Forskere: Hedebølger kan blive en stor dræber om 80 år

Illustration: Tom Wang / Bigstock

Ekstrem varme vil blive en lige så stor dræber i år 2100 som smitsomme sygdomme er i dag.

Af 21

Hedebølger kan i løbet af få årtier blive endnu mere dødelige end i dag, konkluderer forskere tilknyttet det amerikanske Climate Impact Lab. Per 100.000 verdensborgere vil yderligere 73 dø af hedebølger, konkluderer deres artikel.

Selvom år 2100 længe har været benyttet i klimamodeller og forekommer fjernt, er truslen ikke længere abstrakt, påpeger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Solomon Hsiang fra UC Berkeley.

»Vi undersøger risikoen for død, som vores egne børn kommer til at opleve. En ti-årig i dag vil fylde 65 år i 2075 og risikere at dø som følge af klimaforandringer hvert år, når de er pensioneret. Hvis man undlader at adressere klimaforandringer er det ikke meget forskelligt fra at køre dine børn rundt uden sikkerhedssele: Du udsætter dem for livsfare,« siger han ifølge en pressemeddelelse fra Climate Impact Lab.

Der er tale om et såkaldt Working Paper fra Climate Impact Lab, som er udgivet af National Bureau of Economic Research.

Forskerne tager udgangspunkt i klimascenariet RCP8.5, som peger frem mod 3,5 graders temperaturstigning i 2100. Med andre ord er det uden væsentlig omstilling på klimaområdet, at forskerne forudser det store antal varme-relaterede dødsfald.

Fremskridt i Norge – tilbageskridt for Ghana

Risikoen ved forskellige temperaturer udgør – ikke overraskende – en u-formet kurve, hvor de ekstremt varme og kolde temperaturer er de farligste, konkluderer forskerne.

De afdækker ligeledes den temperatur-relaterede dødeligheds sammenhæng med alder, indkomst og evne til at tilpasse sig det lokale klima med eksempelvis varme- og kølesystemer.

Det betyder, at lande rammes vidt forskelligt af den øgede temperatur og den medfølgende dødelighed. I den tunge ende af skalaen ligger Bangladesh, hvor forskerne forventer omkring 200 varme-relaterede dødsfald i 2100.

Et andet eksempel er Ghanas hovedstad Accra, hvor den generelle dødelighed i byen menes at stige med hele 19 pct. i år 2100 som følge af temperaturstigninger, eller hvad der svarer til 160 yderligere dødsfald per 100.000 borgere.

I den anden ende af skalaen forventer forskerne at dødeligheden i den norske hovedstad Oslo vil falde med 28 pct, eller 230 færre dødsfald per 100.000 borgere.

For at nå frem til dødstallene har forskerne studeret data for omkring halvdelen af jordens befolkning og på denne baggrund beregnet sammenhængen mellem indkomst, alder, tilpasningsevne, temperatur og dødelighed.

På baggrund af modellerne har de derefter fremskrevet tallene til år 2100 og ekstrapoleret resultaterne til hele Jordens befolkning. Det egentlige dødstal er beregnet på baggrund af den økonomiske skade, temperaturen ventes at forvolde på et vist område.

Forskerne konkluderer, at den nye metode giver et mere klart billede af, »hvordan, hvorfor og hvor omkostningerne for klimaforandringer sandsynligvis vil findes i fremtiden. Fremover vil den generelle tilgang, der er benyttet i denne artikel, kunne benyttes på andre aspekter af den globale økonomi udover dødelighed, og dermed være et lovende område til fremtidig forskning,« konkluderer forskerne i artiklen.

Emner : Klima
Mere om Miljø
PODCAST Hvordan undgår vi PFAS i fødevarer? PODCAST Hvordan undgår vi PFAS i fødevarer?
Grøn BNP: Vi skader og forurener natur og miljø for en kvart billion kroner om åretPLUS.Grøn BNP: Vi skader og forurener natur og miljø for en kvart billion kroner om året
'Forhold jer kritisk': PFAS-bekymring har skabt et grumset marked for salg af filtre til hjemmebrug PRO.'Forhold jer kritisk': PFAS-bekymring har skabt et grumset marked for salg af filtre til hjemmebrug For abonnenter på watertech.
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Elnettet kan ikke følge med: Flere solcelleanlæg i Østdanmark sættes på standby

Giga energipark i det vestjyske skal producere over en million ton grøn brændstof om året

Danmark får ny normaltid: Slut med Gudhjem Middelsoltid

Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljer

Australske forskere fjerner PFAS fra vand med magneter

Elnettet kan ikke følge med: Flere solcelleanlæg i Østdanmark sættes på standby

Giga energipark i det vestjyske skal producere over en million ton grøn brændstof om året

SYNSPUNKT Hvorfor skal anlægsbranchen ikke bidrage til den globale CO2-reduktion?

Ingeniører udvikler hjemmebatteri med stærkstrøm og solceller: Se værket i detaljer

SYNSPUNKT Stop flere målinger af PFAS

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indslaget følger DRs kendte spor og er ikke værd, at spilde tid på. Siden Thatcher fremsagde bekymringerne i 1980, er verdensbefolkningen steget fra 4,4 mia. til 7.7 mia i 2020. Det sætter naturligvis spor i bysamfund, naturen og miljøet. Alt, hvad mennesker foretager sig har en indflydelse på vore omgivelser. Alle mennesker vil have mad og adgang til energi. Det kan jeg ikke fortænke dem i. Skal de moderne samfund fortsat bestå, bliver vi nødt til at erkende, at miljøbelastningen altid vil være der og at mange tiltag, der prises højt i I-landene ikke blot kan kopieres over på U-landene hovedsagelig pga. økonomiske årsager. Hvis den globale opvarmning er cyklisk, kan vi ikke gøre ret meget mod det. Er den delvis menneskeskab, kan vi begrænse os i vort forbrug, hvor dette er muligt og økonomisk forsvarligt. Måske vil fremtidige generationer være bedre til, at håndtere en højere gennemsnitstemperatur. Hvilken teknologi mennsker vil råde over i 2100, kan vi næppe gisne om.

  • 15
  • 21

I den anden ende af skalaen forventer forskerne at dødeligheden i den norske hovedstad Oslo vil falde med 28 pct, eller 230 mindre dødsfald per 100.000 borgere

gad vide, hvordan sådan et 'mindre dødsfald' ytrer sig? :)

  • 5
  • 10

Hvis den globale opvarmning er cyklisk, kan vi ikke gøre ret meget mod det. Er den delvis menneskeskab,

Den globale opvarmning vi ser nu er menneskeskabt - Alt det andet sædvandlige sludder er et falsk narrativ skabt af en industri der lever højt på kommunikationsbureauers evne til at vildlede de uengagere - desværre ser det ud til at benævnte industri for fuld valuta for pengene(1).

Jeg er også sikker på at Cheminova, Grindstedværket, Collstrop, Atlas, Danfoss plus et par stykker mere også var fuldstændig overbevist om at deres omgang med affaldsprodukter var noget fremtidens generationer sagtens kunne håndtere(2).

Vi siger mange tak.

(1) Strategien virkede fint for fødevareindustrien og for tobaksindustrien, så hvorfor ikke også for olie- og kulindustrien?

(2) I fint samarbejde med myndighederne der udstedte de nødvendige tilladelser.

  • 23
  • 6

"Per 100.000 verdensborgere vil yderligere 73 dø af hedebølger, konkluderer deres artikel."

Om 80 år! Vi kunne for eksempel lade værd med at flytte fra Danmark til Dubai, eller flytte til Spanien når vi går på pension.

Helt ærligt, er det her så svært? Må vi mende om, at FNs klimarapport beskriver næsten udelukkende fordele for Danmark ved stigende temperaturer. Ja, vi får lidt kraftigere regnskyld. Men vores kloaker skal udskiftes løbende de næste 80 år alligevel. Vi får mulighed for at høste visse afgræder 2 gange om året i stedet for 1 og et mere cykelvenligt klima og masser af andre fordele. Så; flyt til Danmark.

  • 6
  • 10

At dø af hedeslag er ikke noget nyt.

I tegnserien Tintin "Det Sorte Guld" fra 1939, er det tydeligt at færdes i ørknen kan give hedeslag og man kan dø af det.

Jeg syntes artiklen skal stå på samme hylde som Tintin, på biblioteket.

  • 2
  • 10

Aircondition For nogle år siden læste jeg, at der bruges mere olie til aircondition end til opvarmning. med stigende temperaturer bliver dette værrere, og det syntes jeg er tankevækkende.

  • 2
  • 4

Interessant at der over billedet står:

"Hedebølger kan blive...", hvilket blot én linie nede er skærpet til:

"Ekstrem varme vil blive..."

Guderne må vide hvorfor, da brødteksten hele vejen igennem klart opretholder 'kan'-tilgangen!?

Yderligere fremgår, at fremskrivningen er baseret på RCP8.5, der tidligere er kendt urealistisk, her fx. formuleret af (bla.) Zeke Hausfather:

RCP8.5 was intended to explore an unlikely high-risk future2. But it has been widely used by some experts, policymakers and the media as something else entirely: as a likely ‘business as usual’ outcome. A sizeable portion of the literature on climate impacts refers to RCP8.5 as business as usual, implying that it is probable in the absence of stringent climate mitigation. The media then often amplifies this message, sometimes without communicating the nuances. This results in further confusion regarding probable emissions outcomes, because many climate researchers are not familiar with the details of these scenarios in the energy-modelling literature

https://www.nature.com/articles/d41586-020...

Endnu et eksempel på Ingeniørens 'ulven kommer'-journalistik, når emnet (tanger)er klima(ændringer)! ;)

  • 6
  • 7

"Hedebølger kan blive...", hvilket blot én linie nede er skærpet til: "Ekstrem varme vil blive..."

Disse skribenter mestrer sproget. Selvfølgelig "kan" hedebølger medføre noget. Definitionen af hedebølge skal måske lige tjekkes, for den kan variere fra land til land. Dernæst er det jo bare et faktum, at ekstrem varme vil et eller andet. Helt på samme måde som at eksrem kulde vil medføre et eller andet, men igen: Hvornår er noget ekstremt.

DMI's advarsler om hedebølge synes at have en ret lav temperaturgrænse, da de allerede ved 25 grader mener at en advarsel er på plads. Kan folk ikke mere selv mærke at de føler det er varmt.

  • 6
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Miljø

Concito vil skære 10 år af klimamålet og gøre det rasende dyrt at køre benzinbil

PLUS.
49 Kommentarer

Mystik om tange ved Vestkysten: Ingen kender årsag til store PFAS-forureninger

PLUS.
14 Kommentarer

Australske forskere fjerner PFAS fra vand med magneter

PLUS.
5 Kommentarer