Det er formentlig slet ikke glyphosat, som er den egentlige ukrudtsdræber i sprøjtemidler.
Hjælpestofferne, som skal hjælpe glyphosaten ind i planten, har en langt mere toksisk effekt, konkluderer en gruppe franske forskere i en ny forskningsartikel, publiceret i Toxicology Reports.
Det er den franske organisation Criigen, som sammen med universitet i Caen har begået artiklen. I den konkluderer forskerne, at glyphosat ser ud til at være den mindst farlige del af pesticiderne. Derudover har de fundet en lang række tungmetaller i størstedelen af de testede blandinger.
Criigen, som ledes af Gilles-Eric Séralini, har tidligere været nødt til at trække en forskningsartikel tilbage pga. tvivl om hans rotteforsøg med Roundup, men ikke desto mindre blev en lignende peer-reviewed artikel offentliggjort i Environmental Research and Public Health i 2016.
Forskerne noterede selv, at studiet krævede opfølgninger, og nu er de altså gået mere grundigt til værks med en test af hele pesticidformuleringer, glyphosat alene og hjælpestoffer alene – med særligt fokus på formuleringsstoffet polyethoxyleret tallowamin, som her fra årsskiftet har været helt forbudt i Danmark.
»Disse resultater kan kaste nyt lys over giftighedsvurderingerne af genmodificerede planter, som er tolerante over for Roundup, fordi de kan indeholde høje niveauer af giftige hjælpestoffer. At teste glyphosat alene for at fastslå ADI (acceptable daily intake) virker uhensigtsmæssigt i lyset af disse resultater,« skriver forskerne i artiklen.
Per Kudsk, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at konklusionen er lige lovligt drastisk formuleret.
»Det går for vidt, når de nærmest sætter spørgsmålstegn ved glyphosats virkning. De har jo slet ikke brugt realistiske mængder sprøjtemidler eller en realistisk måde at udbringe det på i forsøget,« siger han.
De franske forskere undersøgte i alt 16 glyphosatbaserede ukrudtsmidler, tre uden glyphosat, seks svampemidler, to insektmidler, fem typer hjælpestoffer alene samt glyphosat alene.
Midlerne blev sprøjtet på tomatplanter, hvorefter forskerne så på, om bladene begyndte at visne. Desuden undersøgte de både ukrudtsmidler og insektmidler på stamceller i laboratoriet.
Resultatet blev, at glyphosat nærmest virkede harmløst i forhold til blandingerne. Og det var ikke blot, fordi glyphosaten ikke trængte ind uden hjælpestofferne, for selv når glyphosaten blev helt fjernet fra blandingen, så forskerne samme plante- og celledød.
De konkluderer, at de testede blandinger var mellem 3 og 358 gange mere giftige end glyphosat alene, og især det nu forbudte hjælpestof tallowamin var 3450 mere toksisk end glyphosat.
Glyphosat er verdens mest solgte sprøjtemiddel og har været genstand for intens debat, da EU skulle forny sin tilladelse til det.
Stoffet stod til en fornyelse på 15 år, men da WHO’s kræfteksperter i agenturet IARC publicerede en rapport, som konkluderede, at stoffet ’sandsynligvis var kræftfremkaldende’, opstod forstørret modstand mod aktivstoffet. Også selv om EU’s fødevareagentur, EFSA, understregede, at stoffet ikke er kræftfremkaldende.
Heller ikke EU’s kemikalieagentur, ECHA, og USA’s miljøagentur, EPA (Environmental Protection Agency), betegner glyphosat som kræftfremkaldende.
Når debatten har været svær, skyldes det bl.a., at EFSA alene vurderer aktivstoffet, nemlig glyphosat, hvorimod IARC understregede, at de havde set på hele ukrudtsblandinger, og dem kunne de ikke frikende helt.
De franske forskeres undersøgelse peger på, at begge instanser sagtens kan have haft ret.
»Man kan sige helt overordnet, at artiklen fokuserer på det faktum, at nogle hjælpestoffer kan være mere problematiske end aktivstoffet, når det drejer sig om effekter på ’non target’-organismer, og det vidste vi jo godt,« siger Per Kudsk.
»Men de har anvendt en dosering, som er mange gange højere, end den man anvender i praksis - og udbragt midlet på en måde, som er fjern fra praksis - så med hensyn til effekten på planter er deres forsøg uanvendelige. Man kan undre sig over, at resultaterne overhovedet har kunnet publiceres.«
Når Per Kudsk regner de franske forskeres doseringer igennem, kommer han frem til, at doseringen pr. plante i artiklen svarer til, hvad man normalt sprøjter ud på 21 m2.
På Institut for Agroøkologi arbejder de selv med at finde erstatninger for kemiske pesticider, blandt andet som følge af de stigende problemer med pesticidresistens.
Glyphosat er designet til at blokere for et enzym, der får ukrudtet til at vokse. Men det er vanskeligt for stoffet at trænge ind i planten, og hvis sprøjtedråberne udtørrer, lægger glyphosaten sig oven på bladene som krystaller uden den store effekt. Derfor skal hjælpestofferne holde glyphosaten opløst, indtil den er trængt ind.
Forskernes tomatplanter blev vandet og sprøjtet i syv dage med hhv. glyphosat alene, hele blandinger samt nogle af hjælpestofferne alene.
Desuden blev insektmidlerne testet på stamceller i laboratoriet. Forskerne understreger, at cellelinjerne tidligere er benyttet til giftstudier og måske endda er mindre sensitive, end kroppens celler normalt er, hvorfor skader på dem kan være værre i virkeligheden.
Forsøgene viste, at glyphosat alene ikke havde nogen nævneværdig effekt på planterne i de første dage, hvorimod hjælpestofferne havde en akut toksisk effekt, også når de blev sprøjtet på planter og celler alene. Det fik forskerne til at konkludere, at hjælpestofferne var den virkelige gift.
Efter en uges brug begyndte planterne, der kun fik glyphosat, at visne, mens alle de andre planter var døde for længst. Det samme gjorde sig gældende for cellelinjerne. Nyrecellerne blev slået ihjel på 90 minutter af blandingerne, mens glyphosat alene ikke så ud til at have nogen effekt ved de tilladte mængder.
»Når planterne bliver eksponeret for en stor mængde hjælpestoffer, kan de sagtens have en toksisk effekt, men det afspejler jo ikke virkeligheden, hvor man tilstræber, at hjælpestofferne ikke skader planterne. Det vil mindske optagelsen og transporten rundt i planten af glyphosat,« siger Per Kudsk og tilføjer:
»Hjælpestofferne virker, modsat glyphosat, hurtigt, og mit bud er, at hvis planterne stod længere end en uge, ville man se effekten af glyphosaten.«
Hvad angår forsøgene på humane celler, er testmetoden også her svær at drage konklusioner ud fra, hvis man vil overføre dem til danske forhold, mener kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.
Hun understreger, at når der ikke er benyttet standardtests, er det svært at fortolke resultaterne.
Desuden kan pesticiderne have andre navne i Frankrig, hvorfor det er vanskeligt at konkludere, om selvsamme sprøjtemidler er på markedet i Danmark.
»Jeg har ikke en liste over, hvilke sprøjtemidler vi har, der matcher de franske. Men vi kender den fulde sammensætning af de produkter, der sælges i Danmark, og ser på al viden, der findes om hjælpestofferne,« fastslår Lea Frimann Hansen.
Hvad angår forskernes fund af tungmetaller, mener hun ikke, vi skal bekymre os i Danmark.
Ved hjælp af massespektromi konstaterede forskerne, at en lang række tungmetaller såsom arsen, krom, kobolt, bly og nikkel kan være til stede i en størrelsesorden, der ligger langt over grænseværdien for drikkevand.
»Det er ikke normalt, at vi ser tungmetaller som problematiske urenheder i de stoffer, vi godkender. Der kan være urenheder i forbindelse med produktionen, men det skal være undersøgt. Under alle omstændigheder er koncentrationerne så små, at jeg ikke ser noget problem i det,« understreger Lea Frimann Hansen.
