Forskere: Man kan ikke rette op på fossil udledning ved bare at plante skov

At Europa og USA er blevet uduelige til at løse den opgave ændre intet ved teknologien.

Det er lidt facinerende at blive hånet af voksne mennesker, med argumentet om at Europæiske firmaer er for dårlige og uduelige, til at løse opgaven.

Det er et besynderligt selvmål at score.

Jeg med glæde set, at rigtig mange forstår, at atomkraft (og vandkraft!) er de eneste store, stabile og næsten CO2-fri energikilder. Men så burde I støtte foreningen REO, der siden 1976 har agiteret for atomkraft. Vores hjemmeside hedder stadig REO.dk, og der kan alle se, hvad vi står for og evt. melde sig ind. Men det allerbedste er, at I ytrer jer positivt bl.a. som her! Vi ses på REO.dk !

Du har ganske ret. Der findes ikke enkeltløsninger, der kan klare problemerne - og dybest set skal vi lære at begrænse vores forbrug. Der er ikke på nogen måde mulighed for at fortsætte med vores tilvante livsstil. Jeg forstår ikke, at man ikke anvender vores tagflader langt mere intensivt end i dag. Og heller ikke, at man helt overser muligheden for - indenfor fjernvarmeområderne - at levere varmt vand fra solfangere til fjernvarmesystemerne - på samme måde som vi leverer el fra solceller til elnettet. Selvfølgelig virker ingen af delene om vinteren, men i de øvrige ca. 8 måneder kan det være med til at udbygge fjernvarmen og spare afbrænding. Det vil være en løsning, der især vil kunne anvendes med fordel de steder, hvor man har fjernvarme, som hele året forsynes fra fossile energiværker.

En klog forsker udtaler, "I dag sidestiller vi al CO2, og det er et problem, for der er en afgørende forskel på kulstof bundet i træer og kulstof bundet i fossile reserver. Vores klimaambitioner og afgifter bør være skruet sådan sammen, at de tager højde for den forskel,« - Det er forklaret kort og præcist på: reo.dk/?p=304 Og et andet sted står der: "Og selv hvis man rejste skov overalt på kloden, hvor det er muligt, så ville vi kun kunne kompensere for 20 års udledninger." Ja, - det skal nok passe! - Og ingen har påstået, at det er tilstrækkeligt!! 20 års udledninger er enorme mængder CO2, så det skal kompenseres ved brug af ALLE tiltag, der trækker den rigtige vej: Effektiviseringer, genbrug, mere vandkraft og meget mere atomkraft, elbiler og eltog, varmepumper, bæredygtig biomasse (træ, flis og alt ikke genanvendeligt, brændbart affald), mere bæredygtigt landbrug - og naturligvis mere skov, hvor det kan etableres. STOP derfor med de evindelige påstande om, at enkelte ting ikke batter noget.

Det er DET HELE, der tilsammen batter noget.

Når man regner på effekten af at plante skov, er det vigtigt ikke at regne med tallene for produktionsskov, som jeg rent faktisk tror, at man gør.

Produktionsskov dyrkes med henblik på at producere vedmasse til brug som papir, flis, spånplader, brædder, tømmer, planker, finér mv. og er derfor typisk monokulturer, som giver den absolut største største produktion og dermed også den største opsamling af CO2.

Etablerer man derimod biodiversitetsskov, vil man benytte mange træarter i blanding, lade dele af arealerne være utilplantede og dermed groft regnet halvere skovens opsamling af CO2. Dvs. at der ved valg af biodiversitetsskov skal udlægges dobbelt så store arealer for at opnå samme CO2 opsamling.

Hvis skovene samtidig påregnes at blive til urørt skov, vil opsamlingen af CO2 ikke blive udnyttet, men frigjort igen, når de enkelte træer / planter dør og ligger tilbage for at opsættes naturligt til gavn for svampe, insekter og fauna iøvrigt - dvs. at opsamlingen af CO2 ret hurtigt går lige op med udledningen. I praksis betyder det, at sådanne skove kun har en meget begrænset effekt i forhold til det store CO2 regnskab.

Jeg siger ikke, at det er en dårlig ting at øge biodiversiteten, man skal blot regne rigtigt i forhold til effekten på CO2 regnskabet - ellers stikker man både sig selv og offentligheden blår i øjnene via uærlige regnemetoder. Og det er vel ikke meningen?

Når man regner på effekten af at plante skov, er det vigtigt ikke at regne med tallene for produktionsskov, som jeg rent faktisk tror, at man gør.

Produktionsskov dyrkes med henblik på at producere vedmasse til brug som papir, flis, spånplader, brædder, tømmer, planker, finér mv. og er derfor typisk monokulturer, som giver den absolut største produktion og dermed også den største opsamling af CO2.

Etablerer man derimod biodiversitetsskov, vil man benytte mange træarter i blanding, lade dele af arealerne være utilplantede og dermed groft regnet halvere skovens opsamling af CO2. Dvs. at der ved valg af biodiversitetsskov skal udlægges dobbelt så store arealer for at opnå samme CO2 opsamling.

Hvis skovene samtidig påregnes at blive til urørt skov, vil opsamlingen af CO2 ikke blive udnyttet, men frigjort igen, når de enkelte træer / planter dør og ligger tilbage for at opsættes naturligt til gavn for svampe, insekter og fauna iøvrigt - dvs. at opsamlingen af CO2 ret hurtigt går lige op med udledningen. I praksis betyder det, at sådanne skove kun har en meget begrænset effekt i forhold til det store CO2 regnskab.

Jeg siger ikke, at det er en dårlig ting at øge biodiversiteten, man skal blot regne rigtigt i forhold til effekten på CO2 regnskabet - ellers stikker man både sig selv og offentligheden blår i øjnene via uærlige regnemetoder. Og det er vel ikke meningen?

Nu er der jo forskel på om det er de sidste 20 år, eller 20 år i 1700 tallet.

Træer har naturligvis en effekt, det menes at den lille istid skyldes aztekernes kollaps efter at spanierne gav dem mæslinger.

Så træer kan udnyttes. En mulighed er at brænde dem, men man kan også blot fælde dem og deponere dem så de ikke rådner. Så vil de fungere som en kulstof fanger. Ikke CO2 men blot C, hvilket giver lidt det samme.

Svaret er at de skal lukkes for at give plads til fornybar energi som det hedder på svensk,

Henning - gå hjem og vask din mund i sæbe og vand med den løgn ...

Jeg forstår ikke hvorfor visse debatører igen og igen påstår at atomkraft i sverige ikke var rentabelt på markedsvilkår. Det er fejlagtigt. Det var ikke rentabelt fordi svenske politikere havde brandbeskattet det i årevis og igen igen igen havde besluttet at forøge beskatningen.

@Rasmus

Forståelsen kan jeg ikke hjælpe dig med.
Hvis du læste et af de tidligere link, så er det "Överenskommelsen innebär också att kärnkraften ska bära sina egna kostnader och att principen om att kärnkraft inte ska subventioneras består."

Jeg forstår ikke hvorfor visse debatører igen og igen påstår at atomkraft i sverige ikke var rentabelt på markedsvilkår. Det er fejlagtigt. Det var ikke rentabelt fordi svenske politikere havde brandbeskattet det i årevis og igen igen igen havde besluttet at forøge beskatningen.

https://www.world-nuclear.org/information-library/country-profiles/countries-o-s/sweden.aspx?fbclid=IwAR2nbGylhAXGOmKGL7up6MaZaM8PwAJtB6o2atolRYykxgyehm7ylNjtb6Q

"Vattenfall said that with the abolition of the tax would reduce its generating costs to SEK 190/MWh (€20/MWh) by 2021, from over SEK 300/MWh in 2014-15. "

Det er satme billigt!

Aktivt og inaktivt kulstof

God og relevant artikel. Skelnen mellem aktivt og inaktivt kulstof giver god mening ifm. kompensering for afbrænding af fossilt kulstof. Udover lagring i træer og skove, som artiklen omhandler, kunne man også anvende begreberne ifm. CCS (Carbon Capture and Storage). Her er det lidt den samme problematik, hvor man omdanner inaktivt kulstof til CO2 og lagrer dette på en langt mindre stabil form under højt tryk med risiko for igen at sive ud i atmosfæren. I et regneark kan denne metode fremstå som en løsningsmodel og ”net zero” er det nye sort, der skal sikre, at den nuværende anvendelse af fossile brændstoffer kan fortsætte med CCS som den magiske formel. Ligesom med skoves begrænsede evne til at binde CO2, så er CO2-lagringsmuligheder i undergrunden også begrænset. Der kan desuden være andre uheldige sideeffekter ved at lagre to iltatomer hentet fra atmosfæren for hvert kulstofatom der lagres på denne måde. En anden form for kulstoflagring, der er mere sikker, er rent kulstof dannet ved pyrolyse. Dette er et fast stof, der er langtidsstabilt og kan lagres direkte i jordoverfladen. Hvor CCS altså omfatter lagring af det flygtige CO2, er et af pyrolyseprodukterne rent kulstof i form af biokul. De øvrige produkter er gas og olie, der kan konverteres til brændstof. Her medgår også en anden vigtig komponent, nemlig brint produceret ved elektrolyse, baseret på vedvarende energi.
Hvis pyrolysen baseres på overskydende plantemateriale har men her et carbonnegativt brændstof, hvor man i stedet for at ofre en masse penge og energi på at indfange og lagre CO2, får et restprodukt i form af biokul, der er stabilt og som virker jordforbedrene.
Det er derfor en god ide at plante træer. Hvis pladsen skulle slippe op, fælder vi nogle og anvender til CO2-negativt brændstof og planter selvfølgelig nye træer.

Ringhals laver strøm for 0,22 SEK. Flere svenske politikere har spurgt ind til om det ikke var en god idé at lade 1 og 2 fortsætte driften på grund af den CO2-besparelse de giver.</p>
<p>Svaret er at de skal lukkes for at give plads til fornybar energi som det hedder på svensk, og at det er besluttet af et flertal i rigsdagen.

Hvad tilfældige politikere mener har ingen relevans.

Vattenfall som ejer og driver værket lukke ned pga. ringe økonomi: "The decision in 2015, made for business reasons, to close Ringhals 1 and 2 some five years earlier than planned was right then and remains right today"https://group.vattenfall.com/press-and-media/newsroom/2021/the-ringhals-1-reactor-has-crossed-the-finish-line

Det tager ca 6 år at bygge en 1400 MW reaktor som leverer både strøm og fjernvarme.</p>
<p>Dvs at på 6 år får vi et kraftvarmeværk som er CO2 frit, og som kan levere både 10 TWh strøm og 6-8 TWh fjernvarme.</p>
<p>Atomkraft er både hurtigere, billigere og holder i +60 år, så påstanden m at det er dyrt og tager for lang tid er ikke rigtig.

@Michael Foscola

Man skulle mene det er relativt håbløst at blive ved med at komme med påstande der er så nemme at modbevise. F.eks. skulle Flamanville have været færdig i 2012, og kører stadig ikke i kommeciel drift. https://ing.dk/artikel/daarlige-svejsninge... Olkilouto bygger de stadig på her efter 18 år. Den skulle have stået klar i 2009. https://nive2.dk/artikel-oversigt/316-olki...

Hvorfor komme med sådanne påstande, når alle meget let kan finde ud af de ikke passer.

Svaret er at de skal lukkes for at give plads til fornybar energi som det hedder på svensk, og at det er besluttet af et flertal i rigsdagen.</p>
<p><a href="https://riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dok..">https://riksdagen.se/sv/d…;.

@Henning Therkildsen

Det fremgår ellers tydeligt nok af dit link.
Der står ikke noget om, at de skal lukkes for at give plads til fornybar energi. Tværtimod står der: "Överenskommelsen innehåller som bekant bl.a. det nya energipolitiska målet om 100 procent förnybar elproduktion till 2040, men det är samtidigt tydligt att det inte innebär ett förbud mot kärnkraft. Överenskommelsen innebär också att kärnkraften ska bära sina egna kostnader och att principen om att kärnkraft inte ska subventioneras består."

Og Ministeren henviser til Vattenfalls beslutning. Og her står tydeligt, at det er en forretningsmæssig beslutning.https://group.vattenfall.com/dk/nyheder-og-presse/nyheder/2019/nu-lukker-kernekraftblokken-ringhals-2-ned

Svenskerne lukker pga. dårlig økonomi og de skal ikke en gang betale et nyt kabel.

Svaret er at de skal lukkes for at give plads til fornybar energi som det hedder på svensk, og at det er besluttet af et flertal i rigsdagen.

https://riksdagen.se/sv/dokument-lagar/dokument/svar-pa-skriftlig-fraga/fortsatt-drift-av-ringhals-1-och-2_H612540

En rigtig dum ide. Inden vi begynde vil jeg forslå vi som minimum laver en test i mindre omfang på de folk der støtter forslaget. Derefter kan vi nok bedre vurdere om der er potentiale i ideen.

Det lyder dyrt.

Svenskerne lukker pga. dårlig økonomi og de skal ikke en gang betale et nyt kabel.

Jeg gad godt at vide hvor meget de ville kræve sig betalt for at lade en flok økonomiske idioter drive et akraftværk i deres land.

Og de har nok heller ikke helt glemt “hva ska væk - Barsebäck”.

Der er åbenlyst at denne CO2 enten skal ned dybt i havet eller dybt under jorden

Med de mængder af CO2 vi har sendt ud i atmosfæren er spørgsmålet om vi overhovedet kan gøre os realistiske forhåbninger om at fjerne det igen - i 2019 udledte vi jvf. videnskab.dk fx ca. 37 Gton CO2 - det er jo en afsindig stor mængde. Det kan ikke udelukkes at det bedste vi kan gøre er at stoppe udledningen af CO2 så problemet i det mindste ikke bliver værre, og så i øvrigt må leve (eller dø) med konsekvensen af de udledninger der allerede har fundet sted, indtil naturen med tiden får "rydet op" og reduceret atmosfærens (og havets) indhold af CO2.

Det er godt du ikke sammenligner med Anholt, specielt angående prisen. Jeg mener garantiprisen er Kr. 1,05 for Anholt.

Henning - det ville klæde dig at svare mere udtømmende - Anholt prisen gælder kun for de første 50.000 fuldlasttimer, som snart må være overstået.

Herefter leverer Anholtparken til Nordpool spotpris

Det tager ca 6 år at bygge en 1400 MW reaktor som leverer både strøm og fjernvarme.

Det var så dagens joke.

Lad tage Femern-projektet som eksempel: Første føler om etablering af forbindelse: 1991

Der er endnu ikke taget så meget som et enkelt spadestik.

Så lad os bare være venlige og antage at vi - i modsætning til alle andre og med vores fine referencer i tidsplan- og budgetoverholdelse i selv langt mindre projekter[1] - rent faktisk kan bygge på 6 år. Det vil så betyde idriftsættelse i 2047[2] (når vi medregner de 20 års forarbejde der er nødvendigt).

[1] Ironi kan forekomme.

[2] Hvor der er en ret stor chance for at det ender som Greifswald-6 hvor jeg tvivler på at entreindtægten kan financiere afdrag på investeringen.

Det er godt du ikke sammenligner med Anholt, specielt angående prisen. Jeg mener garantiprisen er Kr. 1,05 for Anholt.

Vi kommer ikke udenom at vi skal stoppe vores CO2 udledning og det kan gøres med vand, vind, sol og atomkraft. Helst med samtidigt stigende elforbrug. Hvilket mix vi vælger er en anden diskussion.

Men nu ligger vi ca. 50% over koncentrationen før industrialiseringen og der er ingen grund til at tro at stigningen vil stoppe med det første. Så samtidigt med at vi skal hæve tempoet omkring stop for CO2 udledning, hvordan hiver vi det så ud af atmosfæren igen?

Der er åbenlyst at denne CO2 enten skal ned dybt i havet eller dybt under jorden. Når nu træer ikke virker hvad så ? Jeg giver ikke meget for løsninger hvor maskiner skal filtrere CO2 ud af atmosfæren men hvad så? Skal vi igang med at dyrke plankton i havet? Kan vi dyrke plankton på land og pumpe det ned i undergrunden drevet af solenergi ude i ørkener? Hvad er mulighederne?

Sammenlign ovenstående med fx Horns Rev 3

Men ellers er jeg enig i at A-kraft skal være billigere og hurtigere inden det bliver relevant i Danmark. Måske om 10 - 20 år når de møller vi stiller op nu er udslidte eller outdatede.

Danmark har bygget 260 MW VE om året fra 2012 til 2018 og nu er tallet nede under 80 MW årligt.

Det tager ca 6 år at bygge en 1400 MW reaktor ...

Sammenlign ovenstående med fx Horns Rev 3 (https://powerplants.vattenfall.com/en/horns-rev-3/): "Vattenfall won the right to construct Horns Rev 3 in 2015. The first foundation was placed in the seabed in October 2017 and the first turbines began delivering electricity to consumers in December 2018. The official inauguration of Horns Rev 3 took place in August 2019..." - ca. 4 år fra start til slut, og mindre end 2 år fra påbegyndt montage af parken til fuld drift.

Det ville have været fint hvis Danmark kunne have købt Ringhals 1 og 2. Et kabel til Danmark kunne nok have været trukket på 1 - 2 år. Fx. et kabel over Læsø, ind til fastlandet og ned til Aalborg. Så kanne man først og fremmest få afvilket kulfyring i Aaalborg i en fart.

Men jeg er bange for det er for sent nu.

Danmark har bygget 260 MW VE om året fra 2012 til 2018 og nu er tallet nede under 80 MW årligt.

Det tager ca 6 år at bygge en 1400 MW reaktor som leverer både strøm og fjernvarme.

Dvs at på 6 år får vi et kraftvarmeværk som er CO2 frit, og som kan levere både 10 TWh strøm og 6-8 TWh fjernvarme.

Atomkraft er både hurtigere, billigere og holder i +60 år, så påstanden m at det er dyrt og tager for lang tid er ikke rigtig.

er atomkraft den eneste kilde til stabil vedvarende energiproduktion vha. MSR- eller DFR-anlæg. CMSR kan bygges så kompakte, at de kan placeres i tog, skibe, fly eller ude i mindre 'off grid' samfund. Sidstnævnte vil hæve levestandarden i u-landene, hvilket igen vil begrænse migrationen. Vi skal begrænse miljøforureningen, men vi skal ikke lade CO2-hysteriet diktere os tiltag, der ingen effekt har. Det ødelægger økonomien og fjerner penge fra opgaver, der er mere påtrængt end CO2-reduktionen.

Gendannelsestiden for kul og olie fra plantemateriale er ca 20 mill år og forudsætter div geologiske og termiske processer. Det er derfor det er smartere vi brænder træ af, fordi der er gendannelsestiden trods alt kun 30-40 år.