Forskere i Nature: EU's klimaplan er på bekostning af naturen

Det kan godt være, at vi på papiret når i mål med EU´s klimaplan, 'Fit for 55': Altså, at vi skal skære 55 procent af drivhusgasudledningerne inden 2030.

Men det bliver på bekostning af massive naturarealer, naturlig CO2-lagring og biodiversitet i både Europa og udlandet, lyder det fra flere forskere, herunder en tysk, svensk, fransk og amerikansk forsker, der har lavet en analyse af EU-kommissionens plan og udgivet en kommentar i tidsskriftet Nature.

Midlet til at nå målet bliver massiv brug af biomasse.

Forskerne bruger EU-kommissionens egne modeller i deres kritik. Her står der for eksempel, at Europas brug af bioenergi vil blive fordoblet fra 2015 til 2050 og kræve biomasse svarende til det dobbelte af Europas nuværende skovhugst hvert år, samt en otte-dobling af den mængde, vi i dag dedikerer til bioenergi.

Det skal sammenholdes med, at EU-kommissionen, ifølge mediet Euractive, forventer 300 nye bioraffinaderier inden 2030, der skal producerer alt fra bioplast til kemikalier.

I EU-kommissionens egne modeller lyder det, at 20 procent af vores marker i 2050 vil blive brugt til energiafgrøder, samtidig med vi firedobler importen af træ til bioenergi.

Hele øvelsen vil ifølge forskerne markant mindske levestederne til biodiversitet i Europa, store dele af vores græsarealer vil forsvinde, og bioafgrøder vil fortrænge 17 millioner hektar land, som i dag bliver brugt til dyr og fødevarer.

Vi outsourcer vores klima-aftryk

Men Europas biomasse-rovdrift får også konsekvenser langt ud over egne grænser, mener forskerne.

Vores import af biomasse er en outsourcing af Europas CO2-aftryk. Og det er den skjulte bagside af EU´s klimaplan, lyder kritikken.

I EU er skovarealet udvidet med mere end 13 millioner hektar siden 1990, men til gengæld har vores import af landbrugsprodukter ført til en afskovning uden for Europa på 11 millioner hektar.

Kritikken af outsourcing er skovforskeren Niclas Scott Bentsen principielt enig i:

»Hvis vi ser på EU's forbrugsbaserede klimaregnskab, så har vi også outsourcet klimaaftryk til andre lande. Det er i høj grad til Kina og andre lande i Asien, hvor vi får produceret mange af de produkter, vi forbruger,« siger Niclas Scott Bentsen, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) på Københavns Universitet.

Han minder dog om, at vi i Danmark har vedtaget - med Klimaloven 2020 - at ‘tiltag, der skal anvendes for at reducere udledningen af drivhusgasser, skal medføre reelle indenlandske reduktioner, og sikre at det danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for Danmarks grænser.’

Vi løber hurtigt tør for plads

Ifølge forskerne i Nature er årsagen til biomasse-rovdriften især, at energi fra biomasse stadig betragtes som kulstofneutralt.

»Ved at behandle biomasse som CO2-neutral bliver der skabt incitament til at fælde træer og omlægge landbrugets plantebaserede fødevareproduktion til bioafgrøder,« lyder det fra forskerne.

De retter også en kritik af de lempelige regler for biobrændstoffer i EU´s klimaplan, der optager naturarealer til for eksempel fødevarer.

Samme kritik kom for nylig fra tænketanken Agora Agrar og talspersonen Harald Grethe, professor i landbrugsøkonomi og udvikling ved Humboldt University i Berlin.

Den samlede kritik af EU´s klimaplan kan opsummeres til, at planen ikke tager højde for, at tingene hænger sammen.

Landbrugsdyr, fødevareafgrøder, biobaserede kemikalier, bioafgrøder vil alle bruge skov og natur, og om vi bruger det i Europa eller udlandet er et fedt for klimaet.

Derfor skal vi gøre alt for at mindske presset på naturarealerne, og det simpleste greb er at spise mindre kød og mælkeprodukter, lyder analysen fra forskerne.

Voksende befolkninger verden over skaber med de nuværende fremskrivninger behov for 40 til 60 procent flere afgrøder og 70 procent mere mælk og kød frem mod 2050.

Selv hvis forskerne medregner, at landbruget bliver stadig bedre til at øge udbyttet af de enkelte afgrøder, så vil der blive brug for at areal svarende til 1,5 gange Indien - alene til mad. Bioafgrøderne kommer oveni.

Beregn CO2-aftrykket fra både import og eksport

Ifølge forskerne er EU nødt til at bruge regnemetoder, der afspejler brugen af landarealer ved import og eksport af landbrugsprodukter. Hvis EU's import lægger beslag på større arealer end eksporten, så er EU i minus.

Forskerne foreslår, at EU bruger en regnemetode kaldet Carbon Opportunity Cost, hvor man estimerer mængden af tabt kulstof per år ved at producere et ton af en bestemt afgrøde eller landbrugsdyr - delt med 35 år.

Det giver samtidig en indikation af, hvor meget kulstof, der kan lagres, hvis europæerne konsumerede et ton mindre af en bestemt fødevare.

Ved brug af Carbon Opportunity Cost, så kommer forskerne frem til, at EU-landene alene på fødevareområdet har underskud i CO2-regnskabet på 393 millioner CO2-ækvivalenter om året, fordi importen har et større aftryk end eksporten. Her er medregnet soja til svineproduktion, vegetabilske olier, kaffe, kakao osv.

Og kød- og mælkeforbruget er et af de oplagte steder at sætte ind, lyder det.

Europa bør kompensere for ulandes vækst

Den gennemsnitlige europæer indtager fire gange mere kød og mælk end den gennemsnitlige person i ulande, hvor indtaget ventes at stige.

Det er forskernes holdning, at europæerne må prøve at kompensere for væksten uden for EU.

Hvis Europa blot skar 17 procent i sit indtag af animalske produkter, så ville det frigive næsten 30 procent landbrugsjord, svarende til 28 millioner hektar eller et område på størrelse med Polen.

En af årsagerne er den store import af soja fra tropiske områder, der er skyld i et stort CO2-udslip.

Og yderligere 17 millioner hektar kunne frigives, hvis Europa fortsat øger sine høstudbytter og ruller forbruget af biobrændstoffer tilbage til 2010-niveau.

En sådan reformation af Europas landarealer vil give mere plads til både bioenergi-afgrøder, mere biodiversitet, og lagring af CO2 i større skovområder, lyder det.

Skovforsker Niclas Scott Bentsen savner dog et svar fra forskerne på, hvordan vi skal lykkes med at ændre folks kostvaner i en mere plantebaseret retning:

»Det er oplagt, at Europa kunne reducere sit klima og arealaftryk ved at blive fattigere, men det står ikke på mange politikeres dagsorden. Og så er vi tilbage ved det etiske spørgsmål: Hvad er europærernes retfærdige andel af verdens ressourcer?«