Forskere langer ud efter undersøgelse af GMO-fodrede grise

Flere forskere langer nu ud efter ny undersøgelse, der påviser, at grise, der spiser genmodificeret foder, får flere lidelser end grise, der spiser traditionelt forædlet foder.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Organic Systems. At den dermed har været igennem et peer-review hos andre forskere gør dog ikke noget indtryk på professor i svinesygdomme ved Københavns Universitet Jens Peter Nielsen.

Læs også: Ny undersøgelse: GM-foder skader grise

»Der er ikke observationer til at konkludere noget som helst. Det er ikke et studie, som man kan tillægge nogen særlig vægt og slet ikke i en generel debat om GMO,« siger han.

Professoren mener heller ikke, at de resultater, som undersøgelsen fremhæver, har nogen betydning.

»Undersøgelsen peger på forstørret uterus - livmoder - hos juvenile grise, der ikke er udviklede. Men man kan ikke sige, om det er godt eller skidt at have en stor livmoder,« påpeger han.

Den australske undersøgelse er ledsaget af billeder af betændte mavesække, men heller ikke her mener Jens Peter Nielsen, at det behøver at betyde noget som helst.

»De finder betændelsesreaktioner i mavesækken, men det er i et meget lille antal dyr, og der er ingen direkte effekt på udvikling af mavesår. Undersøgelsen ser på, om mavesækken er mere eller mindre rød, hvilket under ingen omstændigheder er alvorligt. Der er ikke tale om sygdomme, som man kan tage at føle på,« lyder professorens vurderingen.

Jens Peter Nielsen gør endvidere opmærksom på, at det er uklart i undersøgelsen, hvor tallene er opgjort, blandt andet når det gælder stier og antal dyr.

»Det er jo alle dyrene i en sti, der får det samme foder, og hvis der i en sti er nogle dyr med inflammation i maven, så vil den ramme alle dyrene i den samme sti. Det siger ikke noget om, hvorvidt det er GMO-foder. Så man kan ikke gøre det op på antallet af dyr, men er nødt til at gøre det op på antallet af stier,« pointerer han.

Desuden er der tale om så få observationer, at undersøgelsen er værdiløs, mener professoren.

Ifølge au.businessinsider.com har undersøgelsen også vakt undren blandt andre forskere og debattører.

Andrew Kniss fra bloggen Control Freak har kigget nærmere på tallene bag undersøgelsen og har ikke kunnet finde tegn på, at de GMO-fodrede skulle være dårligere end kontrolgruppen. Han finder frem til, at begge grupper grise har et højt niveau af sygdom, og at 15 procent af grisene døde inden de fem måneder.

Forskerne bag undersøgelsen har undersøgt en lang række forhold. Blandt andet har de tjekket for hjertefejl, der forekom hos 15 procent af dyrene, som ikke spiste GM-foder. Kun 6 procent af grisene, der spiste GM-foder, havde hjertefejl. Tilsvarende resultater findes for leverskader.

Mark Hoofnagle fra Denialism Blog har også kigget på undersøgelsens resultater om inflammation i maven. Han undrer sig over fordelingen af inflammationstilfældene. Ud fra tesen om, at er der en sammenhæng mellem GM-foder og betændelse i maven, så burde der også være flere forekomster af, hvad han betegner som 'moderat inflammation' og færre endnu med ingen inflammation. Men i undersøgelsen har dobbelt så mange GMO-fodrerede grise ingen inflammation.

Businessinsider peger desuden på, at der kan være subjektive forskelle i, hvordan de personer, der har udført obduceringen, har opfattet de forskellige organers tilstand.

David Tribe fra GMO Pundit peger på, at det genmodificeret foder var muggent. Det holdt sig godt nok inden for grænseværdierne, men, fremhæver han, det kan alligevel have indeholdt skimmel i et omfang, hvor det ved ensartet fodring vil ende med at være giftigt. Niveauet af skimmel var dobbelt så højt i GM-foderet som i ikke-GM-fodret.

Businessinsider gør desuden opmærksom på, at undersøgelsen kan være påvirket af forskernes egne interesser. Undersøgelsen er finansieret af Verity Farms, der ejes af en af forfatterne bag undersøgelsen, og som netop sælger GMO-frit korn.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis livmoderen er forstørret, som den danske ekspert medgiver, så er der vel bevist, at der er en effekt. Om den så er postiv eller negativ, kan man diskutere, men effekten er der.

Det jeg altid undrer mig over er, hvad årsagen er.

Der står altid bare GM-foder. Men er det gensplejsningen i sig selv der har en effekt eller er det de gener man har ændret/fjernet/indsat?

GM i sig selv kan vel ikke være farligt, det må være måden man bruger det på, eller de gener man introducerer, der kan være problematiske.

  • 0
  • 0

Problemet er (som jeg har forstået det) at GM-foder ofte er ændret med henblik på at kunne tåle Roundup og andre lignende sprøjtemidler, som så forekommer i store mængder i det foder dyrene spiser (og i USA også mennesker). Se dette interview af Jeffrey Smith med Stephanie Seneff http://www.youtube.com/watch?v=h_AHLDXF5aw og spørg dig selv bagefter om du tør have med GMO at gøre! Jeffrey Smith har ikke rigtig nogle titler at prale af, men det har Stephanie Seneff til gengæld.

  • 0
  • 0

Ville egentlig have redigeret mit indlæg og fjernet "i store mængder". Jeg aner i virkeligheden ikke hvor store mængder Roundup der er i foderet eller hvad udgør "store" mængder. Men det jeg forstår er at eftersom majs, soya osv. er modificeret til at tolerere Roundup, så optager planten det også uden videre (altså uden at dø, som andre planter). Det forstår min lille hjerne uden at have biolog eller kemi baggrund.

  • 0
  • 0

Ing.dk skal roses for at bringe en seriøs vinkel på historien.

Jeg må dog også sige, at man kunne have researchet den ihjel allerede inden den første artikel. Hvis man kender lidt til hvordan forskning publiceres, ringer alle alarmklokker når så opsigtsvækkende resultater præsenteres i et fuldstændigt ukendt tidskrift.

Men ok, to historier er vel bedre end nul udfra et produktivitetssynspunkt.

Det er bare ærgerligt at man skal bruge kræfter på at skyde den ned hver gang en eller GMOfob har været på kirsebærplukning.

Iøvrigt en interessant timing af aussierne. Lige ovenpå historien om GM-hvede i Oregon.

  • 0
  • 0

Der udgives bunkevis af videnskabelig litteratur og undersøgelser af GM-afgrøders virkning på mennesker, husdyr og miljø. De allerfleste viser at det er store fordele for mennesker, dyr og miljø ved GM-afgrøderne (se f.eks. http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%... og http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16779644 )

Hvorfor ser vi stort set aldrig de videnskabelige artikler omtalt på ing.dk? Har ing.dk ikke kompetente journalister der følger med i de videnskabelige tidsskrifter, men blot journalister der laver lidt kopiering og omformulering af Nettets vandrehistorier? Hvordan finder man på ing.dk lige præcist frem til den pågældende artikel som findes i et ukendt lokalt australsk tidsskrift? For at finde en artikkel af den art må man have en særdeles målrettet søgning efter anti-GMO-propaganda. Hvorfor? Det er i hvert ikke den slags artikler man støder på ved at følge med i den videnskabelige litteratur.

For mig er det gådefuldt at ing.dk vælger at fokusere på en underlødig artikel offentliggjort i et ukendt lokalt australsk økologisk tidsskrift af en anti-GMO-gruppe, der har økonomiske interesser i at sælge ikke-GMO-foder.

Det er endnu mere gådefuldt at videnskab.dk vælger at citerer den af ing.dk bragte artikel når undersøgelsen netop helt åbentlyst er useriøs og uvidenskabelig.

Ønsker ing.dk og videnskab.dk virkelig at være medier der er kendetegnede ved at viderebringe hvad jeg vil betegne som useriøse artikler og vandrehistorier fra Nettet? Er det ikke lige det modsatte ing.dk og videnskab.dk skulle stå for?

Der er stort behov for forbedring af det journalistiske niveau på ing.dk og videnskab.dk indenfor GMO-området.

  • 0
  • 0

Jeg aner i virkeligheden ikke hvor store mængder Roundup der er i foderet eller hvad udgør "store" mængder

Der er ingen grund til at tro at der generelt er mere "Roundup" i GM-foder end i konventionelt foder. I konventionelle kornafgrøder kan "Roundup" bruges indtil to uger før høst, mens man i GM-afgrøder bruger "Roundup" mange uger før afgrøden høstes . Mennesker og dyr har iøvrigt ikke det enzym (EPSPS), som påvirkes af det aktive stof i "Roundup" (glyphosat). Derfor er "Roundup" ugiftigt for mennesker og dyr.

Pløjning, harvning og ukrudtsbrændere er meget mere skadeligt for dyrelivet og sundheden end det ugiftige Roundup.

En fluesmækker er jo heller ikke farlig for mennesker bare fordi den kan slå fluer ihjel.

  • 0
  • 0

Det synes som om ingen har set den TV udsendelse i DR1 forleden, hvor en landmand dokumenterede at hans grise havde det langt bedre, voksede bedre, fødte større kuld osv. og tjente en masse penge på at skifte fra GMO foder til ikke-GMO foder. Det var naturligvis ikke en videnskabelig undersøgelse, men meget overbevisende, da det var den eneste ændring der var sket. Jeg fatter ikke at så mange forskere er ukritiske til GMO. Der er tale om ændringer i afgrøderne og ændring af deres kemiske sammensætning som kan have både positive og negative effekter. At påstå, der ingen forskel er er videnskabeligt forkert.

  • 0
  • 0

@finn okkels Kan du dokumentere påstanden : "Pløjning, harvning og ukrudtsbrændere er meget mere skadeligt for dyrelivet og sundheden end det ugiftige Roundup."?

Der er faktisk flere og flere undersøgelser der dokumenterer at både Round-up og det aktive stof glyphosat er mere skadeligt end tidligere antaget.

  • 0
  • 0

»Undersøgelsen peger på forstørret uterus - livmoder - hos juvenile grise, der ikke er udviklede. Men man kan ikke sige, om det er godt eller skidt at have en stor livmoder,« påpeger han.(Jens Peter Nielsen) Forstørrede organer, mest leveren, regnes i toksikologiske dyreforsøg for en skadelig effekt og er ofte grundlaget for NOEAL værdier. Og forstørrede livmoder hos ikke fuldt udviklede dyr tyder på en unormal hormonal påvirkning. Denne professor må leve i en anden verden end os andre, og man må stille spørgsmålstegn til hans ekspertise indenfor de emner han udtaler sig om.

  • 0
  • 0

Martin Wolsing stiller det absolut mest relevante spørgsmål: "Der står altid bare GM-foder. Men er det gensplejsningen i sig selv der har en effekt eller er det de gener man har ændret/fjernet/indsat?"

Jeg synes bare lige jeg ville gentage det!

  • 0
  • 0

eg fatter ikke at så mange forskere er ukritiske til GMO. Der er tale om ændringer i afgrøderne og ændring af deres kemiske sammensætning som kan have både positive og negative effekter. At påstå, der ingen forskel er er videnskabeligt forkert.

Det er derfor der testes i flere besætninger. Der er faktisk noget der heder "Statistisk forsøgplanlægning", for netop at være sikre på resultaterne er uafhængige. Hvor er det "ukritiske" i det?

  • 0
  • 0

Der er ingen grund til at tro at der generelt er mere "Roundup" i GM-foder end i konventionelt foder.

Når kritikere fremfører at eftersom GMO er ændret til at tolerere Roundup, og de dermed ikke dør, giver det god mening i min lægmands tankegang at det kunne tænkes at GMO når at optage mere Roundup end ikke GMO. Men jeg prædiker skam heller ikke for sprøjtet non-GMO afgrøder. Jeg siger drop det giftige lort, så længe vi ikke ved præcis hvor store konsekvenserne bliver. Og der er dæleme meget tvivl og tvivlsomme forsøg i begge lejre. Og så længe det er sådan springer jeg det over.

  • 0
  • 0

Du henviser til 1 landmand. Hvor mange grise? Hvem kontrollerede at det var den eneste ændring?

Kemisk ændring af afgrøder er noget vi har foretaget os i laaaang tid, det er først for nyligt vi er blevet gode nok til at kontrollere hvilke gener vi ændre. Der er en grund til at vi har så højt udbytte af vores afgrøder, nemlig forædling.

Hvorfor skal det ses som noget negativt at vi nu, istedet for at rokere rundt i generne med en forhammer, kan ændre lige nøjagtigt de få ting vi ønsker at ændre?

  • 0
  • 0

Kan du dokumentere påstanden : "Pløjning, harvning og ukrudtsbrændere er meget mere skadeligt for dyrelivet og sundheden end det ugiftige Roundup."?

Forskere har i videnskabelige undersøgelser påvist at alle de fuglereder der er på markerne når man pløjer og harver jorden ødelægges (100% af fugleungerne i rederne bliver dræbt) og det er også påvist at f.eks. 50-70% af alle de vibeunger der skulle skulle hoppe ud af rederne bekæmpes når man bruger økologiske ukrudtsstrigler (i stedet for ukrudtssprøjtemidler) til ukrudtsbekæmpelse i den fremvoksede afgrøde. Se f.eks. en kæmpestor dansk undersøgelse http://curis.ku.dk/ws/files/8079806/rappor... ; side 70-75.

Viben er en fredet og stærkt truet dyreart. Et symbol på landlig idyl og jeg gad nok vide om viben overhovedet vil kunne overleve som art i Danmark, hvis man begynder udelukkende at bruge økologiske ukrudtsstrigler i stedet for pesticider til ukrudtsbekæmpelse i de forårs-såede afgrøder ...

Alle fuglearter, f.eks. også lærker og strandskader, der har reder i marken når der sker ukrudtsbekæmpelse med de økologiske ukrudtsstrigler skades meget alvorlig. Det fremgår også af den pågældende undersøgelse at det samme gælder for biller, edderkopper og andre gavnlige insekter i marken.

Og hvad mon der sker hvis man i stedet for ukrudtsmidlerne bruger ukrudtsbrændere? Hvis man ellers kan holde den særdeles sundhedsskadelige røg ud (bl.a. sundhedsskadelige nitrøse gasser) er det kvalmende at gå bagefter en af de store ukrudtsbrændere og se hvordan forbrændte frøer og tudser (gavnlige truede og fredede dyrearter), biller osv. ligger og vrider sig i smerte til de langsomt dør af deres forbrændinger. Den slags maskiner bruges til ukrudtsbekæmpelse imellem kantsten, i vejkanten og på fortorvsarealer i mange "miljøvenlige" kommuner.

Bekæmper man i stedet ukrudtet med ukrudsmidler som Roundup skades frøer, tudser, biller, fuglerederne og vibeungerne ikke af midlerne ...

Forskere ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har for længst undersøgt hvordan dyrkning af f.eks. GM-sukkerroer påvirker biodiversiteten. Det er således blevet påvist at biodiversiteten er væsentlig forbedret når man dyrker de Roundupresistente GM-sukkerroer i stedet for konventionelle sukkerroer. Disse ting fremgår af rapporten "Biodiversity in Glyphosate Tolerant Fodder Beet Fields" Se http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer...

I de forsøg jeg kender til har der desuden været et forbedret udbytte på 5- 10% i GM-sukkerroerne, hvilket betyder at vi kan få 5-10% mere vild natur og stadigvæk kan producere samme mængde roer/sukker på landbrugsarealerne i Danmark, hvis vi dyrker GM-sukkerroer.

Der er altså tale om at vi ved at bruge højteknologiske løsninger forbedrer landbrugsproduktionen og forbedrer miljøet. Det er sådanne løsninger næsten alle de danske politikere snakker om skal danne grundlaget for fremtidens velfærdssamfund.

Her er et uddrag af sammensdraget af rapporten: "The 2001 results revealed that the Roundup Ready treatments may result in significant improvements of weed flora and arthropod fauna during June and early July compared to conventionally treated plots".

I engelske forsøg havde forsøgsfolkene i mange år aldrig set fuglereder i sukkerroemarker der blev radrenset (de bliver ikke sprøjtet mod ukrudt), men da man begyndte at dyrke Roundup-tolerante GM-sukkerroer så man for første gang i mange år fuglereder i sukkerroemarkerne.

I forbindelse med pløjning og harvning (som Roundup-sprøjtning kan erstatte) bruges meget mere energi end der bruges til fremstilling af Roundup og udsprøjning. Det øgede energiforbrug når man ikke bruger ukrudtssprøjtemidler fører i den forbindelse til massiv forurening med dieselpartikler. Forurening med dieselpartikler menes alene i Danmark at forårsage tusindvis af dødsfald og endnu flere alvorlig syge mennesker. Heri er endda ikke inkluderet den sundhedsskadelige virkning af dieselpartikler der afsættes på afgrøden og indtages i føden. Mange af de sundhedsskadelige/kræftfremkaldende stoffer i dieselpartiklerne akkumulerer i fødekæderne.

Dette skal sammenholdes med at ingen mennesker er blevet syge af landbrugsmæssig anvendelse af Roundup eller af at spise GMO-baserede fødevarer selvom hundreder af millioner af menensker har spist dem daglig i mange år.

Der er nok af positive forskningsresultater, men af en eller anden grund kan man kun læse om dem i den videnskabelige litteratur, mens læserne og debattørerne her på ing.dk (og også på videnskab.dk) må nøjes med blive indviet i "miljø"-journalisternes klenodier i form af useriøse artikler fra f.eks. ukendte australske økologiske tidsskrifter og underfundige vandrehistorier fra Nettet.

  • 0
  • 0

Det var en meget stor producent og han var bevidst om at der ikke skete andre ændringer og han blev selv overrasket over resultatet. Han var ikke principielt imod GMO. Jeg tror det var 250.000 kr om året han tjente på at skifte til non GMO foder. Men du kan jo selv se udsendelsen.

  • 0
  • 0

Det var en meget stor producent og han var bevidst om at der ikke skete andre ændringer og han blev selv overrasket over resultatet.

Alt er relativt, men forsøget er bl.a. afhængig af driftledelsen. Så hvad er det der måles? Hvis der ikke er dokumenteret noget , så er en enkelt udsendelse intet. I tyskland er der anderledes en mere alsidig pressedækning. Dvs. hvor pro og contra opstilles, ikke noget med pseudovidenskablig sensationspropaganda.

Videnskabligt kan det først være når flere får samme resultat og ingen får modsatte resultater.

PS! Jeg ser mest de tyske og engelske TV-udsendelser.

  • 0
  • 0

@Finn Okkels GMO og Round-up har fordele og ulemper. Men vi er midt i et stort experiment, som vi ikke kender udgangen på. Din redegørelse er grundig og veldokumenteret. Du skriver: "Forskere har i videnskabelige undersøgelser påvist at alle de fuglereder der er på markerne når man pløjer og harver jorden ødelægges (100% af fugleungerne i rederne bliver dræbt)". Jeg var ikke klar over at pløjning var et alternativ til til ukrudtsmiddelanvendelse? Man pløjer vel inden man sår og ikke når planterne generes af ukrudt?? Du skriver også: "Dette skal sammenholdes med .... at ingen mennesker er blevet syge af at spise GMO-baserede fødevarer selvom hundreder af millioner af mennesker har spist dem dagligt i mange år." Da vi alle sammen er udsatte for GMO, uden vi ved det, hvordan kan du så vide om der er nogen effekt (positiv eller negativ). Der mangler jo en kontrolgruppe! Efter at have set TV udsendelsen er jeg sikker på at der var en positiv effekt på svinene af at denne landmand skiftede GMO-foderet ud med ikke-GMO. Forhåbentligt vil andre uafhængige landmænd prøve det samme, så vi kan få bekræftet eller afkræftet opdagelsen.

  • 0
  • 0

@Jan Damgaard Prøv alligevel at se udsendelsen. Jeg er sikker på at du er enig med mig, når du har set den. Der er tale om facts, inkl. flere nyfødte grise i per kuld, mindre sygelighed, økonomisk overskud etc. Landmanden var selv overrasket.

  • 0
  • 0

@ Allan Astrup Jensen

Jeg var ikke klar over at pløjning var et alternativ til til ukrudtsmiddelanvendelse?

Specielt i forbindelse med Roundup-tolerante GM-afgrøder kan man helt undlade både pløjning og harvning. Man sår simpelthen direkte i stubben og sparer derved hovedparten af den energi/diesel man ellers ville bruge på den meget energikrævende pløjning (og harvning). Det pløjefri jordbrug regnes af mange for at være det mest miljøvenlige, fordi man der minimerer energiforbruget, bevarer en god jordstruktur, sparer vandressourcer, mindsker nedsivning af næringsstoffer mv, forøger humusindholdet og man undgår opformering af de meget skadelige ukrudtsarter som er resistente overfor pløjning og harvning (f.eks. kvikgræs).

Når man udsår afgrøden i stubben og lader ukrudtet vokse frem opstår der et positivt mikroklima og læ omkring de spæde fremspirede afgrødeplanter og desuden vil der etableres et bredt spektrum af insekter som også angriber ukrudtsplanterne (i stedet for afgrødeplanterne) og derved opformeres også rovinsekter som så beskytter afgrøden når ukrudtet fjernes. I en GM-afgrøde kan man vente med at bortsprøjte ukrudtet til tidspunkt hvor det begynder at skade afgrøden og rovinsekterne mv. vil så beskytte afgrøden.

Disse forhold er formodentlig årsag til at man f.eks. med isogene sukkerroe-sorter (de er ens bortset fra det introducerede gen der gør at roerne tåler Roundup-sprøjtning) typisk opnår 5-10% højere udbytte i GM-sukkeroemarkerne (hvor fuglene også bygger rede fordi marken om foråret er dækket af ukrudt).

Danske firmaer har udviklet disse miljøvenlige sukkerroesorter, der er lavet enorme videnskabelige forsøg med GM-sukkerroerne, hvor det er vist at de fodringsmæssigt og sundhedsmæssigt ikke afviger fra de konventionelle sorter. De danske GM-sukkerroesorter er godkendt af EU's internationale panel af miljø-, sundheds- og sikkerhedseksperter, men bl.a. på grund af pres fra miljøorganisationer og hærværksaktioner mv. fra miljøaktivister har politikerne blokeret for dyrkninghen af disse miljøvenlige sukkerroesorter. EU/politikerne har i den forbindelse ligefrem overtrådt de aftaler de selv har indgået indenfor WTO, og det er i forbindelse med retssager blevet dokummenteret at den manglende godkendelse ikke er objektivt begrundet, men alene kan opfattes som en handelsrestriktion.

De danske virksomheder har ikke haft økonomi og national opbakning til at føre disse sager og har derfor opgivet at markedsføre de udviklede miljøvenlige GM-sukkerroesorter. Monsanto og andre meget store virksomheder har haft midlerne til at få nogle af deres GM-sorter godkendt i EU.

Baggrunden for at planteforædlingsvirksomheder i Danmark udviklede GM-sukkerroerne var at de sukkerroesorter som anvendes til foder var i kraftig tilbagegang og analyser viste at årsagen var, at det var for vanskeligt at bekæmpe ukrudtet i fodersukkerroemarkerne.

Tidligere var fodersukkerroearealet på over 100 000 hektar, mens man i dag næsten ikke længere dyrker fodersukkerroer. Fraværet af fodersukkerroeafgrøden i sædskiftet betyder at der dyrkes meget mere korn med opformering af kornsygdomme til følge, afgrødebiodiversiteten er faldet dramatisk, når kornmarkerne tørrer og visner hen på sommeren ville man normalt have grønne foderroemarker (høstes sent efterår-vinter) og dem kunne markens dyr så søge hen til.

I dag gives der kæmpestore summer i støtte til landbruget for at få landmændene til at dyrke mindre rentable afgrøder for at forbedre afgrødediversiteten, men foderroeafgrøden kommer aldrig tilbage for det er alt for dyrt at begynde at dyrke afgrøden da den kræver særlige maskiner, roeoptagere, specielle lagerrum og fodermaskiner.

I stedet for at løse problemet med faldende biodiversitet har man skabt et problem og fået enorme samfundsudgifter i form at støttebetalinger til landbrug der dyrker særlige afgrøder.

Greenpeace mener de har "æren" når man nu ikke dyrker og laver forsøg med GM-sukkerroer og andre GM-afgrøder i Danmark.

Naturen, miljøet, højteknologiske danske virksomheder, velfærdssamfundet og vidensamfundet har tabt til Greenpeace. Danske virksomheder har for længst flyttet den højteknologiske planteforskning til udlandet og efterfølgende er f.eks. Danisco solgt til udlandet.

Hvor vi før i Danmark havde 6-7 internationalt funderede større planteforædlingsfirmaer, har vi i dag kun en enkelt planteforædlingsvirksomhed tilbage (som for længst har lukket ned for den højteknologiske planteforædling).

Dansk landbrug får nu tilbudt marginale sorter af verdensafgrøder til vort udkantsområde uden mulighed for at påvirke afgrøderne.

Greenpeace har vi dog stadigvæk, og Greenpeace trives og boltrer sig i medierne med iscenesatte markedsførings- og mediestunts, hvori journalister fra f.eks. ing.dk og en lang række politikere optræder som klovne i et cirkus ...

  • 0
  • 0

Dette skal sammenholdes med at ingen mennesker er blevet syge af landbrugsmæssig anvendelse af Roundup eller af at spise GMO-baserede fødevarer selvom hundreder af millioner af menensker har spist dem daglig i mange år.

Det ved du jo ikke Finn Okkels - mig bekendt har herbicider en skadelig indvirkning på miljøet..........men det er måske også nogle klovne som er kommet til den konklusion?

  • 0
  • 0

mig bekendt har herbicider en skadelig indvirkning på miljøet

Det har du ret i.

De største miljøskader opstår dog når man opdyrker vild natur, hvilket betyder at jo højere udbytte man har pr hektar, jo mere vild natur kan beskyttes mod opdyrkning (i dag er det typisk regnskovsområder med meget høj biodiversitet der afbændes og opdyrkes når landbrugsproduktionen på verdensplan bliver forøget).

Min pointe er blot at GM-afgrøder og brug af herbicider fører til en væsentlig lavere skadelig effekt på miljøet, færre skader på dyrelivet og mindre dannelse af sundhedsskadelige stoffer end ukrudtsbrændere, pløjning og harvning.

Når man bekæmper ukrudt ved brug af pløjning og harvning har man som bekendt store problemer med ukrudtsarter, der er resistente overfor pløjning og harvning - ja ukrudtsarter som f.eks. kvikgræs fremmes ligefrem af disse ukrudtsbekæmpelsesmetoder med mindre man forøger "dosis" (og dermed skaderne på dyrelivet, jorden og forureningen med dieselpartikler) til det 2-3 dobbelte.

Alle de ukrudtsarter man ser i almindelige marker, der ikke bliver behandlet med ukrudtsmidler er i sagens natur ufølsomme/resistente overfor pløjning og harvning.

Den udgave af en af de mest skadelige ukrudtsarter, burresnerre, som findes i bl.a. pløjede og harvede marker er således en mutantudgave af den burresnerre man ser i den vilde natur. I den vilde natur spirer burresnerre normalt frem om efteråret, mens mutant-udgaven i de dyrkede marker spirer frem om foråret i den fremvoksede afgrøde, hvorved den undgår at blive påvirket af harvning og pløjning ...

Det der går galt i GMO-debatten er at mange tror at kun ukrudtsmidler og dyrkning af GM-afgrøder har skadelige virkninger på miljøet. Mange debattører, miljøorgansationer, medieaktører og journalister ved tydeligvis ikke at miljø- og sundhedsproblemerne ofte kan være meget større i forbindelse med konventionel og ikke mindst økologisk dyrkning af jorden ...

I det henseende lever vi i et uvidenhedssamfund.

  • 0
  • 0

Jeg er landmanden fra DR1. du kan se flere detaljer som er observeret i min stald end dem som blev nævnt i programmet på dette link. Se indlæggene her, ”Åbn og rul ned for at se de forskellige indlæg” www.greenpeace.dk/growingdoubt Dr. Charles Benbrook’s udarbejdelse af kemiforbrugets stigning I Europa, hvis Europa starter med at dyrke GMO-afgrøder http://www.youtube.com/watch?feature=playe...

For øvrigt har både min fodermester, og min daværende dyrlæge og mine grise samme opfattelse.

Ang. de deformtfødte grise, og indholdet af glyphosat i foderet, Jeg har gjort mig den ulejlighed at teste indholdet, og kan fortælle at der er en markant stigning i antallet af aborter og detformfødte og færre grise ved fødsel 1-2 måneder efter fodring med et "højt indhold" på kun 1ppm imod 0,2ppm, Jeg vil offentliggøre de endelige resultater når de er regnet igennem af anden person.

Indtil da må i nøjes med at se dette link. http://www.youtube.com/watch?v=Iri9Mw9OltU

Skaderne af Glyphosat i foderet er så udtalte at enhver landmand der har gemt foderblandinger over det sidste år, ved at foretage analyser af Glyphosat indholdet vil kunne få forklaringen på hvorfor der har været diarre-problemer i farrestalden, hvorfor han har mistet søer som gaspustere, hvorfor der har været et dyk i antal fødte grise, hvorfor der har været flere omløbere efter abort, og ikke mindst hvorfor han har haft mange deform-fødte grise. jeg har gjort det, og der er en nøje sammenhæng med indholdet af Glyphosat.

Jeg har prøver der viser at NON-GMO soja typisk indeholder 0,5-1ppm glyphosat, jeg har en smågrise foder prøve der indikerer at der i premixet har været GMO-soja der har været ulovligt importeret i Europa, der var 2,14ppm i det færdige foder, og der var iblandet knap 10% soja-produkt og jeg ved at det sammen med NON-GMO soja olie var eneste Glyphosat kilde, ergo er der en meget god grund til at tro at der har været over 20ppm i det i blandede soja, for en god ordens skyld har jeg også prøver på dansk raps der ligger på 2,8ppm og Byg der er nedsprøjtet der ligger med 2,4ppm antaget at 1ppm er = 1000ng/ml.

Rapsen er forarbejdet i Danmark, og solgt til madolie, marsbars, margarine osv, god appetit. Jeg er for øvrigt også bekendt med 11 danske børn der er født med deformiteter der er af samme type som jeg ser i min stald, specielt efter høje indhold af Glyphosat.

Hilsen Konventionel svineproducent Ib Borup pedersen 20129322

  • 0
  • 0

De største miljøskader opstår dog når man opdyrker vild natur, hvilket betyder at jo højere udbytte man har pr hektar, jo mere vild natur kan beskyttes mod opdyrkning

Finn Okkels, sådan kan man ikke konkludere; man kan ikke sige, at nu forurener jeg ekstra meget her på dette areal, det vil så betyde at jeg ikke forurener så meget på et andet. Sådan er verden ikke skruet sammen - det var dog pokkers til måde at tænke på (hovedet i ovnen og fødderne i fryseren).

  • 0
  • 0

Finn Okkels, sådan kan man ikke konkludere

Jo, sådan hænger verden nu en gang sammen. Specielt hvis man ser på landbrugsproduktionen i et holistisk perspektiv. På verdensplan er der behov for en bestemt mængde landbrugsprodukter, og når vi i Danmark ikke producerer den sædvanlige mængde landbrugsprodukter, betyder det blot at landbrugsproduktionen forøges andre steder. For tiden udvides landbrugsproduktionen bl.a. ved at fælde regnskoven og bruge arealerne til landbrugsmarker med monokulturer. I stedet for at bidrage til at ødelægge regnskoven, synes jeg det er meget bedre at vi i Danmark opretholder et højproduktivt landbrug og dermed ikke bidrager til at verdens mest værdifulde vilde naturarealer og økosystemer ødelægges. I den sammenhæng kan GM-afgrøder være en fin og særdeles miljøvenlig løsning. Det vi ikke kan have i markerne i det højproduktive landbrug er f.eks. store mængder kvikgræs og tidsler, men disse arter er ligesom alle de øvrige ukrudtsplanter i markerne kunstigt holdt i live via f.eks. harvning og er meget stærkt overrepræsenterede i forhold til det niveau de ville have i den vilde natur i Danmark. Faktisk findes hovedparten af ukrudtsarterne i en dyrket mark slet ikke i den omkringliggende vilde natur og dermed er ukrudtsarterne lige så dyrkede som selve afgrøderne. Det blev påvist i 1960erne i danske videnskabelige forskningsprojekter. Vi mister altså ikke naturværdier i Danmark ved at have højproduktive afgrøder, men vi mister enorme naturværdier på verdensplan ved ikke at have det.

Hvis man f.eks. omlagde alt det lavproduktive økologiske jordbrug i Danmark til almindeligt konventionelt jordbrug ville man kunne udlægge et areal svarende til Falster med vild natur og stadigvæk opretholde samme landbrugsproduktion i Danmark. Det illustrerer hvad det koster af naturværdier at have det økologiske jordbrug på det nuværende niveau. I Danmark er der nu mere skov end der har været 200 år, men på grund af at landbrugsproduktionen er øget på de resterende arealer har det ikke betydet at Danmarks landbrugsproduktion er faldet. Det er en fantastisk bedrift at vi på den måde skaber flere naturarealer med noget der med tiden vil udvikle sig til vild natur. På den måde er der en masse positive ting forbundet med det højproduktive landbrug.

Jeg har tidligere drevet statsautoriseret økologisk landbrug, men jeg foretrækker at bevare den vilde natur med stor biodiversitet og synes godt jeg kan undvære de overrepræsenterede arter i form af f.eks. kvikgræs og tidsler i markerne. At de økologiske ukrudtsbekæmpelsessystemer desuden også fører til udryddelse af viber og lærker mv. i markerne er for mig at se det rene vanvid. Derfor driver jeg ikke længere markerne efter de stasautoriserede økologiske principper.

Jeg er tilhænger af at man beskytter den vilde natur og ikke går og dyrker enfoldige halvreligiøse øko-fantasier eller plaprer løs i diverse medier med noget som jeg vil betegne som unfunderet, skinger og halvhysterisk GMO-fobi.

Vi har brug for fremskridt, viden og avanceret teknologi også indenfor landbrugsområdet. Ved at gøre tingene på nye måder skabes værdier - og dermed den velstand og det velfærdssamfund, som virkeligheden har vist at vi ikke blot kan drømme eller låne os til. Under sådanne forhold har man også overskud til at tage vare på naturværdierne.

  • 0
  • 0

Dette er en af den type diskussioner der bliver spammet af interessenter, og dermed bliver det jo ganske umuligt at nå videre. Især er det jo mærkeligt så følelsesfulde nogle fortalere for GMO forædling bliver, denne taktik med at tale grimt om modstanderne giver vel ingen dybde til substansen. Normalt kalder man denne taktik for larm der skal dække over og aflede diskussionen. Sagen er at GMO forædling Ikke har nogen langsigtet udbytte gevindst for landbruget, Og den økonomiske fordel forsvinder således efter et antal sæsoner og går i minus. GMO er kort sagt et system for bevarelse af kontrol over såsæd. En kontrol på hænderne af et ganske lille antal giganter. Modsat er der masser der tyder på at side effekten af brug af GMO afgrøder er yderst problematiske. Om der så oven i købet er en fødevare-ricikofaktor, det er der måske ikke endnu evidens for at der er direkte. Men på dette område som på mange andre der handler om tilsætnings stoffer i fødevare, og forurening i almindelighed, Så er der grund til sund skepsis overfor industriens begejstrede reklamer.

  • 0
  • 0

@ Franz Krejbjerg

Normalt kalder man denne taktik for larm der skal dække over og aflede diskussionen

Lige i denne diskussion her på ing.dk har du sikkert ikke fået den fred og ro du sætter pris på. Skal fordomme vedligeholdes og trives kræver det fred og ro, mens det kræver en indsats og tænkning at få viden ...

Du leverer ingen dokummentation for dine påstande om GMO og magt, økonomi og kontrol over såsæd, hvilket ikke er berigende eller overbevisende.

Ved du mon at der ikke er patenter på de gener f.eks. Monsanto har brugt til at lave herbicid-tolerante GM-sorter og som indgår i det foder som er omtalt i den artikel som er udgangspunktet for denne debat?

Generne og metoderne er detaljeret beskrevet i litteraturen og enhver kan frit bruge denne teknologi. En lang række internationale firmaer bruger teknologien, og der er kraftig konkurrence på området. Fri konkurrence på det internationale marked plejer man ikke at forbinde med magt og urimeligt høje indtjeningsmuligheder med mindre produktet i sig selv har vigtige positive egenskaber.

Der er iøvrigt flere forskellige konkurrerende GMO-teknologier indenfor området. Nogle drejer sig om at bruge et naturstof (phosphinotricin mv.) som ukrudtsmiddel i GM-afgrøder der er gjort resistente overfor stoffet (se http://allenpress.com/pdf/WEES_57.1_108_11... ).

I GM-sorterne kan man selvfølgelig også bruge alle de insekt- og ukrudtsmidler som man bruger i de konventionelle sorter. Med GM-afgrøderne har man blot flere valgmuligheder - og dermed mere konkurrence.

Hvis din påstand om at GMO er magt og økonomi er korrekt kan det jo under disse omstændigheder alene bero på at de pågældende firmaer der producerer GM-sorter opnår en fordelagtig markedsposition/indtjening fordi de via brug af højteknologiske metoder og viden skaber sorter der er meget bedre end de konventionelle sorter. I et videnbaseret samfund skaber man merværdi ved brug af højteknologi og viden.

Jeg er enig i at det er uheldigt at mindre danske firmaer og det danske samfund ikke får gavn af den store merværdi der skabes ved brug af denne teknologi, men som nævnt skyldes det ikke at danske firmaer ikke har udviklet teknologien og sorterne eller at myndighederne ikke har kunnet godkende dem, men derimod at man fra EUs/politisk side ikke har givet markedsføringstilladelse til sorterne. Det er jo det Greenpeace mener at de har æren for. Firmaerne, teknologien og de tilknyttede højteknologiske arbejdspladser har vi ikke længere i Danmark, men vi har Greenpeace - Greenpeace glæder sig over udviklingen (se f.eks. http://politiken.dk/tjek/forbrug/tjekmad/E... ) ... Her kunne man måske tale om der er foregået noget ubehageligt i forbindelse med de iscenesatte mediestunts og såkaldte miljøaktivisters hærværksaktioner mod forsøg samt trusler mod universiteter, forskere og firmaer.

Det aktive stof i de ukrudtssprøjtemidler der bruges i mange af GM-afgrøderne er glyphosat (findes i f.eks. Roundup). Dette stof er ikke patenteret og der er et hav af producenter af dette ukrudtsmiddel på verdensplan.

Danske Cheminova er en af verdens store producenter af glyphosat. Den bestemmende aktiepost i Cheminova/Auriga ejes af Århus Universitet, hvor pengene bruges til at finansiere fri forskning og dermed bidrager glyphosatproduktionen og anvendelsen til at skabe grundlaget for vidensamfundet. Læser man regnskabsmeddelelser fra Cheminova/Auriga vil man kunne se at produktionen ikke er speciel profitabel på grund af meget hård priskonkurrence på det internationale marked. Vi har altså her en hovedaktør på glyphosat-markedet, som er dansk og offentligt ejet/kontrolleret, produktionen foregår ikke under ubehagelige forhold i den 3. verden, men under verdens højeste miljø- og sikkerhedsforhold i en af Danmarks få tilbageværende industrivirksomheder i udkants-Danmark, overskudet går til fri universitetsforskning i Danmark og der er fri og hård priskonkurrence.

Den slags har jeg svært ved at opfatte negativt.

Det der er larm og grimt her i debatten er efter mine begreber fordomme, manglende argumenter for fremsatte påstande og fraværet af viden om det emne der debatteres.

Jeg synes videnbaseret debat er lærerig og smuk, men hvad skal vi med debatindlæg der handler om udstille fordomme og afslører uvidenhed om det der debatteres?

  • 0
  • 0

Siden de dokumenter du nævner er udkommet, i sidste århundrede, er der fundet mange problematiske sammenhænge med roundup. der har både dengang og siden været artikler der dokumenterer at Roundup laver en mængde af problemer, senest er det påvist at Roundup laver skader på leveren i disse artikler. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es... og https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Der er i dette link vist en markant stigning af "moderne" sygdomme, og de er holdt op imod et højere glyphosat forbrug på afgrøder primært inden høst. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&es...

Samtidigt er denne rapport lige udkommet, den viser at Glyphosat er i befolkningen i Europa og tilmed i koncentrationer der overstiger de i Seralinis forsøg anvendte dosis. http://www.foeeurope.org/weed-killer-glyph...

Min påstand er stadigt at skader forvoldt på mennesker af Glyphosat er langt større end dem der kom efter brug af DDT og Thaladomid. Alene opgørelsen over indholdet i EU-borgers urin bør foranledige et stop for Roundup, vi har i gennemsnit langt over de grænser der er for skader i Seralinis forsøg, og som samtidigt er grænseværdien for stoffet i drikkevand. Diskussionen om rent drikkevand er akademisk, da vi alle har et højere indhold af Glyphosat i urinen allerede.

Så det kan være at Det videnbaserede samfund som vi er i dag burde bruge vores viden og forbyde stoffer der er kræftfremkaldende , hormonforstyrende og som laver deformiteter og nedsat forplantningsevne, ellers er der en chance for at vi snart ikke har et samfund at være en del af.

Venlig Hilsen Konventionel Svineproducent Ib Borup Pedersen

  • 0
  • 0

Der er i dette link vist en markant stigning af "moderne" sygdomme, og de er holdt op imod et højere glyphosat forbrug på afgrøder primært inden høst.

Det du bygger dine påstande på svarer til at påstå at storken kommer med børnene, fordi der er en korrelation mellem antallet af storke og antallet af børn der fødes. Det er fuldstændigt useriøst ...

Det er ikke videnskabelige artikler skrevet af toksikologer du henviser til. Den ene artikel er f.eks. skrevet af en konsulent (åbenbart ikke en forsker fra et universitet eller lign. ) og af en person, der er kommer fra et instutut, hvor man arbejder med computerteknologi ...

Du har åbenbart mere tillid til den slags end til verdens førende toksikologiske eksperter i FDA, EU og FAO, som har vurderet og revurderet om glyphosat er giftigt, er mutagent, er kræftfremkaldende, har hormonforstyrrende virkninger eller er fosterskadende osv. osv. i de koncentrationer vi udsættes for stoffet i. De har ikke fundet belæg for den slags - tværtimod anfører de jo netop at glyphosat er uden negative virkninger i alle disse sammenhænge. Stoffet er uskadeligt i koncentrationer der typisk er 1000 gange højere end de koncentrationer du anfører. Mennesker og højere dyr har slet ikke det enzym/den proces som påvirkes af glyphosat. Der er faktisk ikke mange stoffer, herunder helt naturlige stoffer, der er så uproblematiske.

Det mest interessante ved dine påstande er at du tilsyneladende tror at du på baggrund af dine egne iagttagelser hjemme på gården og ved at samle nogle sensationsprægede skriverier fra Nettet ligger inde med en større toksikologisk viden om glyphosat end verdens førende eksperter ligger inde med. Der er tale om tusindvis af videnskabelige artikler og vurderinger foretaget af verdens førende toksikologer, som du uden at have læst uden videre påstår er forældede og ikke er troværdige.

Det kan godt være at du også har fremsat dine påstande i en TV-udsendelse, men det bliver de altså hverken mere troværdige eller rigtige af.

Det er nok snarere TV end verdens førende toksikologer der bliver mindre troværdigt ...

Det er et problem.

  • 0
  • 0

Roundup laver en mængde af problemer, senest er det påvist at Roundup laver skader på leveren i disse artikler.

Nr 2 link: http://www.mdpi.com/1099-4300/15/4/1416 bruger referencer til artikler/undersøgelser lavet af Andrew Wakefield: https://en.wikipedia.org/wiki/Andrew_Wakef...

known for his fraudulent 1998 research paper in support of the now-discredited claim that there is a link between the administration of the measles, mumps and rubella (MMR) vaccine and the appearance of autism and bowel disease

og

On 24 May 2010, the GMC panel found Wakefield guilty of serious professional misconduct on four counts of dishonesty and 12 involving the abuse of developmentally challenged children

Så jeg ved ikke hvor seriøse man kan regne artiklens to forfattere for at være

Se også http://www.examiner.com/article/bogus-pape...

  • 0
  • 0

Jeg syntes, at det er påfaldende Finn Okkels, at alle GMO-positive undersøgelser er positive og seriøse mens alle undersøgelser som påpeger negative elementer i GMO-teknologien er useriøse....what are the odds?

  • 0
  • 0

Som ikke uddannet indenfor feltet kan jeg ikke andet end at bygge mine holdninger på det jeg ser, hører og læser. Nu har jeg set og læst en smule af Stephanie Seneff og nu kan jeg se af indlægget ang. Andrew Wakefield at det er lidt ufint i kanten. Og det gør mig da i den grad i tvivl.

Samtidig læser man alt det (og det er meget) som Finn Okkels skriver, og det taler jo i den grad i en anden retning. Men hvad skal jeg tro. Jeg ved ikke hvem Finn Okkels er, eller hvilken evt. tilknytning der er til kemi industrien, GMO industrien osv. Jeg må blot læse det du skriver og vurdere om jeg tror på det. Men det er påfaldende hvor lidt du tvivler. Historien har gang på gang vist, at dem der uden tvivl synes at vide præcis hvordan det hele hænger sammen, tager fejl.

Men nu da jeg selv er begyndt at tvivle på GMO modstandernes lødighed, vil jeg prøve at stille Finn Okkels et spørgsmål. Du skriver:

Stoffet er uskadeligt i koncentrationer der typisk er 1000 gange højere end de koncentrationer du anfører. Mennesker og højere dyr har slet ikke det enzym/den proces som påvirkes af glyphosat.

Men modstandernes argument er jo så at glyphosat ikke angriber mennesket direkte, men derimod bakterie floraen i mennesker og dyrs tarmsystem. Og hvis man ser på artikler fra Ing.dk http://ing.dk/artikel/halvandet-kilo-tarmb... er netop tarmbakterier (altså når der er en ubalance/de forkerte bakterier) under mistanke for at være årsag til mange sygdomme. Så spørgsmålet (og det er helt direkte): Kan glyphosat tænkes at forstyrre/ødelægge/påvirke en eller flere af de bakterier dyr og mennesker har i tarmen?

  • 0
  • 0

Tak for wiki linket. Der står mange interessante ting, bl.a. refereres der til stigende problemer med resistente planker /ukrudt. Det er jo set før, og det betyder, at efter en længere periode med Roundup, så nytter det ikke længere da ukrudtet er blevet resistent. Så skal der et nyt middel til, stærkere middel osv. Skruen uden ende. Jeg tvivler på, at der er nogen større gevinst, når det hele regnes sammen. Ekstra udgift til indkøb af Frø, udgifter til sprøjtemidler, sprøjtning osv. og evt. står man tilbage med en høst med rester af sprøjtemiddel i sig, som så i større eller mindre udstrækning - gives videre i fødekæden til hhv. dyr og mennesker. Det hævdes, at niveauerne af kemikalierester er uskadelige for mennesker, men ingen ved det, da der - mig bekendt - ikke er lavet langtidsforsøg på f.eks 10 eller 15 år med fordring med fodermidler med kemikalie rester i - og da slet ikke på mennesker. Grisen er det dyr det ligner mennesket mest kropsligt, så når svineavlere beretter om bedre resultater med GMO frit foder, så er der al mulig grund til at studse - blive nysgerrig og undersøge sagen nærmere.

For forudsat at der er glyphosfatrester i foderet som irriterer grisens fordøjelse og evt. andre organer, så vil det føre til ringere vækst, som der så evt. kompenseres for ved at foderet tilsættes vækstfremmere. Da grisene bliver mere syge pga. det ringere foder, og kemikaliepåvirkningen, stiger medicineringen i besætningen osv. En ond cirkel, som øger omkostningerne, og giver et ringere produkt.

Jeg savner i denne sammenhæng (tråden her) dokumentation for om der er glyphosfat rester i foder som GMO soja og GMO majs, og om der ligeledes er fundet rester af samme i kød fra svin og kvæg fodret med GMO foder?

  • 0
  • 0

Det er jo set før, og det betyder, at efter en længere periode med Roundup, så nytter det ikke længere da ukrudtet er blevet resistent. Så skal der et nyt middel til, stærkere middel osv. Skruen uden ende.

Ja, resistens opstår stort set altid. I forbindelse med GM-afgrøder er det skørt at introducere resistens i afgrøder der kan optræde som ukrudt eller som nemt kan krydse med ukrudt. Den slags afgrøder ender næsten altid med at give ophav til resistent ukrudt og dermed at man mister muligheden for at bruge det miljøvenlige og sikre glyphosat i både GM-afgrøder og på konventionelle arealer mv. Ligesom man skal værne om de værdifulde antibiotika og undgå resistensudvikling, skal man også sikre at der ikke opstår herbicid resistent ukrudt, der gør ukrudtbekæmpelsen vanskelig..

Det er naturligvis også en dårlig ide udelukkende at bruge glyphosat til ukrudtsbekæmpelse - det vil føre til udvikling af resistent ukrudt. Det ved de fleste landmænd.

Det skulle være muligt at lave herbicidresietnte GM-afgrøder, hvor resistensgenet bliver uvirksomt i næste generation. Man har også udviklet teknologi der gør at spildfrø og dermed resistente planter og ukrudt fra GM-afgrøder ikke kan spire eller dør. Derved undgår man problemer med at resistensgener fra afgrøden spredes til ukrudtet eller at spildfrø fra afgrøden optræder som resistent ukrudt.

Når sådanne nye typer af herbicidresistens introduceres bliver det muligt på en sikker måde at bekæmpe f.eks. rapsukrudt i rapsmarker. I rapsmarker har man nogle steder store problemer med at gammelt frø og med raps tætbeslægtrede arter spirer frem og dermed forurener afgrøden med glucosinolater og erucasyre, som er sundhedsskadelige naturstoffer. Den slags naturstoffer giver alvorlige skader på husdyrene hvis de forkommer selv i lave koncentrationer. Bl.a. er de hormonforstyrrende, de giver deforme indre organer og fører til at dyrene ikke kan vokse.Stofferne er størrelsesordner mere sundhedsskadelige end glyphosat.

Det helt store problem med resistent ukrudt har vi dog i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse - dvs. når ukrudtet forsøges bekæmpet med ikke-kemiske metoder. Stort set alt det ukrudt vi har i de dyrkede marker er arter der er naturligt resistente eller som via mutationer er blevet resistente overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Den mest skadelige ukrudtsplante i Danmark, kvikgræs, er således resistens og fremmes i mange tilfælde af mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Så løsninger er ikke mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvis man vil undgå resistensudvikling, for der er allerede meget udbredt resistens.

  • 0
  • 0

Stort set alt det ukrudt vi har i de dyrkede marker er arter der er naturligt resistente eller som via mutationer er blevet resistente overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Hvordan kan noget ukrudt være resistent overfor mekanisk bekæmpelse (eller er det mig som ikke ved hvad mekanisk bekæmpelse er).........knækker lugejernet? Man kan vel dårligt kalde det, at kvikgræssets parterede rhizomer bliver til enkeltplanter, for resistens?

  • 0
  • 0

Det er naturligvis også en dårlig ide udelukkende at bruge glyphosat til ukrudtsbekæmpelse - det vil føre til udvikling af resistent ukrudt. Det ved de fleste landmænd.

De stigende resistens problemer verden over, må siges at modbevise din påstand hvad det angår. Midlet bruges verden over - og i stor stil af analfabetiske småfarmere, der ikke aner noget om hvad det er de sprøjter med.

Farmere generelt jager profit, og i den jagt tilsidesættes notorisk de fleste hensyn til alt andet, med mindre der lovgives over for deres adfærd og brugen af kemiske midler. Det har vi set dokumenteret gang på gang. Man kan altså ikke have tillid til erhvervets omgang med midler som f.eks. Roundup. Iøvrigt interessant, at mere kemi fremhæves som løsningen på problemer skabt af netop kemi.... (resistens) Det virker ikke særligt logisk - det vil jo blot skabe ny resistens over for endnu et middel. Det er netop de metoder der nu har skabt store problemer med resistente bakterier i svinebesætninger, såvel herhjemme som i Kina, hvor antibiotika bruges som vækstfremmere, hvilket så igen giver mere syge grise, som så yderligere regulært medicineres. I løbet et par dekader, har man så udviklet medicin resistene bakterie stammer, som vi ikke kan behandle imod.

Problemet løses ikke med mere kemi, men der i mod med mindre, både i foderet og mht. regulær medicinering af dyrene.

  • 0
  • 0

@Michael Intile

Hvordan kan noget ukrudt være resistent overfor mekanisk bekæmpelse (eller er det mig som ikke ved hvad mekanisk bekæmpelse er).........knækker lugejernet?

Resistens betyder modstandsdygtighed.

Ukrudtsarter som ikke påvirkes af pløjning og harvning er naturligvis resistente overfor de pågældende former for ikke-kemisk ukrudsbekæmpelse.

Kvikgræs og mange andre ukrudtsarter fremmes af de gængse former for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Derfor er kvikgræs den mest skadelige ukrudtsplante i markerne når man bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Noget tilsvarende gælder for de fleste af de øvrige ukrudtsplanter i markerne.

Store danske forskningsprojekter har vist at de ukrudtsplanter der findes i de dyrkede marker ikke er de samme arter som vokser på tilstødende vilde arealer eller f.eks. i vej- og grøftekanterne.

Disse undersøgelser har således vist at det ikke er de vilde planter i grøftekanter o.lign. der spreder sig som ukrudt ind i de dyrkede marker og derfor er der fra et landbrugsmæssigt synspunkt i almindelighed ikke grund til at slå vegetationen i grøfte- og vejkanter.

Når de plantearter man finder i markerne ikke er de samme som vokser på de tilstødende vilde arealer er det altså den mekaniske jordbehandling (og afgrøderne), som er årsag til at de pågældende arter findes som ukrudtsplanter i marker hvor man udelukkende foretager mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Lader man en dyrket mark ligge udyrket hen kan man iøvrigt også år for år se hvordan nye arter af planter begynder at vokse på arealet og dem der optrådte som ukrudtsplanter i den dyrkede mark forsvinder. Som regel vil floraen allerede efter et par år være fuldstændigt ændret.

Foretager man forsøgsmæssigt mekanisk ukrudtsbekæmpelse uden at have en afgrøde på arealerne får man også en flora bestående af næsten de samme arter som findes i de dyrkede marker (sådanne "udyrkede arealer" forekommer ofte i kanten af markerne).

Det der således kendetegner ukrudtsplanterne i de dyrkede marker er ikke at de bidrager til biologisk mangfoldighed indenfor planteområdet i Danmark, da de stort set alle er meget overrepræsenterede i forhold til det niveau de ville have i Danmark, hvis vi ikke havde de dyrkede marker. Man siger at markens ukrudtsplanter er lige så dyrkede som afgrøderne.

  • 0
  • 0

De stigende resistens problemer verden over, må siges at modbevise din påstand hvad det angår. Midlet bruges verden over - og i stor stil af analfabetiske småfarmere, der ikke aner noget om hvad det er de sprøjter med.

Sådan hænger det nu ikke sammen. Udvikling af resistens mod lige præcist glyphosat er en meget langsom proces og det er baggrunden for at man har introduceret egenskaben via GM-afgrøder. Ellers ville man jo også meget nemt kunne fremstille glyphosat-resistente afgrøder ved traditionel forædling, men det har man ikke haft held med.

Generelt er de vilde planter, der udvikler resistens mod glyhosat svækkede i forhold til planter, der ikke er resistente. I de mest trivelige af de glyphosat-resistente ukrudtsplanter er der ofte sket gentagne gen-duplikationer. Den form for herbicidresistens er ustabil og vil hurtigt forsvinde igen, hvis man ikke sprøjter med glyphosat.

I GM-afgrøderne er generne stabile og vefungerende.

Som anført har man langt de alvorligste problemer med resistens i forbindelse med harvning og pløjning og i den forbindelse er det kvikgræs, der er det allerværste problem. Så ophører man med at bruge et ugiftigt stof som glyphosat skifter man altså til et bekæmpelsessystem hvor man allerede har størrelsesordner større problemer med resistens.

Det er faktisk muligt at bekæmpe kvikgræs ved at pløje meget dybt, men det advarer Kulturarvsstyrelsen imod for det er ødelæggende for eventuelle fortidsminder ( http://www.nordmus.dk/er-du-landmand ) eller man kan gennemharve jorden rigtigt mange gange og derved blotlægge og udtørre kvikrødderne.

Som nævnt sker der både i det økologiske og konventionelle jordbrug en meget alvorlig kemisk forurening med meget store mængder af kræftfremkaldende og lungeskadende dieselpartikler. Dielselpartiklerne stammer fra det meget store energiforbrug/dieselforbrug som mekanisk ukrudtsbekæmpelse kræver. Energiforbruget forbundet med fremstilling og udbringning af sprøjtemidler er meget mindre end energiforbruget der optræder i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse ( se f.eks. http://pure.agrsci.dk:8080/fbspretrieve/45... )

Dertil kommer den kraftige CO2-forurening, som er forbundet med det meget store energiforbrug i forbindelse med den mekaniske ukrudtsbekæmpelse og forurening med metaller fra slid på plove og harver.

Hvor ukrudtsbekæmpelse med glyphosat ikke har ført til et eneste dødsfald eller sygdomstilfælde er der tusindvis af dødsfald alene i Danmark forbundet med den kemiske forurening med dieselpartikler.

Og forøger man den mekaniske bekæmpelse for at få bugt med de planter der er meget resistente overfor mekanisk ukrudtsbekæmpelse får man altså forøget forurening med dieselpartikler, ødelagt jordstrukturen (jorden mases sammen), færre regnorme (de tørrer ud sammen med kvikrødderne), færre smådyr og fugle - og dyrelivet på marken udslettes.

Her er det fuldstændigt klart at bekæmpelse af f.eks. kvikgræs med glyphosat er størrelsesordner mere skånsomt, miljøvenligt og mindre sundhedsskadeligt end den mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

Hvis man vil håndhæve princippet om at forureneren skal betale er det vigtigt at pålægge mekanisk ukrudtsbekæmpelse endog meget store miljøafgifter, så vi får stoppet disse unødvendige miljø- , natur- og sundhedsskadelige virkninger der sker i forbindelse med brug af mekaniske ukrudtsbekæmpelse.

  • 0
  • 0

@Anders Nyvang. Vedr. spørgsmål du stiller til mig:

Kan glyphosat tænkes at forstyrre/ødelægge/påvirke en eller flere af de bakterier dyr og mennesker har i tarmen?

Det er et vigtigt spørgsmål.

Glyphosat er testet i en lang række forskellige forsøgsdyr og f.eks. i de tilfælde hvor man har testet glyphosat i høje koncentrationer over flere generationer har dyrene haft deres normale tarmflora, så var der en negativ virkning af glyphosat via tarmfloraen ville man også have set den i de forsøg som ligger til grund for toksikologernes konklusion om at glyphosat er et ugiftigt stof uden sundhedsskadelige egenskaber.

Man har iøvrigt lavet en kæmpestor undersøgelse med 15 millioner menensker i Norden, der viser at de befolkningsgrupper, der udsættes for langt den største mængde sprøjtemidler, dvs. gartnere og landmænd, er de befolkningsgrupper der har den LAVESTE risiko for at få kræft.

Der er således ikke belæg for at tro at sprøjtemidler i blandinger (cocktaileffekter) eller enkeltvis har alvorlige sundhedsskadelige virkninger i de mængder vi udsættes for.

Se http://astra.cancer.fi/NOCCA/

  • 0
  • 0

@Ib,

Dr. Charles Benbrook’s udarbejdelse af kemiforbrugets stigning I Europa, hvis Europa starter med at dyrke GMO-afgrøder http://www.youtube.com/watch?feature=playe... For øvrigt har både min fodermester, og min daværende dyrlæge og mine grise samme opfattelse.

Jeg så den del af udsendelsen, og synes du kommenterede det fint. Jeg er enig i, at man ikke kan konkludere noget som helst på baggrund af dine erfaringer, men det bør undersøges nærmere - ikke ved Benbrook eller ved firmaforsøg, men det ville være en opgave for den danske forsøgsvirksomhed, som er et at de mest pålidelige kilder. Først og fremmest skal man have indkredset, hvad der er skyld i den effekt, du mener at have haft i din besætning ved brug af GMO-foder. Der er mange muligheder, det kunne f.eks. være dårlig korn (svampetoksiner) fra ikke-GMO kornet? Og man skal have set på den sort, som anvendes til GMO. Benbrook mener jeg er en charlatan på området, han har store økonomiske interesser i økologi. Hans evt. forsøg tror jeg endnu mindre på end hvad firmaerne finder frem til.

Økologer laver som bekendt ingen forsøg, så vi skal have aktiveret Foulum som forhåbentlig kan finde en plan frem, hvor man kan undersøge, hvad der f.eks. er sket i din svinebesætning. Dine erfaringer fra svinestalden er man nødt til at følge op på, så man kan finde ud af, hvad der er skyld i de effekter, som udsendelsen nævnte. herunder om der er forskel i de sorter, der er anvendt - og hvorledes kornet er behandlet.

  • 0
  • 0

http://tdaynard.com/2013/06/14/full-statem...

They did a visual scoring of the colour of the lining of the stomach of pigs at the abattoir and misinterpreted redness to indicate evidence of inflammation. It does not. They would have had to take a tissue sample and prepare histological slides and examine these samples for evidence of inflammatory response such as white blood cell infiltration and other changes to determine if there was inflammation. There is no relationship between the colour of the stomach in the dead, bled-out pig at a slaughter plant and inflammation

  • 0
  • 0

@Michael,

Hvordan kan noget ukrudt være resistent overfor mekanisk bekæmpelse (eller er det mig som ikke ved hvad mekanisk bekæmpelse er).........knækker lugejernet? Man kan vel dårligt kalde det, at kvikgræssets parterede rhizomer bliver til enkeltplanter, for resistens?

- man bruger ikke lugejern til kvikbekæmpelse. I lerjord bekæmpes den mekanisk med skrælpløjning og harvning så udløberne udtørres, men det er en langsommelig og usikker metode. I jorder med en større dybde på udløberne er gentagne harvninger hvor udløberne dækkes med jord en metode på mekanisk bekæmpelse, men ikke særlig effektiv. Fræsninger skærer udløberne over, men det kan medføre opformering af kvikken, hvis der ikke fræses 3-4 gange. Så Finn har ret - man kan så strides om formuleringen, men reelt er der ingen vej udenom kemien, hvis man vil bekæmpe kvik. Det samme gælder for en mængde andre ukrudtsarter - Vindaks, Bynke m. m. fl. Endelig er der afgrøder, hvor det er umuligt at foretage mekanisk bekæmpelse. Prøv at luge f.eks. flyvehavre op - det er ret umuligt.

@Jens Lund tak for linket, der er meget interessant. Mht. Ib Borups erfaringer kunne det måske tænkes, at effekterne kunne stamme fra forskelle i svampetoksiner i kornmaterialet? I hvert fald bør det undersøges på Foulum, hvor de har ekspertisen.

  • 0
  • 0

Du leverer ingen dokummentation for dine påstande om GMO og magt, økonomi og kontrol over såsæd, hvilket ikke er berigende eller overbevisende.

Beklager dette lidt forsinkede svar. Det modsatte af larm er ikke stilhed. Men at dokumenterer dette faldt mig ikke ind. Jeg vil heller ikke dokumenter almen fysisk, eller matematik osv. Det forudsættes at modtageren af dette er et menneske på jorden, og det bør være nok. Så til sagen om hvem der kontrolerer markedet for såsæd, gødning og diverse plantebeskyttelsesmidler. Jeg antog at alle der kender lidt til dette spørgsmål også kender fakta. Jeg tog fejl. Men hermed en opfordring til selvstudier: start med FN, og derfra nogle af de oplysningskampagner der har tonsvis af information vedr. ejerskab og kontrol. http://www.cbd.int/ http://www.etcgroup.org/ http://www.seedforall.org/

Vedr. økonomien. Det er oplagt at det kan være vanskeligt at forstå hvordan økonomien i landbruget fungere. Det ved nogle landmænd knap nok selv skal man tro de landmænd der troede de var milionære og ´kunne kapitalisere deres jord og bruge pengene på spekulation. (heller íkke dette har jeg tænkt mig at dokumenter da jeg synes at det er et rimeligt forlangene at debatører læser aviser og holder sig orienteret.) Så hvordan fungere den? Det er forskeligt fra land til land, og fra EU til USA osv.. Men nogle steder fungere det på den måde at levering af såsæd kommer med en klausul, det kan være forbundt at bruge andet, det kan være forbudt selv at høste såsæd osv.. Det kan være svært at kontrolere. Men der er GMO jo en af værktøjerne der er kommet til. Det giver mulighed for at identificere kornet på marken. I nogle lande er den enkelte landmand den lille, mens firmaet der sælger såsæd er den store. Det kan også være grossisten der aftager høsten der er den dominerende. Eller det kan være de banker der reelt ejer jorden der dominere, eller spekulanter der opkøber ret til høstudbyttet. Det overordnede er dog at disse grupper kæmper om magt og kontrol, for at øge deres andel af den profit der skal deles. GMO er et værktøj i denne kamp.

Og så til begribelsen af de erfaringer der er med at udbyttet - det økonomiske udbytte i særdeleshed - forsvinder over nogle år. Det er igen nyttigt at starte sine studier hos FN. Eller man kan læse The Global Citizens’ Report for Seed Freedom. Min pointe handler om at fødevarersikkerhed, mindre forurening, sundhed, biodiversitet, klima-forandringer, udbytte, enæring mv. hænger direkte sammen med lokal kontrol over jorden og det der bliver dyrket på den. Alle de positive ting som biotech industrien siger at de står for, er i grove træk en del af en politiske reklamekampagne der skal høste opbakning til at nogle få firmaer kan sætte sig på hele verdensmarkedet. Det er altså ikke ved at fokusere på indholdet i reklamerne, men ved at forstå baggrunden, at det bliver klart hvilke interesser der er i spil. Og når man kender de egentlige interesser som magt og økonomi bliver det nemmere mere nøgternt at forholde sig til de glade budskaber fra biotechindustriens reklamer ikke holder til mødet med virkeligheden.

  • 0
  • 0

@Franz,

Beklager dette lidt forsinkede svar. Det modsatte af larm er ikke stilhed. Men at dokumenterer dette faldt mig ikke ind. Jeg vil heller ikke dokumenter almen fysisk, eller matematik osv. Det forudsættes at modtageren af dette er et menneske på jorden, og det bør være nok.

- tak for svaret. Dine referencer har dog intet at gøre med landbrugsvidenskab, men om interesseorganisationer, hvilket let kan ses ud fra referencelisterne "Friends of the Earth" består ikke ligefrem af landbrugsuddannede! Lad mig nævne nogle punkter, der understreger det: 1. Man nævner at flere sorter og vekseldrift vil øge biodiversiteten. Traditionel landbrug har altid anvendt vekseldrift som det grundlæggende - og i modsætning til økologerne driver man en intens forædling af afgrøderne, som også økologerne nyder godt af. Det fremgår af alle lærebøger gennem de seneste 100 år. 2. Man plæderer for at mindste planternes afhængighed af kunstgødning, vand og kemikalier.

Som gammel lærer i planteernæring må jeg ryste en smule på hovedet, for det svarer til at man vil arbejde på at mindske menneskers afhængighed af vand og fødevarer. Traditionel landbrug gøder planterne efter erstatningsprincippet - man sørger for at tilføre de næringsstoffer til marken, som forsvinder ved dyrkningen - og man kender udmærket planternes behov for hvert enkelt næringsstof - N,P,K,Mg,S, Cu m.fl. Du kender ikke landmænd. Jeg kan forsikre dig for, at ingen kan presse dem til at købe såsæd hvis de ikke kan se deres fordel ved det. De lader ikke forædleren påvirke dem. Her i landet træffes valget ud fra tusindvis af forsøg, der viser hvad der er bedst. Hverken forædler eller grovvarehandelen kan pådutte en landmand noget som helst, som han konsulenterne i de landøkonomiske foreninger ikke siger god for.

Den ammestuehistorie om man er nødt til at købe nyt GMO-såsæd hos Monsanto hvert år er en and. Sagen er den, at man slet ikke må anvendes GMO-majs af egen avl til eget brug. Det står i kontrakten. Hvis ikke Monsanto håndhæver denne klausul, så bliver de sagsøgt i alle ender og kanter. ETC og de øvrige referencer du nævner, er sikkert brave mennesker, men de er ikke landbrugskyndige, deres teorier om landbrugsplanter og deres gødskning er ganske enkelt noget rent filosofisk nonsens - som antydet ovenfor.

Du vil have langt mere fornøjelse af at læse de lærebøger, der anvendes i landbrugsuddannelsen, hvor det faglige indhold er fagfællevurderet. - Men interessant at læse hvad der skrives om landbruget - af folk, der ikke skal leve af det.

  • 0
  • 0

@ Franz Krejbjerg

Men nogle steder fungere det på den måde at levering af såsæd kommer med en klausul, det kan være forbundt at bruge andet, det kan være forbudt selv at høste såsæd osv

Jeg tror altså ikke du har sat dig ind i det emne du deltager i en debat om.

Stort set alle de sorter der dyrkes i landbruget i dag må man ikke bare opformere og så uden at betale for det bruge egen høst til såsæd. Det gælder uanset om det er anført som en "klausul".

Den forædler der har lavet sorten ejer sorten og bestemmer hvad en landmand skal betale for at bruge sorten. Om landmanden udsår sorten fra egen høst eller fra indkøbt såsæd har ingen betydning i den forbindelse.

Når en landmand udsår en sort der ejes af en forædler uden at betale for sorten er det ulovlig "piratkopiering" i stil med at kopiere en film, bog eller et musikstykke uden at betale for det.

Piratkopiering af sorter er et kæmpeproblem for især de små planteforædlingsfirmaer. Planteforædlingsfirmaer lever jo af at få penge for deres sorter når de anvendes.

Hvad tror du ellers de lever af?

I stort set alle verdens lande er det forbudt at bruge sorter uden at betale afgift til forædleren, men det er desværre ikke altid det sker og bl.a. derfor lukker det ene lille planteforædlingsfirma efter det andet.

Det er således ikke Monsanto eller andre forædlere af GM-sorter, der har fundet på reglerne, men derimod landene der har lavet lovgivningen, retssystemet og myndighederne som udskriver bøderne for sorts-tyveri.

Det er imidlertid temmeligt svært at påvise at en landmand har en bestemt sort på markerne og dermed har snydt forædlingsfirmaet når det handler om traditionelle sorter (kræver prøvedyrkninger det efterfølgende år og meget andet), men som regel er det forholdsvis let når det gælder GM-sorter og det er derfor vi ser sagerne om pirat-kopiering og tyveri af sorter i forbindelse med GM-sorter.

Alle de store planteforædlingsvirksomheder stiller iøvrigt deres teknologi og sorter gratis rådighed for forædlere og landmænd i fattige udviklingslande, så små planteforædlingsvirksomheder og fattige bønder i udviklingslandene kan bruge lige præcist GM-sorter helt gratis.Det kan de ikke når det handler om traditionelle sorter. Indenfor visse områder er piratkopieringen og sorts-tyveri så massiv at forædlingen er gået helt i stå til stor skade for f.eks. udviklingen i Den Tredie Verden. Den slags er også medvirkende til at det ikke kan betale sig at forædle mindre afgrødearter, som så forsvinder fra markerne.

Afgrødediversiteten er nu så lille at Staten og EU massivt støtter dyrkning af afgrødetyper og arter der ikke er økonomisk rentable (bl.a. fordi der ikke sker samme forædlingsmæssige udvikling af sorterne som for de store dominerende afgrødearter).

Kør en tur ud på landet og du vil i dag stort set kun se 3-4 forskellige afgrødearter på de marker der høstes.

Det burde være klart at får et planteforædlingsfirma ikke indtægter fra de landmænd der dyrker firmaets sorter kan det ikke eksistere.

  • 0
  • 0

Den forædler der har lavet sorten ejer sorten og bestemmer hvad en landmand skal betale for at bruge sorten. Om landmanden udsår sorten fra egen høst eller fra indkøbt såsæd har ingen betydning i den forbindelse.

Netop, derfor betales der licens ved brug af udsæd. Ved brug af egen avl betales der licensafgift, afhængig af art og sort. http://www.sortsejere.dk/hjemmeavlet/infor...

Brug af F1-hybrider af egen avl, giver ikke mening, da avlsfordelene forsvinder. Fremavl til produktion af udsæd, incl. hybrider foregår ved kontrakter med forædlingsfirmaet.

  • 0
  • 0

GM er ikke andet end en pengemaskine bygget på patenteringer af naturens egne ingredienser. GM er ikke en eller anden altruistisk eller næstekærlig opfindelse.

"Jamen vi kan hjælpe de fattige i Afrika med at dyrke majs i tørke", vil en GMO-evangelist straks sige!

SLUDDER.. hvis du vil hjælpe "de fattige i Afrika", så er der mange andre og meget bedre måder at gøre det på. Sandheden er at ingen gider hjælpe noget som helst. Det handler om penge og profit og værst af alt ejerskab og patent på vores fødevarer.

Fri os fra det onde.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten