Forskere og virksomheder: Juristerne spolerer vores opfindelser

Det halter med at overføre forskernes viden til samfundet. Forskere og erhvervsliv bebrejder universitetsjuristerne. Videnskabsministeren er klar til handling.

Det går dårligt med at få universitetsforskningen ud at gøre gavn for samfundet i form af nye produkter, virksomheder og dermed eksport og arbejdspladser.

Ifølge en opgørelse, som Ingeniøren har udarbejdet, anmeldte forskerne på landets tre største universiteter 176 opfindelser i 2010 til kommerciel viderebearbejdning. Det er 32 pct. under målet i universiteternes udviklingskontrakter med Videnskabsministeriet.

Anmeldelserne sker til universiteternes tech transfer-kontorer, som skal sikre, at der arbejdes videre med opfindelserne i en privat virksomhed, herunder indgå aftaler om fordeling af rettigheder - og dermed indtægter.

Alle holder sig tilbage

Men både forskerne og virksomhederne holder sig tilbage fra samarbejdet. Parterne peger på, at de føler sig uvelkomne, at juristerne ikke forstår opfindelserne og at sagsbehandlingen er for langsom.

Professor Nils Brünner fra Københavns Universitet siger:

»Det giver en masse ekstra arbejde, og der kommer sjældent noget positivt ud af det. Jeg tror, vi er mange, der nu tænker os om en ekstra gang, før vi anmelder en opfindelse«.

En professor på et af landets andre store universiteter ønsker at være anonym af frygt for repressalier, men siger til Ingeniøren:

»Det gør ondt på en gammel iværksætter at se disse nyuddannede jurister 'klodse rundt' og ødelægge mulighederne.«

Novozymes: Mangel på kompetencer

Carsten Hjort, Senior Director hos Novozymes, har flere eksempler på forskningsprojekter, som er faldet til jorden, fordi forhandlingerne med universiteternes tech transfer-kontorer er trukket i langdrag:

»Sagsbehandlingen tager ofte urimelig lang tid, og der er en mangel på kompetencer i forhold til at værdisætte forventede forskningsresultater,« siger han.

Hos industriens brancheorganisation DI ønsker man sig en langt mere smidig forretningsgang:

»Universiteterne skal have stærkere fokus på at få aftaler på plads hurtigt og gnidningsfrit - simpelthen at universitetsjuristerne i højere grad ser på mulige løsninger i stedet for på, hvad der ikke kan lade sig gøre,« siger chefkonsulent Claus Thomsen.

Minister kender problematikken

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) har for et år siden krævet, at overførslen af viden fra universiteterne bliver bedre.

»Jeg kender problematikken og kritikken fra erhvervslivet, som jeg selv kommer fra,« siger ministeren.

Hun mener, at en del af kritikken kan skyldes misforståelser, som kan afklares med oplysning. Men der vil også blive grebet ind politisk.

»Jeg er stadig i den lyttende fase og har ikke lagt mig fast på, hvilke forandringer, der skal til, men jeg er utålmodig,« siger hun.

Charlotte Sahl-Madsen vil lancere én samlet politisk pakke til at styrke videnoverførslen. Denne pakke skal give GTS-institutterne mulighed for at tilbyde andet end tekniske løsninger, fri og uhindret adgang til forskningsartikler - såkaldt Open Access - og et bedre tech transfer-system.

Underdirektør Søren Hellener fra DTU's tech transfer-kontor stiller sig uforstående over for kritikken:

»Det er vores oplevelse, at virksomhederne og forskerne er tilfredse med samarbejdet med tech transferkontoret. Alting tager jo tid, men jeg mener ikke, at vi er bureaukratiske eller trækker processen i langdrag.«

Kommentarer (13)

»Det er vores oplevelse, at virksomhederne og forskerne er tilfredse med samarbejdet med tech transferkontoret. Alting tager jo tid, men jeg mener ikke, at vi er bureaukratiske eller trækker processen i langdrag.«

Jamen så er problemet jo lokaliseret....................

  • 0
  • 0

Resultater af offentlig støtte forskning bør efter min mening ikke patenteres, men gøres frit tilgængelig gennem publicering gratis medier. Hvilket i praksis vil sige Internet-baserede tidsskrifter uden abonnement eller i techreports på universiteternes egne hjemmesider.

Desværre giver statens forskningsregistrering ikke mange (om nogen) point for netop den slags publicering, men prioriterer dyre tidsskrifter meget højt. Så det kan karrieremæssigt ikke svare sig for forskere at gøre deres forskningsresultater frit tilgængelige, hvilket er absurd.

  • 0
  • 0

Fordi uden patentering mister landet gevinsten af de "brugte forskningmidler".
Da resultaterne kan bruges af alle.
Ses blandt andet i biogas branchen, hvor dansk forskning har ført til stor fremgang i Tyskland uden gevinst for DK-

  • 0
  • 0

[quote]»Det er vores oplevelse, at virksomhederne og forskerne er tilfredse med samarbejdet med tech transferkontoret. Alting tager jo tid, men jeg mener ikke, at vi er bureaukratiske eller trækker processen i langdrag.«

Jamen så er problemet jo lokaliseret....................[/quote]

»Det giver en masse ekstra arbejde, og der kommer sjældent noget positivt ud af det. Jeg tror, vi er mange, der nu tænker os om en ekstra gang, før vi anmelder en opfindelse«.

Dette gør sig ikke kun gældende for danske universiteter. Jeg hører det samme fra professorer fra vores fakultet. Eksempelvis skal man vente i måneder på feedback på et patent, og så få nogle tvivlsomme prior art eksempler tilbage... alt i alt en meget tung proces, hvor der er meget lidt sidden overfor hinanden og debattere selve opfindelsen. Ofte går mange idéer tabt på denne måde.

  • 0
  • 0

Fordi uden patentering mister landet gevinsten af de "brugte forskningmidler".
Da resultaterne kan bruges af alle.
Ses blandt andet i biogas branchen, hvor dansk forskning har ført til stor fremgang i Tyskland uden gevinst for DK-

Problemet med patenter er at de lægger en unaturlige materielle begrænsninger på ideer der i deres natur er immaterielle.

En typisk dansk refleksreaktion er at hvis nogen nyder godt af noget, så må der være andre der er blevet snydt.

Ideer kan bruges af alle, og at tyskere har fundet ud af at produktudvikle og markedsføre en ide betyder ikke at de har taget noget fra nogen danskere. Danskere har stadig muligheden for at bruge ideerne - men lige præcis dét forhindrer vi hvis vi låser dem fast med patenter.

  • 0
  • 0

Fordi uden patentering mister landet gevinsten af de "brugte forskningmidler".
Da resultaterne kan bruges af alle.

Og hvad så!? Dengang den tekonologiske udvikling buldrede fremad var der da ingen lande der gik op i den slags juristeri og pindehuggeri; Man brugte jo i stor stil forskingsresultater til at opfinde applikationer (hvor patenter er relevante) til enorm gavn for ALLE. Hvis f.ex. DARPA gik efter patenter og LASERE også var patenterede kunne vi jo hverken læse eller skrive det her uden at betale 5$ i minuttet på en dial-up forbindelse. Åben tilgængelig forskning har en helt enorm værdi, langt ud over det den har "kostet".

Hvis Danske virksomheder er for ugidelige til at finde ud af hvad der foregår inden for deres eget forretningsområde så er det da kun godt at der findes Tyske konkurrenter der kan udnytte forskingen så den ikke går til spilde - og måske prikke lidt til dovendiderikkerne! Hvorfor skal resten af samfundet belemres med at beskytte "værdier" vi ikke selv vil have?

Universiteterne skal ikke være produktudviklings-center for erhvervslivet; med mindre en virksomhed direkte laver en aftale om at købe noget af ekspertisen. I dette tilfælde må det være det op til virksomheden selv at søge patent m.m. på den forsking de selv har betalt for.

Efter min mening er universiteters patentering og ressourcespildet forbundet dermed, blot endnu et søm i ligkisten på den forfejlede "Forskning til Faktura"-strategi. Desværre skal der nok meget mere elendighed til før konceptet kan ændres.

  • 0
  • 0

Et patent er en eneret til at forbyde andre at udnytte en patentbeskyttet opfindelse kommercielt. Dog er denne eneret kun gældende i op til 20 år (og 25 år for lægemidler) og så længe man har lyst til at betale årsgebyrer. Dermed er beskyttelsen for opfindelsen "Lasere" altså bortfaldet.

Formålet med et patent set fra et samfundsmæssigt perspektiv er at stille viden til rådighed for samfundet, da en patent(ansøgning) bliver offentliggjort efter 18 måneder. I den forbindelse skal det også nævnes at artikler etc. der beskriver opfindelsen skal offentliggøres efter indleveringsdagen. Desuden belønner samfundet også opfinderen ved at give opfinderen eneret til at udnytte opfindelsen kommercielt.

Hvis man kigger på medicinalbranchen i et samfund uden et patentbeskyttelsessystem, ville der være meget lidt incitament for virksomhederne at poste 10-15 milliarder kr. i udviklingen af nye lægemidler. Med et patent og diverse andre IPR-rettigheder er medicinalvirksomhederne sikret et (begrænset) tidsrum at kunne (ind)tjene penge til den udførte forskning og til videre forskning i nye lægemidler. Desuden presser det også medicinalvirksomhederne til at innovere og forny sig for stadig at kunne patentere (nye) opfindelser/lægemidler.

Hvis man ønsker et hurtigere svar på sin sagsbehandling kan man henvende sig til Patent og Varemærkestyrelsen, hvis det er der man har indsendt sin ansøgning. Patent og Varemærkestyrelsen har en (intern) tidsfrist på 7,5 måneder fra indleveringsdagen til ansøger får et svar. Grunden til 7,5 måneder at de databaser der søges i, skal have tid til at blive opdatere, således at når man foretager sin nyhedsundersøgelse at man kan være sikker på at finde relevant dokumenter/skrifter, der er offentliggjort dagen før indleveringsdagen.

Hvis man ikke kyndig i patenter og deslige bør man henvende sig til eks. et tech-transfer kontor eller et patentbureau, der kan give den nødvendige rådgivning.

Hvis man er uenig i et svar fra Patent og Varemærkestyrelsen er man velkommen til at ringe til Patent og Varemærkestyrelsen og snakke med den pågældene sagsbehandler eller eventuelt aftale et møde.

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på medicinalbranchen i et samfund uden et patentbeskyttelsessystem, ville der være meget lidt incitament for virksomhederne at poste 10-15 milliarder kr. i udviklingen af nye lægemidler.

Det lyder jo ganske logisk. Det må jo betyde at hvis man ser på historien, så må lande med medicinske patenter jo have udkonkurreret lande uden medicinske patenter. Desværre for dit argument så viser historien et helt andet billede.
Fx. så anerkendte Italien op til 1978 ikke medicinske patenter.
Professorer i økonomi Michele Boldrin og David K. Levine fortæller følgende i deres bog Against Intellectual Monopoly*:

During the period 1961-1980 a total of 1282 new active chemical compounds was discovered around the world. Of these, a total of 119 came from Italy (9.28%). During the period 1980-1983 a total of 108 compounds were discovered. Of these, 8 came from Italy (7.5%).

De forklarer det yderligere med:

Strong evidence that [company] concentration and patent protection go hand in hand comes from the Italian experience before and after the
1978 watershed. Before 1978 the Italian pharmaceutical industry
was characterized by the presence of a large number of small and
medium sized independent firms. After 1978, industry concentration
proceeded rapidly: the total number of independent firms went from
464 in 1976 to 390 in 1980 and 335 in 1985. During the same
period, no concentration of the productive activity took place in the
pharmaceutical industry of the other large western countries. The
Italian pharmaceutical industry, in the meanwhile, has lost market
share at a constant pace both nationally and worldwide; as one of us,
from time to time, tries to keep up with what is happening back
there, we learn from alarmed politicians and newspaper reporting
that the Italian pharmaceutical industry is, in fact, practically
disappearing, together with the most valuable and patentable drugs it
did not invent since 1978.

Forklaringen er kort sagt at det incitament et patentmonopol giver bliver mere end udlignet af besværligheden ved at licensere teknologier og patentretssager fra konkurrenter. Den samlede effekt er at udviklingen bliver hæmmet.

  • 0
  • 0

Det kunne være, at årsagen til nedgangen i italienske firmaer i perioden efter indførsel af patenter skyldes noget andet, fx. samfundskonjunktur, krise eller andet? Eller at kvaliteten af de italienske virksomheders udvikling var ringe, og var rent faktisk bagud ift. andre landes?

Alternativet til patenter er jo egentlig forretningshemmeligheder, hvilket jeg tvivler på muliggør "vidensdeling". Patenter offentliggøres på en måde så alle "skilled at the art" kan lave det samme igen. I den grad vidensdeling, hvilket er et krav til et gyldigt patent. Derefter at udnytte opfindelsen/patentet kommercielt vil kræve royalties/licens/køb på patentet.

  • 0
  • 0

Det kunne være, at årsagen til nedgangen i italienske firmaer i perioden efter indførsel af patenter skyldes noget andet, fx. samfundskonjunktur, krise eller andet? Eller at kvaliteten af de italienske virksomheders udvikling var ringe, og var rent faktisk bagud ift. andre landes?

Alternativet til patenter er jo egentlig forretningshemmeligheder, hvilket jeg tvivler på muliggør "vidensdeling". Patenter offentliggøres på en måde så alle "skilled at the art" kan lave det samme igen. I den grad vidensdeling, hvilket er et krav til et gyldigt patent. Derefter at udnytte opfindelsen/patentet kommercielt vil kræve royalties/licens/køb på patentet.

Det er korrekt at det kunne være tilfældet. Det er også derfor at jeg ikke siger at det er bevist at patenter er skadelige for en industri. Men historien har utroligt mange eksempler på at innovationen går ned når patenter bliver indført, og stort set ingen eksempler på at innovation blomstrer efterfølgende.

Når man tænker på de store udgifter både virksomheder og staten har til patentbureaukratiet, giver det så ikke mening at stille spørgsmålet: Hvis vi ikke kan påvise øget vækst som følge af patenter, hvad er så deres berettigelse?

  • 0
  • 0

Alternativet til patenter er jo egentlig forretningshemmeligheder, hvilket jeg tvivler på muliggør "vidensdeling". Patenter offentliggøres på en måde så alle "skilled at the art" kan lave det samme igen. I den grad vidensdeling, hvilket er et krav til et gyldigt patent. Derefter at udnytte opfindelsen/patentet kommercielt vil kræve royalties/licens/køb på patentet.

Mht. vidensdeling, så var det ganske rigtigt et formål med patenter. Men i praksis har det vist sig at være en joke. Patenter bliver i dag enten formuleret så bredt at ingen får noget ud af at læse dem, eller også bliver medarbejdere direkte forbudt at læse dem, da et firma i så fald kan dømmes for forsættelig brud på patenter, i stedet for uforsætteligt hvis de har forbudt deres medarbejdere at læse patenter.

Yderligere vælger firmaer der rent faktisk har en forretningshemlighed der er værd at skjule, at lade være med at patentere ideen og bare holde den hemmelig.

Ideen bag patenter er ikke dårlig, men i praksis opvejer ulemperne fordelene.

  • 0
  • 0

Man udtager kun patenter af een årsag: i håbet om at tjene penge på sin opfindelse.

Enten ved:
1) sælge den patenterede opfindelse

2) 'give en licens' hver gang den patenterede produkt sælges

Derfor har tech-transfer kontorerne selvfølgelig en opgave. Vi skal vel ikke bare forære gode ideer væk !

  • 0
  • 0