Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Forskere fra MIT vinder første slag om patent på gensaks

Forskere fra Broad Institute på MIT (Broad) kunne sammen med forskere fra Harvard igår ånde lettet op. Den amerikanske patentmyndighed, U.S. Patent Trial and Appeal Board, afgjorde nemlig onsdag d. 15. februar, at forskerne fortsat kan beholde sine nuværende patenter på genredigeringsværktøjet Crispr. Det skriver Nature og Science.

Sagen blev indledt tilbage i marts sidste år, efter forskere fra University of California (UC) med Jennifer Doudna i spidsen hævdede, at MIT- og Harvard-forskerne anført af Feng Zhang fra Broad har fået patent på de californiske bioteknologers opdagelse. Konflikten opstod, da forskerne fra UC var de første til videnskabeligt at dokumentere og ønske patent på opdagelsen af selve Crispr-teknologien, mens forskerne fra Broad var de første til at dokumentere og modtage patent på brugen af teknologien på eukaryote celler (dyreceller).

Læs også: Analyse: Sådan kom to forskergrupper op at toppes om patentet på at klippe i vores dna

Spørgsmålet er derfor, hvorvidt et patent på selve teknologien er hævet over et patent på brugen af teknologien i en bestemt henseende, som de californiske forskere hævder, og med hvilken de ønsker at få den fulde patent på teknologien. Her er patentdomstolens afgørelse klart til Broad-instituttets fordel:

'Broad har overbevist os om, at parterne gør krav på adskilte patenterbare emner,' lyder første sætning i patentmyndighedens resumé af afgørelsen, med hvilken begrundelse de lægger UC's klage ned. Det fremgår dog også, at afgørelsen hverken annullerer eller endeligt afviser hverken UC's eller Broads patentkrav.

Læs også: Retssag om banebrydende genteknologi får danske forskere til at tøve

Sådan virker Crispr. Illustration: MI Grafik

Kan få betydning for fremtidig forskning

Det er endnu usikkert om, Jennifer Doudna og hendes kollegaer ønsker at anke sagen til den amerikanske appeldomstol, men den oprindelige patentansøgning fra det californiske universitet ligger ifølge Nature fortsat til at skulle behandles.

Læs også: Novozymes i samarbejde med kinesiske forskere om kontroversielt genredigeringsværktøj

Uden en afgørelsen om de to stridende parters patenter, er der derfor stadig usikkerhed om, hvem der skal krediteres, når forskere verden over benytter den omdiskuterede gensaks til brug i eukaryote celler.

Læs også: Saksen til at klippe i fostres gener er blevet en tand skarpere

En afgørelse, hvor UC havde fået rettighederne alene, ville gøre det klart, at de californiske forskere skulle have fortjenesten på teknologien via en licens. Nu kan der opstå den risiko, at forskere skal betale licens til flere forskellige parter, fordi der er overlap mellem patenterne, lyder vurderingen fra advokat med speciale i patentdomme ifølge Nature.

På nuværende tidspunkt er der ifølge Science afgivet 50 patenter relateret til Crispr-teknologien, hvoraf Broad-institutet har de 14. Men så længe det er usikkert om University of California anker sagen, og hvad udfaldet af deres patentansøgning bliver, må verdens bioteknologer og genforskere fortsat leve med usikkerheden omkring brugen af værktøjet.