Hej Jes Jeg er faktisk enig med dig. Men når jeg tænker lidt over det, er det vel derfor, vi har Siriuspatruljen. Hvis ikke vi håndhæver landets suverenitet, kunne nordmændene vel slå sig ned på NE Grønland - og måske ligger der noget lignende bag nogen af verdens konflikter om små ligegyldige klippeskær - som kan have stor betydning for retten til undergrunden. Men nu er vi vist lidt langt fra trådens emne?

Det var li’godt pokkers. Så står det værre til med retstilstanden end jeg gik og troede ?‍♂️

Jo, Jeshttps://bjsj.dk/naboret/?gclid=EAIaIQobChMIgN620KaL6QIVQcreCh04XAK_EAAYASABEgKd7_D_BwE#Haevd

Landindustrivirksomhederne (landbrug kan man vel næppe kalde disse virksomheder med mange millioner i omsætning)har igennem en lang årrække gjort hvad de kunne for at udjævne landskabet, fjerne forhindringer (søer, vandløb) og erstatte det med dræn, så man har styr på naturen og mulighed for helt rationel drift, akkurat som skiftende regeringer lovgivningsmæssigt har animeret til. Det har også betydet at en lang række jorde, der ikke afgrødemæssigt eller arbejdsmæssigt var værd at dyrke, er kommet under plov, men det har jo givet hektarstøtte, som de siger, til gavn for det danske samfunds økonomi. Skal den udvikling vendes om, og naturen fremmes, kommer vi nok ikke uden om en omlægning af landindustristøtten, så de midler istedet for fortsat drift bruges til opkøb af §3 jordene.
Her kunne så måske være fornuftigt at lade interesseorganisationer der vil naturen, stå for administration af midlerne, herunder opkøb med et krav om at disse organisationer sikrer en drift/ikke drift helt til gavn for biodiversitet og natur. Det kan godt være at landindustrivirksomhederne får betaling for det samme flere gange, men jeg tror det er vigtigt at få dem koblet af naturforvaltning, da dette naturligt ligger fjernt fra deres mål om effektiv drift og økonomisk optimering.

I al denne bekymring for landbruget skal man huske at de våde enge oprindeligt blev gjort dyrkbare ved at landbrugerne fik tilskud af staten til etablering af dræn.

Nu skal landmanden så have kompensation for ikke at dyrke de arealer vi (staten) betalte for at gøre dyrkbare for landmanden.

Er der noget der minder om Ebberød bank her!

Ligefrem mistet ? En bruger kan vinde hævd på brug af en sti eller måske ligefrem et jordstykke, hvis ikke ejeren har protesteret i 20 år, men ejendomsretten kan da ikke fortabes ?

Ja, men det er jo også et spørgsmål om moral - hvis man har haft råderet over et stykke jord (uden lejeaftale) de sidste 20 år, ejer man jorden. Det firma, jeg arbejdede i, mistede 5000 m2, fordi hegnet var sat forkert, så naboen havde rådet over og dyrket jorden i mere end 20 år, og dermed var det hans. Og vi måtte lade jorden tilaktere til naboens ejendom.

Pas nu på. Hvordan kan man nu være sikker på at disse jorder ikke er nogen landmanden tidligere har fået foræret af staten ?? Hedeselskabets indvinding af moser, enge og fjordarme var jo rent projektmageri, hvor langt størstedelen af betalingen kom fra staten..... Interesserede anbefales at læse bogen 'Det Tabte Land' af Bent Hansen

Per, du ved udmærket, at generel regulering ikke mefører ret til erstatning - mens specifik regulering er ekspropriation, og afføder erstatning. Specifik regulering er, når ændringer pålægges netop din eng. Generel er når regulering gælder "enge". Og princippet gælder ikke kun for landbrug. At politikere så af og til giver en eller anden kompensation er af ren venlighed - eller stemmefiskeri.

PAH:

det synes som om hus styres af DN?

Nu drejer det sig jo ikke så meget om naturen, som om fremtidens taburetter, som professor Hans Henrik Bruun diskret antyder, så når nu vore factforagtende politikere er så godt i gang, synes jeg da, de skal lovgive om tyngdekraften, og reducere den med fx. 10%. Tænk, hvor det vil reducere CO2 udledningen i transportsektoren. Og så tror jeg, alle skolebørn vil blive glade, hvis den der fjollede værdi for pi vedtages at være 4 fra og med det nye skoleår.

Hvis man ændrer på betingelserne for dyrkning af den jord, en landmand har erhvervet til en stor pris, så må staten naturligvis kompensere for evt. tab der måtte være.
Hvis ikke det sker, så må et par minstre forberede sig på en retssag, i forvejen er der en på vej mod fødevareministeren.

Vi bliver alle stedse pålagt strammere miljøkrav. Fabrikker må udlede mindre og mindre, sommerhuse skal have kloakering, virksomheder skal ændre deres produkter for at opfylde nye standarder.

Hvis vi skal betale hinanden for alt dette hvor stopper det så?

Hvis man ændrer på betingelserne for dyrkning af den jord, en landmand har erhvervet til en stor pris, så må staten naturligvis kompensere for evt. tab der måtte være. Hvis ikke det sker, så må et par minstre forberede sig på en retssag, i forvejen er der en på vej mod fødevareministeren. Man må konstatere at minister Vermelin ikke rigtig har styr på miljøet, det synes som om hus styres af DN?

Den nuværende beskyttelse af de ferske enge er idag en ren illussion, så vel vil det hjælpe at få beskyttelsen gjort reel. Og så kunne man måske lettere polemisk indvende, at nu må Århus universitet altså se at blive enige med Århus universitet. Det er jo dem der leverer miljømæssig forskning og rådgivning til miljøstyrelsen .....https://old.dn.dk/Default.aspx?ID=41480