Forskere på industriens lønningsliste blæste influenza-risiko ud af proportioner

Da svineinfluenzapandemien huserede i 2009 og 2010, og verdens behov for vacciner og medicin mod influenza steg og steg, var det forskere med økonomiske interesser i medicinalindustrien, der satte efterspørgslen i vejret.

Det dokumenterer en undersøgelse, som Journal of Epidemiology & Community Health offentliggjorde for en uge siden. Forskerne bag undersøgelsen af britiske avisartikler om A/H1N1-influenzaen konkluderer, at ‘forskere bør erklære interessekonflikter og journalister rapportere om dem’.

Det gør de på grundlag af resultater, der viser, at svineinfluenzapandemien fik forskere med økonomiske interesser til at banke til frygten i befolkningen. Risikovurderingen fik et ekstra spark bagi, og det fik landenes efterspørgsel efter forebyggende medicin til at vokse. Og eftersom forskerne var de hyppigst citerede kilder næst efter repræsentanter for sundhedsmyndighederne, var det noget, der battede.

I undersøgelsen bliver forskernes udmeldinger sammenlignet med myndighedernes. Halvdelen af forskerne vurderede risikoen højere end myndighederne.

Forskere med dokumenterede interessekonflikter viste sig at give udtryk for en seks gange højere risikovurdering, end forskerne uden interessekonflikter gjorde.

Halvdelen af de forskere, som anbefalede svineinfluenza-vaccine eller Tamiflu og andre neuraminidasehæmmere, dvs. antivirale medikamenter mod influenza, viste sig at have dokumenterede interessekonflikter.

Faktisk var hyppigheden af anbefalinger om at anvende Tamiflu osv. 8,4 gange højere blandt forskere med interessekonflikter sammenlignet med forskere uden.

Overlæge, lektor, dr. med. Johannes Gaub, der er formand for danske Den nationale Videnskabsetiske Komité, følger nøje udviklingen omkring forskeres interessekonflikter. Han siger:

»Forskeres uafhængighed af økonomiske interesser, herunder sponsorerede projekter, er altafgørende for at træffe beslutninger på et evidensbaseret grundlag. Det betyder, at hvis deltagerne i projekter er økonomisk understøttet og dermed afhængig af en sponsor, skal det lægges fuldstændig åbent frem,« fastslår han.

Når der er tale om journalistiske artikler, er det både op til forskerne at være åbne om interessekonflikter og til journalisterne at rapportere det, vurderer han:

»Det er op til journalisternes dygtighed at få den slags frem. Hvis de sluger råt, hvad en person, der er afhængig af industrien, siger om industriens produkter, løser de jo ikke deres opgave.«

»Og så er det en god regel, at forskerne åbent deklarerer, hvilke økonomiske interesser de har. Det vil jeg gerne anbefale. Man skal ikke føre folk bag lyset,« tilføjer Johannes Gaub.

Han vurderer, at den danske sundhedsstyrelse håndterede pandemien klogt sammenlignet med f.eks. de svenske sundhedsmyndigheder:

»Sundhedsstyrelsen blev jo voldsomt kritiseret for kun at have købt vaccine til en lille del af befolkningen, mens f.eks. svenskerne købte ind til hele befolkningen og endte med at ligge inde med et kæmpelager. Men retrospektivt håndterede styrelsen både sin informationsopgave og beslutningerne, der blev truffet, umådelig klogt - på trods af det pres, den var udsat for,« fastslår Johannes Gaub.

Opdateret: Fugleinfluenza rettet til svineinfluenza