Forskere overvejer at stoppe asteroider med atombomber
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere overvejer at stoppe asteroider med atombomber

Kernevåben fyret af på en asteroide kan være, hvad der skal til for at redde Jorden, skriver Jyllands-Posten (kræver login).

Atombomber er dog det sidste våben, som en forskergruppe forventer at ty til, hvis de skal forhindre en asteroide på kollisionskurs i at ramme Jorden.

Til gengæld har et forskerhold sat sig for at stoppe flere asteroider, inden de suser gennem atmosfæren. For det har større konsekvenser, end de forventede.

Det viser meteoren, som 15. februar sidste år bragede hen over den russiske by Tjeljabinsk tæt på Uralbjergene. Alene trykbølgen fra meteoren, som blot var 18 meter i diameter og 12.000 ton tung, smadrede tusinder af vinduer og sendte 1.500 mennesker på hospitalet. At trykbølgen udrettede så store skader, kom bag på forskerne.

»Vi har hidtil brugt erfaringerne fra atomprøvesprængninger i vores beregninger, men havde ikke forudset, at det legeme, der fremkaldte eksplosionen, ville være i bevægelse. Derfor har det, der skete i Rusland, ændret på, hvad vi fremover vil tillade, der rammer os,« siger rumforsker Line Drube fra det tyske rumforskningsinstitut DLR (Deutsche Forschungsanstalt für Luft und Raumfahrt) i Berlin og medlem af forskningsholdet i Near Earth Objects Shield.

Læs også: Fem meter dybt krater: Meteornedslag i Nicaragua?

Line Drube og de andre forskere undersøger indtil videre tre måder at holde nærgående asteroider væk fra Jorden på. Det første værktøj er at sende et ubemandet rumskib på kollisionskurs med asteroiden og på den måde forskubbe banen væk fra Jorden.

»Hvis man ikke har ret meget tid – måske kun et par år – kan man blive nødt til at tvinge asteroiden til at ændre bane med et endnu større skub. Så kan en eksplosion på overfladen være den bedste løsning – og det største våben, vi har, er atomvåben. Derfor undersøger vi også rent teoretisk brug af atomvåben som den sidste mulighed,« siger Line Drube til Jyllands-Posten.

Har man derimod 10-20 år at reagere i, kan man lade et rumskib flyve op til asteroiden og ved hjælpe af tyngdekraften påvirke asteroidens bane over længere tid.

Læs også: Nasa sender asteroidefanger i rummet i 2019

Ideen med atomvåben vækker ikke begejstring hos lektor Henning Haack fra Naturhistorisk Museum i København - én af Danmarks førende eksperter i meteorer. Han synes ikke om at bruge atombomber, sådan som det blev brugt af Bruce Willis i filmen 'Armageddon'.

»Hvis man sprængte en atombombe på eller lige ved siden af en asteroide, ville man pludselig stå med en million stykker flyvende sten. Derfor vil det bedste være at forsøge at holde asteroiden intakt,« mener Henning Haack.

Line Drube vurderer, at forskerne har styr på 95 procent af alle asteroider med en diameter på én km eller derover, mens man kun mener at kende til én procent af asteroiderne under én km.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ok, hvad så med dem der er større?
Får de blot "lov" til at smadre ind?

Jeg kan godt lide formuleringen "Forskere vil ikke længere tillade....."
Godt at det endelig er videnskaben der bestemmer.
Alle kan jo se hvad politikkerne har gjort ved klima problemet.... :-)

/henrik

  • 10
  • 4

Det her er vist en artikel der kunne bruge mere research... Det er en gammel diskussion hvad man skal gøre ved asteroider - eller kometer, som er endnu værre. Asteroider omkring 20 m er nok et problem menneskeheden vil overleve, selv om det er slemt nok hvis man er i skudlinjen

Indtil videre er koncensus vist at lukke øjnene og stikke fingrene i ørerne.

  • 3
  • 2

Lidt mærkelig journalistisk pop jargon.

Forskere tillader ikke noget som helst. Det lader vi politikere om. Men heldigvis er der nogen der forsker i hvad man kan gøre hvis en stor meteor nærmer sig jorden. Hvad man gør ligger i hænderne på verdens politikere

  • 4
  • 2

Der er en del problemer i artiklen.

F.eks. udtaler forskernerne: " havde ikke forudset, at det legeme, der fremkaldte eksplosionen, ville være i bevægelse". Vi taler om en asteroide. Den er da selvfølgelig i bevægelse! Så sætningen giver ikke mening.

Senere står der: "kan man lade et rumskib flyve op til asteroiden og ved hjælpe af tyngdekraften påvirke asteroidens bane ". Det giver heller ikke mening. Rumskibet er meget mindre end asteroiden, så der sker ikke nogen ændring i tyngdekraften.

Måske er der tale om en dårlig oversættelse ???

  • 4
  • 7

Jeg forstår ikke helt konceptet med, at hvis vi sprænger en asteroide i mindre stykker, så vil det være til større skade på jorden.

I min verden, så vil en vis mængde af en asteroides overflade fordampe når den rammer jordens atmosfære. Og da den samlede overflade på mange små asteroider er større end på en stor, vil mere af asteroiden fordampe på vejen ned, og dermed mindre skade til følge?

Derudover må en sprængning svække asteroidernes struktur meget, så den nemmere vil knække i endnu mindre stykker når det rammer atmosfæren.

Derudover vil en større overflade vs massen sænke hastigheden yderligere ned igennem atmosfæren.

Nogen der kan modargumentere mine påstande? Håber jeg har ret, for det lyder som en god idé...syntes jeg selv. ;-)

  • 4
  • 0

Da en kommende istid var en yderst overhængende fare (engang i 70-erne) talte forskere også om at bruge atombomber.
Gad vide om disse forskere planlægger det næste skræmmescenarie, nu hvor den globale opvarmning ikke rigtig virker så skræmmende mere.

  • 6
  • 7

artiklen.
F.eks. udtaler forskernerne: " havde ikke forudset, at det legeme, der fremkaldte eksplosionen, ville være i bevægelse". Vi taler om en asteroide. Den er da selvfølgelig i bevægelse! Så sætningen giver ikke mening.
Senere står der: "kan man lade et rumskib flyve op til asteroiden og ved hjælpe af tyngdekraften påvirke asteroidens bane ". Det giver heller ikke mening. Rumskibet er meget mindre end asteroiden, så der sker ikke nogen ændring i tyngdekraften.

Altså nu er der dig som ikke giver så meget mening her.. for selvfølgelig ændre det noget i tungekraften , selv det mindste sandkorn andre tyngdekraften. og der er jo en grund til de skal bruge ca 10 år til den manøvrer. fordi det tager tid at ændre banen når man bruge en lille kraft på et stort emne. men selv en meget lille ændring i banens retning kan jo i løbe af 10 år blive til temmelige meget. prøve selv at regne på hvad bare en 1/100 del grad , vil betyde for hvor den vil ramme om 10 år ? følger mig ret sikker på det vil være mere end nok til at ramme langt forbi jorden

  • 2
  • 3

synes du ikke den globale opvarmning er skræmme mere... prøve at se omkring dig... hvornår har vi sidste haft så meget oversvømmelse i danmark som nu ?... eller så meget ødelæggelser på grund af vejret ?... det skulle endelig først være rigtig slemt om ca 100 år .. men alt tyder på det kommer noget før.. isen smelter, og underjordiske drivhusgasser slippe ud fra isen i stor stil og sætte mere fart på

  • 1
  • 5

synes du ikke den globale opvarmning er skræmme mere


Nej det synes jeg ikke, trods et evigt bombardement af rædselsvækkende fremtidsscenarier.
Historien viser at sådanne katastrofer sker med samme frekvens eller lavere nu for tiden.
Forskellen er mere at vi nu hører og ser dem næsten øjeblikkeligt, men der er ikke flere.
Skal vi ikke også lige skelne mellem Danmark og hele Jorden. Hvor meget is er for eksempel smeltet i Danmark?
Bitz og Frisk i aftes viste at folk blev dårlige af alt dette sundhedsfokusering. Al denne klimafokusering har sikkert samme virkning.

  • 5
  • 5

Bitz og Frisk i aftes viste at folk blev dårlige af alt dette sundhedsfokusering. Al denne klimafokusering har sikkert samme virkning.

Enig - det er ikke sundt. Da jeg var barn drømte jeg om atomkrig. I dag drømmer mine børn om klimaødelæggelser. Det ville være rart, hvis man kunne lukke øjnene og tænke: "Vi gør hvad vi kan, og så må det bære eller briste".

Desværre er det jo ikke sådan. Vi gør så lidt som muligt i den højhellige væksts navn, så vi kan ikke lukke øjnene og tænke, at det nok skal gå. Eller de fleste af os. I er jo nogen, der åbenbart mestrer det til fulde:
http://westsidetoastmasters.com/resources/...

  • 5
  • 1

Kunne man forestille sig en række tunge satelitter i en høj bane over jorden som man så styrer ind foran asteroiden når den kommer bragende? Ved de hastigheder er alt praktisk talt flydende, så jeg forestiller mig at hele molevitten bliver til støv og damp, og spreder sig ret meget ud. Det er klart at det ikke tager lang tid før det når atmosfæren og dermed er spredningen begrænset, men dog bedre end ingenting.

I det allermest ideelle tilfælde vil nedfaldet minde lidt om nordlys da det mest er gas der rammer. Det sker nu nok næppe, men måske kan vi nøjes med en masse halvstore stjerneskud, i stedet for et gigantisk. Den sidste mulighed er selvfølgelig en håndfuld næsten gigantiske stjerneskud som man ikke ved hvor rammer. Den virker dog lidt urealistisk på mig.

Nogen der ved noget om det eller kan lave en simulering?

mvh

  • 0
  • 0

er man nu ikke "kun" har den mod jorden men nu også radioaktivitet
vil man springe den kunne man måle dens frekvens og sætte den i svingninger til den sprang sig selv i stykket

  • 0
  • 0

Den er jo nok ikke stiv som en krystalglas. Tror det er lidt ala en bunke kampesten. Dem kan man ikke bare rokke med til den sprænger fra hinanden. Den vil bare blive en anelse varmere, og så ellers smadre ind i jorden.

  • 0
  • 0

der var rent faktisk en forsker der nær havde fået skyskraber til brase samen da han eksperimenterede med det, så nej det er ikke kun krystalglas man kan springe med vibrationer.

  • 0
  • 0

Måske er følgende løsningen på at få en jern-småplanet til at ændre nok retning væk fra jordens retning:

(1) Hæft en masse på småplanet - kaldes samlet legemet.
(2) Rotor legemet hurtigere og hurtigere i en skive med normal til jordens retning. Kan gøres ved at montere to jetmotorer eller ion-motorer på legemet.
(3a) Slip massen løs fra småplaneten. Massen og småplaneten vil nu flyve hver sin vej. Det burde kunne afbøje småplaneten fra jordens retning.
(3b) Hvis småplaneten under rotationen brækker i flere stykker før massen slipper, vil disse stykker alle blive afbøjet fra jordens retning.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten