Skyldes kræft, diabetes og andre livsstilssygdomme ikke bare for meget mad og for lidt aktivitet, men også de miljøgifte, som måles i millionte- eller milliardtedele i vores blod, og som ophober sig i vores organer livet igennem?
Det spørgsmål stiller en række forskere sig selv, efter at flere og flere undersøgelser peger på, at selv i så små koncentrationer er miljøgiftene skadelige. Senest har danske forskere været med til at eftervise, at PCB giver lavere fødselsvægt.
»Det er en øjenåbner, at stoffer i så små mængder kan betyde noget. Det er klart, at vi må spørge, om man kan analogisere til alle de andre stoffer, vi er udsat for,« siger professor Jens Peter Bonde, formand for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og hovedforfatter på artiklen om PCB og fødselsvægt.
»Det moderne menneske er udsat for ganske mange forskellige kemiske stoffer. Nogle af dem er blevet forbudt, men andre er stadig tilladt. Vi er nødt til at tage det vældigt alvorligt, selvom det ikke er sikkert, at de har samme skadevirkning som PCB,« mener han.
Et nedbrydningsprodukt fra sprøjtegiften DDT, som også er undersøgt, viste sig således ikke at give nedsat fødselsvægt, selv om koncentrationerne i blodet var højere end PCB.
Forskerne er særligt ude efter de såkaldte persistente miljøgifte, som ophobes i miljøet i mange årtier. Ud over PCB og dioxin gælder det bromerede flammehæmmere og en række fluorforbindelser. Nogle, men langtfra alle, er forbudt.
»Problemet er, at vi altid kommer bagefter med vores stramninger. Vi taler om persistente stoffer, som er syntetiseret af mennesker. Det kan meget nemt gå galt at slippe dem løs i naturen. Så skal vi senere ligge og bokse med at reducere eksponeringen for dem,« siger overlæge Pál Weihe fra Færøernes Sygehusvæsen.
Han påpeger, at selv hvis vi forbyder f.eks. fluorforbindelserne nu, så vil der ske en meget langsom reduktion i naturen:
»De vil være her i en menneskealder. Mindst.«
Seniorforsker Gunnar Toft, Aarhus Universitet, understreger, at hvis forskerne viser, at et stof har en skadelig virkning, så bliver det forbudt.
»Så laver industrien noget, der minder om det, og derefter finder vi ud af, at det har samme skadelige effekter,« siger han.
Eksempelvis findes der over 1.000 fluorforbindelser, som benyttes i alt fra Gore-Tex-jakker til papemballage.
Mange stoffer, herunder PCB, ophobes i fødekæden, og særligt fede fisk er udsat. Alligevel fastslår Pál Weihe, at færingerne ikke skal holde op med at spise fisk. Den marine kost er så sund for de færøske mødre, at den opvejer den lavere fødselsvægt, som PCB i blodet giver. Kun grindespækket, som er mest forurenet, skal de holde sig fra.
Ifølge Allan Astrup Jensen, selvstændig miljørådgiver og medforfatter til en lang række rapporter om miljøgifte, viser sagen om PCB, at det er utilstrækkeligt at forbyde en miljøgift. PCB har været forbudt i 35 år, men udgør stadig et stort sundhedsproblem.
»Ingen tænkte dengang over, at PCB sad ude i bygninger, og at det derfra ville dampe af til indeluften og ende i beboernes blod samt forsvinde ud i miljøet,« siger han.
Persistente miljøgifte kan måles i så godt som alle levende skabninger overalt på Jorden, men koncentrationen svinger naturligvis. Allan Astrup Jensen er overbevist om, at de er en medvirkende årsag til livsstilssygdomme.
»Leveren er skraldespand for alle de her stoffer. De påvirker stofskiftet af både næringsstoffer og fremmedstoffer og danner flere af de farlige stofskifteprodukter. Desuden bliver næringsstoffer nedbrudt og udskilt af kroppen. Det gør de her stoffer ikke,« understreger han.
Ifølge Allan Astrup Jensen giver miljøgiftene i de koncentrationer, vi er udsat for, normalt ikke kræft i sig selv. Men de medvirker til, at flere sygdomme kan udvikle sig. Han peger på, at selv om vi lever stadigt mere efter sundhedsanbefalingerne, så stiger forekomsten af kræft, der har overhalet hjerte-kar-sygdomme som den største dræber herhjemme:
»Mange siger, at det er spekulation, men det er det ikke. Der er mange undersøgelser, som sandsynliggør, at hvis vi ikke havde haft den suppe af stoffer, så havde vi heller ikke set stigningen i livsstilssygdomme.«
»Der er noget ravruskende galt, men det er svært at holde styr på alle de stoffer og alle de forskningsartikler, der kommer hele tiden. Og det er svært for det politiske system at indrømme, at der er et problem, som ingen umiddelbart kan løse,« siger han.
Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet, konstaterer, at en del studier støtter Allan Astrup Jensens teori om miljøgifte som medvirkende årsag til livsstilssygdomme.
Hun kalder samspillet mellem stofferne for 'super-komplekst' og nævner, at PCB hæmmer immunsystemet. Det betyder, at der med PCB i blodet kan være større risiko for at få kræft ved kontakt til andre og kræftfremkaldende materialer.
»En cocktail af mange forskellige kemiske stoffer sejler rundt og ophober sig i kroppen. Tilsammen virker de stærkere end hver for sig,« siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.
