Forskere: Landskabelige værdier bør medregnes, når vi bygger elnettet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere: Landskabelige værdier bør medregnes, når vi bygger elnettet

Illustration: Sanne Wittrup

Landskabelige værdier bør inddrages i de samfundsøkonomiske konsekvensanalyser, når vi udbygger elnettet - ligesom når vi placerer motorveje, vindmøller, skovrejsning- og beskyttelseprojekter.

Det mener tre forskere fra Sektion for Miljø og Naturressourcer ved Københavns Universitet, som i en kronik i Jyllandsposten stiller sig uforstående overfor, at tab af landskabelige værdier ikke er inddraget i planlægning af Viking Link kablet til England inklusive to nødvendige netforstærkningsprojekter. De indebærer etablering af 170 km nye højspændingskabler fra Holstebro til den tyske grænse.

Læs også: »Grotesk«, »mærkeligt«, »ulogisk«: Politikere modsætter sig nye luftledninger

»Man kan nemt få den tanke, at det er belejligt at undlade at værdisætte tabet af landskabsværdier, da de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved projektet (Viking Link, red.) ellers risikerer at blive større end de samlede gevinster – og måske vil regnestykket så pege på jordkablerne som den rigtige løsning for det danske samfund,« skriver forskerne..

Bakker op om kritik

De tre forskere er lektor Søren Boye Olsen samt professorerne Mette Termansen og Jette Bredahl Jacobsen, som dermed bakker op om den kritik, som lektor ved RUC og tidligere direktør for Institut for Miljøvurdering, Anders Larsen, har fremført i Ingeniøren.

Læs også: Grønt lys for luftledninger banede vej for Englandskabel

Han henviste til, at politikerne med den gamle kabelhandlingsplan, hvor luftledninger skulle udskiftes med kabler, faktisk valgte at sætte pris på naturen og bruge penge på at fjerne noget, som folk syntes var grimt.

Men denne faktor er helt udeladt i regnestykket bag Viking Link-projektet og de to jyske 400 kV-forbindelser:

»Der er nogle naturværdier, som mere eller mindre bliver tabt for evigt. Det bør man forholde sig til det, ligesom man bør prøve at sætte pris på de værdier, « sagde Anders Larsen.

Læs også: Efter kabellægning for milliarder: 170 km nye luftledninger på vej

Skal skabe mest mulig værdi for borgerne

De tre KU-forskere henviser til, at når nye større infrastrukturprojekter skal sættes igang, skal der foretages en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering.

Og at god samfundsøkonomi handler om at skabe mest mulig værdi for borgerne, hvilket inkluderer værdier, som der kan sættes kroner og ører på, og værdier, som vi ikke er vant til at gøre det med.

Læs også: Konsulent om nye Viking-link-tal: For skrøbeligt at gevinsten ligger i 2040

Ifølge Finansministeriets nyligt opdaterede vejledning til samfundsøkonomisk konsekvensvurdering står der oven i købet, at man skal »klarlægge og synliggøre tiltagets effekter på mest omhyggelig vis og inddrage alle væsentlige effekter«.

Derfor mener kronikørerne, at de æstetiske landskabelige konsekvenser af at opsætte luftledninger bør værdisættes og inddrages..

Endelig imødegår de tre forskere statens selskab, Energinet, der i Ingeniøren 20. april har anført, at man ikke kan indregne forringelser af naturværdier, når man ikke kender den præcise placering af forbindelsen.

Læs også: Modstand mod elmaster truer EU-klimamål

»Vi er naturligvis enige i, at man kan opnå et mere præcist estimat, hvis man kender den præcise placering – på samme måde som man bedre kan estimere, hvad det koster at grave et hul, hvis man ved præcist, hvor det skal graves. Det betyder imidlertid ikke, at man ikke kan komme med et fornuftigt bud på, hvad det vil koste at grave et hul, hvis man ikke er helt sikker på, hvor hullet skal være,« skriver de i Jyllandsposten.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Elforsyningsfolk synes sikkert det er oplagt, men nu spørger jeg alligevel.

Argumentet for de nye 400kV er, som jeg forstår det, at Viking Link bliver den største "forsyningsenhed" i nettet, og eftersom den kan falde ud (som alt andet), så skal der være fuld backup. Men hvorfor kan man ikke etablere andre former for backup? Skal det absolut lige være i form af netforstærkninger af 400kV-nettet?

Derudover er argumentet for at føre det som luftledninger at det er meget svært at nedgrave 400kV AC; det kræver øjensynligt at man fører kablet op ad jorden med jævne mellemrum og bygger en station til, hvor kablet så går ned på den anden side. Det er grimt og kan øjensynligt ikke graves ned. Men hvorfor ikke bruge DC, når man nu bruger DC til England? I en perfekt verden så DC over til Sjælland, men der er selvfølgelig lidt langt.

Jeg er klar over at eksperterne allerede har overvejet idéerne; det er derfor de er eksperter og jeg ikke er. Jeg håber bare på at nogen alligevel vil svare...

  • 3
  • 1

Argumentet for de nye 400kV er, som jeg forstår det, at Viking Link bliver den største "forsyningsenhed" i nettet, og eftersom den kan falde ud (som alt andet), så skal der være fuld backup. Men hvorfor kan man ikke etablere andre former for backup? Skal det absolut lige være i form af netforstærkninger af 400kV-nettet?


Tjaaa, man kunne sikkert bygge et 1400 MW kraftværk, som ikke lavede andet end at stå standby... På 15 minutter skulle det kunne gå fra 0 MW til 1400 MW og helst uden at forurene... Luftledning er den billigste løsning, der efter kablet... (Mindre effekt kunne sikkert klare opgaven, men det kræver en beregning fra Energinet)

Derudover er argumentet for at føre det som luftledninger at det er meget svært at nedgrave 400kV AC; det kræver øjensynligt at man fører kablet op ad jorden med jævne mellemrum og bygger en station til, hvor kablet så går ned på den anden side. Det er grimt og kan øjensynligt ikke graves ned. Men hvorfor ikke bruge DC, når man nu bruger DC til England? I en perfekt verden så DC over til Sjælland, men der er selvfølgelig lidt langt.


Kabler er dyre end luftledninger, dertil kommer de ekstra reaktorstationer. Stationer kan god graves ned, det gøres jævnligt inde i byer, hvor de også tit placeres inden for. Men igen e det prisen der afgøre det.

HVDC kan bruges, men det kræver en HVDC til HVAC station i hver ende. Afhængig af teknologi, måske også en synkronkompensator m.m. Tabet er mindre i HVDC, men resten af vores net er AC og HVAC. HVDC kan naturligvis føres forbi Jylland og helt til Sjælland, men det er i Jylland at vi har overskud af VE og derfor her at forbindelsen til England giver mening... Igen er det prisen der er afgørende og ikke de tekniske muligheder...

  • 4
  • 0