Forskere: Patienter har brug for strengere indeklimakrav på sygehuse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Patienter har brug for strengere indeklimakrav på sygehuse

Illustration: Aarhus Universitetshospital Pressefoto

Sommerens hedebølge har udfordret ventilationsanlæggene på det nybyggede supersygehus i Aarhus, hvor patienterne har måttet svede i hospitalssengene, mens temperaturerne på stuen rundede de 30 grader.

Men faktisk indeholder bygningsreglementet ingen specielle krav til indeklimaet for sygehusbyggeri eller andre bygninger med særlige behov, men foreskriver blot, at »i rum, hvor personer opholder sig i længere tid, skal det sikres, at der under den tilsigtede brug og aktivitet kan opretholdes et sundheds- og komfortmæssigt tilfredsstillende termisk indeklima.«

Ifølge indeklimaprofessor Jørn Toftum fra Institut for Byggeri og Anlæg ved DTU er der behov for at skelne mellem forskellige typer af byggeri.

»Der er forskel på, om man bygger kontorlokaler eller sengestuer. Det er svækkede personer, der bliver ramt her. Ved højere temperaturer får patienterne behov for mere opsyn og pleje, og deres krop skal arbejde hårdere,« siger Jørn Toftum og påpeger, at de høje temperaturer særligt påvirker den ældre generation, som fylder mest på hospitalerne.

Læs også: Varmeplaget supersygehus er bygget efter fortidige vejrdata: »Vi bliver udfordret, hvis der er somre med ekstremt vejr«

Gamle data

Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet Kim Wittchen var med til at lave det nuværende referenceår fra 2013 – et konstrueret år, der er sammensat af forskellige måneder i perioden 2001-2010.

Bygningsreglementet stiller krav til, at man i projekteringsfasen bruger dette referenceår til at simulere, hvordan et byggeris indeklimasystem fungerer og reagerer på vejret. Men fordi referenceåret er baseret på fortidens vejr, kan den være problematisk at bygge efter, mener seniorforskeren.

»Klimaet skrider, og det er optimistisk at tro, at man kan bygge fremtidssikrede bygninger ved kun at bruge fortidige vejrdata,« siger han.

Referenceåret viser det ‘typiske vejr’, og selvom der tages højde for nogle variationer, medregnes ekstremer ikke. Det på trods af, at flere rapporter konkluderer, at man i fremtiden vil opleve flere ekstreme vejrforhold og højere temperaturer.

Derfor kan bygningernes tekniske udstyr til regulering af indeklima blive udfordret, når temperaturerne afviger fra det typiske. Det har man for eksempel set denne sommer med Det Nye Universitetshospital i Aarhus, hvor ventilationsanlægget slet ikke kunne følge med.

Læs også: Fravalgte aircondition: Patienter på supersygehus har 30 grader på stuen

Hvor gærdet er lavest

I forbindelse med at det nyeste referenceår skulle laves, var det på tale, om man skulle udvide modellen, så den også ville indeholde fremskrivninger for vejret. Ifølge Kim Wittchen blev dette droppet af Energistyrelsen.

De projekterende ved et byggeri har dog stadig mulighed for at få lavet vejrfremskrivninger selv. Derudover er det muligt at supplere med simuleringer af mere ekstremt vejr fra tidligere år, såsom en hedebølge, men det er kun referenceårs-simuleringen, der er stillet direkte krav til at udføre.

»Det er lige nu op til den projekterende at beslutte, om man vil tage højde for ekstremt og fremtidigt vejr i forhold til indeklima, og der vil naturligvis være nogle, som nøjes med at gøre det, der stilles krav til, fordi det er billigst. Ikke fordi simuleringerne koster mange penge, men fordi det tekniske udstyr så skal kunne klare mere,« siger seniorforsker Kim Wittchen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Dette er blot endnu et pinligt eksempel på at politisk styrede værktøjer som f.eks. styrelserne, at de er både utroligt følsomme overfor politisk spareiver, samtidigt med at de ikke evner at sige fra! Som bekendt har fødevarestyrelsen virkelig trådt i spinaten på det seneste.
Jeg tvivler faktisk på at Energistyrelsen , baseret på logik - siger fra overfor tiltag der på sigt kan spare energi i de offentligt betalte ejendomme, vel og mærke!
Hvis Energistyrelsen arbejder direkte imod deres eksistensberettigelse, så har de selvfølgelig et problem af dimensioner.
Så hvad er det der sker for Energistyrelsen? Er de så lammede eller har de blot mistet styrefarten, pga. utidige besparelser? Eller er det noget helt tredje? Måske Ingeniøren vil tage sagen op til en dybdeboring?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten