Forskere og virksomheder designer et helt nyt energisystem
Et bæredygtigt energisystem frem mod 2050 skal i langt højere grad ses som et hele, hvor el-, varme- og transportsektorerne tænkes sammen, og hvor samspillet med Europa indgår som en naturlig del.
Det mener partnere fra vidt forskellige dele af energisystemet, der med universiteterne i Aalborg og Aarhus i spidsen går sammen om at finde svar på, hvordan en sådan integration mellem sektorer kan ske smartest og billigst muligt.
Læs også: Anbefaling: Sådan integreres energisystemer på tværs af sektorer
Projektet hedder Re-Invest og ifølge projektleder og professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet har de fleste forskere og beslutningstagere indtil nu set på hver energisektor individuelt:
»Vi ser på omstillingen som et komplet redesign af hele energisystemet. På den måde kan vi se, hvordan vi kan udnytte synergierne i det samlede energisystem,« siger han.
Vigtige vejr- og vinddata med
Aalborg Universitet har tidligere - blandt andet i IDA-regi - udarbejdet energiplaner for omstilling til vedvarende energi med stor integration mellem sektorerne.
Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne
Ifølge Brian Vad Mathiesen er det nye ved dette projekt, at man går skridtet videre ved for eksempel at inddrage den omfattende viden, som Aarhus Universitet har om sammenhængen mellem vejr-data og energiproduktion - både i Danmark og i udlandet.
Læs også: 20 procent solceller gør mere gavn i energisystemet end 2 millioner elbiler
Nyt er det også, at man inddrager data fra virksomheder som for eksempel målerfirmaet Kamstrup, der kan bidrage med data og viden om det konkrete el- og varmeforbrug.
Desuden undersøger projektet, hvordan man bedst muligt kan udnytte det eksisterende gas- og fjernvarmenet med tilhørende lagersystemer i en grøn omstilling.
Inddrager samspil med udlandet
»Overordnet kan man sige, at vi i det nye projekt kommer længere ned i detaljen, og at vi bedre bliver i stand til at modellere energisystemet i sammenhæng med, hvad der sker i udlandet. For eksempel hvad der rent teknisk sker, når vi har 60-70 pct. vind og vore nabolande 30-40 pct. vind«, siger han.
Netop udfordringen for forsyningssikkerheden, hvis alle lande har meget vedvarende energi og derfor vil importere strøm i vindstille perioder, behandlede Ingeniøren for nyligt i en artikel.
Læs også: Hvor skal strømmen komme fra på en tåget og vindstille vinterdag?
Én af deltagerne i projektet er HMN naturgas, hvor planlægnings- og udviklingchef Frank Rosager ser frem til at et få klarere billede af gassystemets rolle i fremtidens energisystem:
Udvælger scenarier
»Ud over at levere data skal vi være med til at diskutere, hvilke scenarier det vil være relevant at belyse. Og så er vi også meget optagede af at få kigget på samspillet med udlandet – både på gas og el«, siger FRank Rosager fra HMN Naturgas.
Læs også: Nu har EU's vindmøller større kapacitet end kulkraftværkerne
Reinvest-projektet, der skal vare fire år, har et budget på 27 millioner kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret de 17 millioner kroner.
De 17 partnere er Aalborg Universitet. Aarhus Universitet, Østfoldforskning i Norge, Stanford i USA og Frankfurt Institute for Advanced studies i Tyskland, virksomhederne Danfoss, Kamstrup, EMD International, Haldor Topsøe, Aalborg CSP, HMN Naturgas, Dong Energy, Statkraft, interesseorganisationen Dansk Fjernvarme, MP Pension samt statslige Energinet.dk og Energistyrelsen.
