligt design nødvendigt

Miljøøkonom Flemming Møller, som har medvirket til beregningerne i forbindelse med et forskningsprojekt, mener ikke, at tallene generelt diskvalificerer biogas. Men de viser, at subsidier og afgiftsfritagelse for en teknologi skal designes omhyggeligt:

»Vi viser således, at bare fordi det er biogas, er det ikke automatisk fordelagtigt for samfundet, når man tager hensyn til både de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser. I de nævnte tilfælde viser vi, at både landbruget og det lokale kraftvarmeværk tjener penge, mens staten og biogasanlægget taber penge,« siger han.

Hidtidige rapporter har kaldt især biogasfællesanlæg en billig måde at reducere CO2 på. For tre år siden anførte Fødevareøkonomisk Institut, at staten ved at investere i biogas får foræret 137-167 kr. for hvert ton CO2, som teknologien sparer.

De gamle beregninger opererede dog alle med tilsætning af 20 pct. organisk affald som en vigtig forudsætning, fordi det organiske affald har et meget højt energiindhold i forhold til gyllen. Men i dag bliver stort set alt organisk affald brugt til biogas, og derfor kan anlæg på ren gylle eller med tilsætning af majs blive en realitet – bl.a. overvejes det i biogasprojekter i Sønderjylland og på Djursland.

Der findes ikke opdaterede skyggepriser for andre klimateknologier. Derfor kan prisen ikke umiddelbart holdes op mod f.eks. prisen på vindenergi.

Biogaschef: Restbiomasse er redningen

Seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Fødevareøkonomisk Institut er netop færdig med en række opdateringer på samfundsøkonomien i biogas. Og han bekræfter, at biogas er blevet dyrere end i 2010:

»Før i tiden var det muligt at få organisk affald, hvilket giver en langt bedre økonomi, og så har Finansministeriet og Miljøstyrelsen ændret nogle beregningsmetoder siden,« siger han og bekræfter, at majs i anlæggene er en dyr løsning.

Sekretariatschef i Brancheforeningen for Biogas Bruno Sander mener derimod, at tallene bekræfter, at en dansk model med gylle og restbiomasse er rigtig:

»Majs er jo ikke en restbiomasse, men en rigtig afgrøde, og jeg tror heller ikke, at det er selskabsøkonomisk holdbart at dyrke majs til biogasanlæg,« siger han og peger på, at affaldssektoren må levere mere organisk affald til biogasproduktion.

Emner : Biogas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Biogas er en god løsning for miljøet, og for et kommende energisysten, hvor VE-baseret gas har en række fordele. Derfor er det ikke et problem at den koster lidt her og nu. Men hvis der blandes majs eller andre madafgrøder i anlæggene, så bliver miljøgevinsten tvivlsom. Når det så samtidig har den dårligste samfundsøkonomi, er der ingen tvivl om at vi i Danmark skal stoppe støtten til biogas baseret på majs og andre madafgrøder. Til gengæld skal vi fortsætte udbygningen med biogas fra gylle, organisk affald, landbrugsrester incl. græs fra naturområde, halm o.a.

  • 3
  • 0

Altså bortset fra at vindenergi ikke producerer så meget CO2, så er det også dyrt for samfundet med alle de tilskud. Så hvor er forskellen ?

  • 1
  • 1

"Vi viser således, at bare fordi det er biogas, er det ikke automatisk fordelagtigt for samfundet, når man tager hensyn til både de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser."

Helt korrekt - og faktisk også ret banalt. Der er ikke noget nyt i, at vi skal tilstræbe at optimere det samfundsøkonomiske resultat. Men det er måske lidt mere uoverskueligt med biogas end med så mange andre VE-former, fordi biogassens bundlinje er summen af så forholdsvis mange variable.

Undersøgelsens substans er, at der er stor variation i resultaterne, afhængigt af hvilke forudsætninger der anvendes. Og så er det, man tænker: Hvorfor har de valgt at regne på nogle scenarier og ikke på andre? Det får man ikke nogen forklaring på.

Klima- og energiministeren slog for et år siden fast, at biogassen skal være bæredygtig. Det gjorde han i forbindelse med, at partierne bag energiaftalen aftalte, at der skal være begrænsninger for, hvor stor en andel energiafgrøder man kan bruge i biogasanlæg (hvis man skal have støtte til det). Det erklærede biogasbranchen sig enig i og tilfreds med.

Bredt i branchen arbejdes der med optimering af en stribe forhold: højere tørstofindhold i gyllen, brug af dybstrøelse og andre typer fast gødning, brug af halm og naturplejebiomasse, minimering af omkostninger (selvsagt) og afklaring af, hvordan biogas bedst bruges og mest effektivt indpasses i energiforsyningen.

  • 1
  • 0

Beregningerne viser, at et stort anlæg udelukkende på svinegylle giver en CO2-skyggepris på ca. 750 kroner pr. ton og et underskud for staten på 6,45 mio. kr. om året.

6,45 mio kr. for at slippe for nogle af de gener der ved at sprede det ud på marken, er billigt sluppet.

  • 0
  • 1

Søren Tafdrup skrev: "Klima- og energiministeren slog for et år siden fast, at biogassen skal være bæredygtig. Det gjorde han i forbindelse med, at partierne bag energiaftalen aftalte, at der skal være begrænsninger for, hvor stor en andel energiafgrøder man kan bruge i biogasanlæg (hvis man skal have støtte til det). Det erklærede biogasbranchen sig enig i og tilfreds med." Det kan man jo godt forstå. For der var ikke tale om en reel begrænsning men om en slags fup, hvor man fremover tillader maximal tilsætning af majs idet begrænsningen ikke er på energiindholdet, som det logisk nok var før, men på vådvægten, hvor der fremover må være 25% langsomt faldende til 9%. 7% er teknisk maksimum for ellers bliver substratet ikke pumpbart. Begrænsningerne skal i øvrigt genforhandles i 2018 og fortsætte kun hvis der er fundet alternative brændselskilder. Der er tale om legitimering af majs til biogas under et falsk dække af begrænsning. Og det ved du udmærket godt, Søren Tafdrup

  • 3
  • 0

Hvordan kan majsdyrkning være bæredygtigt? Der anvendes fosfat som er ligeså begrænset som olie, og der skal inddrages dyrebar natur for at give plads til dyrkningen, plus al den olie og naturgas der bruges til handelsgødning og maskiner.

Når Staten går ind, går hjernen ud!

  • 2
  • 0

"Vi viser således, at bare fordi det er biogas, er det ikke automatisk fordelagtigt for samfundet, når man tager hensyn til både de økonomiske og de miljømæssige konsekvenser."

Endnu et vægtigt argument for at afskaffe penge, og indføre et samfund der alene bygger på ressourcer. - Penge ødelægger alt!!!

  • 0
  • 1

Det giver sikkert både prestige og vellønnet beskæftigelse at sidde lunt og godt på et universitet og udføre beregninger af de dunkle begreber samfundsøkonomi og kuldioxidskyggepris. Min baggrund som industribeskæftiget kemiingeniør tilsiger mig derimod at starte med en masse- og energibalance.

Med kilden nævnt herunder kan man udmærket opstille en sådan balance. http://ing.dk/artikel/128557-forskere-en-m... Ingeniøren 20.04.2012

Sønderjysk biogas Tilført Majs 136 t ton/år MJ/kg 15 TJ/år 2040 Gylle 440 t ton/år MJ/kg 1,99 TJ/år 874 Sum TJ/år 2914 Naturgas udbytte 20,5 mio m³/år MJ/m³ 39,54 TJ/år 811 Tab TJ/år 2104 Udbytte % af tilført energi 28% Minus procesforbrug

Djurs Bioenergi Majs 30 t ton/år MJ/kg 15 450 Gylle 142 t ton/år MJ/kg 1,9 267 Andet 46 Sum 763 Naturgas udbytte 6,2 mio m³/år MJ/m³ 39,54 245 Tab 518 Udbytte % af tilført energi 32% Minus procesforbrug

Tallene viser tydeligt at biogas produceret på majs + gylle repræsenterer et til kimlen skrigende ressourcespild, som kun vil kunne forsvares af uvidende politikere og embedsmænd + erhvervsfolk og forskere med snablen dybt nede i statskassen, dvs. naboens tegnebog.

  • 6
  • 1

Hej Søren

Der er vel ikke noget odiøst i, ”kun” at udnytte ca. en 1/3 del af energien gylle som ellers ikke var blevet udnyttet. Fx er vi vel enige om, at det også er ok for en vindmølle, ”kun” at udnytte ca. en 1/3 effekten i vinden, uden det derved er ressourcespild.

Hermed lidt om energien i gylle opstillet på en anden måde: http://www.lemvigbiogas.com/dok/gylle1ko.pdf

Venlig hilsen Lars Kristensen

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten