Forskere: Nye afgifter giver os mere resistent ukrudt
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Nye afgifter giver os mere resistent ukrudt

Det kan komme til at ramme miljøet som en boomerang, at regeringen med en ny afgiftspakke gør de mest miljøvenlige sprøjtemidler billigere og de skrappeste midler dyrere.

Hvis landmændene følger intentionen og i højere grad benytter de miljøvenlige såkaldte minimidler, vil ukrudtet hurtigere udvikle resistens over for midlerne. Sker det, bliver landmændene nødt til at sprøjte større mængder af de kraftigere kemikalier ud på markerne, end der skal til for at forhindre resistensen i at opstå.

»Det risikerer at give bagslag,« siger seniorforsker Solvejg Mathiassen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi. Hun analyserer prøverne af resistent ukrudt fra de danske marker.

Læs også: De tre mest udbredte arter af resistent ukrudt i Danmark

»Landmændene står i et dilemma. Enten gør de, som politikerne siger, og så får de et problem med resistens om nogle år. Eller også tænker de strategisk og lytter, når vi forskere siger, at det er en rigtig dårlig idé at bruge de billige minimidler gang på gang, fordi det på lang sigt er billigere fortsat at veksle mellem midlerne. Men så vil politikerne blive utilfredse og sige, at landbruget ikke gør, hvad de siger,« tilføjer hun.

Selv forventer hun, at landbruget vælger den billigste løsning nu og sprøjter med de mindst miljøbelastende midler.

»Så bliver konsekvensen, at vi får mere resistens, og får vi det, så kan pesticidforbruget blive meget, meget stort. Desuden må landbruget skifte til farligere midler,« advarer Solvejg Mathiassen.

»Vi skal bevare effekten af vores midler, for det vil på lang sigt give lavere pesticidforbrug,« siger hun og understreger, at problemet i første omgang er begrænset til græsukrudt,

Solvejg Mathiassen har været med til at gøre politikerne opmærksomme på resistensproblemerne. Også den tidligere formand for Bekæmpelsesmiddelrådet, professor Jens Streibig fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet, advarer mod de nye afgifter.

»Hvis afgifterne ikke tager hensyn til de biologiske vekselvirkninger, når det drejer sig om miljø og agronomi, så bliver der en skævhed,« siger han og sammenligner med sygdomsfremkaldende bakterier, som er resistente over for penicillin:

»Det er ikke smart at lægge et kæmpe selektionstryk med midler med samme virkningsmekanisme. Så skal naturen nok svare igen, og vi får resistens meget hurtigt. Det skal man bare have haft et års biologi for at vide,« siger han.

En tredje af landets eksperter i resistent ukrudt, landskonsulent Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug, konstaterer, at midler, som bryder resistensen, bliver dyre med de nye afgifter.

»Den landmand, der agerer alene ud fra et økonomisk synspunkt, vil speede resistensudviklingen op. Resistent ukrudt er rigtigt, rigtigt vanskeligt at få væk, når først det er der. Derfor er det utrolig vigtigt for landbruget at holde hus med de midler, der er til rådighed. Både for at forvalte miljøet og for at sikre sig, at de også virker på den lange bane,« siger han.

Også en af Europas førende forskere i resistent ukrudt, Stephen Moss fra britiske Rothamsted Research, advarer Danmark mod de nye pesticidafgifter. Han kan godt forstå vores iver efter at holde grundvandet fri for sprøjterester.

»Men det er dumt ikke at tage med i betragtning, at diversitet i brugen af sprøjtemidler er vigtig,« siger han.

Intet bliver forbudt

I Miljøstyrelsen, som har ansvaret pesticidområdet, understreger kontorchef Lea Frimann Hansen, at ingen midler bliver forbudt med de nye afgifter.

»Hvis landmændene kun bruger alternativer til minimidler en gang imellem, så bliver det ikke meget dyrere. De kan fortsætte med en fornuftig behandling, som forebygger resistens,« siger hun.

»Men hvis de kun bruger de midler, som er billigst, kan vi godt risikere en hurtigere udvikling af resistens. Derfor skal landmændene gennem deres uddannelse og rådgivning finde frem til et fornuftigt sædskifte og anden behandling, der forebygger resistens,« tilføjer kontorchefen.

Lea Frimann Hansen fremhæver, at regeringen snart fremlægger en sprøjtemiddelstrategi, som også skal være med til at sikre imod, at resistent ukrudt spreder sig på de danske marker.

Endnu et eksempel på, at politisk indblanding virker helt anderledes end tilsigtet.
Dumheder begås ikke af onde, men ofte af særligt velmenende politikere...
Resultatet er desværre det samme.

  • 0
  • 0

Povl Vejby-Sørensen. Jeg tror ikke at landbruget hverkend kan eller vil påtage sig et ansvar omkring vores miljø.
Hvis vi f.eks. tager udledningen af kobber gennem svinegylle på landbrugsjorden, har landbruget været medvirkende til, at vi udleder 7 gange så meget af den miljøfarlige kobber som tilladt i Sverige. Se linket:

http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/A...

  • 0
  • 0

Man kan vel undgå en hel del resistensproblemer ved sædskifte, som ikke anvendes - eller i alt fald er kraftigt på retur - i moderne effektivt landbrug. - Men alt dette er forsmagen på endnu større problemer. - Der er ingen vej unden om, at landbrugets metoder mere og mere nærmer sig det økologiske landbrugs.

  • 0
  • 0