Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Forskere: Kompostering af vores haveaffald er hul i hovedet

Når landets genbrugspladser i disse forårsdage tilbageleverer komposteret haveaffald til danske haveejere, er det en dårlig forretning for miljøet.

Hver dansker slæber i gennemsnit 111 kilo grene, blade, planterester og afklippet græs fra haven til genbrugsstationen årligt. Langt hovedparten bliver komposteret, og det lyder måske grønt. Men det er langtfra den bedste måde at udnytte haveaffaldet på, mener blandt andre professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitets Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi:

»Hvis vi ser på haveaffaldet i forhold til vores energiforsyning og udledning af drivhusgasser, er det hul i hovedet at kompostere det hele. Så stor en ressourcekilde, som vi står med her, skal vi bruge til andre ting. Især til at lave biogas af,« siger han.

Europamestre i kompostering

Haveaffald udgør over 40 procent af det affald, der genanvendes fra de danske husstande, hvilket gør os til europamestre i kompostering. Danmark komposterer omtrent dobbelt så meget haveaffald pr. indbygger som Sverige og Tyskland, viser Ingeniørens opgørelse.

I dag ligger langt det meste af haveaffaldet i store bunker på genbrugsstationerne. Mens det komposterer, danner det de kraftige drivhusgasser methan og lattergas. Og frem for alt fiser op mod fire femtedele af kulstoffet lige op i atmosfæren som CO2,, påpeger lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer og Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet.

»Det er bedre at frigøre kulstoffet til fjernvarme end til fri luft. Der er rigelig mulighed for at udnytte mere af haveaffaldet til biogas eller afbrænding. Vi er blevet helt hys med kompost,« siger han.

Udnyttelse af energien i affaldet kan erstatte fossile brændsler. Ifølge beregninger fra DTU har knap en tredjedel af haveaffaldet brændværdi nok til, at det kan brændes af i de eksisterende ovne. Et kilo haveaffald sparer atmosfæren for 360 gram CO2, hvis det erstatter kul. Alene afbrænding af en del af haveaffaldet kan dermed mindske Danmarks CO2-udledning med 200.000 ton.

Der er endnu større besparelser at hente ved at udnytte mere af haveaffaldet, bl.a. blade og græs, til biogas, fastslår lektor i miljøteknologi Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet.

»Sorterer man affaldet i en let- og en sværtomsættelig del, fås et bedre regnskab, end hvis man brænder det hele af,« siger han.

Bevarer næringsstofferne

I dag bliver der kun lavet biogas af 15 pct. af den danske gylle, bl.a. fordi svinegyllen indeholder op til 98 pct. vand. For at bringe tørstofindholdet op på 10-12 pct. tilsætter de fleste biogasanlæg derfor industrielt organisk affald. Men det er nu brugt op, og den grønne del af danskernes haveaffald kan bruges i stedet. Næringsstofferne i haveaffaldet bliver bevaret, hvis det bliver til biogas, fremhæver Tjalfe Poulsen

De seneste tal for kompostering af haveaffald er fra 2009. Ved indgangen til 2010 blev ren biomasse, herunder haveaffald, fritaget for afgift, når det bliver brændt af på affaldsforbrændingsanlæg. Endnu ikke offentliggjorte tal fra affaldsorganisationen Renosam viser, at forbrændingsanlæggene afbrændte 152.000 ton biomasse i 2010, hovedsageligt haveaffald. Det udgør godt halvdelen af det potentiale, som DTU har beregnet i et forsøg i Aarhus Kommune.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er dog imponerende hvad Ingeniøren pt ligger spalte plads når det gælder om underlige "forskning"sresultater.
Pudsigt at de ting der køres had på, fx. brændeovne og nu hjemmekompostering, også er de ting der pt ikke er afgiftsbelagt. Lad os da endelig få alle folk til at køre (i CO2udledende køretøjer ?) deres haveaffald til en central plads. Så kan man jo købe afgiftsbelagt kunstgødning til haven på vejen hjem. Når denne proces er indarbejdet så er der åbent for en afgift på at komme af med sit haveaffald.

  • 0
  • 0

I steder for at sende haveaffald til kompostering, kunne det gøre gavn i folks egen have. Alle haveejere kunne dermed bidrage til biodiversiteten på deres egen matrikel, idet nedbrydningen af haveaffaldet skaber fødegrundlaget for bakterier, insekter, orme og i sidste ende fugle. Og man slap for at bruge en masse energi på at køre frem og tilbage. Så glem tanken om at udnytte denne energiresourse. Brug i stedet haveaffaldet til gavn for naturen!

  • 0
  • 0

Det er jo ren logik, at kompostering ikke gavner CO2-balancen. Særlig ikke når haveaffaldet også bliver transporteret. Afbrænding i kraftvarmeværker er en langt bedre ide, men opfattes ikke som den økologiske proces det faktisk er. Derfor forbindes den heller ikke med alle økologiens mere eller mindre udokumenterede lyksaligheder. - Det er for teknisk for de rettroende.

  • 0
  • 0

Skulle denne smule fiktive energi hentes, ville det betyde mere håndtering og mere transport. Så i forhold til indsatsen, ville et udbytte blive pauvert.
Der mangler netop logik. Ved sammenligning med Tyskland og Sverige, må der i højere grad fokuseres på de regler der påbyder danskerne at gøre som vi nu gør.
F.eks anses træstød som "farligt" affald, der eksporteres som brændsel.
Logik?

  • 0
  • 0

Mine første tanker (de er ikke så store) da jeg læste artiklen var -
- udpining af havejord
- centralisering = afgiftspotentiale og bureaukratisering
- dårlig (pædagogisk) signalværdi
- flueknepperi
- kompliceret regnestykke = diskutabel rentabilitet, både økonomisk og miljømæssigt

Der er selvfølgelig forskel på om man bor "på landet" eller bare "i landet" :-)

Vi har trekammertank med pilerensningsanlæg til spildevand, affaldsstativer til køkkenaffald, papir, pap, plast, metal, jern, farligt affald. Altsammen noget der bliver hentet (hvis vi er heldige) uanset der er noget nævneværdigt i stativet eller ej.
Og kompostbunke. Desuden klare hønsene en god del.

Jeg har forespurgt kommunen om tilladelse til installering af kværn i køkkenvasken, men "det kan renseanlægget ikke magte". Det kunne ellers ændre måden og reducere hentningsbehovet til nogle få gange om året, men kræver selvfølgelig noget sorteringsudstyr på renseanlægget.

Renovatørerne klager over dårlig sortering (ikke os, naboen :-) ). Kommunen bruger resourcer på at fremstille og husstandsomdele vejledninger på 28 sider - hvor mange tror de læser og FORSTÅR dem. Og hvad gør de med dem bagefter. Der udsendes beskeder med sms og email "husk din affaldsspand bliver tømt i morgen ...."

Een fordel er der da: Vi har snart ikke tid til at læse alle de husstandsomdelte reklamer, så vi behøver dem ikke, så vi har næsten ingen papiraffald, så vi bruger ikke tid på sortering af papir der så ikke skal hentes, så vi kan snart undvære papirstativet - men det skal vi nok også betale afgift for.

  • 0
  • 0

Alt organisk materiale skal i øjeblikket udnyttes og laves til biogas. Nu også vores haveaffald. Det kan være fornuftigt ved stort grenaffald og andet stort og svært omsætteligt affald fra de danske haver.

Men alt det haveaffald, som let kan omsættes til kompost, har vi brug for til at vedligeholde humusindholdet i jorden. Uden humusindhold bliver det vanskelige at dyrke jorden, som ikke kan binde vand og plantenæringsstoffer godt nok, hvis humusindholdet mindskes. Og som nævnt ovenfor, så er haveaffaldet fødegrundlaget for regnorme, som er en forudsætning for en god og veldrænet havejord. Planter vokser desuden mere optimalt i en havejord, der får tilført kompost, end i en jord kun gødet med kunstgødning.

Det, der bør diskuteres, er at stoppe bilkørsel med almindeligt haveaffald til genbrugspladserne, og i stedet for kræve, at haveejerne hjemmekomposterer deres haveaffald. I det store regnskab giver et læs haveaffald vel ikke engang biogas i en mængde, der svarer til de 1-2 liter bensin/diesel, der bruges på at køre det til en genbrugsplads.

Det er bedre på alle måder at beholde haveaffaldet i haven, lade det indgå i kredsløbet, så det omdannes til humus, og dermed er med til at bevare den gode danske muld.

  • 0
  • 0

Som jeg læser oplægget om at samfordøje gylle og haveaffald så lyder det lidt som landbrugsstøtte:

  • For det første kan initiativet være med til at understøtte en øget biogasproduktion fra gylle og dermed holde hånden under en meget uhensigtsmæssig svineproduktion.
  • For det andet vil næringsstofferne fra haveaffaldet ende på markerne.

Hvorvidt dette er godt eller skidt er der nok delte meninger om, men jeg ser ikke meget perspektiv i at udpine decentrale små havebrug for at støtte centraliseret ikke-bæredygtigt landbrug.

Imidlertid er jeg klart for biogas ideen i forhold til planen om at brænde haveaffaldet af. I mindre skala kan det være fornuftigt at omdanne dele af kulstoffet til energi så længe der ikke drives rovdrift på jordlaget, og næringsstofferne returneres i en plantetilgængelig form.

Forslaget om afbrænding af dele af haveaffaldet kan vise sig at være uhensigtsmæssigt da høje temperaturer omdanner de plantetilgængelige mineraler i havematerialet til ikke-tilgængelig (og forurenet) aske. Det kan til en vis grad forsvares med langsomtvoksende træ hvor askeindholdet er meget lavt, men med andre typer af biomasse er det meget uhensigtsmæssigt da store mængder næringsstoffer mistes og forurenes mens energiudbyttet er tilsvarende mindre. Det bør i hvert fald undersøges til bunds hvilke procesparametre der kan anvendes til afbrændingen uden at påvirke plantetilgængeligheden og uden at forurene asken (PAH dannelse). LT-CFB forgasning ligner et brugbart alternativ til konventionel afbrænding hvis man vil trække energi ud af denne type biomasse (og fiberfraktionen fra biogasanlægget) og samtidig bevare en stor del af plantetilgængeligheden..

mvh
Tobias

  • 0
  • 0

Udnyttelse af affald til biogas har været diskuteret og afprøvet i mere end 30 år uden at der er fremkommet en teknisk og økonomisk god løsning i større skala. Men det lyder jo så godt!
Haveaffald skal selvfølgelig helst komposteres i haven sammen med køkkenbioaffaldet. Centralisering og transport fordyrer det hele, selvom Kommunerne ikke tager noget for komposten, så har sumfundet udgifter ved denne trafik.
I øvrigt om haveaffaldet under nedbrydningen udsender drivhusgasser på genbrugsstationen eller i haven er vel det samme. N2O og CO2 er jo naturlige økologiske stofskifte produkter!

  • 0
  • 0

At der kan spares CO2 equivalent mere end 200.000 tons er der ikke nogen grund til at diskutere, men da emnet angår de danske arealer og deres anvendelse, kan man ikke undlade at spørge "Hvorfor lige det her?"

Til sammenligning udleder landbruget ca. 15 millioner tons CO2 equivalent årligt. At reducere kødproduktionen med 10% og anvende de frigivne arealer til biobrændsel vil give en større besparelse end de 200.000tons.

Kunstgødning er heller ikke helt CO2 neutralt. Hvis den kommunale kompost ligger og ikke bliver brugt er sagen selvfølgelig en anden, og jeg er da heller ikke principielt imod anden anvendelse af affaldet. Men hvorfor lige det her?

  • 0
  • 0

At der kan spares CO2 equivalent mere end 200.000 tons er der ikke nogen grund til at diskutere, men da emnet angår de danske arealer og deres anvendelse, kan man ikke undlade at spørge "Hvorfor lige det her?"

Til sammenligning udleder landbruget ca. 15 millioner tons CO2 equivalent årligt. At reducere kødproduktionen med 10% og anvende de frigivne arealer til biobrændsel vil give en større besparelse end de 200.000tons.

  • men udover CO2 er der jo de meget potente drivhusgasser lattergas og metangas. Kan vi få en oversigt over udslip af disse, ved forskellige processer; biogas, kold kompostering, varm kompostering (= kommunens?), og fra en kvasbunke i haven.

Iøvrigt er der et ret stort potentiale for biogas anlæggene i at hente biomasse som høstes på de mange danske arealer, der huser truede dyr og planter. Disse arealer SKAL høstes, (helst på de rigtige tidspunkter), for at støtte de truede, sarte vækster.

  • 0
  • 0

Hvem fanden har plads til at kompostere 120+ kg haveaffald? Jeg ved da at mine foraeldre har to hjemmekompostbunker og sender en roevfuld afsted i haveaffaldsskraldespanden. Som jeg tror de betaler for at faa hentet.

Hvis nu det var gratis at faa hentet haveaffald og haveejerne fik noget afgasset biomasse hvert foraar (der skal maaske koeres nogle reaktorfulde med noget der ikke stinker saa gudsjammerligt) saa ville vi da allesammen spare noget CO2 og penge.

  • 0
  • 0

Der er et firma der har udviklet en gas fyr der ud over varme + varmt vandt og producere optil 17.000 kwh eletricitet per år.

Sjovt nok er det vores love der forhindre at vi bruger dem, kunne det være fordi vores kære regering og elselskaber ikke kan se hvordan de skal tjene penge på at folket laver deres egen og naboes strøm.

Så det kan godt være regeringen siger at vi skal være grønne, men kun hvis det kan tjene penge på det.

http://www.youtube.com/watch?v=Q_QjreYaakc
http://www.cfcl.com.au/BlueGen/

Med hensyn til Biomasse, så er det da et forfærdeligt spild hvis man brænder det til aske.

Hvorfor kikke man ikke på inkaernes opdagelse for mange år siden.

Biokul / Agrichar / Boichar og nej kullet skal ikke brændes bagefter!
http://www.youtube.com/watch?v=nzmpWR6JUZQ

Fordele ved Biokul.

1.: Under produktionen dannes syngasser som kan bruges til at producere eletricitet.
http://www.stirling.dk/page_content.php?me...

2.: Ved at tilsætte vores landbrugsjord/have/parker/skove denne biokul opnår vi disse fordele.

2.1, Fastlåsning af Co2 i jorden, i mange hundrede måske tusinder af år.
2.2, Biokul virker som en svamp og suger vand, fosfor, nærringstoffer til sig, det bliver ikke udvasket
2.3, Biokuls struktur er det perfect levested for jordens mikro organismer.
2.4, Og en masse andre fordele, ingen minusser!

I Danmark indsamles over 600 tusinde ton haveaffald per år, nu bliver det lavet om til kompost, men koposteringen frigiver Co2 samt metan gasser.
Haveaffaldet/komposten vil over en 12 årig periode have frigvet alt sin oplagerede Co2 + en masse metangas.
Biokul = Ingen metangasser + produktion af eletricitet ved productionen + Co2´en i kullet forbliver bundet i jorden.

  • 0
  • 0

Interessant, se evt også her;
http://ing.dk/artikel/124603-hver-tyvende-...

Biokul er flere gange forsøgt skudt ned her på ing.dk
Blandt andre af Wirstad, som vidst tror mere på kompostering, bl.a. ved hjælp af streptomyces bakterier.
Han har også skrevet en bog om emnet, vil dog ikke umiddelbart ud med titel og anden dokumentation.

Har du noget på dansk om energiregnskab i produktion af biokul?

  • 0
  • 0