Forskere: Miljøfrygt for skifergas er overdrevet

Frygt for udslip af kemikalier, luftforurening, påvirkning af naturområder og radioaktive materialer i undergrunden. Det er nogle af de potentielle negative konsekvenser ved skifergas, som bekymrer danske fagfolk mest.

Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt medlemmerne af de energi- og miljøtekniske udvalg i foreningen.

Men spørgsmålet er, hvor reel risikoen er, for at noget vil gå galt. En af de få danske eksperter, der har erfaring med produktion af olie og gas fra skiferformationer, finder bekymringen ovedrevet.

»Skifergas er bare gas som al anden naturgas, men produktionen er anderledes, end hvad Danmark har prøvet før, og stiller nye, større krav til myndighederne – blandt andet fordi den foregår på land, hvor konsekvenserne af et uheld vil være større. Med den bedst mulige teknologi og klare lovkrav kan du minimere risikoen, men selvfølgelig aldrig udelukke den,« siger Per Kent Pedersen, der er lektor ved University of Calgary og har 14 års erfaring med canadisk skifergas og -olie.

I øjeblikket jagter internationale selskaber konventionel gas og olie flere steder i Danmark, herunder i Midtjylland samt på Lolland og Falster. Det sker, uden at ret mange har lagt mærke til det. Energiselskabet Total og Nordsøfondens skifergasefterforskning i Nordjylland og Nordsjælland skaber derimod stor opmærksomhed og usikkerhed i offentligheden. Senest valgte et flertal i Frederikshavns byråd historisk at gå imod en indstilling fra forvaltningen om at give tilladelse til den første prøveboring på dansk grund og krævede i stedet en fuld VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for prøveboringen.

Den nye undersøgelse fra IDA viser, at det ikke kun er lokalpolitikere og naboer til borepladser, der er i tvivl om konsekvenserne og frygter for uheld ved skifergas. Ingeniørerne peger især på risikoen for forurening af drikkevandet, ligesom påvirkningen af naturområder og risiko for luftforurening giver anledning til bekymring.

»Indvinding af skifergas i Danmark rejser en masse relevante spørgsmål om den danske energipolitik. At tage stilling til skifergas handler om, hvordan man prioriterer en række forskellige forhold, herunder også de miljømæssige konsekvenser, der kan være ved udvinding af skifergas,« siger Frida Frost, formand for IDA.

Frygt for fracking

I den danske debat er det ofte den særlige indvindingsmetode kaldet hydraulisk frakturering eller fracking, som giver anledning til frygt. De amerikanske miljømyndigheder er ved at undersøge konsekvenserne af fracking, men flere rapporter og analyser fra USA peger på, at fracking ikke udgør en risiko. Slet ikke i Danmark, hvor der vil være mere end 3.000 meter mellem drikkevandslag og skiferformationer. Uheld og ulykker kan dog ske andre steder i forbindelse med både fracking og produktion, eksempelvis hvis materialerne ikke er gode nok, eller hvis der sjuskes med brønddesign, fortæller Per Kent Pedersen.

»For mig at se ligger de største miljøfarer dog ved lækager fra spild på overfladen, ved ulykker og ved konstruktionen af boreområdet. Den type risici kan minimeres med teknologi og lovkrav, men kan i sagens natur ikke udelukkes,« siger den danske ekspert.

Det synspunkt får opbakning fra en af USA’s førende eksperter i skifergas og -olie, professor Mukul Sharma fra University of Texas i Austin.

»Vi skal passe på, og det gør vi. Men al menneskelig aktivitet indebærer risici. Det, vi skal, er hele tiden at gøre alt tænkeligt for at reducere risikoen for uheld,« lyder det fra Mukul Sharma.

Han påpeger, at der er sket meget fra de første skiferbrønde i USA til de moderne indvindingsmetoder. Især har industrien de seneste fem år arbejdet meget for at reducere det logistiske fodaftryk, blandt andet ved at bruge horisontale boringer, så man kan have adskillige brønde på samme produktionsplads. Samtidig gør man meget for at reducere vandforbruget, blandt andet ved at bruge gasser som alternativ, påpeger han.

»Det er ekstra vigtigt i tætbefolkede områder som Europa og kræver detaljeret planlægning og omhyggeligt teknisk arbejde. Men i USA har vi vist, at man sagtens kan producere gassen midt i byområder,« lyder det fra Mukul Sharma.

Men overfladespild og fejl på brønde er ikke den eneste risiko. Blandt de typer af potentielle problemer, der optager fagfolkene i IDA-undersøgelsen, er risikoen for udslip af luftforurenende stoffer i forbindelse med produktionen af gassen samt indhold og håndtering af radioaktive stoffer i skiferlagene. Det første vil bero på den konkrete sammensætning af den nordjyske gas, hvor eksempelvis et højt indhold af svovl vil stille store krav til korrosionsmodstand i materialer. Det har tidligere givet problemer i Canada, men før man har taget prøver af gassen, er det svært at gisne om de potentielle konsekvenser, siger Per Kent Pedersen.

Noget andet bliver håndteringen af radioaktive materialer. I en række svar på spørgsmål fra Folketinget dateret 24. april skriver klima-, energi- og bygningsministeren, at der tidligere er fundet radioaktive stoffer i to boringer i den såkaldte alunskifer på dansk grund. De målte mængder var dog markant lavere i Danmark end i samme formation i Skåne, hedder det.

»Naturligt forekommende radioaktive stoffer er en risiko i forbindelse både med boring i skiferlag og produktion af olie og gas i Nordsøen, men vi tager de nødvendige forholdsregler for at minimere risici i den forbindelse,« siger civilingeniør Søren Frederiksen, der arbejder med blandt andet skifergas for Energistyrelsen.

Det inkluderer blandt andet, at Total skal lave en sikkerhedsanalyse, som sandsynliggør, at en eventuel frakturering kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø, før styrelsen giver tilladelse til at frakturere undergrunden.

Radioaktivitet kan stoppe showet

På baggrund af sine erfaringer fra Canada mener Per Kent Pedersen, at det er afgørende for et begynderland som Danmark, at man har en særlig myndighed, der er rustet til opgaven med ukonventionelle ressourcer – ikke mindst for at sikre miljøet, hvis der kommer egentlig produktion.

»Lige nu er der bare tale om en efterforskningsboring i Danmark. Det er ukompliceret. Hvis der bliver tale om produktion, bør der være en særlig myndighed, der har kompetencer og viden om produktion fra ukonventionelle felter til at kontrollere energiselskaberne og deres udbygningsplaner,« siger Per Kent Pedersen.

Søren Frederiksen mener, at de danske myndigheder sagtens kan håndtere både efterforskning og en eventuel produktion af skifergas.

»I mere end 130 boringer i Nordsøen er der udført frakturering for at producere olie og gas fra tætte kalklag, og på land er der siden 1980’erne boret flere end 50 dybe boringer. Alle er blevet myndighedsbehandlet. Endelig har vi erfaringer fra gaslagrene på land og de geotermiske anlæg,« siger Søren Frederiksen.

Total garanterer over for Ingeniøren, at selskabet vil følge alle danske krav og leve op til best practice for industrien i alle henseender af en eventuel skifergasproduktion. Selskabets danske projektkoordinator, Henrik Nicolaisen, oplyser, at eksempelvis store mængder radioaktivt materiale kan vise sig at blive en showstopper for skifergas i Danmark. Det samme kan for højt indhold af CO2 i gassen, for meget vand i undergrunden eller flere andre ukendte faktorer.

»Vi forventer ikke at finde radioaktive materialer, men sker det, vil de blive behandlet efter forskrifterne,« lyder det fra Henrik Nicolaisen.

Skifergas

Produktprisen 2013 Skal Danmark udnytte skifergassen i undergrunden eller ej? Beslutningen kræver indsigt i tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. Ingeniøren dækker emnet hele vejen med artikler og debatmøde. Følg hele skifergas-dækningen her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Grådighed mod fornuft. højrefløj mod venstrefløj og venstrefløjen er for flinke til at klart melde ud at der ikke er plads til højrefolk i et stabilt samfund så den grådige idioti får lov at fortsætte som den har gjort indtil nu og yderligere risikerer den eneste planet vi har.

  • 2
  • 10

Hvis den globale opvarmning skal holdes under de kritiske to grader, skal mindst halvdelen af de kendte fossile reserver forblive under jorden. Det er i forvejen et meget kompliceret mål at opfylde. For at bruge en understatement. Hvis man nu også vil udnytte nye, utraditionelle kilder som skifergas bliver opgaven helt umulig. Det er vigtigt at tage de direkte miljøproblemer i betragtning, men det må ikke tilsløre konsekvenserne for de overordnede klimaproblemer. I en samlet betragtning bliver konklusionen, at der slet ikke skal bruges penge til at fremme skifergas. Desværre er det ikke den sunde fornuft, der bestemmer, men pengemagten.

  • 4
  • 9

og venstrefløjen er for flinke til at klart melde ud at der ikke er plads til højrefolk i et stabilt samfund så den grådige idioti får lov at fortsætte som den har gjort indtil nu og yderligere risikerer den eneste planet vi har.

Ja, vi var jo en hel del mennesker, der regnede med, at en radikal socialistisk ideologi, der teoretisk satte mennesket og dets reelle behov i centrum fremfor økonomi, automastisk ville skabe et samfund med en god materiel fordeling og uden rovdrift på naturresurser.

De fleste af os har måttet erkende, at de steder i verden, hvor dette har været/stadigt er realiseret er katastrofale på begge måder. - Samtidigt at i hvert fald demokratiske liberale stater har været overraskende gode til at justere kursen den rigtige vej.

  • Så jeg synes faktisk, du i et forum, der bygger på saglighed, skulle overveje, om dine totalt usaglige og totalt poliske propagandaforsøg har noget at gøre her.

Mvh Peder Wirstad

  • 12
  • 4

Det bliver ofte - i god overensstemmelse med at den tidligere revolutionære venstrefløj er blevet “miljøværnere” og fortsætter sin “bashing” af det vestlige samfundssystem med det - fremført, at vi ikke kan skylde på de fattige landes forbrug og klimaudslip, fordi de bruger ⅕ af, hvad vi gør per indbygger.

Lad os tage udgangspunkt i de 3 millioner danskere, der var i 1930, og sammenligne dem med 3 millioner Nigerianere samme år: Danskernes efterkommere er nu blevet 6 millioner, og de bruger godt nok de samme resurser som de 30 millioner, nigerianerne er blevet til.

Det er meget veldokumenteret - og et svineheld - at befolkningsvæksten stopper, når velstanden er blevet så stor, at kvinderne får uddannelse og den sociale- og helsemæssige sikkerhed bliver stor nok til at planlægge sit liv. (Google Hans Rosling og se hans glimrende foredrag) Derfor vil danskerne stadigt bare være 6 millioner i 2040 - hvis man ikke får en del indvandring af sultende “nigerianere” - mens Nigerianerne vil være mindst 60 millioner. - Og fortsætte at fordobles indtil de får samme levestandard som os. - De 3 millioner fra 1930 vil altså i bedste fald bruge 10 gange så mange resurser som os i 2040erne!!!

Jeg ved godt, at traditionel u-hjælp ikke virker, men at en skøge som præsidenten på Maldiverne tager opmærksomheden fra problemet med de virkeligt fattige er en katastrofe for vor fælles fremtid.

Alt skal sættes ind på at integrere de fattigste i vor vestlige livsstil og samfundsstruktur, så subsistensjordbrug og anden “pittoresk og charmerende” fattigdom ophører - og dermed befolkningsvæksten. - Og så udvikler vi os hen af vejen til et større åndeligt og mindre materielt forbrug. - Det sker allerede. Mvh Peder Wirstad

PS: Jeg har tilladt mig at reposte et tidligere indlæg, fordi det næsten er nødvendigt.

Jeg giver da Niels I. Meyer (hvis bog sammen Med Helveg Pedersen og Willy Sørensen jeg læste med stor interesse og sympati) ret i, at det ikke er den teoretisk mest fornuftige verdensorden, der råder. - Om den så kan kaldes "den sunde fornuft" er en anden sag.

  • Det, der råder i den store verden, er menneskets fundamentale behov og psykologi. - Det har kun medført større lidelser, når man hatr prøvet at overstyre dem.
  • Desværre!!!
  • 10
  • 2

Investering i fracking er baseret på forventning om profit. Uden forhåbning om profit vil investorerne vende sig bort (se f.eks. akraft-investeringerne i England). Det kunne i denne kontekst også være interessant at vide hvilke omkostninger aktiviteten kan forventes at pålægge resten af samfundet. Det er det jo forureningssnakken handler om.

Det liberales præsteskabs tro på at det uregulerede frie marked kan løse vore problemer ("den usynlige hånd") hviler på følgende forudsætninger:

a. At udbud og efterspørgsel er i balance b. At alle købere og sælgere har adgang til komplet viden om markedsforholdene c. At alle købere og sælgere agerer økonomisk rationelt d. At alle markeder er i perfekt konkurrence e. At der ikke er er eksterne omkostninger

Disse forusætninger er ALDRIG opfyldt, som regel ikke engang tilnærmelsesvis. Alligevel forsøger "man" at bilde os ind at "hvad der er godt for firmaet er godt for alle." Den liberalistiske ideologi (Adam Smith) (mis)bruges med svulstige og salvelsesfulde ord til at narre folket og gøre det fattigt på de fås bekostning. Således bliver udsigterne til fede profitter for investorerne på gasudvinding talt op til at være en fed fidus for samfundet. Selvom det er accepteret (dog ikke af alle - jeg ved det) at vejen frem er udfasning af de fossile brændsler, slipper vi alt hvad vi har i hænderne hvis der bliver fundet olie, kul eller gas under vore fødder. Nu skal der tjenes penge.

Men global opvarmning er en markedsfejl, et klokkeklart eksempel på at det uregulerede marked ikke fungerer hvis der er eksterne omkostninger i forbindelse med aktiviteterne (energiproduktion). Mao, markedet kan ikke af egen kraft forhindre klimaændringerne, men skal reguleres (skatter, afgifter, lovgivning) således at investorerne agerer på en måde der ikke er i konflikt med samfundets grundlæggende interesser.

De eksterne omkostninger kan ikke uden videre gøres op i penge. Der repræsenteres mere håndfast af risiko. Hvis man vil pålægge firmaer at påtage sig ansvaret for at dække de eksterne omkostninger, vil man se dem foretage en risikoanalyse og på det grundlag beslutte om de alligevel vil investere. Hvad er risikoen for eksterne omkostninger ved fracking? Hvordan vil og kan man minimere dem? Hvad vil industrien sige og gøre at hvis man kun giver udvindingstilladelse hvis den påtager sig hele den økonomiske ansvar for miljøskader, grundvandsforurening, luftforurening osv. som følge af aktiviteterne - i stedet for at lægge omkostningerne over på samfundet? Mon ikke det ville sænke investeringstempoet tempoet en anelse, ikke mindst i betragtning af at vi (samfundet) ikke har brug for fracking. Vi mangler jo ikke energi, kun rene teknologier. Det behov kan fracking ikke dække. Men det kan andre teknologier. Gør dem attraktive at investere i (dvs beskat forurening) og problemet bliver løst (ren energiforsyning)

Her er en artikel om fracking i USA: Fracking: Anatomy of a Free Market Failure

som undersøger problemet. http://realclimateeconomics.org/wp/archive...

Se iøvrigt også: http://ing.dk/artikel/det-nye-oligarki-sid...

  • 4
  • 5

Jeg fik for en tid tilbage på puklen for ikke at dokumentere en “bisætning” om, at ingeniører havde en tendens til at blive idealister i politiske spørgsmål - i den grad de i det hele taget involverer sig i politik.

Der har her ellers været flere artikler om at autisme er en ingeniør”sygdom”, at ingeniører er “nørdede” - og at de i mindre grad end andre højtuddannede beskæftiger sig med praktisk politik. - Desuden burde det være let at forstå, at ingeniører fokuserer på løsninger, hvor alle dele er der for samme (ideelle) formål.

Selvom det (desværre) er en tiltagende dansk “sygdom”, så synes dette debatsite at tiltrække idealister, der - hvis de ikke kan få “det ideelle” - melder sig ud og kun påpeger fejl ved det bestående - uden for øvrigt at dokumentere et velfungerende alternativ. - Politik er at skabe et samfund, hvor alle “mærkelige” mennesker finder tilnærmelsesvis samme grad af muligheder for at udfolde sig - og helst på en positiv måde. - Da polarisering med destruktive kampe og “udmeldelser” af samfundet altid er mere uheldig en de fleste “markedsfejl” og andre “fejl”, må en politiker være pragmatisk.

En ingeniør, derimod, må udforme en bro, så den er optimal og sikker. - Hvis han ikke kan det - eller ikke får frihed til det - så må han erklære, at det ikke kan lade sig gøre. - Han kan ikke være med på noget, der “måske holder”. - Da må man fortsætte at sejle over. - En del debattører på dette ingeniørsite burde lære sig at forstå, at man ikke bare kan sige “så kan det også være det samme”, når det gælder et samfund. - Det må fungere uanset - og den største “markdsfejl” er anarki - som f.eks. i Somalia. - “ Det bedste er det godes værste fjende ” kan man åbenbart kun ustraffet sige her, hvis man arbejder med et “meningsløst” projekt som CS ;-)

Mvh Peder Wirstad

  • 5
  • 2

Selvom det (desværre) er en tiltagende dansk “sygdom”, så synes dette debatsite at tiltrække idealister, der - hvis de ikke kan få “det ideelle” - melder sig ud og kun påpeger fejl ved det bestående - uden for øvrigt at dokumentere et velfungerende alternativ.

I sig selv en påstand som, på trods af den indirekte og generelle fortællestil, synes at mangle et minimum af retfærdig dokumentation. Ikke mindst når - hvis man forstår Peders subtile hentydninger - der netop synes at være gjort et behjertet forøg på at pege i retning af et alternativ. Derfor en noget ussel beskyldning som jeg tillader mig at tage personligt på trods af Peders indirekte tale.

Men at Peder er idealist er der vel ingen der kan være i tvivl om. Kunne han redde hele verden gør han det hjertens gerne. Fra ungdommens maoisme til alderdommens libertarianske cornucopisme (jeg håber Peder tilgiver at jeg sætter etiketter på ham) har han hele tiden altruistisk forsøgt at bidrage til det bedste og forhindre det værste. Kun måden at se verden på har forandret sig, men Peder har stadig altid ret og andre tager stadig altid fejl. Det står uafviseligt fast.

Hvis Peder føler sig modsagt er det derfor ifølge Peder et klokkeklart tegn for at folk må være syge, mærkelige, destruktive osv. Menneskene er jo svage og generelt usympatiske, havde det ikke været for Peder selv ville Peder nok overveje helt at opgive menneskene, men at vi har Peder giver trods alt grund til håb. Så der er virkelig ingen grund til at forholde sig til andres anskuelser, de er jo per definition syge, sære og destruktive. Det er ikke nogen ukendt debatstrategi og leder tanken hen på sovjetstatens indespærring af politiske modstandere i sindssygehospitaler.

Peder, som fra selv at have været syg, mærkelig og destruktiv dengang i sin ungdoms vanvid, nu har set lyset (jf Paulus, ApG 9:1-20) og er blevet sund, normal, konstruktiv, kan på grundlag af sine dybe livserfaring der som en piedestal hæver ham op i den krystalklare luft, overskue den hele verden og kaste sine nedladende fordømmelser ud så laverestående og nedrige individer må krympe sig, det være sig nordmænd (generelt), danskere (undtagen bønder), ingeniører (undtagen dem der holder kæft og gør deres arbejde som de er betalt til uden at stille spørgsmål).

Det er kendt at man ikke må være personlig i debatten, men godt kaste skarn over grupper (jøder måske undtaget) blot man holder sig i generaliserende vendinger - en regel jeg i øvrigt har noget svært ved at forstå fornuften i. Men det er vanskeligt at reagere på Peders indlæg, fordi han er så optaget af at rakke ned på andre og stille sig selv i positur at han helt undgår at holde sig til sagen - eller som man siger - gå efter bolden. Det ville fra mit synspunkt være langt bedre og mere modent hvis Peder ville stå på mål for sine synspunkter i stedet for at kategorisere andre i grupper i forhold til om han kan lide deres synspunkter eller ej.

  • 2
  • 3

Hvor hyggeligt, at alle "de gode gamle" pludselig kommer på banen igen! Men I slipper for nemt om ved det (de fleste!). Det er så nemt at skrive, hvad vi IKKE skal! - men meget lidt om, hvad vi så SKAL. Ikke kul, ikke olie, ikke naturgas - og nu heller ikke skifergas. Når vi så heller ikke må foreslå/udnytte kernekraft, og vind- og sol-energi som bekendt kun giver væsentlige bidrag mindre end halvdelen af tiden, så er det ikke så mærkeligt, at ministeren har svært ved at lave en klima- og energiplan, der kan give os høj forsyningssikkerhed til en acceptabel pris. Egentlig har jeg et forslag, der ville opfylde de traditionelle krav til el- og energiforsyningen..... - men det blev straks strøget af censuren.

  • 3
  • 1

Nordjyske skriver om skifergas i dag

se link

http://www.nordjyske.dk/nyheder/frederiksh...

Tidsplan 2013:

Skifergas projektet skal nu i såkaldt foroffentlighedsfase fra 12. juni 2013 til 10. juli 2013.

Forslag og bemærkninger, der kommer i foroffentlighedsfasen, indgår i den politiske behandling, formentlig i december 2013.

Måske kan den kommende valgkamp, kommunalvalget og byrådets sammensætning ændre på den lokale vilje til at fortsætte.

Hvis der fortsat er politisk vilje til at arbejde videre med projektet, skal der udarbejdes:

forslag til VVM-redegørelse

miljøvurdering

kommuneplantillæg

lokalplan

som efter tidsplanen skal være klar til offentlig debat i foråret 2014 og endelig vedtagelse i sommeren 2014.

NB: På kommunen hjemmeside står der dog at en VVM tager ca 1 år, så der er vist lidt modstrid mellem oplysningerne på Nordjyske og kommunens hjemmeside .

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten