Forskere: Madtrang er kodet ind i hjernen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Madtrang er kodet ind i hjernen

Afhjælpning af ’food cravings’ kan måske blive nemmere, nu da en gruppe forskere fra Spanien og Australien har fået mere viden om, hvor problemet ligger.

Deres undersøgelser viser nemlig, at overdreven madtrang ligger fasttømret et helt bestemt sted i hjernen blandt overvægtige, mens normalvægtiges sult kan give sig udslag flere andre steder.

Resultatet fandt de efter at have serveret en buffet for en forsøgsgruppe bestående af 39 stærkt overvægtige og 42 normalvægtige. Et stykke tid efter madindtaget blev alle præsenteret for billeder af maden, mens en MRI-scanner kørte, og her viste billedet to vidt forskellige ting, afhængigt af hvem der så på billederne.

Hvad angik de stærkt overvægtige, viste der sig de mest tydelige forbindelser i hjernen mellem den dorsale caudatus, som er med til at give en følelse af belønning, og det somatosensoriske cortex, som bl.a. fortolker følesansen, men også energiniveauet i maden.

Læs også: Forskergennembrud: Fedtdråber i hjernen kan accelerere Alzheimers Sygdom

De normalvægtige, derimod, viste en knap så stærk forbindelse mellem disse to områder. Derimod var forbindelsen stærkere andre steder, f.eks. mellem den ventrale putamen, som også er en del af belønningssystemet, samt det orbitofrontale cortex, som bl.a. står for beslutningstagen.

Selv om begge typer forbindelse leder til en lyst efter mad, ser den første kombination imidlertid ud til at have større konsekvenser.

Forskerne havde da også fat i forsøgspersonerne igen efter tre måneder, og her kunne de se, at 11 procent af vægtforøgelsen hos de stærkt overvægtige kunne forudsiges alene ved at se på, hvor stærke deres forbindelser mellem den dorsale caudatus og det somatosensoriske cortex var.

Ifølge lederen af forskningsholdet Oren Contreras-Rodríguez giver resultaterne ikke svaret på, om hønen eller ægget kom først – altså om madtrang har ført til ændringer i hjernen, eller om den var der fra begyndelsen og efterfølgende har givet ’cravings’.

Men han understreger, at de nu har nogle gode biomarkører, som måske kan afhjælpe fedme gennem medicinering eller hjernestimulering i stedet for gennem operationer.

Læs også: Overrasket forsker: Fedtceller bekæmper bakterier

Anders Gade, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, har løbende fulgt med i forskningen på området og har også tidligere læst med på denne forskergruppes arbejde. Han finder deres resultater 'interessante'.

»Resultaterne passer fint ind i et større mønster, som også omfatter f.eks. OCD, stofafhængighed og ludomani, og som lægger stadig større vægt på vaneindlæring ved disse tilstande, og hvor det omfatter ændringer i de forbindelser, som også spanierne rapporterer,« siger Anders Gade.

Dog - understreger lektoren - er det vigtigt at tage det forbehold, at disse resultater er præsenteret ved en konference og ikke i et peer-reviewed paper.

»Der kommer mange bidrag på konferencer, som ikke holder til en nærmere granskning og ikke bliver publiceret. Desuden er der så få detaljer, at det kan være svært at vurdere lødigheden,« påpeger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten