Forskere: Kan frisk luft og støvmasker bremse MRSA?

Husdyr-MRSA CC398 er ved screening fundet i 88 procent af de testede svinebesætninger i Danmark. Bemærk, at billedet af smågrisene er et modelfoto og ikke fra Danmark. Illustration: Jonathan Wilkins og Wikimedia Commons

Hvis du fik mulighed for at opholde dig en time i en dansk svinestald, ville du med stor sandsynlighed bære MRSA-bakterier med dig ud fra stalden.

Et nyt forskningsforsøg med 24 mennesker viser nemlig, at lægerne efter staldbesøget kunne måle MRSA i næsepodninger fra alle personerne, uanset om de havde arbejdet med grisene eller bare kigget på.

Problemet er støvet i svinestalden, fordi bakterierne binder sig til støvpartiklerne. På en MRSA-høring i går på Christiansborg fortalte faglig direktør på Statens Serum Institut Kåre Mølbak om staldforsøget.

En del af den efterfølgende debat kom til at dreje sig om netop støvets betydning for husdyr-MRSA’s spredning, og om man kunne ordinere frisk luft til svin og støvmasker til ansatte og andre, der besøger staldene. For forekomsten af MRSA-bakterien hos deltagerne i staldforsøget forsvandt hurtigt, da de kom væk fra den støvede stald.

Ligesom et dyreforsøg fra Fødevarestyrelsen viser, at MRSA-smittede grise bliver bakteriefri i løbet af tre uger, når de kommer udenfor i den friske luft.

To initiativer skal stoppe spredningen

I sidste uge viste nye tal fra Fødevarestyrelsen, at forekomsten af husdyr-MRSA er steget fra 68 procent i 2014 til 88 procent i 2016. Selv om der er tale om en screening med kun 227 besætninger, har udviklingen overrasket politikerne.

Læs også: Nu har 88 procent af danske svin MRSA

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har derfor bedt den såkaldte MRSA-ekspertgruppe om at lave forsøg, der skal vise, om forskellige alternative desinfektionsmetoder i staldene kan nedbringe MRSA, mens der er svin i staldene.

Der bliver tale om pilotprojekter i et samarbejde mellem DTU Veterinærinstituttet og svineproducenter. Ekspertgruppen skal også komme med deres bud på, hvad der skal til for at etablere og opretholde MRSA-rene produktionslinjer i den danske svineproduktion.

Ved gårsdagens høring deltog ud over ekspertgruppen andre førende danske eksperter udi i MRSA, repræsentanter fra svineproducenter og politikere med mere. Og der var bred enighed om, at der ikke er nogen smutvej til MRSA-fri dansk svineavl. Det vil tage år at bekæmpe bakterien.

Staldforsøg med 24 personer

I de føromtalte staldforsøg med mennesker sendte man i fire staldforsøg 24 personer ind i en svinestald i en time.

»12 har været aktive og har rørt ved grisene, mens de andre 12 har kigget på. Vi har efterfølgende undersøgt, i hvor høj grad de er blevet smittet med husdyrs-MRSA. Og vi har undersøgt støvet i staldene,« fortæller Kåre Mølbak.

95 procent af de 24 deltagere var MRSA-positive umiddelbart efter staldbesøget. Der var en stor reduktion af MRSA allerede en og to timer senere med et fald til henholdsvis 64 procent og 41 procent.

Markant sammenhæng mellem støv og MRSA

Efter en og to dage var der kun få MRSA-positive deltagere; det viste prøver fra næsen, mens ingen havde MRSA i halsen. Det var meningen, at man ville behandle dem, der stadig bar husdyrs-MRSA efter to uger, men det blev ikke nødvendigt.

Læs også: Antallet af patienter med svine-MRSA steg i 2016

Forskerne undersøgte samtidigt støvet fra stalden.

»Vi fandt noget, som var meget interessant. Nemlig at der var en markant sammenhæng mellem mængden af støvpartikler og MRSA i luften, ligesom der var en markant sammenhæng mellem støvet og MRSA i næsepodningerne,« forklarer Kåre Mølbak.

Så mængden af støv i en stald kan være med til at forklare, hvorfor andelen af MRSA ligger så lavt som på seks procent hos økologiske svinebesætninger. Dels bliver de ikke behandlet så meget med antibiotika, dels bliver de udsat for meget mindre støvkoncentration.

»Det giver anledning til at kigge på værnemidler med støvmasker, der vil kunne være med til at reducere MRSA,« siger Kåre Mølbak.

Kan ikke stå alene – men kan inspirere

Resultatet af staldforsøget ville givet vist være anderledes, hvis man havde sendt børn eller svækkede personer ind i stalden, men det scenarie havde man fravalgt på forhånd, fordi det ikke ville kunne blive videnskabsetisk godkendt.

»En undersøgelse kan ikke stå alene, men det er klart, at vi kan bruge det til inspiration, f.eks. om vi kan bruge maske til at reducere støveksponeringen og så dermed forhindre koloniseringen (at bakterien sætter sig på hud og i næse), så det her er noget, vi kigger på fremadrettet,« siger Kåre Mølbak.

Han forklarer, at MRSA først bliver et reelt problem, hvis man har et sår på huden eller i slimhinden, eller hvis man er svækket af fx en antibiotikabehandling.

Overlæge: Masker kunne hjælpe gæster

Overlæge og professor Henrik Torkil Westh fra Hvidovre Hospital sidder også med i MRSA-ekspertgruppen.

Læs også: MRSA-bakterier i hver anden pakke dansk svinekød

Han mener ikke, at støvmasker vil have nogen betydning for de mennesker, der arbejder i staldene.

»Men det kan have en betydning for andre; håndværkere og dyrlæger, der kommer på besøg i forbindelse med en arbejdsrelateret opgave. Der vil støvmasker måske kunne mindske deres risiko for at bringe smitten videre,« siger Henrik Torkil Westh til Ingeniøren.

Han forklarer, at arbejdsmiljøregler dikterer, hvor mange timer man må arbejde med maske på. Så det er ikke så enkelt, at man bare lige kan sige, at støvmasker skal være nyt uniformsudstyr i svinestalde.

Professor: Behov for at miljøsanere

Professor Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital OUH og Syddansk Universitet har i årevis kritiseret sundhedsvæsenet og landbruget for at bruge for meget antibiotika.

Ved høringen i går fortalte han til Ingeniøren, at man oven i de andre tiltag bør miljøsanere svinefarmene, så man fjerner støv og får meget bedre hygiejne i staldene, for det vil lave en effektiv reduktion i MRSA-smitten.

»Myndighedernes hovedstrategi har indtil nu været at forhindre, at bakterierne slipper ud af staldene og videre ved at anbefale, at personalet vasker hænder, går i bad og skifter tøj, når de forlader staldene. Den strategi har vist sig helt utilstrækkelig, for vi ser stadig flere som smittes med MRSA CC398 ude i samfundet.«

»Den rationelle løsning vil være at reducere og på sigt helt eliminere det store reservoir af MRSA i staldene. Det kan opnås med flere tiltag, som supplerer hinanden: stop for indkøb af smittede dyr, reduktion i forbruget af antibiotika og zink, og bedre staldhygiejne. Her peger nye undersøgelser på, at der skal gøres en særlig indsats for at fjerne støv. Det kunne pege på et behov for bedre ventilationssystemer,« siger Hans Jørn Kolmos.

Kan ventilationssystemer gøre det ud for frisk luft?

Ifølge Hans Jørn Kolmos har danske opfindere i årevis sagt, at de har effektive ventilationssystemer, men er blevet afvist af myndighederne. Men nu vil ekspertgruppen også skulle se på ventilation i staldene.

I øvrigt kalder han det for en forkert tankegang at tro, at desinfektionsmidler virker, samtidig med at der er masser af biologisk materiale (grise, red.) til stede i staldene.

»Man skal gøre rent først, fjerne det biologiske materiale og desinficere bagefter. Så det er ikke gjort ved at hælde desinfektionsmidler ud i miljøet,« siger Hans Jørgen Kolmos, og taler varmt for at benytte probiotika i kampen mod MRSA.

»Først rengør man i dybden med såkaldte enzymatiske rengøringsmidler, der fjerner den biofilm, der dækker alle flader. Derefter fylder man efter med gode bakterier, der går ind og modarbejder de uønskede bakterier. Forsøg i Holland har vist, at probiotika er utrolig effektivt,« siger Hans Jørgen Kolmos.

Smittepresset er mindre udenfor

I Fødevarestyrelsen er dyrlæge og chefkonsulent Stig Mellergaard tilknyttet projektet med svinene, der kom udenfor i den friske luft og blev bakteriefri efter 2-3 uger:

»De foreløbige resultater tyder på, at smittepresset ikke er så stort udenfor. Det er støvet indenfor, som kan være problemet, fordi bakterien binder sig til støvet, så de konstant bliver eksponeret. Det gør grisene så ikke, når de går i det fri, og så forsvinder bakterien.«

Læs også: DTU: MRSA-redegørelse er klart misvisende

»Det er ligesom hos raske mennesker, hvor bakterien få dage senere er væk,« siger han.

Støvet kommer fra halmen, der bliver strøet i svinestaldene, samt grisenes hud.

Enhedslisten: Overvej ny produktionsform

Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører Maria Gjerding deltog også i høringen.

Læs også: Konventionelle svin har ti gange så meget MRSA som økologiske

Hun pegede på, at det er tankevækkende, at svin fra konventionelt landbrug bliver MRSA-fri, når de kommer udenfor og lever som fx økologiske grise, hvor forekomsten af MRSA er lav.

»Så kan løsningen være, at man skal tænke i en helt anden produktionsform, hvor grisene skal udenfor i den friske luft. Det er håndfast viden, som vi kan bruge til noget,« siger Maria Gjerding.

Professor: Ramte det dyrene var det for længst fikset

Professor Hans Jørn Kolmos mener, at problemet med MRSA er, at det ikke er en trussel mod svinene – men menneskene.

»Hvis MRSA var en dyrepatogen, var problemerne løst for længe siden, fordi vi har et meget effektivt dyrekontrolsystem i Danmark til at samle dyreinfektioner op, som truer vores eksport og produktion,« siger Hans Jørn Kolmos.

Han forklarer, at det ikke er sværere at bekæmpe MRSA end så meget andet.

»Det er derimod et spørgsmål om, hvorvidt man vil eller ikke vil. Og grunden til at man ikke vil er formentligt, at det er sundhedsvæsenet, der bærer problemet med bakterierne og følgevirkningerne, og erhvervet vil have udgifter,« siger Hans Jørn Kolmos.

»Det er en skævhed, og man kan måske godt forstå det, hvis man sidder som den enkelte svineproducent – og tænker, hvorfor skal jeg gøre noget. Men samfundet må omvendt have nogle helt berettigede krav til erhvervet om at producere på en måde, som sikrer, at folk ikke bliver syge. Det gør man ikke med den nuværende produktionsform,« siger han.

Norske eksperter vil ikke vurdere danske tiltag

Norge er stort set et MRSA-frit land. Da man i 2013 opdagede de første tilfælde på en svinefarm iværksatte man en sanering. Man slog de MRSA-ramte svinebesætninger ned, gav landmændene erstatning, rensede staldene og satte nye usmittede svin ind.

Læs også: Landbrugsarbejdere tager dansk svine-MRSA med til norske gårde

To dyrlæger fra Norges veterinærinstitut sidder også med i den danske MRSA-ekspertgruppe og deltog i gårdsdagens høring. Ingeniøren har bedt dyrlægerne vurdere, om de to nye danske initiativer vil have en effekt - alternative rengøringsmetoder og en ren produktionslinje hvor ingen svin har MRSA.

Men dyrlægerne, Anne Margrete Urdahl og Carl Andreas Grøntvedt, understreger i en mail, at der er stor forskel på omfanget af Norges og Danmarks svineproduktioner og på håndteringen af MRSA i de to lande:

»Vi bidrager med de norske erfaringer i MRSA-ekspertgruppen og andre fora, men har ikke forudsætninger for at vurdere de foreslåede strategier og mulige resultater af disse i Danmark.«

Fakta om kliniske konsekvenser ved husdyr-MRSA
Ved MRSA-høringen den 2. marts 2017 fremlagde Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut en foreløbig sammenfatning af den viden, man har lige nu på baggrund af forskning. Herunder kan du læse udvalgte oplysninger:

  • Den store stigning fra 2014 til 2016 af husdyr-MRSA (CC398) blandt svin og mennesker skyldes spredning af tre succesfulde kloner af stafylokokbakterien, og det er især sket gennem handel og antibiotikaforbrug.
  • Staldforsøg viser ingen sammenhæng mellem, om man arbejder med dyrene eller besøger dem i forhold risikoen for at blive smittet.
  • Derimod er der en sammenhæng mellem MRSA-bærerskab og tiden efter staldbesøget, støv og mængden af luftbåren husdyr-MRSA.
  • De foreløbige resultater viser, at mange af de patienter, som i Statens Serum Instituts statistikker har sagt, at de ikke har svinekontakt, i realiteten alligevel har direkte eller indirekte kontakt med husdyrene. Det kan være gennem arbejde (fx en håndværker, der har sat et apparatur op i en svinestald), familie, venner eller bolig.
  • Derfor konkluderer man, at husdyr-MRSA stadig er et altdominerende arbejdsmiljøproblem.
  • Infektioner med husdyr-MRSA er generelt mindre alvorlige end andre MRSA-typer.
  • Hudinfektioner er dominerende, men der er meget få alvorlige infektioner.
  • Der er lavere risiko for efterfølgende infektioner, når man har været ramt af husdyr-MRSA (CC398) sammenlignet med andre typer MRSA.
  • Inden for et år kommer der mere viden risiko og konsekvenser, når studierne er afsluttet.
    Kilde: Statens Serum Institut
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel en simpel biologisk mekanisme. Af samme grund bliver børn i skovbørnehaver mindre syge end børn i traditionelle børnehaver. Smittepresset er simpelthen mindre i skovbørnehaver. Det samme sker for grisene.

  • 6
  • 0

95 procent af de 24 deltagere var MRSA-positive umiddelbart efter staldbesøget. Der var en stor reduktion af MRSA allerede en og to timer senere med et fald til henholdsvis 64 procent og 41 procent <<

Med mindre man kan være 0.75 gange smittet så er der vist noget der ikke passer her.......

  • 2
  • 0

Hvis MRSA binder sig til støv, hvirvler rundt i luften. Kunne man så ikke bruge UV lys, der er ret effektiv mod netop bakterier. Man kunne fx lade de være tændt om natten.

UV lys bruges mange andre steder til desinficering på bla. sygehuse. Jeg har aldrig selv set eller hørt landbruget bruge det.

  • 1
  • 0

Malignt melanom eller solskoldede grise, bruges ikke på hospitaler, når der er patienter. Øger ihvertfald antallet af arbejdspladser, hvis de skal have solcreme på, flere gange i døgnet...., koster nok mere end grisene er værd.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten