Forskere løser det sidste mysterium om kometlanderen Philae

Illustration: ESA/Rosetta/Philae/ROLIS/DL

På overfladen af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko omkring 600 millioner kilometer fra jorden ligger resterne af kometlanderen Philae.

Den 12. november 2014 sendte rumsonden Rosetta Philae mod det planlagte sted ved kometens Agilkia-område, men det gik grueligt galt, da harpunerne til at hægte sig fast i kometens isede overflade fejlede under landingen.

Den omkring 100 kilo tunge kometlander prellede af 67P/Churyumov-Gerasimenko og fortsatte på en ukontrolleret to-timers rejse. Her stødte den mod en klippevæg, før den styrtede ned mellem kometens Abydos-klippers skygge og forsvandt ud af syne.

Philae fortsatte med at sende signaler et stykke tid, før radiotavsheden tog over.

Læs også: Forskerne opgiver den tavse kometlander Philae

22 måneder efter den fejlslagne landing og forsvinden dukkede Philae op igen på billeder fra rumsonden Rosetta. Men hvad der skete under den fejlslåede landing har indtil nu været lidt af et mysterium.

Mysteriet løses

Planetforskeren Laurence O’Rourke fra Den Europæiske Rumorganisation (ESA) stod i spidsen i eftersøgningen af Philae:

»Philae efterladte os et sidste mysterium, der ventede på at blive løst. Det var vigtigt at finde stedet, fordi sensorer antydede, at den havde gravet sig ned under overfladen i den milliarder år gamle is,« lyder det fra ham i en pressemeddelelse fra ESA.

Sammen med et hold af missionens forskere og ingeniører satte han sig ned og samlede data fra både Rosettas og Philaes måleinstrumenter for at afdække det hidtil ukendte sted, hvor kometlanderen prellede af på kometen.

Rumsonden Rosettas Osiris-kamera havde taget et højopløsnings-billede af et hak i kometens isede overflade, men det var data fra Philaes magnetometer, Romap, som blev detektivarbejdets afgørende ledetråd.

Holdet havde designet Romap til at foretage målinger af kometens magnetfelt, men de kunne ud fra de registrerede data analysere sig frem til ændringer i magnetfeltet fra Philaes 45 centimeter lange bom, der rykkede sig under sammenstødet.

Holdet kunne ud fra de data estimere, hvor lang tid det tog Philae at bore sig gennem isen på klippesiden, og hvor meget kollisionen bremsede kometlanderens fart.

Romaps data krydsrelaterede de med data fra Rosettas RPC-magnetometer for at vurdere Philaes højde, da den prellede af klipperne, og for at udelukke baggrundsstøj fra magnetfeltet fra kometens plasma-miljø.

Det viste sig, at det tog næsten to minutter, da kometlanderen fire gange prellede af på klipperne. Ændringerne i magnetfelter, fra det tidspunkt Philaes bom ramte overfladen, afslørede at kometlanderen i et af tilfældene pløjede sig 25 centimeter ned gennem isen i tre sekunder .

»Vi var ikke i stand til at foretage alle de målinger med Philae, som vi planlagde i 2014, så det er virkelig forbløffende at bruge magnetometerne sådan her og kombinere data fra både Rosetta og Philae på en måde, som de aldrig var beregnet til, for at give os de her vidunderlige resultater,« lyder det fra Philip Heinisch, som ledede analysen af Romap-dataene.

Læs også: Fra kulde til varme: Rosetta-kometen forandrer sig på rejsen gennem rummet

Blødere end cappucino-skum

En senere analyse af billeder og data fra Osiris-kameraet og Rosettas Virtis-spektrometer bekræftede, at mærket, som Philaes efterlod sig i isen, dækkede et areal på omkring 3,5 kvadratmeter med vandis.

»Det var et lys, der skinnede i mørket,« lyder det fra Laurence O’Rourke og noterer, at det kun var 30 meter væk fra Philaes endelige hvilested. Han fortæller, at sammenstødet med de isede klipper gjorde det muligt at afgøre, at den milliarder år gamle blanding af is og støv er helt usædvanligt blød.

»Blødere end skum på en cappuccino eller skummet fra et boblebad eller ovenpå bølgerne ved kysten,« lyder det fra O’Rourke.

Ifølge ESA’s projektleder for Rosetta, Matt Taylor, så er det et fantastisk resultat, der ikke kun udfylder hullerne i Philaes bumlende historie, men som også giver et afgørende indblik i andre kometers natur til brug i fremtidige missioner.

»At kometen er så blød under overfladen er en virkelig værdifuld information med hensyn til, hvordan man designer landingsmekanismerne, og også for de mekaniske processer, der muligvis er nødvendige for at hente prøver,« lyder det fra ham.

Illustration: ESA/Rosetta/Philae/ROLIS/DL/MPS
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Blødere end skum på en cappuccino eller skummet fra et boblebad eller ovenpå bølgerne ved kysten,« lyder det fra O’Rourke.

Hvorfor plumsede Philae så ikke dybt ind i kometen?

  • 2
  • 0

Skum "Hvorfor plumsede Philae så ikke dybt ind i kometen?" Svar: Det er nok noget med tyngdekraft, der ikke rigtig er til stede ...

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten