Forskere: Kometnedslag 10.950 f.v.t. fremtvang de første landbrugssamfund
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Kometnedslag 10.950 f.v.t. fremtvang de første landbrugssamfund

Illustration: Wally Pacholka/AstroPics.com

Omkring 11.000 år f.v.t. slog en komet ned i Jorden. Den udslettede de store mammutter og var samtidig gnisten, der satte gang i civilisationerne. Det bekræfter gamle stenudskæringer.

Forskere fra University of Edinburgh har analyseret mystiske symboler, der er skåret ud i søjlerne ved templet Göbekli Tepe i Tyrkiet, for at finde ud af, om symbolerne kan knyttes til stjernerne.

Mærkerne i søjlerne i Gobekli Tepe - det ældst kendte menneskeskabte religiøse tempel, der vurderes til at være fra år 9.000 f.v.t. - tyder på, at en sværm af kometfragmenter ramte Jorden på samme tid som en miniistid ramte, hvilket ifølge forskerne skulle vise sig at være af afgørende betydning for menneskets historie.

Det skriver The Telegraph.

Sammenhæng mellem istid og komet

Forskere har gennem årtier overvejet, om en komet kunne være årsagen til det pludselige fald i temperaturen i perioden, der går under navnet Younger Dryas, der også er navnet på en arktisk plante, der måske er bedre kendt som Rypelyng.

Denne teori er dog blevet skudt i sænk, da man har dateret meteorkratere i Nordamerika, hvor man formoder, at kometen er slået ned, til at være nyere end først antaget. Men nu ser det ud til, at der godt kan være en sammenhæng alligevel.

Et hold ingeniører har studeret, hvad de troede var afbildninger af dyr på en søjle ved Göbekli Tepe, men her opdagede de, at udskæringerne ikke var dyr, men astronomiske symboler, der repræsenterede kometen og stjernerne, hvilket tidligere er blevet fremlagt af forfatteren Graham Hancock i sin bog ‘Magicians of the Gods’.

Kometnedslag skabte de første bysamfund

Ved hjælp af et computerprogram kunne forskerne vise, hvordan stjernerne har stået på himlen over Tyrkiet for mange tusinde år siden, og på den måde kunne de slå fast, at kometen havde ramt præcist i år 10.950 f.v.t., hvilket er præcis der, perioden Younger Dryas begyndte ifølge data fra isprøver fra Grønland.

Perioden Younger Dryas ses som en afgørende periode for menneskeheden, da den stort set falder sammen med fremkomsten af landbrug og de første neolitiske civilisationer.

Før kometen ramte Jorden, havde store områder af vild hvede og byg tilladt de nomadiske jægere i mellemøsten at etablere permanente lejre. Men de vanskelige klimaforhold, der opstod efter nedslaget, tvang samfundene til at arbejde sammen og finde på nye måder at opretholde afgrøderne på gennem eksempelvis vanding og selektivt opdræt, og på den måde startede landbruget også, hvilket medførte, at de første bysamfund opstod.

Göbekli Tepe var observatorium

Dr. Martin Sweatman fra University of Edinburgh’s School of Engeneering, der leder forskningen, fortæller, at deres forskning tjener til at styrke de fysiske beviser for, at der er sket et paradigmeskifte.

»Noget tyder på, at Göbekli Tepe blandt andet blev brugt som et observatorium til at at overvåge nattehimlen, hvor en af søjlerne har tjent som mindesmærke for den her ødelæggende begivenhed, der sandsynligvis har været den værste dag i historien, siden istiden sluttede,« fortæller Martin Sweatman til The Telegraph.

Symbolerne på søjlerne indikerer ligeledes, at de langsigtede forandringer i Jordens rotationsakse blev ‘optaget’ ved at bruge en tidlig form for skrift.

På trods af søjlernes alder tror Martin Sweatman ikke, at det er det tidligste eksempel på astronomisk observation.

»Der findes mange hulemalerier og genstande med lignende dyresymboler og andre gentagende symboler fra den ældste stenalder, der tyder på, at astronomi kan være meget ældre,« siger han til The Telegraph og fortsætter:

»Ifølge astronomer ankom den her kæmpe komet formentlig i det indre solsystem for mellem 20 og 30.000 år siden. Den har været meget synlig på nattehimlen, og det er svært at forestille sig, at vore forfædre ville have ignoreret det.«

Forskningen er publiceret i Mediterranean Archaeology and Archaeometry.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Omkring 11.000 år før Kristi fødsel"

Interessant.. Jeg havde måske forventet at ing.dk som videnskabeligt medie havde anvendt f.v.t.

  • 4
  • 4

Kære Jonathan

Det er rettet til f.v.t. nu. Det var en slåfejl fra praktikantens side (mig).

Tak for at gøre opmærksom på det.

  • 4
  • 1

Ja. Når mange forskere udtaler meget sikkert og drager vidtrækkende konklusioner på et tyndt grundlag er der måske ikke noget at sige til at der kan brede sig en skepsis.

  • 0
  • 0

Kometerne slog ned og udslettede den civilisation der er vores forgængere. Nogle få individer overlevede og startede vores civilisation op i det små. Det passer dog ikke ind i det nuværende paradigme med at vi er fantastisk teknisk og videnskabeligt overlegne, hvorfor der er ganske få videnskabsmænd og magtstrukturer der vil verificere det. Der findes masser af bygninger (bla. Pyramiderne, Gobegli tepe, bygninger i peru og Mexico osv.) der taler for det. Vores verden er i det hele taget på alle leder og kanter langt fra det billede hr og fru dk. hører om i tv. Måske fordi det er for skræmmende at erkende at vi er en gentagelse - og at vi ikke har styr på en sk..

  • 2
  • 3

Pudsigt - for jeg har det præcist modsat: Kan man ikke forvente, at et dansk medie undlader at falde i en fælde om at være politisk korrekt og i stedet for netop anvender f.Kr? Den originale forksningsartikel bruger jo (naturligvis) også betegnelsen BC.

/Bjørn

  • 5
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten