Forskere: Kæmpe dæmning satte gang i jordskælv i Kina
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Forskere: Kæmpe dæmning satte gang i jordskælv i Kina

Jordskælvet i Kinas Sichuan provins var muligvis menneskeskabt. Vandet i en kæmpe dæmning, som ligger kun 5,5 kilometer fra jordskælvets epicenter, kan have skubbet til de tektoniske plader og på den måde sat jordskælvet i gang, mener kinesiske forskere.

De 315 millioner ton vand kan have påvirket både tidspunktet for jordskælvet og dets styrke forskerne på Sichuan Geology and Mineral Bureau mener, at det enorme pres fra vandet skabte en serie af revner. Det endte ud i jordskælvet, som målte 7,9 på richterskalaen og kostede 80.000 mennesker livet.

»Der har været mange tilfælde, hvor et vandreservoir har sat gang i jordskælv. Dette jordskælv var meget usædvanligt for området,« siger Fan Xiao, som er chefingeniør for det regionale geologi forskningsteam på Sichuan Geology and Mineral Bureau, til bureauets hjemmeside nowpublic.com.

Selv om Sichuan provinsen er kendt for at være plaget af jordskælv, er det meget usædvanligt med at så voldsomt skælv. Ifølge forskerne har der aldrig været jordskælv, som har målt over 7 på richterskalaen.

De kinesiske myndigheder har været advaret om risikoen ved at bygge så store dæmninger i områder med stor tektonisk aktivitet, men de har vendt det døve øre til, fortæller Fan Xiao.

Regeringen benægter da også, at vandreservoiret skulle have påvirket jordskælvet.

Dokumentation

Læs artiklen på nowpublic

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man udløser et jordskælv, så bliver det mindre end det som ville komme senere.

Når så mange døde. så skyldes det den måde hvor på man bygger. Når man spare på både sten, jern og cement, så er der ikke så meget der kan holde til noget.

  • 0
  • 0

Og var mange døde som følge af Tvillingenetårnenes nedrivelse?

Temmelig meget off topic, men det var jo 2800 amerikanere. Det er jo noget helt andet. Lige som israelere tæller de jo med en faktor 100. :-((

  • 0
  • 0

Jeg prøver blot at pointere mediernes og politikkernes (terror og) hjernevask af befolkningen. Hele verdenen stod stille da 3000 amerikanere døde (og mange andre ting efterfølgende, der er en konsekvens deraf).

Jeg kender kun til dette jordskælv, hvor der siges at være 80000 omkomne, ved et tilfælde.

  • 0
  • 0

Hvis man skal fremhæve et positivt aspekt ved denne historie, er det at kinesiske forskere åbenbart tør at sige højt at det var dæmningens (dvs. styrets) skyld.

  • 0
  • 0

Når vi ser de voldsomme ødelæggelser et jordskælv kan forårsage på bygninger og i landskabet er det nærliggende at tænke på hvad der kan ske med en dæmning der er udsat for så stort et vandpres hvis den rammes af et stor jordskælv med 7 på R.skalaen .
Uanset hvor kraftig dæmningen er bygget vil den ikke kunne klare en breddeforøgelse i overliggende og underliggende landskabsstruktur .

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten