Når landets genbrugspladser i disse forårsdage tilbageleverer komposteret haveaffald til danske haveejere, er det en dårlig forretning for miljøet.
Hver dansker slæber i gennemsnit 111 kilo grene, blade, planterester og afklippet græs fra haven til genbrugsstationen årligt. Langt hovedparten bliver komposteret, og det lyder måske grønt. Men det er langtfra den bedste måde at udnytte haveaffaldet på, mener blandt andre professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitets Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi:
»Hvis vi ser på haveaffaldet i forhold til vores energiforsyning og udledning af drivhusgasser, er det hul i hovedet at kompostere det hele. Så stor en ressourcekilde, som vi står med her, skal vi bruge til andre ting. Især til at lave biogas af,« siger han.
Europamestre i kompostering
Haveaffald udgør over 40 procent af det affald, der genanvendes fra de danske husstande, hvilket gør os til europamestre i kompostering. Danmark komposterer omtrent dobbelt så meget haveaffald pr. indbygger som Sverige og Tyskland, viser Ingeniørens opgørelse.
I dag ligger langt det meste af haveaffaldet i store bunker på genbrugsstationerne. Mens det komposterer, danner det de kraftige drivhusgasser methan og lattergas. Og frem for alt fiser op mod fire femtedele af kulstoffet lige op i atmosfæren som CO2,, påpeger lektor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer og Havebrugsproduktion, Aarhus Universitet.
»Det er bedre at frigøre kulstoffet til fjernvarme end til fri luft. Der er rigelig mulighed for at udnytte mere af haveaffaldet til biogas eller afbrænding. Vi er blevet helt hys med kompost,« siger han.
Udnyttelse af energien i affaldet kan erstatte fossile brændsler. Ifølge beregninger fra DTU har knap en tredjedel af haveaffaldet brændværdi nok til, at det kan brændes af i de eksisterende ovne. Et kilo haveaffald sparer atmosfæren for 360 gram CO2, hvis det erstatter kul. Alene afbrænding af en del af haveaffaldet kan dermed mindske Danmarks CO2-udledning med 200.000 ton.
Der er endnu større besparelser at hente ved at udnytte mere af haveaffaldet, bl.a. blade og græs, til biogas, fastslår lektor i miljøteknologi Tjalfe Poulsen fra Aalborg Universitet.
»Sorterer man affaldet i en let- og en sværtomsættelig del, fås et bedre regnskab, end hvis man brænder det hele af,« siger han.
Bevarer næringsstofferne
I dag bliver der kun lavet biogas af 15 pct. af den danske gylle, bl.a. fordi svinegyllen indeholder op til 98 pct. vand. For at bringe tørstofindholdet op på 10-12 pct. tilsætter de fleste biogasanlæg derfor industrielt organisk affald. Men det er nu brugt op, og den grønne del af danskernes haveaffald kan bruges i stedet. Næringsstofferne i haveaffaldet bliver bevaret, hvis det bliver til biogas, fremhæver Tjalfe Poulsen
De seneste tal for kompostering af haveaffald er fra 2009. Ved indgangen til 2010 blev ren biomasse, herunder haveaffald, fritaget for afgift, når det bliver brændt af på affaldsforbrændingsanlæg. Endnu ikke offentliggjorte tal fra affaldsorganisationen Renosam viser, at forbrændingsanlæggene afbrændte 152.000 ton biomasse i 2010, hovedsageligt haveaffald. Det udgør godt halvdelen af det potentiale, som DTU har beregnet i et forsøg i Aarhus Kommune.
