Forskere: Naturlig fordampning er en overset kilde til vedvarende energi
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Naturlig fordampning er en overset kilde til vedvarende energi

Omkring halvdelen af den solenergi, der absorberes ved Jordens overflade, bruges til at drive fordampningsprocessen.

I de senere år er der udført flere laboratorieeksperimenter, der viser, hvordan man kan udtrække en del af energifluxen fra fordampning og omdanne den til arbejde og eksempelvis elektrisk energi.

Ingen har dog hidtil set nærmere på, hvor stor betydning fordampning kan have som vedvarende energikilde.

Den opgave har forskere fra Ozgur Sahins forskergruppe ved Columbia University i New York nu kastet sig over.

Gevinst: 325 gigawatt og 100 milliarder kubikmeter vand

I en artikel i Nature Communications forklarer de , at op mod 325 gigawatt elektrisk effekt kan generes i USA ved at udtrække energi fra den naturlige fordampning fra søer og reservoirer.

»Det svarer til 69 pct. af den elektriske effekt genereret i USA i 2015,« skriver Ozgur Sahin og Co.

Regnestykket er ikke helt simpelt, for ved at placere en fordampningsdrevet generator i vandet, påvirker man også fordampningsprocessen – så op mod halvdelen af fordampningstabet vil forsvinde.

I alt vil man kunne få næsten 100 milliarder kubikmeter ekstra vand på denne måde.

Det fremhæver forskerne som en yderligere fordel, da der er i mange områder i USA er vandmangel.

Men pynter det?

Eventuelle uønskede effekter heraf kommer forskerne dog ikke ind på i deres artikel. Og systemerne vil næppe ligefrem forskønne naturen, kan man formode.

De økonomiske omkostninger kender vi heller ikke.

Forskerne tillader sig dog at konkludere, at det store potentiale i energi fra fordampning og den mindskede fordampning retfærdiggør, at man bruger yderligere kræfter på at udvikle materialer og enheder, der kan udnytte denne effekt.

Vi måler effekt i watt og energi i Joule eller watttimer. Her er det effekt, det drejer sig om.

  • 13
  • 0