infrastruktur. Fejlen opstår allerede, når der sættes etiketter på: tog , letbane (newsspeak for sporvogne der blev afskaffet), bro, færge etc. Hvis man har mere fokus på infrastruktur, ville der være mulighed for at udbyde løsninger, der er alternative eller substiturerende. Men det er klart i et område, der er priviligeret, som broerne er, vil det være politikkerne der fastlæger rentabilitetten for projekterne. Infrastruktur skal så også kædes sammen med udviklingen/afvikingen af områder. Det virker meget paradoksalt, at Købehanvn skal vokse helt enormt, selv om der ikke er jord til det og ikke infrastruktur til det (ud over de nye metroer), hvilket fører til helt uhyrlige priser for byggejord. Fossgerau må gerne komme med et forslag til hvor denne koordinering skulle foregå? I 50'erne 60' erne blev der lavet meget landsplanlægning med mange skader og i mange områder er det slet ikke blevet brugt til noget. laver man en motorvej efter planen kommer der alligevel en masse brokker og kræver støjvolde og 60 km på motorveje, det hænger jo ikke sammen Eks Lyngbymotorvejen).