Forskere: Meteor-regn i Rusland kunne være forudset
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Meteor-regn i Rusland kunne være forudset

Den yderst voldsomme meteor-regn, der i februar måned 2013 ramte Rusland og sårede 1.500 mennesker, kunne med stor sandsynlighed være blevet forudset, skriver britiske Newscientist.

Det hævder i hvert fald to spanske forskere fra Complutense University i Madrid, der har analyseret en stor koncentration af mindre meteor-sten samlet i et 200 meter bredt bælte af meteorer, som foreløbigt kun går under navnet ‘2011 EO40’. Den bevæger sig lige nu rundt om Jorden og blev første gang observeret i 2011.

‘Skyen’ af meteor-sten har de spanske forskere så nærstuderet og blandt andet fremskrevet dens bane omkring Jorden. Samtidig har Madrid-teamet beregnet, hvilke andre meteor-skyer der er tilstrækkeligt store til at kunne forårsage nedslag med samme styrke som det i Rusland i februar. Med begge metoder konkluderer spanierne, at ‘2011 EO40’ er mor til meteor-stormen i Rusland.

Forskerne så helst, at man kunne indsamle materiale direkte fra skyen og sammenligne med nedfaldet i Rusland. Men da det er en meget dyr affære, skal ‘2011 E40’-skyen foreløbigt holdes under observation fra Jorden.

Nyheden kommer i samme uge som en udmelding fra Nasa, der vil genstarte et rumteleskop, som har ligget i dvale siden 2011. Formålet er med infrarødt udstyr at kortlægge, hvilke asteroider og meteorer som potentielt set kan være farlige for Jorden.

Læs også: Nasa genopliver rumteleskop i jagt på asteroider med kurs mod Jorden

Emner : Asteroider
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til andre der undrer sig lidt over hvilken dramatisk begivenhed der mon hentydes til, så kan man ved at følge linket til New Scientist læse at der er tale om den meteor der eksploderede i Chelyabinsk i Rusland tidligere i år - de mange sårede er fortrinsvis folk der skar sig glas, eksplosionen blæste en del vinduer ud.

  • 1
  • 0

Retrospektive forudsigelser er det nyeste nye. Klimavidenskaben prøver det også. Det er unægtelig lettere at forudsige noget som er sket.
I øvrigt er det lidt overdrevent at kalde det en meteorregn, da der kun var en "dråbe". Regn opfattes normalt som mere end en dråbe.

  • 2
  • 1