Forskere lover friske danske jordbær om vinteren

Det er lykkedes svenske forskere at udvikle en metode, der holder frugt og grøntsager friske helt uden kunstige tilsætningsstoffer. Det betyder, at vi allerede om få år kan hente friske lokalt dyrkede grøntsager midt om vinteren, skriver Lunds Universitet, som nu har patenteret metoden.

»Problemet med nedfrysning er, at grøntsagen kollapser, når den bliver optøet. Vi holder cellerne i live uden tilsætningsstoffer, så grøntsagerne er friske efter optøning,« siger Frederico Gomez, fødevareforsker ved Lunds Universitet.

De svenske forskere tilfører det frysebeskyttende stof trehalose, der er udbredt i naturen. Det findes blandt andet i bagegær, men også i visse insekter, svampe og græssorter som beskyttelse mod vinterkulden. Stoffet forhindrer iskrystaller i at sprænge cellerne under nedfrysning, som det ellers er tilfældet, når du lægger salat eller frugt i fryseren.

Forskerne tilfører det frysebeskyttende stof ved at lægge frugterne i en vakuumbeholder. Til sidst udsætter forskerne frugterne for elektrisk stød, hvilket skaber små huller i cellestrukturen, hvor det frysebeskyttende stof kan trænge ind.

»Ved at imprægnere grøntsagerne med en trehaloseopløsning ved hjælp af elektrisk stød formår vi at få frostvæsken ind i vegetabilske celler. Nærings- og indholdsmæssigt er der ingen væsentlige ændringer,« forklarer Frederico Gomez til tu.no.

Indtil videre er metoden blevet anvendt på spinat og pastinak med stor succes. Jordbær giver også lovende resultater.

Det er dog ikke alle grøntsager, metoden virker på. Kartofler og rucola er for eksempel ikke modtagelige for metoden. Hvorfor det forholder sig sådan, kan de ikke svare på, men det kan være gener og celletræthed, der spiller ind.

Forskerne arbejder nu på at bygge et pilotanlæg, som kan anvendes i langt større skala.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det "sjove" går af det, når alt kan købes til enhver tid. Sæson-varer har den helt særlige egenskab, at de kun fås i en en bestemt sæson. Det gør at man glæder sig, spiser sig en pukkel til, og ligefrem nyder når sæsonen er overstået. Men der går så ikke længe før man begynder at glæde sig til næste år igen.

  • 6
  • 2

Endnu flere kemikalier i vores fødevarer? Ellers tak, springer over. Lad nu bare sæsonvarer forblive sæsonvarer.

Der er sikkert lande hvor det kan have sin anvendelse, men i Danmark ser jeg ingen anvendelse for det.

  • 1
  • 1

Efter hvad jeg forstår, benyttes trehalose også i behandling af depressioner, så måske bliver vi alle super fornøjede af de svenske jordbær? Det er da en glad nyhed!

  • 3
  • 2

Det er da en rigtig god opfindelse. Den kæmpe mængde frugt jeg har været med til at smide ud da jeg arbejdede i et supermarked, havde jeg gerne været foruden.

@Jonathan: Der står jo at det er et naturligt stof der også findes i almindeligt bagegær.

Jeg medgiver at det er lidt ærgeligt at det ødelægger sæsonstemningen omkring et friskt jordbær... det er magi :) Men stadig ikke nær så ærgeligt, som at smide mad ud!

  • 4
  • 1

Det er da en rigtig god opfindelse. Den kæmpe mængde frugt jeg har været med til at smide ud da jeg arbejdede i et supermarked, havde jeg gerne været foruden.

@Jonathan: Der står jo at det er et naturligt stof der også findes i almindeligt bagegær.

Jeg medgiver at det er lidt ærgeligt at det ødelægger sæsonstemningen omkring et friskt jordbær... det er magi :) Men stadig ikke nær så ærgeligt, som at smide mad ud!

Kristoffer, uden at tage stilling til "den svenske model," synes jeg at du burde huske på at bare fordi et stof forekommer naturligt, betyder det ikke at det ikke er et kemikalium, og det betyder heller ikke at det er uskadeligt..... Man kunne eksempelvis gå lidt mere ind i at konservere fødevarer med salt. Sådan en gang hårdt saltet kød, fisk eller grønsager kan da ikke være sundhedsskadeligt da salt, eller natriumklorid, jo som bekendt er en yderst udbredt substans i naturen....

  • 1
  • 0

Selvfølgelig røg der også engang imellem nogle frosene bær ud, men det var ingenting i forhold til de friske.

Jeg ved godt, at bare fordi at det er naturligt forkommende, så er det ikke nødvendigvis godt for mennesker. Men så må man jo undersøge det. Hvis holdningen er "det kan være farligt, lad vær med at lave det", så kommer vi jo til stilstand som menneskehed. Vi skal istedet for sige "det kan være farligt, lad os teste det". Men der er jo ingen grund til at teste noget, hvis det ikke virker. Artiklen fortæller os at det ser ud til at virker, så kan vi formulere spørgsmålet: "Har det mon nogen konsekvens, at vi kommer til at spise mere af dette kemikalie?".

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten