Forskere måler i højden: Luftforurening fra krydstogtskibe koster leveår

Flere og flere krydstogtskibe har gennem de seneste år lagt til kaj i de danske havne. Mens turisterne udforsker byerne, pumper de store skibes skorstene forurening ud i så store mængder, at det hvert år koster danskerne millioner af kroner i udgifter til sundhedsvæsenet, sygedage og tabte leveår.

Det fremgår af en ny videnskabelig rapport udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der har beregnet krydstogtskibenes påvirkning af luftkvaliteten i områderne omkring landets fem største krydstogthavne.

Blot ét enkelt krydstogtskibs udledning svarer gennemsnitligt til udledningen fra omkring 3.900 personbiler for kvælstofoxider (NOx) og omkring 5.500 personbiler for fine partikler (PM2,5-udstødning) regnet pr. tidsenhed (g/s), viser forskernes resultater.

Rapporten, der er baseret på detaljerede oplysninger om de skibe, som har lagt til kaj i havnene i perioden 2015-2019, er bestilt og betalt af Miljøministeriet.

»Beregningerne viser, at luftforureningen i nærområderne inden for få hundrede meter af kajpladserne ligger væsentligt over grænseværdien, og flere steder ligger forureningen flere gange over. Det måler vi ikke i andre sammenhænge. Selv på H.C. Andersens Boulevard i København, som er en af landets mest trafikerede byveje, måler vi slet ingen overskridelser,« siger Steen Solvang Jensen, der er seniorforsker ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet.

For tidlige dødsfald og millionregning til sundhedsvæsenet

For Københavns Havn og Aarhus Havn viser beregningerne, at luftforureningen fra krydstogtskibenes i 2017 tilsammen bidrog til cirka tre for tidlige dødsfald og cirka 2.500 sygedage i København og Aarhus.

De totale samfundsmæssige omkostninger relateret til helbredseffekter fra krydstogtskibene beregnede forskerne til at være cirka 54 millioner kroner om året, hvoraf de cirka 12 millioner kroner skyldes effekter fra kvælstofdioxid (NO2) og cirka 42 millioner kroner skyldes helbredseffekter fra emission af fine partikler.

Planer om flere boliger

For at belyse betydningen af krydstogtskibenes påvirkning af luftkvaliteten i højder over jordoverfladen (1,5 meter) foretog forskerne fra Aarhus Universitet beregninger for forskellige højder (25 meter, 50 meter og 70 meter).

Eksempelvis er bygningerne på Langeliniekajen i Københavns Havn omkring 25 meter høje, og der er andre bygninger i havnen, der er væsentligt højere. Derudover er der planer om fortsat udbygning med boliger i havnen, fremgår det af rapporten.

Krydstogtskibenes bidrag til luftforureningen stiger generelt med højden. Forureningen fra krydstogtskibene overskrider grænseværdierne i 25-75 meters højde i de nærområder, der ligger op til kajpladserne og tynder ud længere nede mod jordoverfladen.

»Det er mest af alt et lokalt problem i højder omkring skibenes skorstene, som typisk har røgafkast placeret 50 meter oppe. Luftforureningen rammer først og fremmest dem, der bor i lejlighederne nær havnene på højde med skorstenene,« siger Steen Solvang Jensen.

Ved jordoverfladen viser beregningerne ingen overskridelse af grænseværdierne for hverken årsmiddelværdien for PM2,5 på 25 µg/m3, årsmiddelværdien for NO2 på 40 µg/m3 eller den 19. største timeværdi for NO2 på 200 µg/m3.

Årsmiddelværdien er gennemsnitsværdien over et år og er beregnet som gennemsnittet af alle timer over et år. Den 19. højeste timeværdi er den 19. højeste beregnet koncentration blandt alle beregnede koncentrationer for hver time over et år. Den 19. højeste timeværdi repræsenterer således spidsværdier. Det pågældende år er i dette tilfælde 2019.

For årsmiddelværdien af NO2 er der overskridelse af grænseværdien i 25 meter i Aarhus Havn. Her er der tale om en mindre overskridelse i to punkter helt tæt ved to kajpladser, idet årsmiddelværdien af NO2 er på 41,8 µg/m3, hvilket er en overskridelse af grænseværdien på 40 µg/m3. Det er kun Aarhus Havn, som har overskridelse af årsmiddelværdien af NO2.

For den 19. største timeværdi af NO2 er der betydelige overskridelser af grænseværdien i Københavns Havn for højderne 25-70 meter, i Aarhus Havn for højderne 50-70 meter, i Aalborg Havn i 50 meters højde og i Skagen Havn for højderne 50-70 meter. Der er ingen overskridelser i Rønne Havn.

I Aarhus Havn er grænseværdien overskredet med hele ni gange.

I Københavns Havn bidrager især andre skibe til den maksimale NO2-koncentration som årsmiddel ved jordoverfladen og i 25 meters højde, mens krydstogtskibene især bidrager i 50 og 70 meters højde, fremgår det af rapporten.