menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
I dag skal EU's medlemslande stemme om, hvorvidt sprøjtemiddel-ingrediensen glyphosat skal have fornyet sin godkendelse eller ej. Stoffet har været genstand for stor debat det seneste års tid, da WHO først konkluderede, at stoffet muligvis var kræftfremkaldende, hvorefter EU's fødevaremyndighed, Efsa, sagde, at det var det ikke.
Men hvor den bold end lander, er der andre og måske vigtigere ting at se på, når det gælder sprøjtemidler, mener et fransk forskerhold.
De satte sig for at undersøge den hormonforstyrrende effekt ved førnævnte glyphosat, men samtidig tog de fat i de hjælpemidler, som en dunk med sprøjtemidler også indeholder. Og disse stoffer er ifølge forskerne langt værre end det stof, som i øjeblikket debatteres.
Efter 24 timers test af fem hjælpestoffer og seks hele blandinger sprøjtemidler kunne forskerholdet konkludere, at de så problemer allerede ved koncentrationer fra 800 gange lavere end de blandinger, landmændene sprøjter markerne med, mens glyphosat alene ’kun’ udløste en effekt ved en tredjedel dosis af den tilladte fortynding i landbruget.
Konkret er forskerne gået efter at teste, hvordan midlerne forstyrrer kønshormonerne og balancen mellem testosteron og østrogen, dvs. nogle af de problemer, der i grelle tilfælde kan føre til misdannelse af kønsorganerne eller adfærdsændringer, som det er set i forsøg på mus, hvor man forstyrrer selvsamme balance.
Om problemet er stort i dette tilfælde, står ikke klart, da der ikke er foretaget meget omfattende og tilbundsgående forsøg. De er alene udført på celler, og det er derfor svært at vide, hvordan resultaterne skal fortolkes, understreger Anne Marie Vinggaard, professor på DTU Fødevareinstituttet.
»Mange kemikalier kan forstyrre denne balance, og det er svært at sige, hvor stort problemet er her. Det er velkendt, at glyphosat kan påvirke hormonbalancen, og det er fint, at der nu også kommer fokus på hjælpestofferne,« siger hun.
En af de problematikker, som artiklen tager op, er diskussionen om, hvorvidt grænseværdierne er lagt på den rigtige måde, når det nu er hjælpestofferne, der ser ud til at være det største problem.
Efsa understregede for nylig, at glyphosat ikke ser ud til at være kræftfremkaldende i sig selv, men lagde alligevel en grænseværdi for, hvor meget landmændene burde udsætte sig selv for for at undgå skadelige effekter.
Her mener de franske forskere, at grænseværdien i stedet bør sættes ud fra det færdige produkt, når nu dette ser værre ud end glyphosat alene.
Forskningen er bl.a. udført af organisationen Criigen, som for et par år siden var i vælten, fordi dens præsident, Gilles-Eric Séralini, blev beskyldt for at være for GMO-kritisk og desuden udgav en artikel om kræft i rotter pga. Roundup.
Denne artikel blev senere trukket tilbage pga. kritik omkring valget af rotter, men Séralini gav ikke op så let og fik gennemtrumfet en udgivelse andetsteds. Også danske forskere har ytret, at franskmandens troværdighed ikke ligger helt i top.
Ikke desto mindre er gruppen lykkedes med at få dette studie udgivet i tidsskriftet Environmental Research and Public Health.
Hvilke hjælpestoffer, der har vist sig problematiske, og i hvor store koncentrationer har dog været svært helt at præcisere, eftersom det ikke pr. lov skal deklareres på etiketten.
Dog, konkluderer forskerne, er det omdiskuterede POEA (polyethoxylated tallow amine) deklareret som værende til stede i flere sprøjtemidler, herunder Roundup Classic og Glyfos, og dette har længe været under lup – også i EU, hvor kommissionen har foreslået, at POEA helt skal forbydes på det europæiske sprøjtemiddelmarked. Det skal landene stemme om mandag/tirsdag i næste uge.
Se forskningsartiklen her og læs mere om undersøgelsen.
Quote;
Forskningen er bl.a. udført af organisationen Criigen, som for et par år siden var i vælten, fordi dens præsident, Gilles-Eric Séralini, blev beskyldt for at være for GMO-kritisk og desuden udgav en artikel om kræft i rotter pga. Roundup.
Seralini har Aldrig udgivet en artikel ang kræft i rotter, da der ikke er tale om et Kræftstudie, i stedet har han beskrevet en forøgelse af Tumors i rotter.
Mange lande i Europa er imod en forhastet re-godkendelse af Glyphosat.
http://sustainablepulse.com/2016/03/08/eu-...
En stor tak til politikere i Europa for at have deres egen mening om emnet. godt støttet af 1.5 mill personer som har underskrevet et kald for et forbud imod Roundup
Tilsyneladende er forsigtighedsprincippet kun et princip, som ingen synes det er nødvendigt at bruge i praksis. Selvfølgeligt skal man da ikke godkende noget man er i tvivl om.
Se mere om forsigtighedsprincippet her: http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/...
ing.dk har tidligere skrevet om hjælpestofferne i Roundup, og der er endnu ikke kommet en afklaring om hvorvidt de er et problem eller ej.
En ting kan dog undre, og det er at man kan få godkendt et stof ved kun at ansøge om en del af blandingen. Hvorfor er det ikke hele det samlede produkt og dets påvirkninger der undersøges?
Emballagen til mikroovnspopcorn indeholder fluorstoffer, men Fødevarestyrelsen ville ikke gribe ind, for det var ikke påvist at der kom fluorstoffer i popcornene, men kun at det var i emballagen.
Pom Frites er lavet af kartofler og rapsolie. Bortset fra det fedende ved stivelse og olie, er det et sundt naturprodukt. Dog undtaget hvis rapsolien opvarmes, da den så ikke er så sund mere.
Se på hele produktet, ikke kun del-elementer.
Man kan af og til tvivle på hvad der er det virksomme stof.
Nu er glyphosat udnævnt til det virksomme stof, men åbenbart virker det ikke uden de andre "hjælpestoffer".
Ville hvad som helst virke sammen med hjælpestofferne?
Det minder lidt om de problemer man støder på med kopimedicin, hvor det også er hjælpestoffer og indpakning, der gør forskellen. Nogle bliver dårlige af kopierne, men har man undersøgt om nogle kopier virker bedre end originalerne? Hvilket stof eller stoffer udgør egentlig midlet.
Det er en pointe at svend kommer med her. Seralini har tidligere været ude med samme ide, Glyphosat er IKKE et herbicid alene, men et stof som har været muligt at få tilladt i de hullede godkendelses procedurer som har været anvendt indtil nu - Hjulpet af massiv lobbyisme.
Tilsætningsstofferne alene har en vis herbicideffekt, og nogle af dem vil ikke være muligt at få igennem det nuværende sikkerhedssystem, hvis man så på dem alene, eller i kombination med hele blandingen.
Derudover er der også fuppet med Glyphosat alene i godkendelserne. Der er kun set på det aktive stof Glyphosat, og kun i den form som hedder teknisk Glyphosat. Den form for glyphosat har kun været anvendt i 70 erne. nu er det Glyphosat salte - eller estere som blandes i de færdige blandinger, og disse stoffer har ALDRIG været testet. så reelt kan man hævde at INTET kemikalie i Roundup blandingen har været testet, og derfor skal det ikke være tilladt at anvende!.
Alt dette ændrer ikke på at Glyphosat i alle afskygninger er hormonforstyrrende, og alene derfor bør forbydes.
Hjælpestofferne er bla. med til at sikre midlet en bedre tilhæftning på bladene, så der ikke spildes unødig meget, og sikre en optimal dråbestørrelse.
Selvfølgelig tester man disse stoffer når man tester det færdige produkt. Ingen er da så tåbelig at adskille diverse stoffer fra salgsproduktet. AMES-t4esten har været anvendt på stort set alt i sprøjtemidler.
Men det har irriteret en stor kreds, at stoffet er så ugiftigt, som tilfældet er - LD-50 værdien for glyphosat er ca. 5600 mg/kg legensvægt.
En masse produkter i toiletskabet har langt større hormoneffekter end sprøjtemidler, det gælder f.eks. hudplejemidler oa.
I Danmark har vi vel nok verdens bedste kemikaliekontrolsystem, der løbende gennemgår diverse godkendte sprøjtemidler. Hvis det samme system blev anvendt generelt, ville der sikkert ikke være bilplejemidler på markedet.
Hvad er navnet på den komponent der nedbryder cellemembraner for at midlet kan komme ind i cellen?
Hvis hele sætningen blev læst (og forstået), så omhandler det kun overfladespændingen i væskedråberne. Men for at forstå hvordan midlet trænger ind i i plantecellen, så mangler der lidt viden om hvad der ligger yderst på planten, når det kommer til plantefysiologi. Der er nemlig et vokslag der udgør den største hindring. Cellemembranerne bliver ikke opløst, det skal der stærke midler til som er helt overflødigt.
Aha, så midlet kommer slet ikke ind i cellerne, hvad gør glyphosat så?
Jeg kan forstå at plantefysiologi ikke er et kendt stof, eller forståelse af hvordan stofskiftet i planter virker. Planteceller er netop ikke hermetisk tætte, særligt bladene er ikke. Kendes planternes fotosyntese?
Midlet kommer jo ind i planterne, udenom cellemembranerne. Jeg kan foreslå flere bøger, men start med:
https://en.wikipedia.org/wiki/Herbicide
Nu har jeg skimmet det link - meget interessant! Men jeg fandt ikke noget om, hvordan midlerne kommer ind i planten. Men siden du er så klog på plantefysiologi, så kan du måske være lidt míndre arrogant og forklare os andre, hvordan det foregår i praksis?
Jeg har nogle link der forklarer lidt om bladets opbygning og plantecelletyper:
https://en.wikipedia.org/wiki/Palisade_cell
https://en.wikipedia.org/wiki/Plant_cell
Lidt om optagelse:
http://passel.unl.edu/pages/informationmod...
http://www.fws.gov/invasives/staffTraining...
Det illustrerer hvorfor cellevægge ikke ødelægges.
Her er forklaringen på hvor det omtalte sprøjtemiddel ender når det ikke finder vej ind i plantecellerne som Jan C Damgaard har belært os!
75% procent havde en koncentration fem gange højere end grænseværdien for glyphosat i drikkevand.
At mængden er større i mandlige testpersoner er ikke forklaret men et gæt kan være midlets hormonlignende karakter.
http://naturguide.dk/spor-af-sproejtemidle...
.
@Erik Bresler
Naturguide indeholder partsindlæg, der henviser til en anden kilde.(B.U.N.D. er netop det ligesom DN)
http://www.welt.de/gesundheit/article15296...
http://www.welt.de/wissenschaft/umwelt/art...
http://www.welt.de/wirtschaft/article15304...
Ja det er på tysk, men enhver dannet dansker kan både tysk og engelsk ud over naturligvis dansk.
Jeg har forsøgt at forklare hvorfor din vildfarelse om plantecellevægge, nu skal vi henvises til sekundære og tertiære kilder?
At det findes i urinen kan jo også bare skyldes at vi har virkelig nemt ved at komme af med glyphosat igen, hvilket ville være logisk nok eftersom det er et meget lille og polært molekyle. Molekylestrukturen minder absolut ikke om noget hormon, tvertimod.
Det er en væsentlig oplysning for hvem det er af større betydning hvem der taler end hvad der bliver sagt! Dem hører vi vel ikke til hr Damgaard?
Måske, ligesom det kan skyldes ophobning i kroppen kun langsomt afgives.
Nogle af os lider under den illusion at det slet ikke skulle forekomme i mennesker eller menneskeføde.
Findes det i varen bør det vel kunne læses i varedeklarationen.
Undertegnede er underholdt med lange forklaringer om det skulle være nedbrudt og forsvundet længe inden maden sættes på bordet.
Hvilke kemiske egenskaber af glyphosat ville føre til ophobning?? - det er ikke noget der bare sker.
Det kunne skyldes nogle af hjælpestofferne, jfr. overskriften: Hjælpestofferne i Roundup er langt værre end glyphosat!
Var det bl.a. ikke det, der mangler viden om? Jvnfr. artiklen.(Den under overskriften)
Man skal huske på, at Per A Hansen til stadighed og altid vender sig mod al kritik af landbruget i en sådan grad, at man må tvivle både om hans viden og moral. Hans produkt er tvivlen. Og tvivlen går altid i retning af, at forhindre evt. begrænsninger af sprøjtegift, gødning, dyremishandling eller miljøbeskyttelse. Omvendt fremhæves alle tiltag, der kan fastholde den hidtidige brug af kemikalier, senest
”I Danmark har vi vel nok verdens bedste kemikaliekontrolsystem, der løbende gennemgår diverse godkendte sprøjtemidler.”
Sædvanligvis fremhæver Per A Hansen de videnskabelige institutters eller styrelser som ”uvidenskabelighed” eller "uduelige". Dette falder sædvanligvis sammen med, at disse institutioner komme på tværs af det etablerede landbrugs interesser. Lige pludselig vender han om på en studs og nu er det danske kemikaliekontrolsystem verdens bedste.
Per A Hansens argument for at tillade Roundup er, at der er mange andre almindelig produkter, der har en skadelig indvirkning på både miljø og helbred. Dette er givetvis korrekt, men at anvende det som et argument for Roundup svarer til, at man legitimere et mord ved andre mord.
Det agroindustrielle kompleks er et mangehovedet uhyre, der udspyr galde og spin vendt mod alle miljøtiltag til stor skade for den almindelige befolkning. Per A Hansen udgydelser skal ses i denne sammenhæng. Bæredygtig Landbrug er blot et af hovederne på dette agroindustrielle kompleks. Hug det af.
Jeg er glad for, at der blandt Ingeniørens læser er personer, der er går mod den agroindustrielle kompleks, og som er særdeles kompetente. Tak for det.
Det var dog en masse boldspil, uden at kunne se nogen bold på banen. :-(
Måske, men mere fornuftig og mindre vildledende end hr Damgaards forrige der lød sådan: >Var det bl.a. ikke det, der mangler viden om? Jvnfr. artiklen.(Den under overskriften)<
Jeg skal gerne henvise mere præcist til underoverskriften: Mangler tilbundsgående forsøg
Mener du manchetten?
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Manchet_(s...
Hvad med: Underrubrik?
Produktion af tvivl er det helt centrale værktøj for tobaksindustrien for at afværge restriktion i salg.
Produktion af tvivl er det helt centrale værktøj for olie- og kulindustriens for at afværge restriktioner i CO2- forureningen.
Det er disse erfaringer Bæredygtig Landbrug trækker på formodentlig rådgivet af CEPOS. Både Bæredygtigt Landbrug og CEPOS er lobbyister, hvor løgn og bedrag er væsentlige elementer.
Min påstand er, at Per A Hansen's produkt er tvivl og at han måske er betalt af Bærerdygtigt Landbrug for at skabe tvivl .Dette bør Per A Hansen oplyse. Altså:
Kære Per A Hansen
Har du nogen sinde modtaget penge fra Bæredygtig Landbrug eller andre landbrugsorganisationer ?
Som det før har lykkedes dem med, så glimrer de faglige argumenter med sit fravær i dit indlæg. Må jeg gøre dem opmærksom på debatreglerne?
Klaus Flemløse har ifølge debatreglerne ingen ret til at argumentere som Per A. Hansen.
Ingen: Glidebaneargumentation, Ordvalgsargumenter, cirkelslutninger, Stråmænd, Ad hominem, forskydning samt ingen fejlslutning på forkert grundlag (to wrongs don't make a right). Basta!
Oprigtig fortvivlelse over håbløs infantile argumenter for dyremishandling, for mere kemi i landbruget, for mere atomkraft, for mindre vindenergi o.s.v. må finde et andet fora.
Nydeligt ville det være om den angrebne knap så ofte indskærpede debatreglerne.
Kære Erik Bresler
Jeg har intet imod at blive irettesat, hvis jeg overtræder nogle spilleregler i et fora.
Det centrale i min argumentation er, at de mange tænke tanke bruger tvivlen som argument. Det må da være dig bekendt fra klimadebatten og tobaksdebatten. Per A Hansen er tæt knyttet til Bæredygtig Landbrug, som jeg opfatter som et medlem af Tvivlsindustrien. Jeg forsøger at bringe dette frem i lyset.
Vi kan selvfølgelig indlede en lang debat om hvorvidt det du skriver om mig er korrekt. Du skriver:
"Glidebaneargumentation, Ordvalgsargumenter, cirkelslutninger, Stråmænd, Ad hominem, forskydning samt ingen fejlslutning på forkert grundlag (to wrongs don't make a right). Basta!"
Undskyld mig, jeg kan ikke se, hvor jeg overtræder debatreglerne, når det jeg skriver er korrekt, men det skal ikke afholde mig i fremtiden lige at dobbelt chekke om jeg evt. skulle overtræder debatreglerne i mine fremtidige indlæg.
Du er velkommen til at omskrive mit indlæg så det indholdsmæssigt er det sammen, men hvor debatreglerne ikke er overtrådt. Jeg skal i så fald nok læse det grundigt igennem og tage ved lære af det.
Det er OK at gøre opmærksom på, hvis nogen overtræder debatreglerne.
Tak for dit indlæg.
I lige måde! vi er 100% enige! Undskyld min klodsede ironi!
Undertegnede har selv været udsat, for pænt sagt uortodokse argumentationsformer fra omtalte hr Hansen, sekunderet nydeligt af andre fra samme skuffe. Det kan være overordentligt fortvivlende.
Er der nogen der kan forklare mig hvorfor brugen af Glyphosat vokser i hele perioden 1991-2012 ?
https://www.dropbox.com/s/azbd2vzgaucl7vl/...
Skyldes det GMO-afgrøder ?
Landbruget forbruger ca 95% af alt solgt Glyphosat.
Se også
https://www.middeldatabasen.dk/Chemical.as...
Begge dele er forkert.
Det korrekte er, at jeg kender nogle meget dygtige fagfolk fra BL.
I mangel af faglive argumenter kan man da rode lidt i affaldsspanden.
Jeg har på intet sted argumenteret for mere kemi i landbruget, men har alene påvist fejl i
usagkyndige, emotionelle indlæg.
FAO erkender at pesticider sikrer flest mulige naturarealer og regnskove på planeten.
At duoen Bresler/Flemløse er vildt uenige er ikke mit problem. At de optræder som landbrugseksperter er heller ikke mit problem.
Jeg er enig med IPCC vedrørende mere atomenergi er nødvendig, hvis vi skal formindske brugen af den fossile energi. Jeg har naturligvis fuld respekt for, at Bresler/Flemløse er uenig med IPCC.
Mangelfuld læsning af andres indlæg er synes jeg ikke om. På intet sted har jeg udtrykt ønske om mindre vindenergi på global plan. det kan bekræftes af mit medlemskab at bestyrelsen for en mindre vindpark.
Der er desværre ikke mange lyspunkter i debattørernes argumenter, eller mangel på samme!
Hvis spørgsmålet går på danske forhold, så har vi ikke GMO-afgrøder.
Den eneste GMO-afgrøde der vil have stor interesse ville være en byg med et indhold af fytin.
det ville spare store mængder tilskudsfoder med fosfor til svin, og dermed gå husdyrgødning med et lavt forsforindhold.
Men den er ikke på markedet endnu.
En stigning af glyphosat kan skyldes øget brug af stoffet til nedvisning af marker, der ikke pløjes.
Nedvisning af kvik o.lign. i en kornmark forud for høst sparer på energien pga. mindre tørring.
Mange steder har Glyphosat erstattet andre ukrudtsmidler. Det er en miljømæssig fordel, da mere giftige midler erstattes af et mindre giftigt middel.
Som en artikel i bladet viser, er mange af de postulerede ulemper ved glyphosat helt ude af proportioner.
Det er jo ikke anderledes end bekymringsindustrien, og noget modspil bør de have.
Jeg har blot den forhåbning, at min børn og børnebørn ikke skal pisse Glyposat.
Er det ikke således, at Hestavlerne undgår at fodre hestene med korn , der er behandlet med Glyphosat ?
Er det ikke således, at tyrestationerne undgår at fodre tyrene med korn , der er behandlet med Glyphosat og så stråforkorter ?
Det må du sagtens kunne svare på !
Joh det er da rigtigt nok hr Per A. Hansen, men lad det nu ikke blive en vane!
Vi skulle jo nødigt fremprovokere:
Du nævner: Den eneste GMO-afgrøde der vil have stor interesse ville være en byg med et indhold af fytin.
det ville spare store mængder tilskudsfoder med fosfor til svin, og dermed gå husdyrgødning med et lavt forsforindhold.
HAr du nogle forsøg med dette korn? har du nogle miljø undersøgelser for om genet er nedbrudt efter fordøjelse? Hvad med rødderne på planten, GMO teknik kan kun køre 24 / 7 så man må forvente at en stor del af GMO teknologien aldrig forlader marken, hvor det så kan nedbryde fosfor, med lækning til følge, Hvad viser forsøgene?
Glyphosat er skadeligt på pattedyr, jeg har lige sat dette på nettet. http://www.theguardian.com/environment/201...
Forsøget med mine grise har været med i dette møde i EU, derfor advarer jeg nu parlamentarikerne. http://www.pavelpoc.cz/node/457
Se 1 time og 2 timer inde i filmen, der omtales mine grise.
https://www.youtube.com/watch?v=2THgyeaE7QQ Den går sammen med de to tidligere.
Se vedlagte video:
http://www.everydayproject.dk/hvem-bestemm...
Nu fedes avlstyre ikke op, men besøg en tyrestation for en foderplan.
Der bruges ikke Glyphosat i korn og derefter stråforkorter.
Er det ikke halm der tænkes på mht. stråforkorter?
Ganske kort: Hvad er forskellen?
Det giver ingen mening.
Jeg har tidligere skrevet
”Per A Hansen er tæt knyttet til Bæredygtig Landbrug, som jeg opfatter som et medlem af Tvivlsindustrien.”
Og Per A Hansen har svaret:
”Begge dele er forkert.
Det korrekte er, at jeg kender nogle meget dygtige fagfolk fra BL.”
Der er en del ”ikke svar” i dette udsagn, men lad det ligge.
Det er min vurdering , at Per A Hansen hele tiden forsøger at sprede tvivl om resultater /påstande, der efter hans mening går Danske Landbrug imod. Denne tvivl udarter sig nogen gange til direkte usandheder. Derfor er Per A Hansen selv en del af Tvivlsindustrien.
Med hensyn til ”tæt knyttet” til Bæredygtig Landbrug er der påfaldende lighedspunkter i argumentationsformen og holdninger.
Per A Hansen er endog blevet interviewet til Bæredygtig Landbrugs hjemmeside, dog under navnet Per Hansen:
Vandmiljøplaner på forkert grundlag:
http://baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/201...
Desuden har Per A Hansen optrådt ved en konference afholdt af Bæredygtig Landbrug vedr. vandmiljøplaner.
Jeg kan ikke dokumentere, at Per A Hansen er eller har været på Bæredygtig Landbrugs lønningsliste eller har modtaget konsulentpenge, men jeg anser det for sandsynligt. Der er ikke tale om, at Per A Hansen er blevet købt, men om ”brødre i ånden”.
Ingen grund til bekymring, det klarer i fint på egen hånd!
Hvornår får vi et seriøst og sagkyndigt indlæg?
Forskellen er den, at stråforkorter fårårsager kortere og dermed stivere strå,
medens glyphosat nedvisner ukrudt i kornet.
Hvis man ikke kender forskellen bør man overveje om ikke man burde
debattere noget man kender til?
- nej, der var en korrektion til et usandt postulat.
Læs indlæggene igen, jeg har svaret på spørgsmålene.
Ingen kommentarer til svarene, blot nye spørgsmål, som jeg gerne svarer på, hvis de er relevante.
Men fint med en granskning af min person, jeg kan tilføje, at jeg intet honorar har modtaget,
rejsen til Christiansborg betalte jeg selv.
Og jeg har ikke være i klammeri med hverken politi eller lodsejer, for jeg respekterer lodsejernes ejendomsret, sådan bare for en ordens skyld.
K. Flemløse,
Inden der spredes flere rygter og usandheder om min person:
1. Jeg har hverken modtaget honorar, rejsepenge eller konsulenthonorar fra BL eller SEGES.
2. Jeg er ikke købt af nogen "brødre i ånden".
3. Jeg respekterer BLs dynamiske ansatte for deres faglige ekspertise.
4. Hvis K. Flemløse har beskyldt mig eller BL for noget i den retning som antydes, bedes han berigtige sine fejlagtige og noget snavsede tankegang.
5. Flemløse har fået mange svar på sine mange spørgsmål. det har jeg på intet sted fået hverken ros eller anerkendelse for. Som tak har jeg fået en del verbale angreb og beskyldninger, sikkert fordi K.Flemløse er irriteret over ikke at kunne debattere på fagligt niveau?
Verørende at "pisse" glyphosat.
Det sker ikke medmindre man drikker det af flasken.
Glyphosat nedbrydes hurtigt i planten til det harmløse stof "AMPA".
Det får vi i forvejen meget af via tallerkner og spisegrej. Det stammer fra opvaskemidlerne.
@Ib,
som nævnt er der ikke fremstillet korn uden fytin, så man kan af gode grunde ikke lave forsøg med GMOI-byg.
Man ved derimod, at fosfor bundet i fytin ikke optages af svinene, det er derfor du og andre skal tilsætte fosfor som mineralsalt. det kunne man undgå med GMO-teknikken.
Hvad rødderne på planten har at gøre med dette ved jeg ikke, de høstes jo ikke.
glyphosat er ikke giftigt hverken for mennesker eller dyr, men man skal fortsat være opmærksom på hvad man ellers anvender i produktet.
Proteinet (DNA-et) omsættes i organismen på samme måde uanset om der er tale om forædlede planter (med tusindvis af manipulerede genpar) eller GM-planter (med manipulation med enkelte eller ganske få genpar).
Alle kan lægge næsten alt ind på Youtube, det er ikke et seriøst medie.
Mange besætninger anvender GMO-korn uden problemer, hvad der sker i din besætning ved jeg ikke. Du finder ikke svaret på Youtube eller i dagspressen, hvor ophavsmanden sikkert er Ib Borup.
Jeg har tidligere nævnt svampetoksiner som en mulighed, måske noget andet.
Men fortsæt din kamp, jeg synes der skal finde ud af, hvad der sker.
Korrekt! Det giver ingen mening at gribe fat i Klaus Flemløses ligegyldige omend meningsforstyrrende ombytning af glyphosat og stråforkorter, med mindre formålet er at udtynde og skjule en ubehagelig sandhed om konventionelt landbrug.
Netop i år forventes stærkt øget brug af stråforkorter og øget forbrug af glyphosat. Det ser sort ud!
- det giver ingen mening at angribe seriøse indlæg og forherlige meningsløse angreb på landbrugets lovlige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.
Jeg har svaret på Flemløses spørgsmål, og skal gerne svare på andres seriøse spørgsmål.
Naturligvis på en ordentlig måde.
Vedrørende den heftige modstand på mikroskopiske og tit hysteriske stemning mod selv harmløse stoffer fristes jeg til at citere en forsker fra en anden artikel: "Helle Raun Andersen",der siger:
»Jeg er ikke overbevist om, at det altid er trygt at spise frugt og grønt fra udlandet. Så jeg vil anbefale børnefamilier og særligt gravide at spise økologisk. Eller dansk,« siger hun til Altinget.
Per A Hansen skriver:
”Forskellen er den, at stråforkorter forårsager kortere og dermed stivere strå, medens glyphosat nedvisner ukrudt i kornet.
Hvis man ikke kender forskellen bør man overveje om ikke man burde debattere noget man kender til?”
Per A Hansen har igen og igen fremstillet sig som eksperten og alle andre er uvidende. Kun personer på hans niveau må deltage i debatten. I en blokdebat er der netop personer med vidt forskellig baggrund og viden, der deltager. Det er både en blokdebats styrke og svaghed, men den kan være oplysende.
Med hensyn til, at jeg ”burde overveje om ikke man burde debattere noget man kender til”, kan jeg kun sige, at min landbrugsviden har jeg fra praktisk arbejdet ved landbruget og fra det grønne bevis. Hertil kommer, at jeg selvfølgelig læser, hvad der står bl.a. på Ingeniøren og andre hjemmesider. Fra denne læsning er det min vurdering, at Per A Hansen misinformere og snyder og bedrager i sin argumentation.
Her er det seneste eksempel på hvad eksperten Per A Hansen mener om MRSA:
”MRSA er mindre farligt end influenza.
Der dør 1000-2000 personer i Danmark pga. influenza og komplikationer hermed.
Der dør 0 personer af MRSA og komplikationer herned.”
Se Nu har også dansk slagtekvæg fået Svine MRSA
Men lad denne diskussion ligge, men sidste påstand er forkert.se f.eks. EPI Nyt 2014 tabel 4
.
Per A Hansen tilhører læderhalsene inden for det agro-industrielle kompleks, hvor han er absolut argument resistens. Når man ved, hvor mange penge medicinalindustrien bruger på at ”købe læger”, er det helt naturligt også at spøge om noget sådan også finder sted inden for det agro-industrielle kompleks. Per A Hansen afviser at have modtaget penge for BL og SEGES. Dette er noteret, men svaret udelukke ikke at han er eller har været på lønningsliste for andre spillere på markedet.
I spørgsmålet om brug af glyphosat og stråforkorter burde det være let for ”en landbrugs ekspert” at forklare, hvorfor man ikke bruger disse produkter ved produktion af brødkorn samt at hesteavlere og tyrestationer ikke fodre med korn, der er behandlet med disse produkter. Desuden burde det være let at forklare, hvorfor der store forskelle i brugen af glyphosat i EU.
”Der er forskelle på, hvilke anvendelser af glyphosat, der er godkendt i forskellige medlemslande i EU. I Danmark er midlerne bl.a. godkendt til ukrudtsbekæmpelse samt nedvisning i korn frem til 10 dage før høst. I Østrig er anvendelse af glyphosat til afmodning (nedvisning) af kornafgrøder blevet forbudt i 2013, mens anvendelse til ukrudtsbekæmpelse indtil 7 dage før høst fortsat er godkendt. I Tyskland er anvendelse til af modning ikke forbudt, men anses ikke for god landbrugsmæssig praksis. Det samme er tilfældet i Sverige, hvor der i dag ikke findes midler på markedet, der er godkendt til denne anvendelse før høst i korn.”
Hvad der er god landbrugsmæssig praksis i Tyskland og Sverrig er tilsyneladende forskellig fra hvad der gælder i Danmark.
Se Anvendelse af glyphosat før høst i korn. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2014
I denne publikation er der vist en figur over forbruget af Glophosat i periode 2000-2012, men ved at hente data fra Miljøstyrelsens publikationer over forbrug af plantet gift, har jeg producere følgende graf over glyphosat forbruget i perioden 1991-2014. Landbruget er ansvarlig for 95% af forbruget:
Det bemærkes at forbruget stiger i hele perioden 1991-2014.Der er sket en tredobling:
Forbrug af Glyphosfat i perioden 1991-2014
Det svingende forbrug skyldes lageropbygning/lager forbrug og måske ulovlig import. Dette sidste er jeg ikke sikker på, men det er en mulighed.
Med hensyn til forbrug af Stråforkorter er der ingen trend i perioden 1991-2014 med et gennemsnit på 215 Tons, men med stor udsving fra år til år. Landbruget er ansvarlig for ca. 90 % af forbruget.
Forbrug af Stråforkorter (Chlormequat Chlorid) i perioden 1991-2014
Det svingende forbrug skyldes lageropbygning/lagerforbrug og måske ulovlig import. Dette sidste er jeg ikke sikker på, men det er en mulighed.
SEGES har lignede statistiker, men kun for perioden 1991-2012, hvor der nogle småfejl, der dog ikke ødelægger det overordnede billede.
Per A Hansen skriver:
”Flemløse har fået mange svar på sine mange spørgsmål. Det har jeg på intet sted fået hverken ros eller anerkendelse for. Som tak har jeg fået en del verbale angreb og beskyldninger, sikkert fordi K.Flemløse er irriteret over ikke at kunne debattere på fagligt niveau?”
Det eneste jeg vil takke Per A. Hansen for er, at hans gentagne provokationer mange gange har sat en hidsig debat i gang. Hans svar er mange gange tom tågesnak og manipulationer og tjener kun til at forsvare ”giftlandbruget”
Sædvanligvis læser jeg de henvisninger, der gives af debatdeltagerne, men der er meget få af de link, som Per A Hansen har givet, der har nogen værdi.
Takken til Per A Hansen burde kommer fra ”Brødrene i ånden”, nemlig Bæredygtig Landbrug, og det modsatte fra enhver anstændig landmand.
Per A Hansen har om nogen skadet Dansk Landbrugs renomme.
Hvis "man" kunde være Per A. Hansen, og begrebsforvirring det noget "man" kender til, hvordan ville det mon så komme til udtryk?
Per A. Hansen fremstiller sig igen og igen som eksperten inden for alle spørgsmål vedr. landbrug. Personer, der ikke når hans eget niveau, bør efter hans mening ikke deltage.
Det forholder sig imidlertid således, at Per A Hansen på Ingeniørdebat, på hans hjemmeside og i andre fora igen og igen misinformerer om de faktiske forhold. Til trods for hans selvudnævnte ekspertstatus. Her er endnu et eksempel.
Til nedvisning af kartofler bruger man et kemikalie, der går under handels navnet Reglone. Virkstoffet i dette kemikalie er Diquat Dibromid. På Per A. Hansens hjemmeside angiver Per A. Hansen, at LD50 ved oral indtagelse er på 350 mg/kg og det klassificeres som ”sundhedsfarligt”. Her er et link til hans tabel:
Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse.
Denne tabel bruges også af Bæredygtig af Landbrug.
Jeg mener ikke, at dette er korrekt:
Ifølge
Extension Toxicology Network Diquat Dibromide
“The amount of a chemical that is lethal to one-half (50%) of experimental animals fed the material is referred to as its acute oral lethal dose fifty, or LD50. The lower the LD50 is for a chemical, the more toxic it is; the higher the LD50, the less toxic it is. The oral LD50 for diquat in rats is 120 mg/kg, 233 mg/kg in mice, 188 mg/kg in rabbits, 187 mg/kg in guinea pigs and dogs. Cows appear to be particularly sensitive to this herbicide, with an oral LD50 of 30 to 56 mg/kg (1, 42).”
Hvis man vil angive LD50 uden at angive hvilke levende organismer, det drejser sig om, måde det være den mindste værdi blandt de levende organismer man tester på. Det er i dette til fælde 30 mg/kg. Der er altså mere end en faktor 10 til forskel mellem, hvad Per A. Hansen bruger, og hvad min kilde angiver den burde være.
I Per A. Hansens egen skala rykker Diquat Dibromide fra "sundhedsfarligt" til "giftig" tæt på "meget giftigt"!
Diquat Dibromid bruges ikke kun til nedvisning af kartofler, men også til bl.a. ukrudtsbekæmpelse i Jordbær. Velbekomme!
Forklaringen på Per A. Hansens misinformation ligger i, at han formodentlig ønsker at fremstille danske landbrug mere positivt end et faktisk er. Derfor hans valg af LD50.
Her er et link til en tabel med salget af Diquat Dibromid i Danmark hentet fra Miljøstyrelsen Bekæmpelsesmiddel statistik:
Salg af Diquat i Danmark 1991 2014
Efter en revurdering i 1998 er salget nu tilbage til det niveau det havde før revurderingen - bortset fra den hamstring , der fandt sted 1997:
Her er et link SEGES middeldatabase:
(https://www.middeldatabasen.dk/Chemical.as...)
Det kunne være interessant at få forskere uden for SEGES og andre af landbrugsorganisationer til at skrive mere om Diquat Dibromid både fordele og ulemper.
Kan man undvære Diquat i kartoffel og jordbær produktionen ?
Ifølge
Eksempler på LD-50 værdier- mg/kg oral indtagelse.
er glyphosat ugiftig, men ifølge
Clinical presentations and prognostic factors of a glyphosate-surfactant herbicide intoxication: a review of 131 cases.
har der været 131 selvmordsforsøg ved hjælp af Glyphosat i perioden 1988-1995 i den sydlige del af Taiwan med en dødelighed på 8.4%.
Påstanden om er Glyphosate er ugiftig er en sandhed med modifikationer.
@Flemløse har i mange fora optrådt som landbrugsekspert, men skal have ros for at have læst et par sider på min hjemmeside.
Det har dog intet med denne tråd at gøre, hverken nedvisning af kartoffeltop eller stråforkorter.
Mine tal er korrekte, også LD-50 værdierne.
Men tak for responsen, men det er en værre gang udenomssnak.
Flemløse anerkender ikke statistikken fra Sundhedsstyrelsen og kalder det vrøvl, men forsøger end ikke at tilbagevise sammenligningerne.
Konklusionen må være den, at der er stor forskel på om man dør at en multiresistent bakterie end at dø af en virusbaseret organisme???
Flemløse forklarer ikke, hvorfor det er vrøvl når jeg henviser til sagkundskaben, men der er OK når han referer til sig selv?
Den hænger rundt I luften endnu.
Den relevante sammenhæng ligger eller lysende klar, antallet af dødsfald pga. blodforgiftning med resistente stalylokokker og nogle der er ikke-resistente.
Måske, men forholdet mellem disse ca I perioden 2009-2013 som 4:1200. Jamen det er da relevant, hvorfor forsøge med en forkølet bortforklaring.
Der er altså meget værre at dø af en MRSA-smitte end af en zoonoisk bakterie mener Flemløse , jeg er dybt uenig, selv om der anvendes fine termer..
At glyphosat har medført misdannelser hos grise er desuden ikke dokumenteret på nogen måde. Glyphosat er betegnet som ugiftige, det gælder også for grise, det kan man se i ethvert fagskrift.
Masser af besætninger har anvendt den samme fodring som Ib Borup, uden at finde misdannelser, men jeg vil bakke Ib op mht. til at få det opklaret, der er flere løse ender.
Hvem der er kriminelle adfærd blandt landbrugets organisationer ved jeg ikke, tågesnak kan vi ikke bruge til noget, fortæl, fortæl.
Lad os få sat stopper for den kriminelle adfærd som du har fundet frem til, den skal naturligvis straffes, så frem med dokumentationen.
Hvorfor har jeg en fornemmelse af, at det kan Flemløse heller ikke dokumentere?
Jeg erindrer en kriminel adfærd, der endte med slagsmål og politisag. Det var mellem en landmand og en fuglekigger, der absolut ville have ret til at trampe rundt på
landmandens jorder. Men det er off topic, så lad det ligge.
Hvad MRSA og klima har at gøre med hinanden må vi så gætte os til. Jeg tror det er et påskud for at svine erhvervet til.
Ingen har postuleret at GMO-teknikken skal bruges til klimaformål, men derimod til at sikre en stigende befolkning kan brødfødes. Har Flemløse en bedre løsning end at avle mere, så sig endelig til, fortæl, fortæl.
I den irrelevante opstillingen af salget af glyphosat mangler den største synder, det offentlige og de private, der pøser roundup ud over fortove og I haverne.
Uanset hvor meget Flemløse vælter rundt i stråforkortere og nedvisningsmidler, så skal man lige huske på, at landbrugets anvendelse af midler følger lovgivningens krav. Flemløses forargelse over at man bruger lovlige midler er hyklerisk. Det eneste formål er at få afløb for en del raseri over erhvervet, måske pga. en uheldig plads i sin ungdom?
En urban tone ville efterlade indtryk af en alvorlig ment kommentar, men det er måske ikke tilfældet!