Var det ikke producenten af glyphosat som skulle udføre den slags forsøg?
Skulle der ikke være en lovgivning om at stoffets farlighed og virkemåde skal dokumenteres?
Jeg forstår ikke hvad der foregår!
Det er formentlig slet ikke glyphosat, som er den egentlige ukrudtsdræber i sprøjtemidler.
Hjælpestofferne, som skal hjælpe glyphosaten ind i planten, har en langt mere toksisk effekt, konkluderer en gruppe franske forskere i en ny forskningsartikel, publiceret i Toxicology Reports.
Det er den franske organisation Criigen, som sammen med universitet i Caen har begået artiklen. I den konkluderer forskerne, at glyphosat ser ud til at være den mindst farlige del af pesticiderne. Derudover har de fundet en lang række tungmetaller i størstedelen af de testede blandinger.
Criigen, som ledes af Gilles-Eric Séralini, har tidligere været nødt til at trække en forskningsartikel tilbage pga. tvivl om hans rotteforsøg med Roundup, men ikke desto mindre blev en lignende peer-reviewed artikel offentliggjort i Environmental Research and Public Health i 2016.
Forskerne noterede selv, at studiet krævede opfølgninger, og nu er de altså gået mere grundigt til værks med en test af hele pesticidformuleringer, glyphosat alene og hjælpestoffer alene – med særligt fokus på formuleringsstoffet polyethoxyleret tallowamin, som her fra årsskiftet har været helt forbudt i Danmark.
»Disse resultater kan kaste nyt lys over giftighedsvurderingerne af genmodificerede planter, som er tolerante over for Roundup, fordi de kan indeholde høje niveauer af giftige hjælpestoffer. At teste glyphosat alene for at fastslå ADI (acceptable daily intake) virker uhensigtsmæssigt i lyset af disse resultater,« skriver forskerne i artiklen.
Per Kudsk, professor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at konklusionen er lige lovligt drastisk formuleret.
»Det går for vidt, når de nærmest sætter spørgsmålstegn ved glyphosats virkning. De har jo slet ikke brugt realistiske mængder sprøjtemidler eller en realistisk måde at udbringe det på i forsøget,« siger han.
De franske forskere undersøgte i alt 16 glyphosatbaserede ukrudtsmidler, tre uden glyphosat, seks svampemidler, to insektmidler, fem typer hjælpestoffer alene samt glyphosat alene.
Midlerne blev sprøjtet på tomatplanter, hvorefter forskerne så på, om bladene begyndte at visne. Desuden undersøgte de både ukrudtsmidler og insektmidler på stamceller i laboratoriet.
Resultatet blev, at glyphosat nærmest virkede harmløst i forhold til blandingerne. Og det var ikke blot, fordi glyphosaten ikke trængte ind uden hjælpestofferne, for selv når glyphosaten blev helt fjernet fra blandingen, så forskerne samme plante- og celledød.
De konkluderer, at de testede blandinger var mellem 3 og 358 gange mere giftige end glyphosat alene, og især det nu forbudte hjælpestof tallowamin var 3450 mere toksisk end glyphosat.
Glyphosat er verdens mest solgte sprøjtemiddel og har været genstand for intens debat, da EU skulle forny sin tilladelse til det.
Stoffet stod til en fornyelse på 15 år, men da WHO’s kræfteksperter i agenturet IARC publicerede en rapport, som konkluderede, at stoffet ’sandsynligvis var kræftfremkaldende’, opstod forstørret modstand mod aktivstoffet. Også selv om EU’s fødevareagentur, EFSA, understregede, at stoffet ikke er kræftfremkaldende.
Heller ikke EU’s kemikalieagentur, ECHA, og USA’s miljøagentur, EPA (Environmental Protection Agency), betegner glyphosat som kræftfremkaldende.
Når debatten har været svær, skyldes det bl.a., at EFSA alene vurderer aktivstoffet, nemlig glyphosat, hvorimod IARC understregede, at de havde set på hele ukrudtsblandinger, og dem kunne de ikke frikende helt.
De franske forskeres undersøgelse peger på, at begge instanser sagtens kan have haft ret.
»Man kan sige helt overordnet, at artiklen fokuserer på det faktum, at nogle hjælpestoffer kan være mere problematiske end aktivstoffet, når det drejer sig om effekter på ’non target’-organismer, og det vidste vi jo godt,« siger Per Kudsk.
»Men de har anvendt en dosering, som er mange gange højere, end den man anvender i praksis - og udbragt midlet på en måde, som er fjern fra praksis - så med hensyn til effekten på planter er deres forsøg uanvendelige. Man kan undre sig over, at resultaterne overhovedet har kunnet publiceres.«
Når Per Kudsk regner de franske forskeres doseringer igennem, kommer han frem til, at doseringen pr. plante i artiklen svarer til, hvad man normalt sprøjter ud på 21 m2.
På Institut for Agroøkologi arbejder de selv med at finde erstatninger for kemiske pesticider, blandt andet som følge af de stigende problemer med pesticidresistens.
Glyphosat er designet til at blokere for et enzym, der får ukrudtet til at vokse. Men det er vanskeligt for stoffet at trænge ind i planten, og hvis sprøjtedråberne udtørrer, lægger glyphosaten sig oven på bladene som krystaller uden den store effekt. Derfor skal hjælpestofferne holde glyphosaten opløst, indtil den er trængt ind.
Forskernes tomatplanter blev vandet og sprøjtet i syv dage med hhv. glyphosat alene, hele blandinger samt nogle af hjælpestofferne alene.
Desuden blev insektmidlerne testet på stamceller i laboratoriet. Forskerne understreger, at cellelinjerne tidligere er benyttet til giftstudier og måske endda er mindre sensitive, end kroppens celler normalt er, hvorfor skader på dem kan være værre i virkeligheden.
Forsøgene viste, at glyphosat alene ikke havde nogen nævneværdig effekt på planterne i de første dage, hvorimod hjælpestofferne havde en akut toksisk effekt, også når de blev sprøjtet på planter og celler alene. Det fik forskerne til at konkludere, at hjælpestofferne var den virkelige gift.
Efter en uges brug begyndte planterne, der kun fik glyphosat, at visne, mens alle de andre planter var døde for længst. Det samme gjorde sig gældende for cellelinjerne. Nyrecellerne blev slået ihjel på 90 minutter af blandingerne, mens glyphosat alene ikke så ud til at have nogen effekt ved de tilladte mængder.
»Når planterne bliver eksponeret for en stor mængde hjælpestoffer, kan de sagtens have en toksisk effekt, men det afspejler jo ikke virkeligheden, hvor man tilstræber, at hjælpestofferne ikke skader planterne. Det vil mindske optagelsen og transporten rundt i planten af glyphosat,« siger Per Kudsk og tilføjer:
»Hjælpestofferne virker, modsat glyphosat, hurtigt, og mit bud er, at hvis planterne stod længere end en uge, ville man se effekten af glyphosaten.«
Hvad angår forsøgene på humane celler, er testmetoden også her svær at drage konklusioner ud fra, hvis man vil overføre dem til danske forhold, mener kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen.
Hun understreger, at når der ikke er benyttet standardtests, er det svært at fortolke resultaterne.
Desuden kan pesticiderne have andre navne i Frankrig, hvorfor det er vanskeligt at konkludere, om selvsamme sprøjtemidler er på markedet i Danmark.
»Jeg har ikke en liste over, hvilke sprøjtemidler vi har, der matcher de franske. Men vi kender den fulde sammensætning af de produkter, der sælges i Danmark, og ser på al viden, der findes om hjælpestofferne,« fastslår Lea Frimann Hansen.
Hvad angår forskernes fund af tungmetaller, mener hun ikke, vi skal bekymre os i Danmark.
Ved hjælp af massespektromi konstaterede forskerne, at en lang række tungmetaller såsom arsen, krom, kobolt, bly og nikkel kan være til stede i en størrelsesorden, der ligger langt over grænseværdien for drikkevand.
»Det er ikke normalt, at vi ser tungmetaller som problematiske urenheder i de stoffer, vi godkender. Der kan være urenheder i forbindelse med produktionen, men det skal være undersøgt. Under alle omstændigheder er koncentrationerne så små, at jeg ikke ser noget problem i det,« understreger Lea Frimann Hansen.
Var det ikke producenten af glyphosat som skulle udføre den slags forsøg?
Skulle der ikke være en lovgivning om at stoffets farlighed og virkemåde skal dokumenteres?
Jeg forstår ikke hvad der foregår!
Var det ikke producenten af glyphosat som skulle udføre den slags forsøg?
Og dermed sætte ræven til at vogte gæs?
Ellers tak!
Næh, men så var der et klart grundlag til at lukke den virksomhed
At hjælpestofferne har en stor effekt på miljøet er ikke noget nyt. Jette Rank fra RUC undersøgte Roundup, men benyttede en type, der ikke fandtes i Danmark og fandt nogle spektakulære resultater, som man ikke umiddelbart kunne overføres til danske forhold. Der er ingen tvivl om, at mange forsøg med roundup har vist en effekt overfor de tilsatte stoffer, som ikke kan overføres til danske forhold pga. forskelle i tilsætningsstoffer, der har effekt på vinddrift og på vedhæftning på planternes blade. Jens Ole, hvilke virksomhed skal lukkes? Glyphosatprodukter fremstilles da af mange forskellige firmaer siden Monsantos patent udløb. Peter, alle firmaer skal aflevere en produktbeskrivelse og dokumenterede forsøg med produktet til Miljøstyrelsen, der så nøje undersøger om det er udført korrekt. Ellers godkendes produktet ikke. Så det er da i firmaernes interesse at komme med god dokumentation. Det samme sker for resten når NOVO skal have et nyt produkt godkendt. En "ommer" er meget dyrt.
Peter, alle firmaer skal aflevere en produktbeskrivelse og dokumenterede forsøg med produktet til Miljøstyrelsen, der så nøje undersøger om det er udført korrekt. Ellers godkendes produktet ikke. Så det er da i firmaernes interesse at komme med god dokumentation.
Det er fint nok for nye produkter. Efterfølgende bør resultatet efterprøves af en instans som ikke har økonomiske interesser i produktet.
Et mærkeligt forsøg, planterne, tomater, er både sprøjtet og vandet samtidig med de forskellige opløsninger. Hvor meget den enkelte plante har fået er ikke til at se ud fra artiklen. Måske var meningen bare at give en maksimal påvirkning?
Glyphosat alene kan ikke optages i planter, men resultatet er nu alligevel lidt forbavsende. Det mangler lige en kemisk analyse, der viste at tomaterne var fulde af glyphosat - så havde overskriften passet....
Skulle der ikke være en lovgivning om at stoffets farlighed og virkemåde skal dokumenteres
Der skal laves omfattende dokumenterede forsøg, dels for aktivstoffet, dels for salgsprodukterne for at opnå markedsføringstilladelser.
Uden at kende det eksakte forsøgsdesign til dokumentation af virkning, vil jeg gætte på, at der er inkluderet en placebo uden aktivstof, for ved sammenligning at demonstrere effekt af AI.
Omkostningerne er på højde med udgifterne til investering i produktionsanlæg (50-100 millioner DKR)
De 50 - 100 mio kr er skudt ved siden af. Et nyt pesticid koster idag 2 mia kr + at markedsføre. De 200 mio kr v ar helt tilbage i beg af 80'erne. Alt efter hvilken type kemi og produkt, det drejer sig om forlanger godkendelses-myndighederne (i DK Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelkontor) en lang række oplysninger med tilhørende dokumentation. En dokumentation der følger nøje fastlagte procedurer og som skal godkendes inden påbegyndelsen og som skal afsluttes. Så der er ikke tale om, at ræven vogter sine egne gæs. Alt forskning og udviklingsarbejde er styret af myndighederne, men udført og betalt af godkendelses-ansøgeren.
De 50 - 100 mio kr er skudt ved siden af.
Beløbet er realiserede udgifter, jeg har førstehåndskendskab til. Beløbet er ikke øget med en faktor 20 på godt 20 år. Jeg har arbejdet med pesticider i mere end 30 år
"Derudover har de fundet en lang række tungmetaller i størstedelen af de testede blandinger." Hvis tungmetallerne var problemet, ville det være oplysende at høre om koncentrationerne, ellers er det bare alarmisme, for at peppe et tvivlsomt studie op. Men i øvrigt fint at undersøge slutproduktet i stedet for det såkaldte aktive stof alene.
Peter Damborg - Jeg har arbejdet med og haft ansvar for udvikling og godkendelse af pesticider i Norden i et årti mere end dig. De samlede omkostninger ved at bringe et nyt middel på markedet er som angivet 2 mia kr +. ( Check evt hos DP) Hvilken delomkostning du henregner dig til, kan jeg ikke se. Til Svend Ferdinansen EFSA godkender aktivstofferne på vegne af medlemdlandene, - og de brugbare midler godkendes i medlemslandet, hvis landets regler gør det muligt. Miljøstyrelsen har nægtet godkendelse til en lang række midler, som har godkendelse i vore nabolande - også SE.
Hvis enten aktiv- eller hjælpestoffer indeholder tungmetaller?! Er det vel, uanset koncentrationen, noget vi ikke ønsker udspredt på landets marker!
De 50-100 millioner er udgifterne til registrering og underliggende forsøg.
Fint. Også hvis det er i det vand der blandes op med? Der er alt i vandet. Arsen, Mangan sågar Uran dog i små knapt målbare koncentrationer. Der bruges til 1 Ha ca. 2-4 liter (360 g glyphosat/l) blandet med 200-300 l vand. Derudover er der 95% vand i gylle, med 10-20 ton/Ha så bliver det til mange ton vand pr ha. årligt. Så er deposition ikke medtaget ( knapt en meter vand i 2017 )
Nå, koncentration betyder vel noget! Eller har maskinstormeren været på spil i propagandamaskinen?
Miljøstyrelsen har nægtet godkendelse til en lang række midler, som har godkendelse i vore nabolande - også SE.
Er det midler der er nægtet godkendelse som anvendes v.h.a. dispensation, eller i hvilken kategori falder de, hvilke kriterier anvendes for dispensation?? På forhånd tak.
Det primære er, at Miljøstyrelsen har skrappere kriterier for godkendelse på grundvandsområdet.Dk har den politik, at grundvandet IKKE skal renses for kemi før brug. Midler får kun undtagelsesvis en dispensation til brug på et helt specielt område eller kultur. Det er sket nogle få gange indenfor de seneste år.
Kontrol af frugttræs-kræft Græsukrudtsbek i raps om efteråret - for at modvirke resistens Kontrol af græsukr - rævehale - i vinterbyg. Andre midler kan anvendes i hvede.
Det er sket nogle få gange indenfor de seneste år.
Det må være det samme emne der omtales september sidste år på gylle.dk, hvor der oplyses følgende: Pesticider, der ikke er godkendt i Danmark, og pesticider, der er direkte forbud mod, ender alligevel i i den danske muld. Miljøstyrelsen udsteder nemlig dispensationer år efter år – også til midler, der er blevet forbudt, efter at de har vist sig ikke at leve op til miljøkravene. citat slut https://gylle.dk/?s=spr%C3%B8jtegift+dispe...
Står ovenstående til troende må det vel anses for illusorisk hvorvidt Miljøstyrelsens krav er skrappe eller ej.
ing.dk skriver 22. sep 2017: Her er listen over pesticid-dispensationerne, Miljøstyrelsen har i år givet dispensation til anvendelse af 14 pesticider, som ikke er godkendt. Se dem her.
Efter en uges brug begyndte planterne, der kun fik glyphosat, at visne, mens alle de andre planter var døde for længst.
Det er almen viden, at glyphosat først virker efter en uge. Det er også det man observerer på marken.
Tomater er heller ikke den type plante man typisk går efter med glyphosat.
Hvis glyphosat er virkningsløst, hvorfor har man så lige lavet som er resistente mod stoffet, eller er det hjælpestofferne man har gjort planten resistent mod?
Hvis glyphosat er virkningsløst, hvorfor så patentere det, og hvorfor er der ikke konkurrenter, som i patent perioden kom med patentfrie produkter som kunne det samme. Jeg er ret sikker på at kemifabrikanternes kemikere ville have fundet ud af det her for længst, hvis det var sandt.
Hvis glyphosat er virkningsløst, hvorfor så kæmpe for at beholde det på markedet?
Jeg tillader mig altså at tvivle på seriøsiteten af de resultater her.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard