Forskere kaster benzin på kønsdebatten: Der er længere fra Mars til Venus, end vi troede
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere kaster benzin på kønsdebatten: Der er længere fra Mars til Venus, end vi troede

I et nyt paper i fagbladet PLoS One udfordrer en forskergruppe den i feministiske kredse fashionable antagelse, at de psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder er minimale, og at vi derfor som udgangspunkt må gå ud fra, at vi er mere ens, end vi er forskellige.

Et videnskabeligt belæg for denne antagelse blev først udviklet i 2005, hvor den amerikanske professor i psykologi og kvindestudier Janet Hyde undersøgte 46 metastudier og konkluderede, at mænd og kvinder er ens i de fleste, men ikke alle, psykologiske variable. Hun kaldte det 'the gender similarity hypothesis' og er ifølge Google Scholar siden blevet citeret over 800 gange.

Nu har psykologen Marco Del Giudice fra universitetet i Torino sammen med psykometrikerne Tom Booth og Paul Irwing fra Manchester Business School i England kigget lidt nærmere på Hydes metode og fundet den mangelfuld. I stedet for at bruge Hydes standardiserede målemetode, der har tendens til at udviske forskelle, har de brugt en mere sofistikeret statistisk metode, der kigger på flere karaktertræk i de samme data, der blev samlet allerede i 1993, og byggede på 5.137 kvinder og 5.124 mænd.

Forskerne kunne pludselig vise, at forskellene mellem kønnene faktisk er enorme i forhold til de normale psykologiske standarder. Kun cirka 18 procent af mænd og kvinder overlapper i deres psykologiske profil, mens resten, dvs. 82 procent af alle mænd og kvinder, har meget forskellige psykologiske sammensætninger som ikke matcher det andet køn. De største forskelle kunne forskerne finde i variablene sensitivitet, varme, og ængstelse (højest blandt kvinder) samt emotionel stabilitet, dominans, regelbundenhed og vagtsomhed (højest blandt mænd).

Den rette metode

De tre forskere begyndte med at spørge: Hvad er den rette metode til at måle kønsforskelle, som indeholder mange indbyrdes afhængige variable, og som samlet definerer psykologiske træk som personlighed, interesser, kognitive evner og så videre?

»Personlighed måles typisk på et antal af separate træk eller egenskaber, såsom ekstroversion, emotionel stabilitet, dominans og så videre,« siger Marco Del Giudice til Ingeniøren.

»Disse træk kan være brede eller snævre - normalt får man en nogenlunde fyldestgørende beskrivelse af en personlighed med 4-6 brede træk eller alternativt med 10-20 snævre træk. Hvert af disse træk er en variabel. Når man måler kønsforskelle på et enkelt træk, kaldes det en enkeltvariabel-effekt, f.eks. den at mænd er mere dominerende end kvinder. En liste af enkeltvariable forskelle giver dog et ufuldstændigt billede. Hvordan arbejder de sammen? Multivariable effekter forsøger at svare på det, og sat på spidsen fortæller multivariable effekter, hvor meget den typiske mands psykologiske profil adskiller sig fra den typiske kvindes psykologiske profil alle andre variable taget i betragtning.«

Når to ting adskiller sig fra hinanden med flere end to variable vil mange små forskelle stadig kunne resultere i en stor effektiv afstand, ud over at mønstret af korrelationer mellem variablene kan bidrage forskelligt til resultatet.

For at forstå den nye statistiske teknik til at håndtere dette, er det bedst med et simpelt eksempel, taget fra artiklen: Forestil dig to byer, Mandeby og Kvindeby. Afstanden mellem dem kan måles i tre ortogonale dimensioner: længdegrad, breddegrad og højde. Mens Mandeby ligger ved havoverfladen, ligger Kvindeby 1.000 meter højere oppe. Afstanden mellem dem er fem kilometer i den nord-sydgående retning og fem kilometer i den øst-vestlige retning. Hvad er den samlede afstand mellem Mandeby og Kvindeby? Ja, gennemsnitsafstanden, sådan som den ville blive målt af Janet Hydes metode, er 3,67 kilometer (11 divideret med 3), men det er forkert ud fra vores normale forståelse af afstande. Den 'rigtige' afstand er den euklidiske afstand - fugleflugtslinjen - som er 7,14 kilometer (se illustrationen), hvilket næsten er dobbelt så meget som den statistiske gennemsnitsafstand.

Det samme kan gøres for afstanden mellem kønnene. Ved for eksempel at undersøge 15 variable (det kunne være 15 forskellige afstandsmålinger på kroppen af mænd og kvinder som skulder-talje-forholdet, pegefinger-ringfinger-forholdet, torso-benlængde-forholdet, osv.) kan man finde den 'sande' afstand mellem kønnenes kropslige proportioner på samme euklidiske måde som med byerne, dog med den nødvendige rettelse, at visse kropsafstande er korrelerede med hinanden (stor benlængde korrelerer med stor torso, f.eks.). Man skal derfor korrigere med co-variansen variablene imellem, og hele den formel kaldes 'Mahalanobis-afstanden', opkaldt efter den indiske statistiker Prasanta Chandra Mahalanobis, der i 1920-1922 udviklede teknikken til at lave antropometriske målinger på knogler af anglo-indere i Calcutta.

Flere psykologiske træk i spil

Den samme korrektion for korrelerede variable har Del Giudice foretaget i sin undersøgelse, som desuden omfatter et større antal psykologiske træk end Hydes. Hyde brugte en grovsortering, der går under navnet 'the Big Five' - dvs. de fem brede træk openness to experience, conscientiousness, extraversion, agreeableness, veuroticism (kaldet Ocean). På dansk hedder de åbenhed for oplevelser (dvs. skalaen fra nysgerrighed til forsigtighed), samvittighedsfuldhed (velorganiserethed vs. skødesløshed), ekstroversion (udadvendt vs. reserveret), medgørlighed (venlig vs. uvenlig) og neuroticisme (nervøsitet vs. det at hvile i sig selv).

Problemet med kun at bruge de fem brede kategorier er ifølge Del Giudice, at de hver for sig samler flere karaktertræk, som kan være indbyrdes modsætninger mellem kønnene. For eksempel indeholder kategorien ekstroversion faktorer som dominans og varme - to egenskaber, som typisk er meget forskellige blandt kvinder og mænd. Lægger man dem sammen, danner de en gennemsnitsværdi, der får det til at se ud, som om der ikke er nogen forskel mellem kønnene. Det samme gælder for kategorien 'åbenhed for oplevelser', hvor mænd typisk scorer højere i underkategorien 'nye ideer' mens kvinder scorer højere i underkategorien 'æstetisk sans'.

For at undgå den slags falske konklusioner valgte Del Giudice derfor at bruge de oprindelige 16 personlighedsfaktorer (16pf), der blev udviklet af psykologen Raymond Cattell i 1940'erne (se boks). Fordelen ved at bruge dem er (ud over deres større opløsning), at Mahalanobis-metrikken kan tage højde for de eventuelle indbyrdes afhængigheder.

Resultatet er til at tage og føle på. Mens Hyde kun fandt kønsforskelle i områder som motorik, masturbation og aggressivitet, finder Del Giudice substantielle forskelle i formidlende og plejende egenskaber såsom sensitivitet, varme og bekymring (størst hos kvinder) og de mere ekspressive træk som regelbundethed, dominans, følelsesmæssig stabilitet og årvågenhed (størst hos mænd). I den multivariate analyse blev forskellene endnu mere tydelige: Mens Hyde fandt et overlap på 75-80 procent af de psykologiske træk hos kvinder og mænd, finder Del Giudice og kolleger et overlap på kun 10-20 procent.

Og vinderen er ...

Resultatet understøtter klart den biologisk orienterede fløj inden for kønsdebatten - den, som går under navnet evolutionær psykologi. Her siger teorien, at kønsforskelle er størst for egenskaber og adfærd, der relaterer sig til reproduktionen og til pleje af afkom. Hunner foretrækker hanner med god fitness, høj status og mange ressourcer, fordi det vil sikre deres afkom en større chance for at overleve. Hunner vil også lede efter partnere, der viser interesse i at investere i fælles afkom.

Det fører alt sammen til, at der vil være en større varians i succesrige parringer hos hanner end hos hunner, fordi de få (alfa-)hanner med de foretrukne maskuline træk vil have flere parringsmuligheder og dermed et større afkom end resten af hannerne, i hvert fald statistisk set.

'De personlighedstræk som har stor betydning for parrings- og plejeadfærd er promiskuitet, stabilitet i forholdet og skilsmisse,' skriver Del Giudice.

'Promiskuitet og ønsket om flere seksuelle partnere kan forudsiges ved graden af ekstroversion, åbenhed over for nye ting, neuroticisme (især hos kvinder), positiv skitzotypi samt den 'mørke triade' (narcissisme, psykopati og Machiavellianisme). Negative markører for promiskuitet og korte seksuelle forhold inkluderer derimod medgørlighed, samvittighedsfuldhed, ærlighed, beskedenhed og autistiske træk,' skriver han videre.

På lignende måde kan ustabile parforhold og risikoen for skilsmisse associeres med psykologiske kendetegn som ekstroversion, umedgørlighed, neuroticisme og lav samvittighedsfuldhed.

Evolutionært er kønsforskellene med andre ord dybt forankrede i dynamikken omkring den seksuelle udvælgelse, lige meget hvor ubehageligt dette måtte lyde for politisk bekymrede kønsforskere. De er bange for, at forskelsargumentet altid vil blive brugt som begrundelse for en uretfærdig socialpolitik - men at der er forskelle mellem mænd og kvinder er jo ikke ensbetydende med, at de ikke skal have lige løn for lige arbejde. Det er bare en helt anden diskussion.

I en kommentar til Del Giudice og kollegers artikel forsvarer Janet Hyde bl.a. sin 'gender similarity hypothesis' med, at mange af de store forskelle skyldes kulturelt inducerede stereotypier. Det er rigtigt, svarer det italiensk-engelske forskerhold, men det er et hønen og ægget-problem: Skyldes de store forskelle stereotype antagelser om, hvordan mænd og kvinder skal opføre sig, eller skyldes stereotyperne det faktum at de afspejler en sand forskel? Hyde mener også, at man ikke kan reducere forskellen mellem mænd og kvinder til et enkelt tal. Ifølge Del Giudice er det dog et tegn på, at hun ikke forstår at værdsætte den statistiske metode: Man kan sagtens finde en entydig afstand mellem Mars og Venus eller mellem Mandeby og Kvindeby uden at påstå, at de dermed er fuldt beskrevne.

**Kilder:
Del Giudice M, Booth T, Irwing P (2012) The Distance Between Mars and Venus: Measuring Global Sex Differences in Personality. PLoS ONE 7(1): e29265, doi:10.1371/journal.pone.0029265

Janet Hyde, The Gender Similarity Hypothesis, American psychologist, 2005, http://wulv.uni-greifswald.de/2006_mw_forsch_gender/userdata/Hyde_2005.pdf

Cattell, R. B. (1946). The description and measurement of personality. New York, NY: Harcourt, Brace, & World.

Alastair Davies und Todd Shackelford, Two Human Natures, In C. B. Crawford & D. Krebs (Eds.), Foundations of evolutionary psychology:Ideas, issues and applications (3rd ed.). Mahwah, NJ: Lawrence Erlbaum Associates http://www.toddkshackelford.com/downloads/Davies-Shackelford-CK-chap.pdf

Dokumentation

Tag selv en kortere udgave af testen
Læs mere om OPP her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har sjældent oplevet "videnskab" - (i denne afskygning simpel matematik) - blive voldtaget og misbrugt i en sådan grad. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Der er så mange helt vilde og fantasifulde grundantagelser, at det skriger til himlen.

Hvis det er det her sagkundskaben beskæftiger sig med, så står det da virkelig skidt til.

  • 0
  • 0

Per Hansen:
Det er sandt at mange grundantagelser ikke argumenteres for - men, kig i den originale artikel (http://www.plosone.org/article/info%3Adoi%...) jeg tror du vil finde at mange af de grundantagelser har referencer til andre artikler, hvor de argumenteres for.

Jeg syntes nu den virkede interessant, og ganske saglig. Hvad er det specifikt du mener er galt? For mig, med en noget grundlæggende viden om statistik, virker det ganske fornuftigt for mig at man må bruge den euclidiske afstand og korrigere for korrelationer, og ikke bare kan bruge gennemsnittet imellem afstandende. Det giver også mening for mig at udvide og bruge mere finkornede kategorier end fem store kategorier.

Så, data behandlingen virker for mig fornuftig. Konklusionen virker også fornuftig på mig - synes det er svært at opleve hverdagen og så skulle tro på at der ikke er store psykologiske forskelle kønnene imellem - dette er jo så selvfølgeligt ikke et argument for at det ene køn er bedre end det andet. Faktisk understøtter det bare synet at vi er bedre til forskellige ting, og derfor klarer os bedst når vi arbejder sammen.

  • 0
  • 0

Interessant - og det underbygger min egen holdning om, at nogle svenske daginstitutioners forsøg på med magt at udviske kønsforskelle nærmer sig børnemishandling.

  • 0
  • 0

Og her har vi så katastrofen: at normalvis begavede mennesker giver sig i kast med at forsvare - eller endnu værre, bedrive - ideologisk politisk holdningsdannelse begrundet i videnkabeligt voodo og galimatias.

  • 0
  • 0

Per Hansen: Kan du ikke prøve at forklare os hvad det er du synes er voodo/galimatias? Jeg kan virkeligt ikke se det, og vil være meget interesseret I at høre din vinkel på det. Hvad er det ved deres undersøgelse du finder så slemt? Er det at deres datagrundlag er fra 1993, er det deres statistiske metode, du nævnte uunderbyggede grundantagelser - kan du vise mig dem, etc?

  • 0
  • 0

Det er sku altid ynkeligt når nørder forsøger at sætte mennesker i rammer og båse på den måde.

''holdningsdannelse begrundet i videnkabeligt voodo og galimatias.''
Godt sagt.

  • 0
  • 0

16PF er noget arbitrært mumbo-jumbo og enhver ingeniør bør også vide at det er meningsløst at tale om en afstand imellem noget hvor afstanden selv bliver målestokken - det eneste man kan sige er at vi er relativt ens og relativt forskellige - det er ikke fuldstændigt sort snak for mænd når kvinder snakker indbyrdes og omvendt. Undersøgelsen giver heller ikke noget svar på udvælgelseskriterierne, alt afhængig af disse valg kan man opnå lige det resultat man ønsker.

Lad os nu for fanden holde New Age pladderet ude af vores fagblad!

  • 0
  • 0

Tilfældige mennesker kaster en lille tot blår på bålet.

Det er kedeligt at se, hvordan grundlæggende dårlig forskning begået af et team uden synderlig vægt inden for feltet, pludselig kan få meget opmærksomhed i medierne, fordi det er et saftigt emne...

Deres resultat hviler i bund og grund på et helt bovlamt sæt af antagelser om, hvad personlighed er - et halvvidenskabeligt pseudofelt, der forlængst burde være rangeret ud på et sidespor, men desværre stadig har fat i mange.

Hvis det virkelig var muligt at revolutionere kønsforskningen ad de veje, ville det simpelthen stå skidt til...

Dermed ikke sagt, naturligvis, at der ikke kan iagttages endog ganske store forskellige mellem mænd og kvinder - men den videnskabsteoretiske ramme for nærværende forskning er helt forfejlet.

  • 0
  • 0

Lad os nu for fanden holde New Age pladderet ude af vores fagblad!

Ikke enig. Databehandling er i høj grad inden for ingeniørfagets rammer.
At forholde sig sagligt til hvorledes forskellige parametre påvirker hinanden er ligeledes nødvendig disciplin.
At jeg så finder emnet interessant, er blot min personlige holdning.

  • 0
  • 0

Jeg har sjældent oplevet "videnskab" - (i denne afskygning simpel matematik) - blive voldtaget og misbrugt i en sådan grad. Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde. Der er så mange helt vilde og fantasifulde grundantagelser, at det skriger til himlen.

Hvis det er det her sagkundskaben beskæftiger sig med, så står det da virkelig skidt til.

videnkabeligt voodo og galimatias.

Det er sku altid ynkeligt når nørder forsøger at sætte mennesker i rammer og båse på den måde.

Det er kedeligt at se, hvordan grundlæggende dårlig forskning begået af et team uden synderlig vægt inden for feltet, pludselig kan få meget opmærksomhed i medierne, fordi det er et saftigt emne...

Deres resultat hviler i bund og grund på et helt bovlamt sæt af antagelser om, hvad personlighed er - et halvvidenskabeligt pseudofelt, der forlængst burde være rangeret ud på et sidespor, men desværre stadig har fat i mange.

Hvis det virkelig var muligt at revolutionere kønsforskningen ad de veje, ville det simpelthen stå skidt til...

Jeg skal da lige love for haterne er kommet på banen! Ovenstående citatsamling indeholder er ikke ét eneste sagligt argument, men til gengæld en kæmpe omgang mudderkast.

Skulle vi ikke prøve at holde debatten på et fagligt niveau? Hvad er problemet?

1) Er der noget i vejen med deres statistiske metode?

2) Synes I ikke det overhovedet giver mening at kvantificere personlighedstræk?

3) Er personlighedstrækkene kvantificeret forkert?

VH Troels

  • 0
  • 0

Raymond Cattell, der i artiklen nævnes som bagmand for de 16 personlighedsfaktorer var en regulær tosse. Cattell var tidligt en stor beundrer af Hitler og nationalsocialismen. Han udviklede siden sin egen religiøse bevægelse (sic!), kaldet "Beyondism", baseret på visse elementer af Galtons eugeniske platheder og en autoritær ny-fascistisk vision der dyrkede de stærkes magt og de svages udryddelse.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/9463071

Næste gang Del Giudice skal studere kønsspørgsmålet, lad os så foreslå ham at øge antallet af variabler til 25, for så vil han konstatere en endnu større forskel mellem kønnene! Nej, brug dog 1000 variabler, så vil der være en KÆMPE forskel! Det glæder vi os til at få sat et tal på.

Altimens er samtlige mennesker på planeten jo ganske godt klar over forskelle og ligheder mellem kvinder og mænd.

Fupforskning.

  • 0
  • 0

Altimens er samtlige mennesker på planeten jo ganske godt klar over forskelle og ligheder mellem kvinder og mænd.

Bortset fra
Psykiatere
Psykologer
Videnskabsmænd
Fundamentalistiske muslimer
Fundamentalistiske kristne
Samt et par milliarder mennesker fra andre verdensdele - ikke at forglemme.

Blot fordi vi selv ved ALT om det andet køn betyder det jo ikke at alle andre mænd er lige så intelligente.

  • 0
  • 0

på en skala fra 1-10, hvor meget elsker du din kone?

At man kan stille et dumt psykologisk spørgsmål betyder ikke at psykologisk forskning er meningsløs. Problemet er egentlig det samme indenfor alle videnskabsområder: hvordan fastlægger man nogle begreber og grundantagelser, som er tilstrækkeligt holdbare til at udgøre et fundament for videnskabelige resultater. Psykologi er et utaknemmeligt område i denne henseende, men alternativet - at undlade at bedrive videnskab indenfor psykologi og i stedet overlade emnet til tilfældig lommevidenskab - er langt værre, hvilket enkelte af de ovenstående debatindlæg illustrerer.

Umiddelbart virker den beskrevne artikel som god forskning med det formål at belyse hvordan psykologisk "afstand" kan beskrives. Egentlig interessant at dette kan afstedkomme så relativt mange følelsesladede reaktioner.

Som kuriosum kan det bemærkes at det indtil videre kun er mænd, som har ytret sig her. Mon vi skal have en psykologiforsker til at kigge på det?

  • 0
  • 0

Efter mine egne observationer her i livet har jeg opdaget, at når en person uden forudgående provokation meget voldsomt argumenterer for noget, så det oftest personen selv, som personen forsøger at overbevise.

Just saying...

  • 0
  • 0

Thorbjørn
quote]Efter mine egne observationer her i livet har jeg opdaget, at når en person uden forudgående provokation meget voldsomt argumenterer for noget, så det oftest personen selv, som personen forsøger at overbevise.
Just saying...[/quote]
Jeg kan fuldt ud slutte mig til dig.
Det er en interresant emne som blev presenteren meget faglig og så får man følelsesmæssige udbrud i stedet for saglige argumenter. Vel at sige alle fra mandfolk. Denne neourotisk/hysterisk effekt er meget kvindelig. Så måske er alligevel ikke så stor afsand mellem kønnerne. (ironisk)

mvh

  • 0
  • 0

To ting:
1. Det skorter ikke på dokumentation af, at forskningsfup er udbredt. Tjek evt. videnskab.dk http://videnskab.dk/kultur-samfund/rekord-... Også Information har skrevet om det. For nylig læste jeg, at problemet skulle være særlig stort inden for psykologiområdet, men har ikke gemt link, sorry.
2. Vil det være forkert at antage, at det billede, som blev dannet af kvinder i 1915 ikke ville svare særlig godt, til det, der er i dag? Vil de være forkert at antage, at vi skal en del generationer frem, før vi får et nogenlunde reelt billede af forskelle på mænd og kvinder udover visse grundlæggende?
Tak f.eks. hele debatten på matematikområdet, hvor der stadig den dag i dag ses gymnasielærere, der hævder, at kvinder bare ikke kan matematik. På netop dette område er der efterhånden så meget dokumentation af, at skulle det hele ligge i gener/hormoner, så er det bemærkelsesværdigt, hvor meget gener/hormoner har ændret sig på få tiår:-)

  • 0
  • 0

For nylig læste jeg, at problemet skulle være særlig stort inden for psykologiområdet, men har ikke gemt link, sorry

  • seneste 'Weekendavisen' giver righoldig belysning af emnet; se "Diederik Stapels dubiøse data" i sektionen 'Idéer', side 3.
  • 0
  • 0

Opgave: Til et cocktailparty med 100 mennesker er der en enkelt psykolog til stede. Hvordan finder du ham ? Du skal bare gå rundt og spørge folk hvad klokken er. Så vil psykologen svare: Hvad mener du selv at den er ?

Ærlig talt, kommentarerne er betydeligt mere seriøse end artiklen selv. Ved ikke rigtigt om denne artikel er udtryk for et nybrud i den redaktionelle linie, men jeg har altså lidt svært ved at tage folk alvorligt, når de påstår at psykologi er en exakt videnskab.

Tvært i mod er artiklen vel på linie med diverse crackpots indlæg om relativitetsteori, blot nu officielt konfirmeret af ing.dk

  • 0
  • 0

Ja kære Niels, du har ganske ret:
Psykologi er ikke nogen eksakt videnskab.
Den ligger på linie med kemi og fysik og ingenørkunst - man kan aldrig være helt sikker på at man har forstået alt, på at broen holder, på hvad tyngdekraften består af, på at der ikke kan komme noget af ingenting - det kan og gør der - .
Eksakt videnskab eksisterer vistnok ikke.
Videnskab er defineret af at udøverne besidder en vis indsigt og deraf følgende ærefrygt og modvilje mod at udtale sig absolut og eksakt.

  • 0
  • 0

skægt, som sindene kommer i kog over noget så luftigt som en diskussion over statistik.

Det forekommer mig, at variansen overskygger det påståede signifikante resultat. Er mænd mere dominerende en kvinder - måske statistisk, men trøst jer med tanken om Maggie Thatcher og en vis kvindlig leder af et parti, der sidder i højre side af salen.

Som min gamle sagde: statistik er som en lygtepæl: den kan være god at støtte sig til, men den oplyser dårligt.

Selvfølgelig er der forskel, men skal det gøre os ens? Mænd er ikke ens. Kvinder er ikke ens. og hvad med de andre 'køn'?

Men jeg håber sandelig ikke, at jeg satte en stopper for den ophidsede debat.... :-P

  • 0
  • 0

Raymond Cattell, der i artiklen nævnes som bagmand for de 16 personlighedsfaktorer var en regulær tosse. Cattell var tidligt en stor beundrer af Hitler og nationalsocialismen.

Så frem for at forklare hvor at forklare hvor Cattell tog fejl vælger du

1) at svine ham til, og
2) smide Hitler-kortet.

  • 0
  • 0

Ja kære Niels, du har ganske ret:

Psykologi er ikke nogen eksakt videnskab.

Den ligger på linie med kemi og fysik og ingenørkunst - man kan aldrig være helt sikker på at man har forstået alt, på at broen holder, på hvad tyngdekraften består af, på at der ikke kan komme noget af ingenting - det kan og gør der - .

Eksakt videnskab eksisterer vistnok ikke.

Videnskab er defineret af at udøverne besidder en vis indsigt og deraf følgende ærefrygt og modvilje mod at udtale sig absolut og eksakt.

Et eksellent svar Lars!
For skåret ind til benet er al videnskab en erkendelsesproces.
Hvad der er rigtigt i dag er ikke nødvendigvis rigtigt i morgen. Teorier bliver forfinet eller forkastet, men det betyder naturligvis ikke de har været nyttesløse, blot at man er noget et skridt videre i processen.

Jeg vil dog stadig mene psykologi er mindre eksakt en hovedparten af videreskabelige felter. Men en plads i videnskaben har den i hvert fald.

Man skal naturligvis være forsigtig med at over analysere eller fortolke resultater i et sådant komplekst felt. Og jeg er også enig i man sandsynligvis aldrig vil finde et perfekt redskab til at beskrive forskelle og ligheder mellem kønene.
Men jeg mener alligevel denne type undersøgelser er relevante for at øge vores forståelse.

  • 0
  • 0

Diskussionen om, hvilken videnskab og hvilken metode, der er en bedste kan ikke lukkes, med mindre man accepterer, at der "tales flere sprog" - og at det ene sprog ikke nødvendigvis er mere rigtigt end det andet.

Humanistisk forskning vs. matematik.

Æble vs. pære?

I alle tilfælde vil en seriøs forsker søge at beskrive sit emne så objektivt (allerede her råber flere filosoffer op - kan man overhovedet beskrive noget objektivt?) som muligt med den mest præcise metode.

Metoder, der er glimrende indenfor fysik er til tider svært anvendelige indenfor psykologiens område.

http://da.wikipedia.org/wiki/Videnskabelig...

Linket kommer ikke i nærheden af hele vejen rundt - og demarkationsspørgsmålet (hvad er rigtig videnskab, hvad er ikke) er her slet ikke uddybet nok - og enighed indenfor for dette bliver der sikkert aldrig.

  • 0
  • 0

akademikere troede var små psykologiske variationer mellem mænd og kvinder, i virkeligheden er en kæmpe kløft af forskelle

Jeg har siden min barndom været overbevist om, at kvinder og mænd var to arter, der var gået i symbiose. Og børn er de første til at opdage sådan noget, for de voksne viser som regel deres sande ansigter og hensigter til børnene. Det er jo nærmest risikofrit. Næsten alt er modsætninger mellem de to arter.
:-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-):-)

  • 0
  • 0

Sandheden er at kønnene er forskellige. Og småbørnsmødre er mere typisk kvindelige end andre kvinder.

Hvad kan vi så udlede af det? Kan vi ændre på samfundet så der er plads til småbørnsmødres kvindelighed?

  • 0
  • 0

Forskellen er rester fra fortidens krrav til manden og kvinden .
Han som jæger ,hun som værnende afkommet og hulens tilstand.
Vi er jo ikke så mange tusind år fra disse forhold ,eller fra den tid hvor vi endnu havde mere hale end den rest der endnu er tilbage .

  • 0
  • 0

..at der er så stor forskel på mænd og kvinder.
Det er det der gør liver værd at leve !

... at man har brug for at forske i det, og sætte tal på og putte personligheder i rammer i stedet for at bruge sin sunde fornuft og logik.. ! det er i virkeligheden det der giver stof til eftertanke... !

Er vi blevet så meget inginiøre og forskere, at vi ikke længere bare kan lade os forundre, facinere og fortrylle af det modsatte køn.. : )

Klaus Lund

  • 0
  • 0

...eller osse gik det galt, den gang kvinderne skulle være mændenes lige og nogle endte med at synes, at kønnene ikke skulle være lige men ens...

av av, duk jer drenge :-P

  • 0
  • 0

Kønnene skal være lige... men bestemt ikke ens, og hvorfor så prøve at opdrage dem ens og gøre dem ens..!

.. den ultimative konsekvens, hvis det skulle lykkes ville nok være at vi holdt op med at forplante os, og vi ville uddø som race...! : )

Klaus Lund

  • 0
  • 0

Da udviklingen gik fra alm celledeling til kønnetformering var det et kæmpeskridt til forøgelse af udviklingshastigheden og hvis det skal have nogen mening så skal der være forskel.

Jeg kan ikke se at der er noget problem i at benytte statistiske metoder til at finde ud af hvor ligheder og uligheder ligger, vi afskaffede jo den sunde fornuft i 68, så man kan ikke regne med at man i dag kan tænke sig til det, ihvertfald ikke uden at blive overfaldet for ikke at være politisk korrekt, som vi kan se i tråden her, så statistikken er nødvendig.

Ud fra disse statistikker kan man så uddybe med yderligere tænkning og detailundersøgelser, det er vel som det skal være.

  • 0
  • 0

..At være politisk korrekt....
.....er det ikke lidt det samme som at gå i andres fodspor....og altid at hyle som de ulve man er iblandt..!

Vist ikke så fremmende for udvikling og nytænkning.

Klaus Lund

  • 0
  • 0