Forskere: Nye afgifter giver os mere resistent ukrudt
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Nye afgifter giver os mere resistent ukrudt

Det kan komme til at ramme miljøet som en boomerang, at regeringen med en ny afgiftspakke gør de mest miljøvenlige sprøjtemidler billigere og de skrappeste midler dyrere.

Hvis landmændene følger intentionen og i højere grad benytter de miljøvenlige såkaldte minimidler, vil ukrudtet hurtigere udvikle resistens over for midlerne. Sker det, bliver landmændene nødt til at sprøjte større mængder af de kraftigere kemikalier ud på markerne, end der skal til for at forhindre resistensen i at opstå.

»Det risikerer at give bagslag,« siger seniorforsker Solvejg Mathiassen fra Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi. Hun analyserer prøverne af resistent ukrudt fra de danske marker.

Læs også: De tre mest udbredte arter af resistent ukrudt i Danmark

»Landmændene står i et dilemma. Enten gør de, som politikerne siger, og så får de et problem med resistens om nogle år. Eller også tænker de strategisk og lytter, når vi forskere siger, at det er en rigtig dårlig idé at bruge de billige minimidler gang på gang, fordi det på lang sigt er billigere fortsat at veksle mellem midlerne. Men så vil politikerne blive utilfredse og sige, at landbruget ikke gør, hvad de siger,« tilføjer hun.

Selv forventer hun, at landbruget vælger den billigste løsning nu og sprøjter med de mindst miljøbelastende midler.

»Så bliver konsekvensen, at vi får mere resistens, og får vi det, så kan pesticidforbruget blive meget, meget stort. Desuden må landbruget skifte til farligere midler,« advarer Solvejg Mathiassen.

»Vi skal bevare effekten af vores midler, for det vil på lang sigt give lavere pesticidforbrug,« siger hun og understreger, at problemet i første omgang er begrænset til græsukrudt,

Solvejg Mathiassen har været med til at gøre politikerne opmærksomme på resistensproblemerne. Også den tidligere formand for Bekæmpelsesmiddelrådet, professor Jens Streibig fra Københavns Universitets Biovidenskabelige Fakultet, advarer mod de nye afgifter.

»Hvis afgifterne ikke tager hensyn til de biologiske vekselvirkninger, når det drejer sig om miljø og agronomi, så bliver der en skævhed,« siger han og sammenligner med sygdomsfremkaldende bakterier, som er resistente over for penicillin:

»Det er ikke smart at lægge et kæmpe selektionstryk med midler med samme virkningsmekanisme. Så skal naturen nok svare igen, og vi får resistens meget hurtigt. Det skal man bare have haft et års biologi for at vide,« siger han.

En tredje af landets eksperter i resistent ukrudt, landskonsulent Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug, konstaterer, at midler, som bryder resistensen, bliver dyre med de nye afgifter.

»Den landmand, der agerer alene ud fra et økonomisk synspunkt, vil speede resistensudviklingen op. Resistent ukrudt er rigtigt, rigtigt vanskeligt at få væk, når først det er der. Derfor er det utrolig vigtigt for landbruget at holde hus med de midler, der er til rådighed. Både for at forvalte miljøet og for at sikre sig, at de også virker på den lange bane,« siger han.

Også en af Europas førende forskere i resistent ukrudt, Stephen Moss fra britiske Rothamsted Research, advarer Danmark mod de nye pesticidafgifter. Han kan godt forstå vores iver efter at holde grundvandet fri for sprøjterester.

»Men det er dumt ikke at tage med i betragtning, at diversitet i brugen af sprøjtemidler er vigtig,« siger han.

Intet bliver forbudt

I Miljøstyrelsen, som har ansvaret pesticidområdet, understreger kontorchef Lea Frimann Hansen, at ingen midler bliver forbudt med de nye afgifter.

»Hvis landmændene kun bruger alternativer til minimidler en gang imellem, så bliver det ikke meget dyrere. De kan fortsætte med en fornuftig behandling, som forebygger resistens,« siger hun.

»Men hvis de kun bruger de midler, som er billigst, kan vi godt risikere en hurtigere udvikling af resistens. Derfor skal landmændene gennem deres uddannelse og rådgivning finde frem til et fornuftigt sædskifte og anden behandling, der forebygger resistens,« tilføjer kontorchefen.

Lea Frimann Hansen fremhæver, at regeringen snart fremlægger en sprøjtemiddelstrategi, som også skal være med til at sikre imod, at resistent ukrudt spreder sig på de danske marker.

Endnu et eksempel på, at politisk indblanding virker helt anderledes end tilsigtet.
Dumheder begås ikke af onde, men ofte af særligt velmenende politikere...
Resultatet er desværre det samme.

  • 0
  • 0

Povl Vejby-Sørensen. Jeg tror ikke at landbruget hverkend kan eller vil påtage sig et ansvar omkring vores miljø.
Hvis vi f.eks. tager udledningen af kobber gennem svinegylle på landbrugsjorden, har landbruget været medvirkende til, at vi udleder 7 gange så meget af den miljøfarlige kobber som tilladt i Sverige. Se linket:

http://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/A...

  • 0
  • 0

Man kan vel undgå en hel del resistensproblemer ved sædskifte, som ikke anvendes - eller i alt fald er kraftigt på retur - i moderne effektivt landbrug. - Men alt dette er forsmagen på endnu større problemer. - Der er ingen vej unden om, at landbrugets metoder mere og mere nærmer sig det økologiske landbrugs.

  • 0
  • 0

Hvad med om pesticidtilhængerne valgte en anden vej og gav os mere viden om andre måder at gøre tingene på, gik efter andre mål for udbytteniveauet (der er ikke mangel på føde!) og mindre forurening (det er der alt for meget af!)? Landbruget kunne i stort omfang bruge økologiske metoder eller helt overgå til økologisk dyrkning. Hvad om kornmarken blev bedre leveste for bare nogle af de vilde planter, fugleføde til agerhøne og hare og nytteinsekter (bladlusædere)?

  • 0
  • 0

Artiklen fortæller da netop, at der er veje udenom økologi, nemlig bedre økonomisk mulighed og strategi med at anvende forskellige midler. Økologi vil da i mine øjne kun resultere i færre afgrøder og risiko for flere svampereste mm.

Men afgiftsændringerne stille vel større krav til landmanden om at planlægge sit landbrug på lidt længere sigt.

  • 0
  • 0

Hvad med om pesticidtilhængerne valgte en anden vej

Landbruget kunne i stort omfang bruge økologiske metoder eller helt overgå til økologisk dyrkning.

Det er magthaverne (forbrugerne) der bestemmer hvordan landbruget producerer vores fødevarer.

Alle de varer der kan købes som konventionelt dyrket kan også købes økologisk dyrkede.
Når der ikke er flere økologiske landmænd, er det fordi der ikke er nok forbrugere der vil betale den merudgift der er ved økologi.

Jeg læste en lille undersøgelse, husker ikke hvor, men et hold undersøgere spurgte handelene på vej ind i supermarkeder om hvor meget økologi de købte, senere sammenholdt de det med supermarkeds salgstal, der var solgt under en femtedel af de økologiske varer forbrugerne selv mente de ville købe.

  • 0
  • 0

Hvad er det dog for et paradigme, der ligger til grund for den slags forskning og de medfølgende pressemeddelelser? Man forudsætter, dvs. sætter rammer, der siger, at pesticider SKAL bruges, og at det, som vi har at vælge imellem, er de meget giftige, som ved en bestemt turnus modvirker resistens, og så de mindre giftige, der til gengæld giver resistens. Kan nogen sige "uden pesticider"? Forunderligt, at en der forsker under "kasketten" agroøkologi, kan have den indfaldsvinkel til tingene. Pesticider er i alle tilfælde så langt væk fra "læren om naturens husholdning". Nøjagtig det samme, som at kalde noget bæredygtigt, og så lade det alene handle om økonomi.

  • 0
  • 0

Mange forbrugere køber og flere ville sikkert gerne købe mere økologi, men hvorfor er varen så meget dyrere end konventionelt dyrket? Det er helt OK at vi skal betale en høj pris for økologisk, men det er ikke i orden, at den økologiske forbruger tilmed skal betale for at få ryddet op efter pesticiderne i grundvandet og se på, at vejkanter og andre småbiotoper ødelægges af roundup.

  • 0
  • 0

men hvorfor er varen så meget dyrere end konventionelt dyrket?

Det er den fordi der er væsentligt flere omkostninger ved økologisk dyrkning, der bruges flere arbejdstimer, flere maskintimer, og meget mere brændstof, derudover så er udbyttet ofte lavere end ved konventionel dyrkning.

men det er ikke i orden, at den økologiske forbruger tilmed skal betale for at få ryddet op efter pesticiderne i grundvandet

Det gør den økologiske forbruger heller ikke, tværtimod, så ydes der mest tilskud til økologisk landbrug.

  • 0
  • 0

"Omkostninger" er jo et vidt begreb. Den største omkostning ved ikke at dyrke økologisk er det, som det koster fremtidige generationer. Vi kan nævne i flæng, resistente bakterier, nitrat i drikkevandet, rester af chloredede kulbrinter og lignede "nam", som skader vores børns fertilitet allerede i fosterstadiet. Hvis vi dyrker diverst og med fokus på mindre kød og mere grønt, så er der mad nok . Vi skal væk fra at dyrke planter og arbejde med dyr, som er fremavlet til konventionelt landbrug med ensidig fokus på mængde; og i stedet genopfinde håndværket og de gode planter og dyr, der passer ind i vores biotop og som er naturligt resistente over for sygdomme.

Fjerne ALLE tilskud til fødevareproduktion og brug pengene til at sænke momsen på rene naturlige fødevarer. Lige nu ER det forbrugerne, eller rettere alle borgere, som betaler for, at andre må smide gift i vores fælles natur!

  • 0
  • 0

[quote].. men det er ikke i orden, at den økologiske forbruger tilmed skal betale for at få ryddet op efter pesticiderne i grundvandet

Det gør den økologiske forbruger heller ikke, tværtimod, så ydes der mest tilskud til økologisk landbrug.[/quote]

Desuden:

Hvad bruges afgifterne til?

Pengene, der kommer ind til staten fra pesticidafgifterne, føres delvist tilbage til jordbruget ad forskellige veje, og resten går til forskning mm. Siden 2004 er der besluttet en fast procentfordeling:

83% går til de såkaldte promillemidler under Fødevareministeriet. Her kan erhvervet søge pengene gennem Promilleafgiftsfonden for landbrug, Fonden for økologisk landbrug og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. Her gives hovedparten af afgiftspengene som tilskud til blandt andet produktudvikling, sygdomsbekæmpelse, rådgivning, forskning, uddannelse osv. Resten af de 83% fordeles til medfinansiering af ordningen Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

13,5% går til aktiviteter under Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Heraf anvendes en del til Pesticidforskningsprogrammet, øvrige forskningsprogrammer og diverse udgifter forbundet med godkendelsesordningen for pesticider.

3,5% går til aktiviteter under Pesticidplan 2004-2009.

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/...

  • 0
  • 0

"Omkostninger" er jo et vidt begreb. Den største omkostning ved ikke at dyrke økologisk er det, som det koster fremtidige generationer. Vi kan nævne i flæng, resistente bakterier, nitrat i drikkevandet, rester af chloredede kulbrinter og lignede "nam", som skader vores børns fertilitet allerede i fosterstadiet.

Vi skal helt sikkert drive landbrug på en måde der også tilgodeser fremtidige gennerationer, men omkostningerne på ovennævnte kan ikke regnes med når forbrugeren står ved stemmeurnen (køledisken i supermarkedet), det vil kun medføre nedlukning af dansk landbrug, og deraf følgende import af varer fra lande hvor mængden af "nam" fra produktionen er mange gange højere end her i landet.

Hvis vi dyrker diverst og med fokus på mindre kød og mere grønt, så er der mad nok .

Der er allerede masser af mad, det er ikke det der mangler, igen så er det produktions omkostningerne der bestemmer dyrknings metode.
Det gælder både for produktion af kød, og grønt.
Enhver forbruger kunne spare mange penge ved at spise mindre kød, og mere grønt.
Men vi kan ikke bestemme hvad folk skal spise.
der kunne også spares co2 ved udelukkende at spise lokalt produceret grønt, men jeg tror de fleste vil savne tomater, avocado, apelsiner osv.

Vi skal væk fra at dyrke planter og arbejde med dyr, som er fremavlet til konventionelt landbrug med ensidig fokus på mængde; og i stedet genopfinde håndværket og de gode planter og dyr, der passer ind i vores biotop og som er naturligt resistente over for sygdomme

Alle de afgrøder der findes og alle vores husdyr, ikke længere "naturlige" de er fremavlet til landbrug. Der findes ikke afgrøder der er "naturligt resistente"

Fjerne ALLE tilskud til fødevareproduktion og brug pengene til at sænke momsen på rene naturlige fødevarer. Lige nu ER det forbrugerne, eller rettere alle borgere, som betaler for, at andre må smide gift i vores fælles natur!

[/quote]

Det vil kun gøre en forskel hvis du kan få alle verdens lande til at gøre det samme.

  • 0
  • 0

Husdyr, fremavlet til landbrug er stadig "naturlige", ligesom en opstammet pil stadig er "naturlig". Unaturligt er det at hælde koncentreret kemi-gifte på jorden, uanset et nok så velmenende formål.
En landsbrugsko og en opstammet pil genkendes stadig som genstande der biologisk indgår i kredsløb på linie med den øvrige levende natur. Giften derimod er et fremmedelement i kredsløbet, ingen ønsker den udover bivirkningen at bl.a. slå skadedyr ned.
Økologi er vejen frem, men der skal nok lig på bordet før den siver ind bag pandebrasken hos de store folkemasser.

  • 0
  • 0

Økologi er vejen frem, men der skal nok lig på bordet [b]før den siver ind bag pandebrasken hos de store folkemasser[/b].

Og dér ligger det væsentlige problem.

Før muren blev bygget, stemte folket med fødderne. Selv om Walter Ulbricht forsikrede at der ikke kom nogen mur, var det i hemmelighed aftalt med Chruschtschow den 3. August 1961. 10 dage senere blev muren bygget.
http://de.wikipedia.org/wiki/Berliner_Mauer

Er det den tiltro til foket der ønskes lagt frem? Det skal der mere end floskler til at rette op på. Direkte løgne da slet ikke!

  • 0
  • 0

Kim Sahl. Økologi er ikke nogen løsning. I de kommende 40 år skal der bruges lige så meget mad som i de foregående 10.000 år. Derfor er "økologi" med lave udbytter, store arealkrav og fortrængning af naturarealer ikke nogen løsning. Desuden er den ikke bæredygtig i stort omfang.
Økologi er som en Ford T på Strandvejen en sommerdag: Interessant for entusiaster og spændende håndværk. Men uøkonomisk i brug, belastende for både miljø og klima.

  • 0
  • 0