Forskere: Mere halm i energiforsyningen vil ikke udpine landbrugsjorden

Plus17. september 2020 kl. 14:294
Forskere: Mere halm i energiforsyningen vil ikke udpine landbrugsjorden
Halm er den største uudnyttede biomasse i Danmark, selvom teknologien er klar til at anvende det til energi i den grønne omstilling. Illustration: Maabjerg Energy Concept.
Halmen gemmer på vigtige egenskaber, der skaber sunde og næringsrige jordbunde på landmændenes marker. Men vi kan fjerne den med god samvittighed, hvis vi gør det rigtigt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når halmen pløjes ned i marken efter en høstsæson, så er det en stor berigelse af landbrugsjorden. De gule, stikkende strå rummer nemlig vigtige næringsstoffer, der skal give liv til den næste generations afgrøder.

Samtidig optager halm som organisk materiale CO2 fra luften, der efter nedmuldning lagrer kulstof i jorden. Det er vigtig ingrediens i en sund jordstruktur, som gør, at planterne kan spire, slå dybere rødder og har adgang til vand.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
18. september 2020 kl. 20:47

Rigtigt beskrevet i indledningen. Men så går det måske lidt galt, når det hævdes, at man bare kan tilbageføre rest efter fjernelse af letflygtige stoffer. Strukturen kommer til at mangle. OG: Man bør vel sikre, at det tilbageført skal være til voksestedet? (Ellers tilføre man fremmede stoffer visse steder og mangler andre steder.) ? Årets anden afgrøde vil ikke kunne bringe det fjernede tilbage, og dets struktur vil være væsentligt forskelligt fra halm.

3
17. september 2020 kl. 21:44

Er de kortlivede kulstofforbindelser ikke absolut uinteressante for klimaet?

Fordi de ikke er bundet i jorden, men "afgasser"? Det er i hvert fald antagelsen i artiklen.

Nu er jord noget kompliceret noget. De mikroorganismer kunne jo eksempelvis være mykorrhiza-svampe, som hjælper plantevæksten med adgangen til jordens næringsstoffer, og som derfor øger plantevæksten. Øget plantevækst vil alt andet lige medføre mere kulstoflagring i jorden, så indirekte kan det kortlivede kulstof godt medføre kulstoflagring i jorden.

Om det er sådan skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror vi skyder os selv i foden, hvis vi ser for reduktionistisk på naturen i klimadebatten? Jord indeholder rigtig meget kulstof, så vi skal nok passe på ikke at ødelægge jordens "naturlige" metoder til at lagre kulstof.

2
17. september 2020 kl. 19:13

Hej Stig. Selvfølgelig er det vigtigt at tale om langsitet. Er de kortlivede kulstofforbindelser ikke absolut uinteressante for klimaet?

For mig virker det useriøst at sammenligne CO2 frembragt ved afbrænding af naturgas med CO2 frembragt ved afbrænding af biogas. Selvom den kemisk er nøjagtig ens, er naturgassens C noget som har været bundet i mange tusinde år, og kan (uden indgriben) vedblive at være det. C i biogas har været bundet i ca 1år og bliver alligevel frigivet, i hvert fald langt hovedparten.

1
17. september 2020 kl. 16:55

"I den ligning er det vigtigt, at der er tale om det langsigtede indhold af kulstof i jorden. I biogas bliver det letnedbrydelige kulstof nemlig omdannet til metan, mens det er det svært nedbrydelige kulstof, der kommer tilbage i jorden. Men ude på marken – uden bjærgning af halm – går det let nedbrydelige kulstof også tabt, når det bliver spist af mikroorganismerne i jorden.

Resultatet er det samme."

Det er nu næppe det samme resultat, for de mikroorganismer, som lever af de let omsættelige kulstofforbindelser? Hvis livet i jorden også har en betydning, skal man måske også prioritere, at der er tilstrækkelig med "mad" til jorden. Så det er næppe alt, som skal bioforgasses (eller laves biochar af, som artiklen for nogle dage siden foreslog).

Det bør vel være kompromisets kunst?