Forskere hejser advarselsflag for fluor-stoffer i slam

Forskere fra Københavns og Aarhus' universiteter hejser i en ny rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen et lille advarselsflag for indholdet af svært nedbrydelige fluorstoffer i slammet fra rensningsanlæg.

De kan måske udgøre et problem for miljøet på markerne, hvor de såkaldte polyfluorerede stoffer bliver spredt. Det mest kendte af stofferne forkortes PFOS.

Læs også: Professor: Grænseværdien for fluorstoffer er 100 gange for høj

'På baggrund af den eksisterende viden kan det ikke udelukkes, at PFOS og andre polyfluorerede stoffer i dansk spildevandsslam på langt sigt kan være skadelige for jordmiljøet. Det anbefales derfor at skaffe yderligere viden om skæbnen og effekterne af denne stofgruppe,' konkluderer forskerne i rapporten.

Den er endnu ikke offentliggjort, men Ingeniøren har fået aktindsigt i et næsten færdigt udkast til rapporten.

Heri konkluderer rapporterne, at de få analyser af dansk spildevandsslam for polyfluorerede stoffer generelt finder et lavt indhold. Modsat en anden miljøgift, som forskerne har undersøgt, nemlig PCB, bliver fluorstofferne i et vist omfang optaget i planter og jordbundsdyr.

Læs også: Forskere: Panik over PCB i spildevandsslam var vildt overdrevet

Kun enkelte studier har dog fundet, at fluorstofferne ligefrem bliver opkoncentreret i afgrøderne, oplyser hovedforfatteren til rapporten, seniorforsker John Jensen fra Aarhus Universitet.

»Vores undersøgelse har vist at vi har brug for mere viden om de fluorerede stoffer. Det bør derfor være et af de fremtidige indsatsområder inden for spildevandsslam,« siger han.

»Vi står ikke med en smoking gun, hvor vi kan sige, at der er et veldokumenteret problem. Der findes ikke forfærdeligt mange studier af de biologiske miljøeffekter og kun få målinger af polyfluorerede stoffer i dansk spildevandsslam,« tilføjer han:

»Netop fordi vi mangler så meget viden, skal vi lægge en større sikkerhedsfaktor ind. Vores rapport viser, at vi med dagens viden ikke helt kan imødekomme det krav.«

Forskerne måtte således helt opgive at estimere effekten af andre fluorstoffer end PFOS og det næstmest udbredte, PFOA. PFOS er ellers forbudt til langt de fleste anvendelser og er i stort omfang erstattet med polyfluorerede stoffer.

Læs også: Beviserne mod fluorstoffer tårner sig op

»Vi har kun tilnærmelsesvis et datasæt for PFOS og PFOA. Vi måtte opgive at vurdere andre forbindelser,« konstaterer John Jensen.

Forskerne har ikke forholdt sig til, om fluorstofferne kan have sundhedseffekter for mennesker, men kun set på miljøet på marken, hvor slammet bliver spredt.

Generelt er fisk mest forurenet med fluorstofferne, der i nogen udstrækning ophobet i fødekæden. Udenlandske forskere har i et EU-projekt, der kortlægger fluorstoffer i fødevarer, målt det højeste indhold af stofferne i fødevarer fremstillet på land i lever på svin og køer, men allerhøjest i vildt-lever.

Herhjemme er fluorstofferne blandt andet fundet i emballager til helt almindelige fødevarer.

Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift

Fluorstofferne er kædet sammen med en lang række sundhedsskadelige effekter. Danske forskere har således vist, at de nedsætter virkningen af vacciner, og at de øger risikoen for brystkræft.

Læs også: Miljøgift i poser med popcorn ødelægger vaccinationen af børn

Rapporten om spildevandsslam har ud over PCB set på bromerede flammehæmmere, medicinrester og duftstoffer, som går under fællesbetegnelsen musk-stoffer. Forskerne afviser i alle tilfælde, at stofferne udgør et miljøproblem i de nuværende koncentrationer.

Undersøgelsen omfatter ikke det vand, som rensningsanlæggene udleder. Andre undersøgelser har vist, at det indeholder alt for mange medicinrester, for høje kviksølvkoncentrationer og frem for alt for meget PFOS.

Læs også: Alt for store mængder kviksølv og medicinrester ryger ud i Øresund

John Jensen oplyser, at de fleste lægemidler er konstrueret, så de er relativt vandopløselige. De har dermed også bedre mulighed for at blive ledt ud med vandet fra rensningsanlælg.

Omvendt har PCB end helt anden kemisk profil. Det samme gælder for bromerede flammehæmmere. Hovedparten af begge disse stoffer havner derfor den faste fraktion og kan derfor potentielt bringes ud på markerne sammen med slammet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og alle disse farlige stoffer, forsvinder de ved afbrænding ? Elelr blir de bare til nogle andre fæle ting. Udover det koster en masse co2 at brænde det af.

Eller skal alt vores lort køres på kommunekemi ?

Hvis lortet ikke kan køres ud på marken, hvad er så løsningen ?

  • 0
  • 0

Løsningen på de fleste miljøproblemer er at nedsætte forbruget: Drop kød, dybfryser, TV, modetøj, ny mobil, vin, bilkørsel, teenage-børn, papiravis, flyrejser osv. Fortsæt selv listen. Vi kan sagtens overleve fint, det eneste man nok ikke kan stryge er teenagebørn, men hvis de opdrages miljørigtigt går det nok. Der er ingen tekniske fix til vores enorme overforbrug. Med andre ord: slammet fra rensingsanlæggene afspejler vores lisvform. Kun ved at lave den om, kan slammet blive ufarligt. Det samme gælder alt vores affald. Simple living, det er løsningen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten