Forskere kræver fokus på giftgasser i butikker

Illustration: Wikimedia

Byggemarkedet, skobutikken eller tæppehandleren - vi kender alle den kemiske lugt, man bliver mødt af lige inden for døren. Vi ved godt, at lugten stammer fra butikkens varer, og vi har nok også en fornemmelse af, at det ikke er særligt sundt at indånde. Men hvor farligt er det? Og hvor meget bliver man udsat for, når man handler? For slet ikke at tale om når man arbejder der dag ud og dag ind?

Det er der faktisk ikke rigtig nogen, der ved.

Vi ved, at giftgasser hober sig op i de containere, som efter en lang sørejse ender på kajen i de europæiske havne. I begyndelsen af marts måned kom det frem, at mere end hver sjette af containerne havde så højt et niveau af afgassede kemikalier, at det var sundhedsfarligt for de havne- og lagerarbejdere, som åbnede containerne. I de mest grelle tilfælde fra Holland har det ført til både hjerneskader og dødsfald. Rapporten har ført til, at Arbejdstilsynet i Danmark, sammen med fagforeninger og DI, nu er gået i gang med at udarbejde en vejledning for åbning af containere.

Afgasning fortsætter i butikker

Men selv om varerne er ude af containerne, så fortsætter de med at afdampe gasser. Der er tale om temmelig krasse gasser som for eksempel benzen, toluen og xylen. De tilhører alle klassen af aromatiske kulbrinter og kan give både kræft og skader på centralnervesystemet, hvis man indånder dem i høje koncentrationer over længere tid. Men internationalt er der praktisk talt ingen erfaring med målinger i butikker og på lagre.

I det danske arbejdstilsyn, som er kontrolmyndighed for arbejdsmiljø i de danske virksomheder, siger kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen, at man ikke tidligere har været opmærksom på problemet. Det skyldes først og fremmest, at man ikke har fået nogen indberetninger fra virksomhederne:

»Mange af de påbud, vi laver, handler jo om indeklima, men vi har ikke haft en speciel kategori for problemer med afdampning af gasser fra varer og de gener, det kan medføre. Vi vil nu spørge vores tilsynsførende, om de - med den nye viden, der er kommet frem - har mødt problemet ude i butikkerne og på lagre. Det kan for eksempel være medarbejdere, som klager over hovedpine eller svimmelhed,« siger han.

Arbejdstilsynet vil altså ikke gå direkte ud at foretage målinger af indeklimaet, men det mener Xaver Baur er nødvendigt.

Han er professor, dr.med. på Institut für Arbeitsmedizin i Hamborg og har i en årrække forsket i afdampning af kemikalier, og han hører mange klager fra folk, som arbejder i butikker og på lagre:

»Men der findes meget få målinger fra butikker, for det er ikke noget, ejerne er interesserede i. Data fra de containere, vi har undersøgt, indikerer dog, at der også i butikkerne må være et problem med afdampning,« siger han og understreger, at selv om gasserne hver for sig holder sig under de tyske grænseværdier for arbejdsmiljø, så kan det udgøre en stor sundhedsrisiko, når flere stoffer er til stede på samme tid.

Hans forskningsgruppe har netop søgt om midler til et toårigt forskningsprojekt med det formål at afdække problemet i de tyske butikker og lagre, og Xaver Baur vurderer, at de største problemer med afdampning af gasser skal findes inden for læder, sko, tekstiler, madvarer, møbler, biler, maskinudstyr og til dels elektronik. Hvis de opbevares i små rum uden effektiv ventilation, kan niveauerne altså blive sundhedsskadelige.

Skolager gav hovedpine

Det var lige, hvad der skete på et skolager i Lyngby, som for halvandet år siden blev lukket af Arbejdstilsynet. En virksomhed oven på lagret havde oplevet en kraftig lugt og flere ansatte havde hovedpine og migræne. Ejeren af virksomheden fik Teknologisk Institut til at komme og foretage en måling, og resultatet var skræmmende. I skolagerets lokaler blev der målt fra 8.399 til 10.749 mikrogram kemikalier pr. kubikmeter luft. Der var tale om forskellige former for aldehyder, ketoner, alifatiske og aromatiske kulbrinter samt terpener.

I Danmarks Skohandlerforening er man udmærket klar over problemet med sko, og direktør i foreningen Jens Birkeholm fortæller, at man allerede før lukningen af lagret i Lyngby havde sat gang i et større udredningsarbejde for at få klarlagt problemets omfang.

»Vi ved, at der er en naturlig afgasning fra produkterne under transport, på lagrene og når de ender i detailleddet ude i butikkerne. Det er en problemstilling, som vi tager alvorligt,« siger Jens Birkeholm. Skohandlerforeningen har derfor udarbejdet en række anbefalinger til medlemmer i forhold til udluftning, ventilation og specielle udpakningszoner.

Andre danske butikskæder er også blevet opmærksomme på risikoen for forhøjede niveauer af giftgasser i deres butikker og blandt andet Jysk har efter henvendelse fra Ingeniøren besluttet at foretage en kontrolmåling ude i en butik. Det siger Jonas Schrøder, der er ansvarlig for kommunikation og CSR hos Jysk:

»Det er ikke, fordi vi har en konkret mistanke, men når eksperter beskriver, at der generelt kan være en risiko - ja, så mener vi naturligvis, at det er fornuftigt at lave en kontrol i en butik,« siger han.

Problemer på mange lagre

Og der er nok en god grund til, at de danske butiksejere skal holde et vågent øje med indeklimaet i deres butikker og på deres lagre. Professor, dr.med. Peder Wolkoff fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at forholdene er uacceptable på 10 procent af alle lagre.

»Nogle af stofferne er absolut problematiske, f.eks. benzen og toluen. Når man kan finde stofferne i lædervarer i sagen fra Lyngby, er det sandsynligt, at man også kan finde dem andre steder. Det er et problem, som man bør ofre mere opmærksomhed på,« siger Peder Wolkoff, som i lighed med Xaver Baur peger på den forhøjede risiko ved en cocktail af stoffer:

»Normalt, når man ser på den samlede sum, bør niveauet i første omgang være mindre end 3.000 mikrogram/m3, men for at være helt sikker, bør niveauet være under 300 mikrogram/m3 ifølge den tyske indeklimakommission,« siger Peder Wolkoff.