Frygt for udslip af kemikalier, luftforurening, påvirkning af naturområder og radioaktive materialer i undergrunden. Det er nogle af de potentielle negative konsekvenser ved skifergas, som bekymrer danske fagfolk mest.
Det viser en helt ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA, der har spurgt medlemmerne af de energi- og miljøtekniske udvalg i foreningen.
Men spørgsmålet er, hvor reel risikoen er, for at noget vil gå galt. En af de få danske eksperter, der har erfaring med produktion af olie og gas fra skiferformationer, finder bekymringen ovedrevet.
»Skifergas er bare gas som al anden naturgas, men produktionen er anderledes, end hvad Danmark har prøvet før, og stiller nye, større krav til myndighederne – blandt andet fordi den foregår på land, hvor konsekvenserne af et uheld vil være større. Med den bedst mulige teknologi og klare lovkrav kan du minimere risikoen, men selvfølgelig aldrig udelukke den,« siger Per Kent Pedersen, der er lektor ved University of Calgary og har 14 års erfaring med canadisk skifergas og -olie.
I øjeblikket jagter internationale selskaber konventionel gas og olie flere steder i Danmark, herunder i Midtjylland samt på Lolland og Falster. Det sker, uden at ret mange har lagt mærke til det. Energiselskabet Total og Nordsøfondens skifergasefterforskning i Nordjylland og Nordsjælland skaber derimod stor opmærksomhed og usikkerhed i offentligheden. Senest valgte et flertal i Frederikshavns byråd historisk at gå imod en indstilling fra forvaltningen om at give tilladelse til den første prøveboring på dansk grund og krævede i stedet en fuld VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) for prøveboringen.
Den nye undersøgelse fra IDA viser, at det ikke kun er lokalpolitikere og naboer til borepladser, der er i tvivl om konsekvenserne og frygter for uheld ved skifergas. Ingeniørerne peger især på risikoen for forurening af drikkevandet, ligesom påvirkningen af naturområder og risiko for luftforurening giver anledning til bekymring.
»Indvinding af skifergas i Danmark rejser en masse relevante spørgsmål om den danske energipolitik. At tage stilling til skifergas handler om, hvordan man prioriterer en række forskellige forhold, herunder også de miljømæssige konsekvenser, der kan være ved udvinding af skifergas,« siger Frida Frost, formand for IDA.
Frygt for fracking
I den danske debat er det ofte den særlige indvindingsmetode kaldet hydraulisk frakturering eller fracking, som giver anledning til frygt. De amerikanske miljømyndigheder er ved at undersøge konsekvenserne af fracking, men flere rapporter og analyser fra USA peger på, at fracking ikke udgør en risiko. Slet ikke i Danmark, hvor der vil være mere end 3.000 meter mellem drikkevandslag og skiferformationer. Uheld og ulykker kan dog ske andre steder i forbindelse med både fracking og produktion, eksempelvis hvis materialerne ikke er gode nok, eller hvis der sjuskes med brønddesign, fortæller Per Kent Pedersen.
Stor debat om skifergas Skader det miljøet, truer det grøn energi, og kan det overhovedet betale sig at hente op af dansk undergrund? Alt imens det amerikanske skifergaseventyr fortsætter, og der gøres klar til prøveboringer herhjemme, hober spørgsmålene sig op. Teknologiens stemme skal høres, så beslutningerne ikke træffes på baggrund af følelser alene. Derfor sætter Ingeniøren fokus på skifergas ved et stort arrangement 13. maj, hvor vi sætter fakta og holdninger på spidsen med deltagelse af både fagfolk, eksperter og energiminister Martin Lidegaard. Arrangementet, der er udsolgt, afholdes i samarbejde med fire af IDAs fagtekniske selskaber.
»For mig at se ligger de største miljøfarer dog ved lækager fra spild på overfladen, ved ulykker og ved konstruktionen af boreområdet. Den type risici kan minimeres med teknologi og lovkrav, men kan i sagens natur ikke udelukkes,« siger den danske ekspert.
Det synspunkt får opbakning fra en af USA’s førende eksperter i skifergas og -olie, professor Mukul Sharma fra University of Texas i Austin.
»Vi skal passe på, og det gør vi. Men al menneskelig aktivitet indebærer risici. Det, vi skal, er hele tiden at gøre alt tænkeligt for at reducere risikoen for uheld,« lyder det fra Mukul Sharma.
Han påpeger, at der er sket meget fra de første skiferbrønde i USA til de moderne indvindingsmetoder. Især har industrien de seneste fem år arbejdet meget for at reducere det logistiske fodaftryk, blandt andet ved at bruge horisontale boringer, så man kan have adskillige brønde på samme produktionsplads. Samtidig gør man meget for at reducere vandforbruget, blandt andet ved at bruge gasser som alternativ, påpeger han.
»Det er ekstra vigtigt i tætbefolkede områder som Europa og kræver detaljeret planlægning og omhyggeligt teknisk arbejde. Men i USA har vi vist, at man sagtens kan producere gassen midt i byområder,« lyder det fra Mukul Sharma.
Men overfladespild og fejl på brønde er ikke den eneste risiko. Blandt de typer af potentielle problemer, der optager fagfolkene i IDA-undersøgelsen, er risikoen for udslip af luftforurenende stoffer i forbindelse med produktionen af gassen samt indhold og håndtering af radioaktive stoffer i skiferlagene. Det første vil bero på den konkrete sammensætning af den nordjyske gas, hvor eksempelvis et højt indhold af svovl vil stille store krav til korrosionsmodstand i materialer. Det har tidligere givet problemer i Canada, men før man har taget prøver af gassen, er det svært at gisne om de potentielle konsekvenser, siger Per Kent Pedersen.
Noget andet bliver håndteringen af radioaktive materialer. I en række svar på spørgsmål fra Folketinget dateret 24. april skriver klima-, energi- og bygningsministeren, at der tidligere er fundet radioaktive stoffer i to boringer i den såkaldte alunskifer på dansk grund. De målte mængder var dog markant lavere i Danmark end i samme formation i Skåne, hedder det.
»Naturligt forekommende radioaktive stoffer er en risiko i forbindelse både med boring i skiferlag og produktion af olie og gas i Nordsøen, men vi tager de nødvendige forholdsregler for at minimere risici i den forbindelse,« siger civilingeniør Søren Frederiksen, der arbejder med blandt andet skifergas for Energistyrelsen.
Det inkluderer blandt andet, at Total skal lave en sikkerhedsanalyse, som sandsynliggør, at en eventuel frakturering kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø, før styrelsen giver tilladelse til at frakturere undergrunden.
Radioaktivitet kan stoppe showet
På baggrund af sine erfaringer fra Canada mener Per Kent Pedersen, at det er afgørende for et begynderland som Danmark, at man har en særlig myndighed, der er rustet til opgaven med ukonventionelle ressourcer – ikke mindst for at sikre miljøet, hvis der kommer egentlig produktion.
»Lige nu er der bare tale om en efterforskningsboring i Danmark. Det er ukompliceret. Hvis der bliver tale om produktion, bør der være en særlig myndighed, der har kompetencer og viden om produktion fra ukonventionelle felter til at kontrollere energiselskaberne og deres udbygningsplaner,« siger Per Kent Pedersen.
Søren Frederiksen mener, at de danske myndigheder sagtens kan håndtere både efterforskning og en eventuel produktion af skifergas.
»I mere end 130 boringer i Nordsøen er der udført frakturering for at producere olie og gas fra tætte kalklag, og på land er der siden 1980’erne boret flere end 50 dybe boringer. Alle er blevet myndighedsbehandlet. Endelig har vi erfaringer fra gaslagrene på land og de geotermiske anlæg,« siger Søren Frederiksen.
Total garanterer over for Ingeniøren, at selskabet vil følge alle danske krav og leve op til best practice for industrien i alle henseender af en eventuel skifergasproduktion. Selskabets danske projektkoordinator, Henrik Nicolaisen, oplyser, at eksempelvis store mængder radioaktivt materiale kan vise sig at blive en showstopper for skifergas i Danmark. Det samme kan for højt indhold af CO2 i gassen, for meget vand i undergrunden eller flere andre ukendte faktorer.
»Vi forventer ikke at finde radioaktive materialer, men sker det, vil de blive behandlet efter forskrifterne,« lyder det fra Henrik Nicolaisen.
