Naturligvis skal forsigtigheds princippet anvendes her, og Raun Andersen, fremhæver også, at mennesket er langt mere følsomt end rotter og mus.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Hvad skal befolkningen tro: Udsætter vi os selv og frem for alt gravide kvinders ufødte børn for stoffer, der skader hjernen, når vi spiser importeret frugt og grønt sprøjtet med insektgift? Eller kan vi alle, også vordende mødre og små børn, trygt sætte tænderne i de appelsiner, æbler og gulerødder, som bugner på supermarkedernes hylder - også hvis de ikke er økologiske?
Svaret blæser i vinden, efter at Miljøstyrelsen i sidste uge offentliggjorde en rapport om rester af sprøjtegifter i børns og mødres urin. Den viste, at 90 procent havde været udsat for sporbare doser organofosfater, også selv om den type insektgift er forbudt i dansk landbrug.
Til gengæld sidder pesticiderne og frem for alt det mest udbredte af dem, chlorpyrifos, i ganske mange af de kontrolprøver, som Fødevarestyrelsen gennemfører på først og fremmest citrusfrugter.
Forfatterne til undersøgelsen, som kommer fra Syddansk og Københavns Universiteter, advarede i rapporten om, at sprøjteresterne kan have sundhedsskadelige virkninger. De kan bl.a. øge risikoen for nedsat intelligens og ADHD. De kommer til orde senere i denne artikel.
Læs også: Er insektgift i frugt skadeligt for hjernen? Ja, siger forskere - nej, siger Miljøstyrelsen
Først til et parti italienske gulerødder af dem, som bliver solgt i bundter med toppen på. Det blev importeret til Danmark af virksomheden Triofrugt fra Tilst uden for Aarhus og solgt i supermarkeder landet over.
Det viste sig imidlertid, at italienerne selv havde målt chlorpyrifos på gulerødderne, og da de ikke anede, hvor høj koncentrationen var, blev de kaldt tilbage af Fødevarestyrelsen. Det skete dog først i sidste uge, 16. maj, og da gulerødderne blev solgt fra 30. april til 2. maj, altså 14 dage tidligere, var de sandsynligvis alle fortæret sammen med sprøjterester i ukendte mængder.
Herefter til myndighederne, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som afviste forskernes advarsel om sprøjtegiftresterne. De frikender sprøjtet frugt og grønt på baggrund af et til lejligheden udarbejdet notat fra DTU Fødevareinstituttet. Det konkluderer, at der ikke er sundhedsfare ved sprøjteresterne i de mængder, som danskerne indtager med deres fødevarer.
Ingeniøren har fået aktindsigt i notatet, som kan læses i bunden af denne artikel. Det bygger på modelberegninger af indtaget af sprøjtegifte. Det bliver holdt op imod toksikologiske referenceværdier og fortæller, hvor meget sprøjtegift vi kan tåle at få i kroppen, uden at der er en risiko.
Ifølge notatet er der ingen risiko ved indtaget over lang tid, det såkaldte kumulative, kroniske indtag, mens notatet ikke giver noget klart svar på, om der kan være risiko på kort sigt ved det akutte indtag. Det vil kræve nye beregninger at finde frem til.
Førsteforfatteren af notatet, seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen, er ikke i tvivl om sin egen holdning.
»Jeg vil til enhver tid ikke være bange for at spise importeret frugt og grønt - og slet ikke citrusfrugter, for omkring 90 procent af sprøjteresterne for mange pesticider sidder i skallen,« siger hun.
Chlorpyrifos er mest udbredt i netop citrusfrugter. Men ifølge Bodil Hamborg Jensen betyder æbler generelt mest for vores indtag af pesticider. Netop for æbler bliver det fremover forbudt at benytte chlorpyrifos. Derfor kommer danske æbleelskere, der gnasker Pink Lady og andre udenlandske sorter, ikke op på farlige doser.
Bodil Hamborg Jensen påpeger også, at Fødevarestyrelsen bad DTU Fødevareinstituttet om at vurdere danskernes indtag med kosten set i forhold til de toksikologiske referenceværdier og altså ikke om direkte at forholde sig til målingerne af nedbrydningsprodukter i danskernes urin.
»Vi er kommet frem til, at der ikke er nogen risiko ved at indtage pesticidrester i Danmark. Det er ikke så mærkeligt, at vi finder dem der, når stofferne er godkendt,« fremhæver seniorrådgiveren
Hun medgiver, at det kan være vanskeligt som borger og forbruger at vurdere, hvem der har ret, når konklusionerne stritter i hver sin retning.
»Det er forskellig viden, vi refererer til. Derfor er det også svært at være dommer over, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert,« siger Bodil Hamborg Jensen.
Også lektor Helle Raun Andersen fra Syddansk Universitet, som har skrevet rapporten om sprøjterester i urinen, fremhæver de forskellige metoder.
»DTU benytter stikprøvekontrollen til at beregning af, hvor mange rester der i en dansk gennemsnitskost. Vi synes, at det er en god idé at måle i urinen, hvad danskerne i praksis er udsat for. Det er mere præcist,« siger hun.
Helle Raun Andersen påpeger, at de toksikologiske grænseværdier baserer sig på forsøg med mus og rotter.
»Mennesker er mere sårbare end rotter og mus, når det gælder nervesystemets udvikling. Men myndighederne har kun dyreforsøg at holde sig til, og vores rolle er at råbe op, når vi synes, at der er et problem,« mener Helle Raun Andersen.
Hun medgiver, at der også er usikkerheder forbundet med målinger i urinen, men henviser til amerikanske forsøg. De har kigget på, hvordan børn udviklede sig, når deres mødre under graviditeten havde nogenlunde samme koncentrationer som de danske mødre af sprøjteresterne i urinen. De amerikanerne fandt bl.a. nedsat IQ og øget forekomst af ADHD hos børnene.
»Det er ikke betryggende, når der er fundet adfærdsforstyrrelser ved de niveauer, som vi måler,« siger Helle Raun Andersen.
»Så kan jeg ikke med god samvittighed sige til gravide kvinder, at de bare skal spise løs af frugt og grønt, der er sprøjtet med organofosfater.«
Hun betegner alligevel samarbejdet med Miljøstyrelsen som 'fint'.
»Vi er bare lidt mere bekymrede end Miljøstyrelsen, og vi kunne godt tænke os, at de i højere grad fandt problemet med sprøjterester alvorligt,« siger Helle Raun Andersen.
Hun har selv forsket i sundhedsskadelige kemikalier i mange år og er fortrøstningsfuld.
»Nogle gange ville jeg ønske, at tingene ændrede sig hurtigt. Men når man har været inden for dette område ved, man, at grænseværdier ofte bliver sat ned. Det er meget sjældent, at de bliver sat op. Jo bedre vi undersøger stofferne, desto flere effekter afdækker vi. Jeg tror, at det samme vil ske for organofosfater, men det er et langt, sejt træk.«
