Forskere i åbent skænderi om faren ved insektgift i frugt og grønt

Hvad skal befolkningen tro: Udsætter vi os selv og frem for alt gravide kvinders ufødte børn for stoffer, der skader hjernen, når vi spiser importeret frugt og grønt sprøjtet med insektgift? Eller kan vi alle, også vordende mødre og små børn, trygt sætte tænderne i de appelsiner, æbler og gulerødder, som bugner på supermarkedernes hylder - også hvis de ikke er økologiske?

Svaret blæser i vinden, efter at Miljøstyrelsen i sidste uge offentliggjorde en rapport om rester af sprøjtegifter i børns og mødres urin. Den viste, at 90 procent havde været udsat for sporbare doser organofosfater, også selv om den type insektgift er forbudt i dansk landbrug.

Til gengæld sidder pesticiderne og frem for alt det mest udbredte af dem, chlorpyrifos, i ganske mange af de kontrolprøver, som Fødevarestyrelsen gennemfører på først og fremmest citrusfrugter.

Gulerødder med sprøjterester var spist, da de blev kaldt tilbage

Forfatterne til undersøgelsen, som kommer fra Syddansk og Københavns Universiteter, advarede i rapporten om, at sprøjteresterne kan have sundhedsskadelige virkninger. De kan bl.a. øge risikoen for nedsat intelligens og ADHD. De kommer til orde senere i denne artikel.

Læs også: Er insektgift i frugt skadeligt for hjernen? Ja, siger forskere - nej, siger Miljøstyrelsen

Først til et parti italienske gulerødder af dem, som bliver solgt i bundter med toppen på. Det blev importeret til Danmark af virksomheden Triofrugt fra Tilst uden for Aarhus og solgt i supermarkeder landet over.

Chlorpyrifos findes oftest i citrusfrugter, men vi får det største indtag fra æbler, fordi vi spiser deres skræl. Insektgiften bliver dog også brugt til andre varer, blandt andet gulerødder. (Assianir / Wikimedia Commons) Illustration: Assianir / Wikimedia Commons

Det viste sig imidlertid, at italienerne selv havde målt chlorpyrifos på gulerødderne, og da de ikke anede, hvor høj koncentrationen var, blev de kaldt tilbage af Fødevarestyrelsen. Det skete dog først i sidste uge, 16. maj, og da gulerødderne blev solgt fra 30. april til 2. maj, altså 14 dage tidligere, var de sandsynligvis alle fortæret sammen med sprøjterester i ukendte mængder.

DTU: Jeg er ikke bange for sprøjterester

Herefter til myndighederne, Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen, som afviste forskernes advarsel om sprøjtegiftresterne. De frikender sprøjtet frugt og grønt på baggrund af et til lejligheden udarbejdet notat fra DTU Fødevareinstituttet. Det konkluderer, at der ikke er sundhedsfare ved sprøjteresterne i de mængder, som danskerne indtager med deres fødevarer.

Ingeniøren har fået aktindsigt i notatet, som kan læses i bunden af denne artikel. Det bygger på modelberegninger af indtaget af sprøjtegifte. Det bliver holdt op imod toksikologiske referenceværdier og fortæller, hvor meget sprøjtegift vi kan tåle at få i kroppen, uden at der er en risiko.

Ifølge notatet er der ingen risiko ved indtaget over lang tid, det såkaldte kumulative, kroniske indtag, mens notatet ikke giver noget klart svar på, om der kan være risiko på kort sigt ved det akutte indtag. Det vil kræve nye beregninger at finde frem til.

Førsteforfatteren af notatet, seniorrådgiver Bodil Hamborg Jensen, er ikke i tvivl om sin egen holdning.

»Jeg vil til enhver tid ikke være bange for at spise importeret frugt og grønt - og slet ikke citrusfrugter, for omkring 90 procent af sprøjteresterne for mange pesticider sidder i skallen,« siger hun.

Bliver forbudt til æbler

Chlorpyrifos er mest udbredt i netop citrusfrugter. Men ifølge Bodil Hamborg Jensen betyder æbler generelt mest for vores indtag af pesticider. Netop for æbler bliver det fremover forbudt at benytte chlorpyrifos. Derfor kommer danske æbleelskere, der gnasker Pink Lady og andre udenlandske sorter, ikke op på farlige doser.

Bodil Hamborg Jensen påpeger også, at Fødevarestyrelsen bad DTU Fødevareinstituttet om at vurdere danskernes indtag med kosten set i forhold til de toksikologiske referenceværdier og altså ikke om direkte at forholde sig til målingerne af nedbrydningsprodukter i danskernes urin.

»Vi er kommet frem til, at der ikke er nogen risiko ved at indtage pesticidrester i Danmark. Det er ikke så mærkeligt, at vi finder dem der, når stofferne er godkendt,« fremhæver seniorrådgiveren

Hun medgiver, at det kan være vanskeligt som borger og forbruger at vurdere, hvem der har ret, når konklusionerne stritter i hver sin retning.

»Det er forskellig viden, vi refererer til. Derfor er det også svært at være dommer over, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert,« siger Bodil Hamborg Jensen.

SDU: Det er mere præcist at måle i urinen

Også lektor Helle Raun Andersen fra Syddansk Universitet, som har skrevet rapporten om sprøjterester i urinen, fremhæver de forskellige metoder.

»DTU benytter stikprøvekontrollen til at beregning af, hvor mange rester der i en dansk gennemsnitskost. Vi synes, at det er en god idé at måle i urinen, hvad danskerne i praksis er udsat for. Det er mere præcist,« siger hun.

Helle Raun Andersen påpeger, at de toksikologiske grænseværdier baserer sig på forsøg med mus og rotter.

»Mennesker er mere sårbare end rotter og mus, når det gælder nervesystemets udvikling. Men myndighederne har kun dyreforsøg at holde sig til, og vores rolle er at råbe op, når vi synes, at der er et problem,« mener Helle Raun Andersen.

Vi er bare lidt mere nervøse end Miljøstyrelsen

Hun medgiver, at der også er usikkerheder forbundet med målinger i urinen, men henviser til amerikanske forsøg. De har kigget på, hvordan børn udviklede sig, når deres mødre under graviditeten havde nogenlunde samme koncentrationer som de danske mødre af sprøjteresterne i urinen. De amerikanerne fandt bl.a. nedsat IQ og øget forekomst af ADHD hos børnene.

»Det er ikke betryggende, når der er fundet adfærdsforstyrrelser ved de niveauer, som vi måler,« siger Helle Raun Andersen.

»Så kan jeg ikke med god samvittighed sige til gravide kvinder, at de bare skal spise løs af frugt og grønt, der er sprøjtet med organofosfater.«

Hun betegner alligevel samarbejdet med Miljøstyrelsen som 'fint'.

»Vi er bare lidt mere bekymrede end Miljøstyrelsen, og vi kunne godt tænke os, at de i højere grad fandt problemet med sprøjterester alvorligt,« siger Helle Raun Andersen.

Grænseværdier bliver næsten aldrig sat op

Hun har selv forsket i sundhedsskadelige kemikalier i mange år og er fortrøstningsfuld.

»Nogle gange ville jeg ønske, at tingene ændrede sig hurtigt. Men når man har været inden for dette område ved, man, at grænseværdier ofte bliver sat ned. Det er meget sjældent, at de bliver sat op. Jo bedre vi undersøger stofferne, desto flere effekter afdækker vi. Jeg tror, at det samme vil ske for organofosfater, men det er et langt, sejt træk.«

Indtagsvurdering organophosphater

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med den medvind som neo-liberalisterne og det yderste højre har i disse tider, da er der mange hidtidige forskningsresultater, der vil blive re-vurderet. Her er én af dem: Sprøjtegifte er ikke farlige. Lige en nyhed kemi-industrien og agro-landbruget kan bruge til noget.

  • 4
  • 1

Det kan stå grelt til med visse "eksperters" viden om toksikologi. Her er et eksempel.

Jeg har bidt mærke i den uvidenskabelige udtalelse af EU-kommissær for sundhed Vytenus Andriakaitis. (citat):”På spørgsmålet om, at den offentlige mening bl.a. kan være modstander af, at der findes glyphosatrester i urinprøver fra børn, som det er konstateret i Danmark, svarer han:

»Når resterne dukker op i urinen viser det netop, at kroppen udskiller stoffet. Det daglige optag via fødevarerne kommer altså ud igen og gør derfor ingen skade. Det er også videnskab«. ”(citat slut):

http://politiken.dk/oekonomi/2050/groen_om...

  • 3
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten