Kosmetik skal deklareres. Men der kræves ikke deklarering af det legetøj vore børn putter i munden.
Ifølge EU ville et dansk krav hindre det frie marked. Så forsigtighed ved køb er nødvendigt. https://kemi.taenk.dk/gode-raad/legetoej-p...
Et internationalt samarbejde mellem forskere fra Schweiz, Canada, Australien og Thailand har kortlagt omkring 350.000 forskellige registrerede industrielle kemikalier. Det er langt flere end tidligere kortlægninger, og mange af de kemiske produkter mangler vigtige oplysninger om stoffernes sammensætning.
»Vi har udvidet vores undersøgelse til at omfatte det globale marked, og vi kan nu præsentere den første omfattende overblik over alle kemikalier, der er tilgængelige verden over. Den kemiske diversitet vi kender til er tre gange større end for 20 år siden,« siger Zhanyun Wang, seniorforsker ved det tekniske universitet ETH i Zürich i Schweiz ifølge en pressemeddelelse.
Forskerne har publiceret deres resultater i tidsskriftet Environmental Science & Technology, hvor de har samlet data fra 22 registre fordelt på 19 lande og regioner.
Den massive vækst, fra omkring 100.000 kendte kemiske stoffer til 350.000, skyldes formentlig, at de hidtidige kortlægninger ligger næsten 20 år tilbage, ligesom den nye kortlægning omfatter flere lande. Den nye lange liste siger ikke noget om, hvilke kemikalier der potentielt kan være sundheds- eller miljøskadelige.
»Vores opgørelse er kun det første skridt i en karakterisering af stofferne,« siger Zhanyun Wang.
Han understreger, at mens antallet af kemikalier i sig selv ikke er bekymrende, så er det foruroligende, at han og hans forskerkolleger har konstateret ufuldstændige beskrivelser ved omkring 120.000 stoffer. 70.000 er blandingsprodukter og polymerer, såsom petroleumsresiner, med manglende beskrivelser af de enkelte kemiske komponenter, mens indholdet af 50.000 stoffer er mørkelagt med begrundelsen forretningshemmeligheder.
»Kun producenterne ved, hvad de indeholder og hvor farlige og giftige de er. Det efterlader dig med en urolig følelse, lidt som et måltid, hvor du kun får at vide, at det er veltilberedt, men ikke hvad det indeholder,« siger Zhanyun Wang.
Han fortæller, at man tidligere har anslået, at omkring tre procent af alle kendte kemikalier kan være sundheds- og miljøskadelige. Det får Zhanyun Wang til at vurdere, at 6.000 af de nye stoffer, som forskere har fundet, vil være problematiske.
Netop manglende adgang til vigtige oplysninger om kemiske stoffers sammensætning var i centrum, da en gruppe forskere tilbage i 2014 advarede mod manglende information om alternative fluorstoffers egenskaber, deres brug og biologiske effekter.
Det skete i kølvandet på udfasningen af langkædede fluorstoffer under fællesbetegnelsen PFAS. Forbuddet fik kemiproducenter til at at udvikle alternative fluorstoffer med samme egenskaber. Alternativerne er typisk kopier af de gamle PFAS-stoffer, hvor man blot har fjernet op til seks kulstofgrupper med perfluoralkyl. Nogle af alternativerne har dog vist sig at ophobe sig i kroppen i mindre grad, men fordi alternativerne er mindre effektive end de gamle stoffer, bruger producenterne flere af dem, og derved forsvinder miljø- og sundhedsgevinsten.
Kosmetik skal deklareres. Men der kræves ikke deklarering af det legetøj vore børn putter i munden.
Ifølge EU ville et dansk krav hindre det frie marked. Så forsigtighed ved køb er nødvendigt. https://kemi.taenk.dk/gode-raad/legetoej-p...
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard