I dag skal EU's medlemslande stemme om, hvorvidt sprøjtemiddel-ingrediensen glyphosat skal have fornyet sin godkendelse eller ej. Stoffet har været genstand for stor debat det seneste års tid, da WHO først konkluderede, at stoffet muligvis var kræftfremkaldende, hvorefter EU's fødevaremyndighed, Efsa, sagde, at det var det ikke.

Men hvor den bold end lander, er der andre og måske vigtigere ting at se på, når det gælder sprøjtemidler, mener et fransk forskerhold.

De satte sig for at undersøge den hormonforstyrrende effekt ved førnævnte glyphosat, men samtidig tog de fat i de hjælpemidler, som en dunk med sprøjtemidler også indeholder. Og disse stoffer er ifølge forskerne langt værre end det stof, som i øjeblikket debatteres.

Forstyrrer kønshormonerne

Efter 24 timers test af fem hjælpestoffer og seks hele blandinger sprøjtemidler kunne forskerholdet konkludere, at de så problemer allerede ved koncentrationer fra 800 gange lavere end de blandinger, landmændene sprøjter markerne med, mens glyphosat alene ’kun’ udløste en effekt ved en tredjedel dosis af den tilladte fortynding i landbruget.

Konkret er forskerne gået efter at teste, hvordan midlerne forstyrrer kønshormonerne og balancen mellem testosteron og østrogen, dvs. nogle af de problemer, der i grelle tilfælde kan føre til misdannelse af kønsorganerne eller adfærdsændringer, som det er set i forsøg på mus, hvor man forstyrrer selvsamme balance.

Mangler tilbundsgående forsøg

Om problemet er stort i dette tilfælde, står ikke klart, da der ikke er foretaget meget omfattende og tilbundsgående forsøg. De er alene udført på celler, og det er derfor svært at vide, hvordan resultaterne skal fortolkes, understreger Anne Marie Vinggaard, professor på DTU Fødevareinstituttet.

»Mange kemikalier kan forstyrre denne balance, og det er svært at sige, hvor stort problemet er her. Det er velkendt, at glyphosat kan påvirke hormonbalancen, og det er fint, at der nu også kommer fokus på hjælpestofferne,« siger hun.

En af de problematikker, som artiklen tager op, er diskussionen om, hvorvidt grænseværdierne er lagt på den rigtige måde, når det nu er hjælpestofferne, der ser ud til at være det største problem.

Efsa understregede for nylig, at glyphosat ikke ser ud til at være kræftfremkaldende i sig selv, men lagde alligevel en grænseværdi for, hvor meget landmændene burde udsætte sig selv for for at undgå skadelige effekter.

Her mener de franske forskere, at grænseværdien i stedet bør sættes ud fra det færdige produkt, når nu dette ser værre ud end glyphosat alene.

Forskningen er bl.a. udført af organisationen Criigen, som for et par år siden var i vælten, fordi dens præsident, Gilles-Eric Séralini, blev beskyldt for at være for GMO-kritisk og desuden udgav en artikel om kræft i rotter pga. Roundup.

Denne artikel blev senere trukket tilbage pga. kritik omkring valget af rotter, men Séralini gav ikke op så let og fik gennemtrumfet en udgivelse andetsteds. Også danske forskere har ytret, at franskmandens troværdighed ikke ligger helt i top.

Ikke desto mindre er gruppen lykkedes med at få dette studie udgivet i tidsskriftet Environmental Research and Public Health.

Skal ikke stå på etiketten

Hvilke hjælpestoffer, der har vist sig problematiske, og i hvor store koncentrationer har dog været svært helt at præcisere, eftersom det ikke pr. lov skal deklareres på etiketten.

Dog, konkluderer forskerne, er det omdiskuterede POEA (polyethoxylated tallow amine) deklareret som værende til stede i flere sprøjtemidler, herunder Roundup Classic og Glyfos, og dette har længe været under lup – også i EU, hvor kommissionen har foreslået, at POEA helt skal forbydes på det europæiske sprøjtemiddelmarked. Det skal landene stemme om mandag/tirsdag i næste uge.

Se forskningsartiklen her og læs mere om undersøgelsen.